This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012DC0746
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS EU Regulatory Fitness
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Målrettet EU-regulering
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Målrettet EU-regulering
/* COM/2012/0746 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Målrettet EU-regulering /* COM/2012/0746 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Målrettet EU-regulering 1. Smart regulering: en
reaktion på en økonomisk nødvendighed EU-lovgivningen spiller en afgørende rolle for
opfyldelsen af målene i EU-traktaten og fastsættelsen af betingelserne for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der er til gavn for borgere,
virksomheder og arbejdstagere. Kommissionen, de øvrige EU-institutioner og
medlemsstaterne har et fælles ansvar for, at disse mål bliver opfyldt. Den økonomiske og finansielle krise har på
visse områder afsløret, at manglende handling samt svag lovgivning og
håndhævelse har omkostninger. Krisen har medført et krav om skærpet økonomisk
styring og finansiel regulering på EU-plan. Den har samtidig betydet, at der er
blevet sat fokus på EU-lovgivningens omkostninger og de udfordringer, der er
forbundet med at gennemføre og håndhæve de nuværende bestemmelser. De nationale
forvaltninger, som allerede er hårdt presset, har vanskeligt ved at følge med i
forbindelse med gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen. Virksomheder og
borgere er bekymrede over lovgivningens kompleksitet og administrative byrder.
Det Europæiske Råd har opfordret til at gøre en yderligere indsats for at
reducere de samlede reguleringsrelaterede byrder på EU-plan og på nationalt
plan. Kommissionen tager disse bekymringer alvorligt.
Siden den for to år siden fremlagde nye initiativer[1], har den styrket sit
konsekvensanalysesystem. Det 25 %-mål, der blev sat i handlingsprogrammet
for reduktion af administrative byrder, er nået og endog overgået. Dele af
lovgivningen er blevet forenklet og kodificeret. Europa-Parlamentet og Rådet
behandler i øjeblikket forslag til markante forenklinger på flere politikområder.
Kommissionen har eksempelvis fremsat forslag til en ambitiøs
forenklingsdagsorden, der dækker den næste flerårige finansielle ramme[2]. Kommissionen har anvendt
"tænk småt først-princippet" og gør brug af hele rækken af
reguleringsinstrumenter (fra mere omfattende høringer og konsekvensanalyser til
specifik gennemførelseskontrol) for at tilpasse EU-lovgivningen til
mikrovirksomheders behov[3].
Der er på forsøgsbasis iværksat evalueringer af lovgivningen på flere
politikområder (såkaldt "kvalitetskontrol")[4]. Mange problemer, som skyldes
manglende korrekt anvendelse af EU-lovgivningen, bliver løst uden brug af den
formelle traktatbrudsprocedure. Offentligheden høres konsekvent om politiske
initiativer. Kommissionen vil fortsætte disse aktiviteter og er
opsat på at opfylde de politiske mål med færrest mulige omkostninger til følge,
sikre de fordele, som kun kan opnås via EU-lovgivning, og fjerne alle unødige
reguleringsrelaterede byrder. Den vil fortsat styrke sine reguleringsværktøjer
og systematisk anvende dem på tværs af sine reguleringsopgaver. Kommissionen
vil også styrke gennemførelsen og håndhævelsen af lovgivningen i tæt samarbejde
med de andre EU-institutioner og medlemsstaterne. Den vil samordne forskellige
igangværende initiativer i et program for målrettet og effektiv regulering
(REFIT), der skal fjerne unødige reguleringsrelaterede omkostninger (dvs.
