52010PC0073

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 3.3.2010

KOM(2010) 73 endelig

Forslag til en

Interinstitutionel aftale

mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde

INDHOLDSFORTEGNELSE

Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde 3

DEL I – FINANSIEL RAMME og SÆRLIGE INSTRUMENTER 5

A. Bestemmelser vedrørende den finansielle ramme 5

B. Bestemmelser vedrørende de særlige instrumenter, der ikke indgår i denfinansielle ramme 5

B.1 Nødhjælpsreserven 5

B.2. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 6

B.3. Fleksibilitetsinstrumentet 6

B. 4. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen 7

DEL II - FORBEDRING AF DET INTERINSTITUTIONELLE SAMARBEJDE UNDER BUDGETPROCEDUREN 8

A. Proceduren for interinstitutionelt samarbejde 8

B. Indføjelse af finansielle bestemmelser i retsakter 8

C. Udgifter vedrørende fiskeriaftaler 9

D. Finansiering af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) 9

DEL III – EN FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING AF EU'S MIDLER 11

A. Finansiel programmering 11

B. Agenturer og europaskoler 12

C. Nye finansielle instrumenter 12

BILAG - DET INTERINSTITUTIONELLE BUDGETSAMARBEJDE 14

Del A. Tidsplan for budgetproceduren 14

Del B. Prioriteter for budgetproceduren 14

Del C. Udarbejdelse af budgetforslaget og opdatering af overslag 14

Part D. Budgetproceduren inden forlig 15

Part E. Forligsproceduren 15

Del F. Ændringsbudgetter 16

Forslag til en

Interinstitutionel aftale

mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG EUROPA- KOMMISSIONEN ,

i det følgende benævnt "institutionerne",

HAR INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

1. Denne aftale, der er indgået i henhold til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "EUF-traktaten"), tager sigte på at få den årlige budgetprocedure og institutionernes budgetsamarbejde til at fungere bedre.

2. Aftalen er bindende for alle institutionerne, så længe den gælder.

3. Aftalen ændrer ikke institutionernes respektive budgetbeføjelser som fastsat i traktaterne, i forordningen om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme[1] og i finansforordningen[2].

Hvor der henvises til dette punkt, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer.

4. Aftalen kan ikke ændres uden samtlige institutioners samtykke.

5. Aftalen består af tre dele:

6. Del I indeholder supplerende bestemmelser vedrørende den flerårige finansielle ramme og de særlige instrumenter, der ikke indgår i den finansielle ramme.

7. Del II vedrører det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren.

8. Del III indeholder bestemmelser om en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU's midler.

9. Denne aftale træder i kraft samme dag som forordningen om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme og erstatter den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[3].

DEL I – FINANSIEL RAMME og SÆRLIGE INSTRUMENTER

A. Bestemmelser vedrørende den finansielle ramme

10. OPLYSNINGER om transaktioner, der ikke er medtaget i Den Europæiske Unions almindelige budget, og om den forventede udvikling i de forskellige kategorier af EU's egne indtægter anføres vejledende i separate tabeller. Disse oplysninger vil hvert år blive ajourført sammen med de dokumenter, der fremlægges sammen med budgetudkastet.

11. Med undtagelse af underudgiftsområde 1b, "Samhørighed for vækst og beskæftigelse", i den finansielle ramme skal institutionerne med henblik på en forsvarlig økonomisk forvaltning, under budgetproceduren og ved vedtagelsen af budgettet så vidt muligt sørge for, at der er tilstrækkelige margener under lofterne for de forskellige udgiftsområder.

Ajourføring af overslag over betalingsbevillinger efter 2013

12. Kommissionen vil i 2010 ajourføre overslagene over betalingsbevillinger efter 2013. Ved denne ajourføring tages der hensyn til den faktiske udnyttelse af budgettets bevillinger til forpligtelser og til betalinger samt overslagene over den fremtidige bevillingsudnyttelse. Der vil også blive taget hensyn til de regler, der er fastsat for at sikre, at betalingsbevillingerne udvikler sig på en ordnet måde sammenlignet med forpligtelsesbevillingerne og overslagene over væksten i Den Europæiske Unions bruttonationalindkomst (BNI).