byrder) og sikre, at den samlede EU-lovgivning forbliver formålstjenlig. Kommissionen mener ikke, at fastsættelsen af
overordnede og/eller kvantitative mål for forvaltning af mængden af lovgivning
vil give de ønskede resultater. Der er behov for en skræddersyet tilgang, hvor
der foretages en vurdering af de konkrete fordele og omkostninger, så det kan
fastslås, om disse har direkte forbindelse til EU-lovgivningen eller til de
valg, som medlemsstaterne har truffet med henblik på dens gennemførelse. En
sådan tilgang vil give mulighed for en mere nøjagtig målretning af
omkostningsreduceringen og de reguleringsmæssige forbedringer og vil egne sig
bedre til de særlige forhold, der er kendetegnende for EU's politiske
beslutningstagning. Kommissionen har i forbindelse med styrkelsen af
sin tilgang til smart regulering lagt vægt på bidrag fra Europa-Parlamentet[5], Regionsudvalget[6], en offentlig høring[7], Udvalget for Konsekvensanalyse[8], arbejdet i Gruppen af
Højtstående Nationale Reguleringseksperter og Gruppen på højtstående plan om
administrative byrder samt OECD's anbefaling fra 2012 "Recommendation on
Regulatory Policy and Governance"[9]. 2. Et program for målrettet og
effektiv regulering Den aktuelle økonomiske situation kræver, at
EU-lovgivningen er endnu mere effektiv og virkningsfuld hvad angår opfyldelsen
af de almene politiske målsætninger. EU-lovgivningen skal således medføre en
klar merværdi, give fuldt udbytte med færrest mulige omkostninger til følge og
overholde nærheds- og proportionalitetsprincippet. Det endelige resultat skal
være et enkelt, klart, stabilt og forudsigeligt regelsæt for virksomheder,
arbejdstagere og borgere. For at nærme sig dette mål opretter Kommissionen
programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT), der bygger på dens
egne erfaringer med at evaluere og nedbringe administrative byrder.
REFIT-programmet skal afdække byrder, uoverensstemmelser, mangler og
ineffektive foranstaltninger. Der vil være fokus på potentielle
reguleringsbyrder, der følger af den måde, hvorpå EU-lovgivningen gennemføres
på nationalt, regionalt og lokalt niveau[10].
Kommissionen vil gennem REFIT-programmet finde frem til, vurdere og vedtage
initiativer, der kan medføre markante reguleringsmæssige
omkostningsreduceringer eller forenklinger, og kontrollere initiativernes
gennemførelse. REFIT-programmet bygger på en bredere tilgang til
politikevaluering, som på forsøgsbasis foretages ved hjælp af den "kvalitetskontrol",
der blev indført i 2010[11].
Den hidtidige erfaring viser, at der er behov for en fælles ramme for disse
vurderinger – dels for at vise, på hvilken måde de passer ind i det overordnede
mål om at sikre smart regulering og fjerne byrder, dels for at inddrage alle
myndighedsniveauer og fremme en bred deltagelse af interessenter. REFIT-processen starter med et
kortlægningsarbejde, hvor der sker en udvælgelse af de reguleringsområder og
retsakter, hvor der er størst mulighed for at forenkle reglerne og nedbringe de
reguleringsrelaterede omkostninger for virksomheder og borgere uden at gå på
kompromis med de almene politiske målsætninger. Normalt vil kortlægningen føre
til, at der udpeges områder, som skal undergå en mere detaljeret evaluering, bl.a.
af fordele og omkostninger. Disse evalueringer vil også omfatte en vurdering
af, hvorvidt de kvantitative mål for reducering af byrderne bør undersøges på
det pågældende område og i relation til henholdsvis EU's og medlemsstaternes
ansvar. Hvis kortlægningen giver et tilstrækkeligt grundlag for at sætte ind
med det samme, iværksættes en konsekvensanalyseproces for de berørte forslag.
Interesserede parter holdes underrettet gennem hele processen, og deres
synspunkter har afgørende betydning i forbindelse med prioriteringen af
aktiviteterne. REFIT-programmet vil blive gennemført på en
gennemsigtig måde. I tråd med Kommissionens politik om at "evaluere
først" undersøger Kommissionen i princippet ikke forslag på eksisterende
lovgivningsområder, før den reguleringsmæssige kortlægning og en passende
efterfølgende evaluering har fundet sted. Planlægningen vil være offentlig.
REFIT-evalueringer offentliggøres fra 2014 i styrkede flerårige
evalueringsplaner. I et særligt bilag til Kommissionens arbejdsprogram opføres
en liste over alle planlagte REFIT-initiativer, første gang i arbejdsprogrammet
for 2014. Der oprettes et kontrolsystem (resultattavle) for at vurdere
fremskridtene med forslagene gennem EU-institutionerne og i
gennemførelsesfasen. På visse af de områder, hvor det planlægges at
foretage evalueringer i henhold til REFIT-programmet, vil der være aktiviteter,
som allerede er i gang eller er under forberedelse. Det gælder bl.a.
resultaterne af den igangværende EU-høring af små og mellemstore virksomheder,
hvor det undersøges, hvad de betragter som de ti mest byrdefulde EU-retsakter,
samt resultaterne af den igangværende "kvalitetskontrol" og andet
reguleringsmæssigt evalueringsarbejde[12].
Det løbende forenklingsprogram og det igangværende arbejde med at nedbringe de
reguleringsmæssige byrder for mindre virksomheder flettes direkte ind i det nye
program. Når vurderingen af orienteringen og høringen af arbejdstagere på
socialområdet, af typegodkendelsen af motorkøretøjer, af politikken for det
indre marked for luftfart og af lovgivningen om fødevarekæden er afsluttet, vil
der foreligge yderligere indikationer. Der er også allerede planer om at
undersøge områderne affaldslovgivning, detailsektoren, sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen, olieraffinering, aluminiumsvarer og andre industrivarer. Endelig vil REFIT-programmet omfatte en
videreførelse af programmet for reduktion af administrative byrder (ABR),
nemlig ABR Plus. Formålet med programmet fra 2007 var at reducere byrder for
erhvervslivet som følge af EU-lovgivning med 25 % inden 2012. Det dækkede
ca. 80 % af de primære årsager til administrative byrder. Kommissionen er
gået endnu længere og foreslår at nedbringe de administrative byrder med over
30 %. Rådet og Parlamentet har vedtaget tiltag, der svarer til de
25 %. De nærmere resultater af handlingsprogrammet fremlægges i et
ledsagende arbejdsdokument[13].
Fordelene vil ikke kunne ses i praksis, før ABR er
gennemført på tilfredsstillende vis. ABR Plus vil således have fokus på
opfølgningen i medlemsstaterne. Medlemsstaterne vil blive anmodet om at aflægge
rapport inden 31. december 2013 om, hvordan de har gennemført
ABR-foranstaltningerne. Gruppen på højtstående plan om administrative byrder
vil få til opgave at bistå og rådgive i forbindelse med denne opfølgning og
sammenholde de forventede resultater med de foreløbige skøn og fremme
udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne. Den vil sammen med
erhvervslivet og medlemsstaterne også følge op på medlemsstaternes
gennemførelse af EU-foranstaltninger til nedbringelse af administrative byrder
for især mindre virksomheder. Gruppens mandat forlænges derfor til udgangen af
den nuværende Kommissions mandatperiode. 3. Værktøjer til sikring af
smart regulering: en mere målrettet indsats Kommissionen anvender en række forskellige
værktøjer i sin politik for smart regulering. De forbedres løbende. 3.1. Konsekvensanalyse Kommissionens
konsekvensanalysesystem anses for at være af meget høj kvalitet[14], eftersom lovgivningsmæssige
og ikke-lovgivningsmæssige politiske løsningsmuligheder vurderes på
gennemsigtig vis ved sammenligning af de potentielle fordele og omkostninger i
økonomisk, social og miljømæssig forstand. Systemet er omfattende,
gennemsigtigt og underlagt uafhængig kontrol[15].
Der foretages konsekvensanalyser af alle forslag med væsentlige direkte
virkninger. Inden for de seneste to år er der udsendt praktiske vejledninger
om, hvordan konsekvenser for grundlæggende rettigheder[16], konkurrenceevne[17] og mikrovirksomheder[18] bedst analyseres. Den
uafhængige kontrol, som varetages af Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB)[19], styrker rapporternes
kvalitet, og udvalget skal i princippet afgive en positiv udtalelse, før et
forslag kan forelægges for Kommissionen med henblik på en afgørelse. IAB's
kontrol er blevet styrket gennem målrettede ændringer af udvalgets mandat og
forretningsorden[20].