B. Bestemmelser vedrørende de særlige instrumenter, der ikke indgår i den finansielle ramme

B.1 NØDHJÆLPSRESERVEN

13. Nødhjælpsreserven skal gøre det muligt at reagere hurtigt på tredjelandes specifikke behov for hjælp som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses, da budgettet blev opstillet. Den tager først og fremmest sigte på humanitære aktioner, men anvendes også til civil krisestyring og civilbeskyttelse, hvis omstændighederne kræver det. Det årlige beløb til reserven er fastsat til 221 mio. EUR i 2004-priser for den periode, som den finansielle ramme vedrører.

Reserven opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget som en hensættelse.

Når Kommissionen finder, at der er behov for at anvende denne reserve, forelægger den budgetmyndighedens to parter et forslag om overførsel fra reserven til de relevante budgetposter.

Inden Kommissionen fremlægger et forslag om overførsel med henblik på anvendelse af nødhjælpsreserven, skal der dog foretages en undersøgelse af mulighederne for omfordeling af bevillinger.

I tilfælde af uenighed skal der indledes en trepartsprocedure.

Overførslerne foretages i overensstemmelse med finansforordningens artikel 26.

B.2. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

14. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond skal give mulighed for hurtig finansiel bistand i tilfælde af, at der på en medlemsstats eller et kandidatlands område opstår en større katastrofe som defineret i den relevante basisretsakt. Der er et loft på 1 mia. EUR (i løbende priser) over det årlige beløb, som er til rådighed for fonden. Pr. 1. oktober hvert år skal mindst en fjerdedel af det årlige beløb stadig være til rådighed til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang. Den del af det årlige beløb, der ikke er opført på budgettet, kan ikke fremføres til de følgende år.

I undtagelsestilfælde, og hvis de resterende finansielle midler, der er til rådighed under fonden i det år, hvor den pågældende katastrofe som defineret i den relevante basisretsakt, indtræffer, ikke er tilstrækkelige til at dække det bistandsbeløb, som budgetmyndigheden anser for nødvendigt, kan Kommissionen foreslå, at forskellen finansieres gennem de beløb, der er til rådighed for det følgende år. Det beløb fra fonden, der hvert år opføres på budgettet, må under ingen omstændigheder overstige 1 mia. EUR.

Når betingelserne for anvendelse af fonden som fastsat i den relevante basisretsakt er opfyldt, fremlægger Kommissionen et forslag om dens anvendelse. Hvis der er mulighed for omfordeling af bevillinger inden for det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler, tager Kommissionen hensyn hertil, når den udfærdiger det nødvendige forslag, og anvender i overensstemmelse med finansforordningen det relevante budgetinstrument. Beslutningen om at anvende fonden træffes i fællesskab af budgetmyndighedens to parter i overensstemmelse med punkt 3.

I tilfælde af uenighed skal der indledes en trepartsprocedure.

B.3. Fleksibilitetsinstrumentet

15. Fleksibilitetsinstrumentet med et årligt loft på 200 mio. EUR (i løbende priser) skal inden for det angivne beløb gøre det muligt i et bestemt regnskabsår at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter under et eller flere udgiftsområder.

Den del af det årlige beløb, der ikke anvendes, kan overføres indtil år n+2. Tages fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse, udnyttes først de fremførte beløb i den rækkefølge, hvori de er blevet fremført. Den del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+2, bortfalder.

Kommissionen fremlægger, efter at have undersøgt alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler, forslag om at bringe fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse.

I forslaget skal der redegøres for de behov, som skal dækkes, og de beløb, som foreslås afsat hertil. Forslaget kan fremlægges under budgetproceduren for det regnskabsår, som det vedrører.

Beslutningen om at anvende fleksibilitetsinstrumentet træffes i fællesskab af budgetmyndighedens to parter i overensstemmelse med punkt 3.

Enighed herom søges opnået inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

B. 4. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

16. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af de store strukturændringer i verdenshandelen, for at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Fondens midler kan ikke overstige et årligt beløb på 500 mio. EUR (i løbende priser), som kan hentes fra enhver eksisterende margen under det samlede udgiftsloft for det foregående år og/eller fra annullerede forpligtelsesbevillinger fra de to foregående år, eksklusive forpligtelsesbevillinger vedrørende udgiftsområde 1b i den finansielle ramme.