Det fremgår af offentligt tilgængelige køreplaner[21], om der gennemføres en
konsekvensanalyse eller ej. Både konsekvensanalyser og udtalelser fra IAB er
offentligt tilgængelige. Siden udvalgets oprettelse i 2006 har det udsendt over
700 udtalelser. Oprettelsen af det nye Direktorat for Konsekvensanalyse i
Europa-Parlamentet tilfører et ekstra eksternt undersøgelses- og
kvalitetskontrolniveau. I forbindelse med høringen af interesserede parter
støttede de fleste Kommissionens integrerede tilgang. De hyppigste forslag til,
hvordan der kan opnås en endnu højere kvalitet på en mere konsekvent måde, var
at gøre en større indsats for at måle virkningerne, sikre en klarere
fremlæggelse af de vigtigste resultater, afholde høringer om udkast til
konsekvensanalyser, optage eksterne medlemmer i IAB og indføre et bindende krav
om en positiv udtalelse fra IAB. Erfaringen og eksisterende undersøgelser viser, at
den nuværende struktur giver resultater på effektiv vis. Ifølge en undersøgelse
fra Europa-Parlamentet[22]
er EU-systemet relativt veludviklet i kraft af både intern og ekstern kontrol,
og der er generelt enighed om, at IAB er med til at forbedre
konsekvensanalysernes kvalitet. Ifølge en analyse fra CEPS/University of Exeter[23] vurderes fordele og
omkostninger lige så ofte eller oftere sammenlignet med andre systemer. Der
findes ikke noget system, hvor de politiske beslutningstagere er forpligtet til
at følge en udtalelse fra et uafhængigt kontrolorgan. Kommissionen mener derfor
ikke, at eksterne IAB-medlemmer eller bindende IAB-udtalelser er nødvendige, og
anser disse forslag for uforenelige med Kommissionens egen initiativret,
Europa-Parlamentets og Rådets institutionelle rolle og ansvaret over for
befolkningen som helhed. Med hensyn til forslaget om at afholde høringer
over udkast til konsekvensanalyserapporter skal det bemærkes, at Kommissionen
allerede kræver, at interesserede parter skal høres om alle hovedaspekter af en
konsekvensanalyse, og at der er planer om yderligere forbedringer af
høringsprocessen. Høringer finder normalt sted i starten af
konsekvensanalyseprocessen for at give interesserede parter mulighed for at få
indflydelse på formuleringen af problemerne og løsningsmulighederne tidligt i
forløbet. Hvis der fortsat kun skulle afholdes én høring, og den skulle vedrøre
udkastet til konsekvensanalyse, ville løsningsmulighederne allerede være
udpeget, hvilket ville mindske de interesserede parters muligheder for at komme
med vigtige input. Hvis der skulle afholdes to høringer, ville den politiske
proces blive endnu længere. De konsekvensanalyserapporter, der ledsager
Kommissionens forslag, er desuden offentligt tilgængelige. Det betyder, at
interesserede parter også kan give deres synspunkter til kende i løbet af
lovgivningsprocessen. Det er dog fortsat muligt at forbedre kvaliteten
og klarheden i konsekvensanalyserapporterne og udnytte
konsekvensanalyseprocessen på bedre vis inden for rammerne af REFIT-programmet.
Kommissionen vil forbedre den forudgående vurdering af fordele og omkostninger
yderligere. Den vil også indføje et standardiseret sammendrag på to sider i
sine konsekvensanalyserapporter, for at man hurtigere kan finde frem til de
vigtigste resultater af konsekvensanalysen, herunder de anslåede fordele og
omkostninger. Den vil i 2014 gennemgå og ajourføre sine retningslinjer for
konsekvensanalyse på grundlag af en offentlig høring. 3.2. Evaluering Evaluering er en integreret del af Kommissionens
indsats for at maksimere fordelene og minimere omkostningerne ved EU's
politikker, hvilket allerede blev fremhævet i meddelelsen om smart regulering
fra 2010. Styrkelsen af evalueringen af EU's reguleringsmæssige
foranstaltninger går hånd i hånd med den øgede opmærksomhed på evalueringen af
finansielle programmer. Med artikel 318 i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (EUF-traktaten) blev der indført et nyt krav om, at Kommissionen
skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om Unionens
finanser på grundlag af de opnåede resultater. Kommissionen er i gang med at styrke sit
evalueringssystem og anvender sit princip om først at evaluere. Andelen af
betydningsfulde forslag i Kommissionens arbejdsprogram, der underbygges af
tilgængelige eller igangværende evalueringer, steg fra 32 % til 44 %
mellem 2011 og 2012. Forskellige aspekter er kommet frem i lyset i
forbindelse med bestræbelserne på at styrke evalueringen og gennem høringssvar
fra offentligheden. Evalueringer har traditionelt bestået af undersøgelser af
individuelle finansieringsprogrammer eller retsakter, og der har været mindre
fokus på evalueringer af bredere lovgivningsområder og tværgående spørgsmål.
Der er også et tidsaspekt, eftersom både programmers og politikkers virkninger
først kan måles mange år efter deres indførelse. Med henblik på at styrke den politiske relevans og
ejerskabet af evalueringsresultaterne er Kommissionen i færd med at gennemgå
sit evalueringssystem og fremlægger i 2013 en revideret ramme for evaluering af
politikker og programmer. Med den nye tilgang undersøges det, om
evalueringsresultater på bedre vis kan forankres i udformningen af politikker.