Bevillingerne opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget som en hensættelse via den normale budgetprocedure, når Kommissionen har fundet tilstrækkelige margener og/eller annullerede forpligtelsesbevillinger i henhold til andet afsnit.

Når den relevante basisretsakts betingelser for at anvende fonden er opfyldt, fremlægger Kommissionen et forslag derom. Beslutningen om at anvende fonden træffes i fællesskab af budgetmyndighedens to parter i overensstemmelse med punkt 3.

Samtidig med at Kommissionen fremlægger sit forslag om anvendelse af fonden forelægger den budgetmyndighedens to parter et forslag om overførsel til de relevante budgetposter. I tilfælde af uenighed skal der indledes en trepartsprocedure.

Overførsler i forbindelse med fonden foretages i overensstemmelse med finansforordningens artikel 24, stk. 4.

DEL II - FORBEDRING AF DET INTERINSTITUTIONELLE SAMARBEJDE UNDER BUDGETPROCEDUREN

A. Proceduren for interinstitutionelt samarbejde

17. De nærmere bestemmelser om det interinstitutionelle budgetsamarbejde er fastsat i bilaget.

B. Indføjelse af finansielle bestemmelser i retsakter

18. RETSAKTER VEDRØRENDE FLERÅRIGE PROGRAMMER VEDTAGET EFTER DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE SKAL INDEHOLDE EN BESTEMMELSE, HVORI DEN LOVGIVENDE MYNDIGHED FASTLÆGGER FINANSIERINGSRAMMEN FOR PROGRAMMET.

Dette beløb udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure.

Budgetmyndigheden forpligter sig ligesom Kommissionen ved udarbejdelsen af budgetforslaget til ikke at afvige mere end 5 % fra dette beløb i hele det pågældende programs varighed, medmindre der foreligger nye omstændigheder af objektiv og varig karakter, som kan begrundes særskilt og detaljeret, idet der tages hensyn til de resultater, der er opnået ved programmets gennemførelse, især på grundlag af evalueringer. En eventuel forøgelse som følge af sådanne omstændigheder skal holdes inden for det eksisterende loft for det pågældende udgiftsområde, uden at dette påvirker anvendelsen af de instrumenter, der er nævnt i forordningen om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme og i nærværende aftale.

Dette punkt gælder ikke for bevillinger til samhørighedsprogrammer, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure og allokeret til de enkelte medlemsstater på forhånd, og som indeholder en finansieringsramme for hele programmets varighed.

19. Retsakter om flerårige programmer, som ikke vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, indeholder ikke et "beløb, som skønnes nødvendigt".

Hvis Rådet ønsker at indføre et finansielt referencegrundlag, betragtes dette kun som et udtryk for den lovgivende myndigheds ønske og berører ikke budgetmyndighedens beføjelser i henhold til EUF-traktaten. Dette anføres i samtlige retsakter, der indeholder et sådant finansielt referencegrundlag.

Er det pågældende beløb aftalt som led i den forligsprocedure, der er indført ved Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 4. marts 1975[4], betragtes det som referencebeløb i henhold til punkt 15 i nærværende aftale.

C. UDGIFTER VEDRØRENDE FISKERIAFTALER

20. UDGIFTERNE VEDRØRENDE FISKERIAFTALER VIL BLIVE OMFATTET AF FØLGENDE SÆRLIGE REGLER:

Kommissionen skal regelmæssigt holde Europa-Parlamentet underrettet om forberedelsen af forhandlingerne og disses forløb, herunder deres budgetmæssige følger.

Institutionerne forpligter sig til som led i lovgivningsprocessen vedrørende fiskeriaftalerne at sørge for, at alle procedurer gennemføres hurtigst muligt.

Beløb, der er afsat i budgettet til nye aftaler eller til fornyelse af aftaler, som træder i kraft efter den 1. januar i det pågældende budgetår, hensættes under reserven.

Hvis bevillingerne vedrørende fiskeriaftalerne (herunder reserven) viser sig at være utilstrækkelige, forelægger Kommissionen budgetmyndigheden de oplysninger, som er nødvendige for, at der under et eventuelt forenklet trepartsmøde kan udveksles synspunkter om årsagerne til denne situation og om, hvilke foranstaltninger der eventuelt kan vedtages efter de gældende procedurer. Kommissionen foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.

Kommissionen forelægger hvert kvartal budgetmyndigheden detaljerede oplysninger om gennemførelsen af de gældende aftaler samt et finansielt overslag for resten af året.

D. FINANSIERING AF DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)

21. HVAD ANGÅR DE FUSP-UDGIFTER, DER I HENHOLD TIL ARTIKEL 41 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION SKAL AFHOLDES OVER EU'S ALMINDELIGE BUDGET, SØGER INSTITUTIONERNE HVERT ÅR I FORLIGSUDVALGET OG PÅ GRUNDLAG AF DET BUDGETFORSLAG, SOM KOMMISSIONEN HAR OPSTILLET, AT NÅ TIL ENIGHED OM DET AKTIONSUDGIFTSBELØB, DER SKAL AFHOLDES OVER EU-BUDGETTET, OG OM FORDELINGEN AF DETTE BELØB PÅ DE ARTIKLER I BUDGETTETS FUSP-kapitel, som foreslås i dette punkts fjerde afsnit. Nås der ikke enighed, opfører Rådet og Europa-Parlamentet det samme beløb, som blev opført på det tidligere budget, eller det beløb, der er anført i budgetforslaget, hvis dette er lavere.

Samtlige aktionsudgifter vedrørende FUSP fordeles på "FUSP-kapitlets artikler som foreslået i dette punkts fjerde afsnit. Hver artikel omfatter instrumenter, der allerede er vedtaget, instrumenter, der er planlagt, men endnu ikke er vedtaget, og alle fremtidige - det vil sige ikke-planlagte - instrumenter, der skal vedtages af Rådet i det pågældende regnskabsår.

Da Kommissionen ifølge finansforordningen har beføjelse til selvstændigt at foretage overførsler af bevillinger mellem artikler inden for samme FUSP-kapitel, må den smidighed, der er nødvendig til hurtig udførelse af aktioner under FUSP, betragtes som sikret. Hvis det i et regnskabsår viser sig, at de bevillinger, der er afsat i FUSP-kapitlet, er utilstrækkelige til dækning af de nødvendige udgifter, vil Europa-Parlamentet og Rådet på forslag fra Kommissionen forsøge hurtigst muligt at finde en løsning under hensyntagen til artikel 2 i forordningen om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme og punkt 10 i nærværende aftale.

Inden for "FUSP"-kapitlet kunne de artikler, hvorunder FUSP-aktionerne skal opføres, affattes som følger:

- krisestyringsoperationer, konfliktforebyggelse, -løsning og -stabilisering, overvågning og gennemførelse af freds- og sikkerhedsprocesser

- ikke-spredning og nedrustning

- aktioner af hastende karakter

- forberedelses- og opfølgningsforanstaltninger

- EU's særlige repræsentanter.

De foranstaltninger, der er opført under den artikel, som er nævnt i tredje led, må ikke overstige 20 % af det samlede beløb i FUSP-kapitlet.

22. EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik hører hvert år Europa-Parlamentet om et fremadrettet dokument, som fremsendes senest den 15. juni det pågældende år, og som vedrører de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for EU's almindelige budget og en evaluering af de foranstaltninger, der blev iværksat i år n-1. EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik holder desuden Europa-Parlamentet orienteret ved mindst fem gange om året og inden for rammerne af den regelmæssige politiske dialog om FUSP at holde fælles konsultationsmøder, som aftales senest i Forligsudvalget. I disse møder deltager:

23. Europa-Parlamentet: de pågældende to udvalgs formandskaber

24. Rådet: Formanden for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité.

Kommissionen vil blive indbudt til at deltage i disse møder.

Hver gang Rådet vedtager en afgørelse på FUSP-området, der medfører udgifter, forelægger EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik øjeblikkeligt og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter den endelige afgørelse Europa-Parlamentet et overslag over de forventede udgifter ("finansieringsoversigt"), navnlig udgifter i forbindelse med tidsplan, personaleforbrug, anvendelse af lokaler og anden infrastruktur, transportmidler, uddannelsesbehov og sikkerhedsforanstaltninger.