Evalueringsprocessen kunne udvikles sideløbende med selve politikken og
indeholde bedre kontrol- og rapporteringsmetoder. Der er mulighed for større
gennemsigtighed i planlægningen og for større inddragelse af interesserede
parter. Det kunne overvejes at foretage en undersøgelse af
evalueringsresultaterne ved udløbet af Kommissionens mandatperiode. Retningslinjerne for evaluering, herunder
retningslinjerne for evaluering under REFIT-programmet, vil blive revideret i
forbindelse med en offentlig høring. Endelig vil den nye tilgang i betragtning
af gennemførelsens betydning for en effektiv og virkningsfuld regulering på
forsøgsbasis indføre fælles evalueringer med deltagelse af interesserede
medlemsstater. Gruppen af Højtstående Nationale Reguleringseksperter vil blive
opfordret til at yde rådgivning om disse forsøgsevalueringer og om de måder,
hvorpå medlemsstaterne kan inddrages. Gruppens mandat forlænges til udgangen af
den nuværende Kommissions mandatperiode, så den kan yde rådgivning og udveksle
bedste praksis om tiltag vedrørende smart regulering. Kommissionen undersøger desuden, hvordan den
rapport, der er omhandlet i EUF-traktatens artikel 318, kan ændres og
forbedres. Der er behov for en troværdig metode for årlig rapportering om de
opnåede resultater, som skal bygge på evalueringsrammerne under den nuværende
og kommende flerårige finansielle ramme og kontroloplysninger fra Kommissionens
årsrapporteringsinstrumenter[24].
3.3. Høring af borgere og
interesserede parter Borgeres og interesserede parters input er en
forudsætning for smart regulering i alle faser af den politiske proces.
Kommissionen har i kraft af traktaterne og politiske retningslinjer forskellige
muligheder for at samarbejde med interesserede parter[25]. Den kan gøre brug af en bred
vifte af værktøjer – fra køreplaner til åbne offentlige høringer og offentlige
høringer, der er henvendt til en bestemt målgruppe – når den vil i dialog med interesserede
parter på forskellige stadier. Siden begyndelsen af 2012 har Kommissionen styrket
de interesserede parters indflydelse ved at udvide høringsperioden fra minimum
otte uger til minimum 12 uger[26].
Små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder har desuden direkte givet
udtryk for deres problemer og bekymringer på særlige konferencer i
medlemsstaterne. Høringspolitikken har været genstand for en vurdering, og der
findes en nærmere gennemgang af resultaterne i et af de ledsagende arbejdsdokumenter[27]. Kommissionen foretager brede høringer under
overholdelse af principperne om åbenhed og gennemsigtighed og de
minimumsstandarder, som generelt anerkendes som passende, er i tråd med bedste
internationale praksis og generelt følges. I løbet af de seneste tre år er der
blevet indledt over 300 åbne høringer, som er blevet offentliggjort på
hjemmesiden "Kom til orde i Europa". Alle de
konsekvensanalyserapporter, der i samme periode er blevet udfærdiget, byggede
på store åbne høringer eller høringer, der var henvendt til en bestemt
målgruppe. I ni ud af ti åbne høringer blev minimumskravet om høringsperiodens
varighed overholdt. Ovennævnte vurdering bekræftede nytten af
Kommissionens høringspolitik og høringsværktøjer samt de fremskridt med
gennemførelsen, der er opnået i løbet af årene. Vurderingen og de interesserede
parter pegede dog på områder, hvor gennemførelsen kan forbedres yderligere. I
høringer stilles ikke altid de rette spørgsmål på det rette tidspunkt, og nogle
gange når høringerne ikke ud til de direkte berørte, som ikke altid kan
orienteres på deres modersmål. Det ledsagende arbejdsdokument indeholder en
nærmere beskrivelse af de planlagte foranstaltninger til at løsning af disse
spørgsmål. Kommissionen vil udvide høringernes rækkevidde ved
at offentliggøre en løbende tidsplan for planlagte høringer på hjemmesiden
"Kom til orde i Europa", ved at mobilisere medlemsstaternes
kommunikationskanaler på bedre vis, ved at undersøge brugen af innovative
høringsværktøjer, ved at forbedre kvaliteten af feedback og ved at undersøge,
om høringsdokumenter og -sammendrag i større udstrækning kunne oversættes under
hensyn til de eksisterende budgetbegrænsninger. Den vil også ajourføre og
præcisere minimumsstandarderne ved at indføre klarere operationelle kriterier.