Hvert kvartal underretter Kommissionen budgetmyndigheden om gennemførelsen af FUSP-aktioner og om de finansielle overslag for resten af regnskabsåret.

DEL III – EN FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING AF EU'S MIDLER

A. FINANSIEL PROGRAMMERING

25. KOMMISSIONEN FREMLÆGGER TO GANGE OM ÅRET - første gang i maj/juni (sammen med de dokumenter, der ledsager budgetforslaget) og anden gang i december/januar (efter vedtagelsen af budgettet) - en fuldstændig finansiel programmering for udgiftsområde 1A, 2 (miljø og fiskeri), 3A, 3B og 4 i den finansielle ramme. I dette dokument, der er struktureret efter udgiftsområde, politikområde og budgetpost, anføres:

a) den gældende ret med en sondring mellem flerårige programmer og årlige aktioner:

- i forbindelse med de flerårige programmer skal Kommissionen angive den procedure, hvorefter de vedtages (almindelig og særlig lovgivningsprocedure), deres varighed, referencebeløb og den andel, der afsættes til administrative udgifter

- i forbindelse med de årlige aktioner (pilotprojekter, forberedende foranstaltninger, agenturer) og aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser, skal Kommissionen fremlægge flerårige overslag og (for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger) angive margenerne under de tilladte lofter, der er fastsat i artikel 32 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen[5]

b) lovgivningsforslag under behandling : de forslag fra Kommissionen, der er under behandling, opstillet efter budgetpost (laveste niveau), kapitel og politikområde. Der bør findes en mekanisme til ajourføring af tabellerne, hver gang der vedtages et nyt forslag, med henblik på evaluering af de finansielle virkninger heraf.

Kommissionen skal overveje, hvordan der kan skabes krydsreferencer mellem den finansielle og den lovgivningsmæssige programmering for at sikre mere præcise og pålidelige overslag. For hvert forslag til retsakt skal Kommissionen angive, om det er medtaget i programmeringen for maj-december eller ej. Budgetmyndigheden skal navnlig underrettes om følgende:

a) alle nye retsakter, der er vedtaget, men som ikke er omfattet af dokumentet for maj-december (med de tilsvarende beløb)

b) alle lovgivningsforslag, som er fremsat og under behandling, men som ikke er omfattet af dokumentet for maj-december (med de tilsvarende beløb)

c) lovgivning, der er planlagt i Kommissionens årlige arbejdsprogram, med angivelse af, om foranstaltningerne vil få finansielle virkninger eller ej (ja/nej).

Når det er nødvendigt, bør Kommissionen angive, om der er tale om en omprogrammering som følge af nye lovgivningsforslag.

B. Agenturer og europaskoler

26. Når Kommissionen fremlægger sit forslag til oprettelse af et nyt agentur, vurderer den de budgetmæssige følger for det pågældende udgiftsområde. På grundlag af disse oplysninger, og uden at det påvirker de lovgivningsmæssige procedurer for oprettelse af agenturet, forpligter budgetmyndighedens to parter sig til inden for rammerne af budgetsamarbejdet i tide at indgå en aftale om finansiering af agenturet.

Der anvendes en tilsvarende procedure, når der påtænkes oprettet en ny europaskole.

Der anvendes følgende proceduremæssige skridt:

- For det første præsenterer Kommissionen systematisk et forslag om oprettelse af et nyt agentur på det første trepartsmøde efter forslagets vedtagelse og fremlægger den finansieringsoversigt, der ledsager forslaget til retsakt om oprettelse af agenturet, og belyser dets konsekvenser for den resterende del af den finansielle programmeringsperiode.

- For det andet sættes oprettelsen af det nye agentur på dagsordenen for et senere trepartsmøde (i hastetilfælde i forenklet form) med henblik på at indgå en aftale om finansieringen, under hensyntagen til udviklingen i lovgivningsprocessen og under forudsætning af, at budgetmyndighedens parter er i stand til at tage stilling til forslagets finansielle følger inden vedtagelsen af retsakten.

- For det tredje vil den aftale, der indgås under trepartsmødet, blive bekræftet i en fælles erklæring, forudsat at budgetmyndighedens parter godkender den i henhold til deres respektive forretningsordener.

C. Nye finansielle instrumenter

27. INSTITUTIONERNE ER ENIGE OM, AT DET ER NØDVENDIGT AT INDFØRE SAMFINANSIERINGS mekanismer, så løftestangseffekten af Den Europæiske Unions budget styrkes gennem øgede finansieringsincitamenter.

De er enige om at fremme udviklingen af passende flerårige finansielle instrumenter, der fungerer som katalysatorer for offentlige og private investorer.

Ved fremlæggelsen af budgetforslaget skal Kommissionen rapportere til budgetmyndigheden om de aktiviteter, som Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling har finansieret til støtte for investeringer i forskning og udvikling, transeuropæiske net og små og mellemstore virksomheder.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne På Kommissionens vegne

Formand Formand Medlem af Kommissionen […] […] […]

BILAG - DET INTERINSTITUTIONELLE BUDGETSAMARBEJDE

Del A. Tidsplan for budgetproceduren

28. Institutionerne følger den tidsplan, der er fastsat for de forskellige trin i budgetproceduren i punkt 2, 3, 8, 9, 11, 12 og 14 nedenfor. I god tid inden budgetproceduren indledes, kan de i fællesskab foretage tilpasninger til denne tidsplan, hvis de finder det hensigtsmæssigt.

Del B. Priorit eter for budgetproceduren

29. I god tid inden Kommissionens vedtagelse af budgetforslaget og senest i april indkaldes der til et trepartsmøde for at drøfte budgetprioriteterne for det kommende regnskabsår.

Del C. Udarbejdelse af budgetforslaget og opdatering af overslag

30. Kommissionen vedtager budgetforslaget sidste uge i april eller senest første uge i maj.

31. Kommissionen fremlægger hvert år et budgetforslag, der viser EU's faktiske finansieringsbehov.

Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til:

a) medlemsstaternes overslag vedrørende strukturfondene

b) mulighederne for at udnytte bevillingerne, idet den bestræber sig på at sikre, at bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalinger er nøje afpasset efter hinanden

c) mulighederne for at iværksætte nye politikker via pilotprojekter og/eller nye forberedende foranstaltninger eller for at videreføre flerårige foranstaltninger, der er ved at være afsluttede, efter at have vurderet mulighederne for at sikre vedtagelsen af en basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49 (definition af en basisretsakt, nødvendigheden af en basisretsakt af hensyn til gennemførelse og undtagelser)

d) behovet for at sikre, at enhver ændring i udgifterne i forhold til det foregående regnskabsår overholder de begrænsninger, der sættes af budgetdisciplinen.

32. Institutionerne sørger så vidt muligt for at undgå, at der på budgettet opføres budgetposter med ubetydelige aktionsudgifter.

33. Budgetmyndighedens to parter skal ligeledes tage hensyn til, hvorledes Kommissionen i sine forslag og under gennemførelsen af det løbende budget vurderer mulighederne for at gennemføre budgettet.

34. For at fremme en forsvarlig økonomisk forvaltning og på grund af virkningen af større ændringer i budgetkontoplanens afsnit og kapitler om Kommissionens tjenestegrenes forpligtelser til at redegøre for forvaltningen, forpligter budgetmyndighedens to parter sig til at drøfte større ændringer med Kommissionen under forligsproceduren.

35. I henhold til EUF-traktatens artikel 314, stk. 2, kan Kommissionen om nødvendigt ændre budgetforslaget under procedurens forløb indtil indkaldelsen af Forligsudvalget, herunder ved en ændringsskrivelse om opdatering af udgiftsoverslagene på landbrugsområdet. Kommissionen forelægger budgetmyndighedens to parter opdateringsoplysningerne til overvejelse, så snart de foreligger. Den stiller al fornøden dokumentation til rådighed for budgetmyndigheden.

Part D. Budgetprocedure n inden forlig

36. Der indkaldes til et trepartsmøde i god tid inden Rådets behandling, så institutionerne kan udveksle synspunkter om budgetforslaget.