Endelig vil den interne kontrol og støttemekanismerne (såsom retningslinjer og
oversigter over bedste praksis) blive styrket for at forbedre kvaliteten. Disse
foranstaltninger vil tilsammen betyde, at offentlige høringer i højere grad kan
bidrage til alle faser i evaluerings-, konsekvensanalyse- og
beslutningsprocessen. 4. Forvaltning af smart
regulering: forbedring af gennemførelsen EU-lovgivningen kan ikke tjene sit formål, hvis
ikke den gennemføres og håndhæves på effektiv vis. Gennemførelsesperspektivet
er vigtigt i alle dele af den politiske proces. Desuden vil fremskridt i
gennemførelsen blive en afgørende faktor i vurderingen af reguleringens
målrettethed. 4.1. Støtte til gennemførelsen af
EU-lovgivning Medlemsstaterne bærer det primære ansvar for
EU-lovgivningens gennemførelse. Kommissionen støtter dem ved hjælp af
forskellige foranstaltninger: gennemførelsesplaner, som fastlægger de største
gennemførelsesmæssige udfordringer og indeholder forslag til
hjælpeforanstaltninger, problemløsningsmekanismer såsom EU-Pilot[28] og udveksling af bedste
praksis (f.eks. rapporten om bedste praksis fra Gruppen på højtstående plan om
administrative byrder[29]).
Den interinstitutionelle dialog og gennemsigtighed skal styrkes[30]. Kommissionen vil fortsat kontrollere fremskridtene
med gennemførelsen af vigtige dele af EU-lovgivningen og fokusere på udvalgte
prioritetsområder vedrørende det indre marked[31].
Den vil anlægge en mere systematisk og risikobaseret tilgang til
overensstemmelsesvurdering, hvilket vil styrke kontrollen af overholdelsen og
være et nyttigt bidrag i den efterfølgende evaluering. Kommissionen vil også
udarbejde gennemførelsesplaner for direktiver på mere systematisk vis og
anvende fælles ikrafttrædelsesdatoer for EU-forordninger og -beslutninger, der
i vid udstrækning berører erhvervslivet. Endelig vil Kommissionen gøre sit
yderste for at sikre, at perioden mellem vedtagelsesdatoen og
gennemførelsesdatoen er tilstrækkelig lang. 4.2. Klarere og mere tilgængelig
lovgivning I forbindelse med kvalitetsstyring af lovgivning
skal det også sikres, at lovgivningen er så klar, så let tilgængelig og så nem
at overholde som muligt. Den igangværende indsats på det område fortsætter. Det gælder om at forenkle, kodificere, omarbejde og
konsolidere retsakter samt reducere mængden af lovgivning ved at ophæve
forældede bestemmelser. Siden 2005 har
Kommissionen godkendt 640 initiativer til forenkling, kodificering og
omarbejdning. Over 4 450 retsakter er
blevet ophævet, hvoraf 1 750 var et resultat af kodificering eller omarbejdning. Alle ændrede forordninger og direktiver samt
udvalgte afgørelser er blevet konsolideret på alle sprog, som dokumenterne
oprindeligt blev oversat til, og kan findes på EUR-Lex-hjemmesiden. Den elektroniske adgang til al EU-lovgivning er
også blevet forbedret: Den nye
e-justice-portal blev lanceret i 2011, og den nye fælles EUR-Lex-portal bliver
klar i løbet af 2013. I 2011 foreslog
Kommissionen at give den elektroniske offentliggørelse af Den Europæiske Unions
Tidende retskraft[32]. Endelig vil Kommissionen fortsætte sin indsats for
at forbedre kvaliteten af dokumenterne i udarbejdelsesfasen for at sikre mere
præcise og læsevenlige tekster. Disse
foranstaltninger vil bidrage til den integrerede evaluering af politikområder,
fremme offentlige høringer og hjælpe de nationale forvaltninger med at
gennemføre og implementere EU-lovgivningen. 5. Smart regulering: en fælles
mission 5.1. Europa-Parlamentet, Rådet og
de rådgivende organer I sin meddelelse fra 2010 opfordrede Kommissionen
Europa-Parlamentet og Rådet til at gøre bedre brug af konsekvensanalyser i
deres beslutningsproces og til at vurdere konsekvenserne i forbindelse med
behandlingen af indholdsmæssige ændringer i overensstemmelse med deres
forpligtelser i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning. Kommissionen bemærker, at der hidtil kun er sket
begrænsede fremskridt med hensyn til at analysere konsekvenserne af
indholdsmæssige ændringer. Kommissionen glæder sig dog over, at
Europa-Parlamentet har oprettet Direktoratet for Konsekvensanalyse.