37. For at Kommissionen rettidigt kan vurdere gennemførligheden af de ændringsforslag, der overvejes af budgetmyndigheden vedrørende indførelse af nye eller forlængelse af allerede eksisterende forberedende foranstaltninger/pilotprojekter, underretter hver af budgetmyndighedens to parter inden midten af juni Kommissionen om deres hensigter i så henseende, så en første drøftelse kan finde sted allerede under dette trepartsmøde.

38. Rådet afslutter sin behandling senest ved udgangen af juli.

39. Europa-Parlamentets Budgetudvalg stemmer om sin behandling senest ved udgangen af september eller begyndelsen af oktober, og Europa-Parlamentets plenarmøde stemmer om sin behandling midt i oktober.

Part E. Forligsproceduren

40. Hvis Europa-Parlamentet vedtager ændringer, indkalder Europa-Parlamentets formand Forligsudvalget efter aftale med Rådets formand og under hensyn til EUF-traktatens bestemmelser. Indkaldelsen af Forligsudvalget undertegnes og fremsendes samtidig med plenarmødets afstemning om budgettet.

41. Institutionerne arbejder nært sammen med henblik på at afslutte Forligsudvalgets arbejde i løbet af 21 dage senest midt i november.

42. For at Forligsudvalget kan nå til enighed om en fælles tekst udveksles de nødvendige dokumenter mellem institutionerne så hurtigt som muligt.

43. Der kan tilrettelægges et teknisk forberedende møde inden Europa-Parlamentets afstemning for at fastslå, hvordan arbejdet skal tilrettelægges.

44. Formandskabet for Forligsudvalget udøves i fællesskab af Europa-Parlamentets og Rådets repræsentant. Forligsudvalgets møder ledes af medformanden for den institution, der er vært for mødet. Hver institution udpeger i henhold til sin forretningsorden sine deltagere i hvert møde og fastlægger deres forhandlingsmandat.

45. I overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 314, stk. 5, andet afsnit, deltager Kommissionen i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med henblik på at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.

46. Tidspunkterne og dagsordenerne for Forligsudvalgets møder aftales mellem medformændene med henblik på at få Forligsudvalget til at fungere effektivt under hele forligsproceduren. Kommissionen høres om de påtænkte datoer.

47. Trepartsmøder finder sted under hele forligsproceduren, på forskellige repræsentationsniveauer, for at løse udestående spørgsmål og berede grunden for en aftale i Forligsudvalget.

48. Forligsudvalgets møde og trepartsmøderne holdes på skift i Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på en ligelig deling af faciliteter, herunder tolkefaciliteter.

49. Europa-Parlamentets sekretariat og Rådets generalsekretariat fungerer i samarbejde med Kommissionens generaldirektorat for budget som sekretariat for Forligsudvalget på grundlag af en klar og forud fastlagt definition af opgavefordelingen mellem de tre institutioner.

50. Forligsudvalget arbejder på grundlag af Kommissionens budgetforslag, Rådets holdning og Europa-Parlamentets ændringsforslag. Desuden fremsætter Kommissionen sin udtalelse om gennemførligheden af Rådets holdning og Europa-Parlamentets ændringsforslag og eventuelt sin orienterende meddelelse om budgetgennemførelsen.

51. Når Forligsudvalget er nået til enighed om et fælles udkast, konstateres dette enten på et møde i Forligsudvalget eller senere ved en brevveksling mellem de to medformænd. En kopi af disse breve sendes til Kommissionen.

52. Hver af budgetmyndighedens parter træffer de nødvendige forholdsregler for at sikre, at de resultater, der måtte blive opnået under forligsproceduren, følges under hele budgetproceduren i overensstemmelse med EUF-traktaten.

53. Institutionerne bestræber sig på at holde en fælles pressekonference for at give meddelelse om forligsprocedurens positive resultat. De bestræber sig også på at udsende fælles pressemeddelelser.

54. Når Forligsudvalget er nået til enighed om et fælles udkast, bestræber Europa-Parlamentet og Rådet sig på at godkende resultatet så hurtigt som muligt inden for rammerne af EUF-traktatens artikel 314, stk. 6, i overensstemmelse med deres respektive forretningsordener.