Kommissionen bakker op om den gode praksis i visse af Europa-Parlamentets
udvalg, som tager udgangspunkt i Kommissionens konsekvensanalyse i forbindelse
med deres videre analyser. Dette burde sikre sammenlignelighed med
Kommissionens egen konsekvensanalysemetode og forhindre dobbeltarbejde. Rådet har ikke etableret en
konsekvensanalysemekanisme. Kommissionen mener, at Rådet i større udstrækning
kunne gøre brug af konsekvensanalyser i sin beslutningsproces, eksempelvis ved
at tage fuldt hensyn til Kommissionens konsekvensanalyser, når den påbegynder
arbejdet med de ledsagende forslag. Kommissionen vil fortsat reagere konstruktivt på
anmodninger om at uddybe visse aspekter af sine konsekvensanalyser og/eller
dele sine oplysninger og metoder ud fra en vurdering af den enkelte anmodning.
Den opfordrer begge institutioner til at være resultatorienterede og sørge for,
at en større del af deres ændringsforslag gøres til genstand for en
evidensbaserede konsekvensanalyse. Kommissionen glæder sig også over institutionernes
støtte og opbakning til dens arbejde med at reducere og minimere administrative
og reguleringsrelaterede byrder og opfordrer dem til at støtte de forslag til
forenkling, der er til forhandling, og støtte og bakke op om REFIT-programmet. Endelige glæder Kommissionen sig over opbakningen
fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Deres
platforme og netværk kan være en vigtig kilde til information i forbindelse med
udarbejdelsen af evalueringer og konsekvensanalyser. 5.2. Medlemsstaterne Samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne
er afgørende, hvis EU-lovgivningen skal give maksimale fordele med minimale
omkostninger for borgere, arbejdstagere og virksomheder. Den administrative
kapacitet og reguleringens kvalitet på nationalt plan har direkte betydning
for, om EU's almene politiske målsætninger bliver opfyldt i praksis. Input fra
medlemsstaternes forvaltninger og institutioner har en helt afgørende betydning
for udformningen og evalueringen af EU-lovgivningen. Når medlemsstaterne
gennemfører og implementerer EU-lovgivning, herunder bestemmelser vedrørende
aktiviteter, der finansieres over EU-budgettet, har de ansvaret for at sikre,
at deres reguleringsmæssige rammer er klare og tilgængelige. De nationale parlamenter
spiller en vigtig rolle, da de kontrollerer, at nærhedsprincippet er korrekt
anvendt. Kommissionen tilskynder medlemsstaternes
myndigheder til at deltage mere aktivt i dens offentlige høringer og
evalueringer, bl.a. ved at mobilisere deres nationale specialiserede netværk og
dermed forbedre grundlaget for udformningen af politikker. Den understreger i
den forbindelse, at tidlig feedback fra medlemsstaterne er afgørende for at
kunne foretage en grundig analyse af nærhedsprincippet. Kommissionen understreger også, at nationale
konsekvensanalyser kan være nyttige i forbindelse med Rådets behandling af
ændringsforslag til dens forslag og i forbindelse med medlemsstaternes
gennemførelse og håndhævelse. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre
en effektiv gennemførelse på nationalt plan af de igangværende initiativer til
nedbringelse af den administrative byrde og tage behørigt hensyn til
anbefalingerne i rapporten fra februar 2012 om bedste praksis for at gennemføre
EU-lovgivningen på den mindst belastende måde og deltage aktivt i udvekslingen
af oplysninger om effektive metoder til gennemførelse af EU-regulering[33]. Den opfordrer dem også til
fuldt ud at udnytte forenklingsmulighederne i EU-lovgivningen og sikre, at de
nationale bestemmelser til gennemførelse af EU-lovgivningen er klare og
tilgængelige. Endelig understreger Kommissionen vigtigheden af
en effektiv offentlig forvaltning af hensyn til den rettidige gennemførelse,
implementering og håndhævelse af EU-lovgivningen. 6. Konklusioner For at sikre kvaliteten af EU-reguleringen skal
EU-lovgivningen og de nationale gennemførelsesbestemmelser forvaltes på en
måde, der sikrer, at den fortsat opfylder sine almene politiske mål på effektiv
vis. Reguleringsrammerne skal være og forblive formålstjenlige under
hensyntagen til, at problemer opstår, nye løsninger skabes, og de politiske
prioriteter ændrer sig. Kommissionen vil i den forbindelse gøre udpegningen af
unødige omkostninger og områder, hvor effektiviteten kan forbedres, til en
integreret og fast del af sin politiske beslutningstagning og programmering på
tværs af al EU-lovgivning. [1] KOM(2010) 543 "Smart regulering i Den Europæiske
Union". [2] Se KOM(2011) 500 "Et budget for Europa 2020",
forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og COM(2012) 42 "Dagsorden for
forenkling af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020". [3] KOM(2011) 803 "Mindskelse af de reguleringsmæssige
byrder for SMV". I starten af 2013 fremlægger Kommissionen den første
statusrapport og resultattavle med særligt fokus på de prioritetsområder, som
små virksomheder har udpeget ved konferencer i medlemsstaterne og i forbindelse
med høringer på EU-plan helt frem til slutningen af 2012. [4] http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/evaluation/docs/fitness_check_en.pdf. [5] Betænkning om den 18. rapport om bedre lovgivning og
betænkning om den 28. årsrapport om kontrollen med anvendelsen af EU-retten. [6] Regionsudvalgets udtalelse om "smart
regulering" (2012/C 9/4). [7] http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/smart_regulation/consultation_2012/docs/consultation_da.pdf. [8] SEC(2012) 101 "Impact Assessment Board Report
for 2011". [9] http://www.oecd.org/gov/regulatorypolicy/49990817.pdf. [10] Den administrative byrde, der tilføres i forbindelse med
gennemførelsen af EU-lovgivningen på nationalt plan, anslås til cirka en
tredjedel af den samlede byrde. [11] Der er foretaget "kvalitetskontrol" af EU's
ferskvandspolitik på miljøområdet, af orienteringen og høringen af
arbejdstagere på socialområdet, af typegodkendelsen af motorkøretøjer, af
lovgivning om fødevarekæden og af politikken for det indre marked for luftfart. [12] Navnlig de resultater, som allerede foreligger inden for
områderne bygge- og anlægsvirksomhed, erhvervstjenester og turisttjenester. [13] SWD(2012) 422 "Review of the Commission Consultation
Policy". [14] OECD 2011 "Sustainability in Impact Assessments –
A review of Impact Assessment Systems in selected OECD Countries and the
European Commission", Europa-Parlamentet 2011 "Comparative study on
the purpose, scope and procedures of impact assessments " og
CEPS/University of Exeter 2012 "Regulatory Quality in the European
Commission and the UK: Old questions and new findings". [15] Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2010
"Konsekvensanalyser i EU-institutionerne: er de en hjælp i
beslutningsprocessen?". [16] http://ec.europa.eu/governance/impact/key_docs/docs/sec_2011_0567_en.pdf. [17] http://ec.europa.eu/governance/impact/key_docs/docs/sec_2012_0091_en.pdf. [18] http://ec.europa.eu/governance/impact/key_docs/docs/meg_guidelines.pdf. [19] http://ec.europa.eu/governance/impact/iab/iab_en.htm. [20] http://ec.europa.eu/governance/impact/iab/members_en.htm. [21] http://ec.europa.eu/governance/impact/planned_ia/planned_ia_en.htm. [22] Se fodnote 14. [23] Se henvisningen til CEPS/University of Exeter 2012 i
fodnote 14. [24] Dvs. Kommissionens strategiske planlægnings- og
programmeringsproces, de årlige aktivitetsrapporter, årlige budgetoverslag osv. [25] Se SWD(2012) 422. [26] http://europa.eu/rapid/press-release_IP-12-1_da.htm. [27] SWD(2012) 423 "Action Programme for Reducing
Administrative Burdens in the EU – Final Report". [28] http://ec.europa.eu/eu_law/eulaw/pdf/com_2007_502_da.pdf. [29] http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/admin_burden/best_practice_report/docs/bp_report_signature_en.pdf. [30] Se EUT L 304/47 og EUT C 369/14. [31] Se
COM(2012) 259 "Bedre forvaltning af det indre marked". [32] KOM(2011) 162 "Forslag til Rådets forordning om
elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende". [33] http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/admin_burden/best_practice_report/best_practice_report_en.htm