Del F. Ændringsbudgetter

Generelle principper

55. Ud fra den betragtning at ændringsbudgetter ofte vedrører specifikke og til tider hastende spørgsmål, er institutionerne enige om nedenstående principper for at sikre et godt interinstitutionelt samarbejde om en smidig og hurtig vedtagelse af ændringsbudgetter og så vidt muligt at undgå, at der skal indkaldes til et forligsmøde om ændringsbudgetter.

56. Institutionerne bestræber sig så vidt muligt på at begrænse antallet af ændringsbudgetter.

Tidsplan

57. Kommissionen oplyser i forvejen budgetmyndighedens to parter om de mulige datoer for vedtagelse af forslag til ændringsbudgetter, uden at dette dog påvirker det endelige vedtagelsestidspunkt.

58. Hver af budgetmyndighedens to parter bestræber sig på i overensstemmelse med sin forretningsorden at behandle Kommissionens forslag til ændringsbudget så snart som muligt, efter at det er vedtaget.

59. For at fremskynde proceduren sørger budgetmyndighedens to parter så vidt muligt for at samordne deres respektive tidsplaner med henblik på en sammenhængende og samordnet afvikling af arbejdet. De søger derfor så snart som muligt at opstille en vejledende tidsplan for de forskellige stadier indtil den endelige vedtagelse af ændringsbudgettet.

Budgetmyndighedens to parter tager hensyn til ændringsbudgettets forholdsvis hastende karakter og behovet for at godkende det i god tid, så det kan få virkning i det pågældende år.

Samarbejde under behandlingen hos budgetmyndighedens to parter

60. Institutionerne samarbejder loyalt under hele proceduren for så vidt muligt at sikre, at ændringsbudgetterne kan vedtages på et tidligt stadium i proceduren.

Når det er relevant, og når der er en potentiel divergens, kan hver af budgetmyndighedens parter, før den tager endelig stilling til ændringsbudgettet, eller Kommissionen foreslå, at der indkaldes til et særligt trepartsmøde for at drøfte divergenserne og forsøge at nå frem til et kompromis.

61. Alle forslag til ændringsbudgetter, som Kommissionen har fremsat, og som endnu ikke er endeligt godkendt, vil systematisk være på dagsordenen for de trepartsmøder, der er planlagt for den årlige budgetprocedure. Kommissionen fremlægger forslaget til ændringsbudgetter, og budgetmyndighedens to parter meddeler så vidt muligt deres respektive holdninger forud for trepartsmødet.

62. Hvis der indgås et kompromis under et trepartsmøde, forpligter hver af budgetmyndighedens parter sig til at tage hensyn til resultaterne af trepartmødet, når de forhandler om ændringsbudgettet, i overensstemmelse med traktaten og deres respektive forretningsordner.

Samarbejde efter behandlingen hos budgetmyndighedens to parter

63. Hvis Europa-Parlamentet godkender Rådets holdning uændret, er ændringsbudgettet vedtaget.

64. Hvis Europa-Parlamentet vedtager ændringer med et flertal af sine medlemmer, finder EUF-traktatens artikel 314, stk. 4, litra c), anvendelse. Inden Forligsudvalget træder sammen, indkaldes der dog til et trepartsmøde.

65. Hvis der opnås enighed under trepartsmødet, og hvis hver af budgetmyndighedens parter tilslutter sig resultaterne af trepartsmødet, afsluttes forligsproceduren med en brevveksling uden noget møde i Forligsudvalget.

66. Hvis der ikke opnås enighed under trepartsmødet, træder Forligsudvalget sammen og tilrettelægger sit arbejde efter omstændighederne med henblik på i så vidt omfang som muligt at afslutte beslutningsprocessen inden for fristen på enogtyve dage i henhold til EUF-traktatens artikel 314, stk. 6. Forligsudvalget kan afslutte proceduren med en brevveksling.

[1] EUT L …, s. ..

[2] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[3] EUT C 139 af 14.5.2006, s. 1.

[4] EFT C 89 af 22.4.1975, s. 1.

[5] Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 357 af 31.12.2002.