This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52009XG0528(01)
Council conclusions of 12 May 2009 on a strategic framework for European cooperation in education and training ( ET 2020 )
Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ( ET 2020 )
Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ( ET 2020 )
EUT C 119 af 28.5.2009, p. 2–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
28.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 119/2 |
Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)
2009/C 119/02
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
|
DER MINDER OM, at Det Europæiske Råd i marts 2002 i Barcelona godkendte arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, hvorved der som led i Lissabonstrategien for første gang blev indført en solid ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, der byggede på fælles mål, og som primært sigtede mod at støtte forbedringen af de nationale uddannelsessystemer gennem udvikling af supplerende redskaber på EU-plan, gensidig læring og udveksling af god praksis via den åbne koordinationsmetode, |
|
og ANERKENDER, at samarbejdet under ovennævnte arbejdsprogram, herunder Københavnerprocessen, og initiativer som led i Bolognaprocessen har ført til betydelige fremskridt — især til støtte for nationale reformer vedrørende livslang læring, modernisering af de videregående uddannelser og udvikling af fælles europæiske instrumenter til fremme af kvalitet, gennemsigtighed og mobilitet — men at der fortsat er store udfordringer, som skal tages op, hvis Europa skal virkeliggøre sin ambition om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, |
UNDERSTREGER,
1. |
at uddannelse spiller en afgørende rolle for håndteringen af de mange socioøkonomiske, demografiske, miljømæssige og teknologiske udfordringer, som Europa og dets borgere står over for i dag og vil stå over for i årene fremover, |
2. |
at effektiv investering i menneskelig kapital gennem uddannelsessystemer er en væsentlig komponent i Europas strategi for skabelse af bæredygtig videnbaseret vækst og beskæftigelse af høj standard, der har en central placering i Lissabonstrategien, samtidig med at den enkeltes personlige udvikling, social samhørighed og aktivt medborgerskab fremmes, |
ANERKENDER,
1. |
at mens det værdsætter den europæiske mangfoldighed og de enestående muligheder, den indebærer, og fuldt ud respekterer medlemsstaternes ansvar for deres uddannelsessystemer, kan en opdateret strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet — der bygger på de fremskridt, der er gjort under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 — yderligere forbedre dette samarbejdes effektivitet og give vedvarende fordele og støtte til medlemsstaternes uddannelsessystemer indtil 2020, |
2. |
at uddannelse har ydet et betydeligt bidrag til at nå de langsigtede mål for Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. I forventning om en fremtidig udvikling i denne proces bør bestræbelserne derfor fortsættes for at sikre, at uddannelse forbliver fast forankret i den bredere strategi. Det er også afgørende, at rammen for det europæiske samarbejde forbliver fleksibel nok til at kunne reagere på både nuværende og fremtidige udfordringer, herunder dem, der opstår under en eventuel ny strategi efter 2010, |
NOTERER SIG MED INTERESSE
meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en opdateret strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet (1),
ER ENIGT OM,
1. |
at det primære mål med det europæiske samarbejde i perioden indtil 2020 bør være at støtte videreudviklingen af uddannelsessystemerne i medlemsstaterne med henblik på at sikre:
|
2. |
at disse mål bør ses i et globalt perspektiv. Medlemsstaterne anerkender betydningen af åbenhed over for verden som helhed som en forudsætning for den globale udvikling og velstand, der — gennem attraktive uddannelses- og forskningsmuligheder af topkvalitet — vil hjælpe Den Europæiske Union med at nå målet om at blive en ledende videnøkonomi på verdensplan, |
3. |
at det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet i perioden indtil 2020 bør etableres i forbindelse med en strategiramme, der omfatter uddannelsessystemerne under ét, i et livslangt læringsperspektiv. Livslang læring bør betragtes som et grundlæggende princip bag hele rammen, som skal omfatte læring i alle sammenhænge — formelle, ikke-formelle eller uformelle — og på alle niveauer: fra førskoleundervisning til videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenundervisning. Rammen bør især omfatte følgende fire strategiske mål (nærmere beskrevet nedenfor):
|
4. |
at periodisk overvågning af fremskridtene mod et bestemt mål udgør et væsentligt bidrag til evidensbaseret politikudformning. Ovennævnte strategiske mål bør derfor i perioden 2010-2020 ledsages af indikatorer og referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (››europæiske benchmarks‹‹), jf. bilag I til denne note. Med afsæt i de eksisterende benchmarks vil disse kunne bidrage til at måle de samlede fremskridt på europæisk plan og vise, hvad der er opnået. |
Strategisk mål 1: Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet
Udfordringerne som følge af de demografiske forandringer og behovet for regelmæssigt at opdatere og udvikle kompetencerne i takt med de ændrede økonomiske og sociale forhold kræver et livslangt perspektiv på læring samt uddannelsessystemer, der i højere grad er lydhøre over for forandringer og mere åbne over for verden omkring dem. Mens der vil kunne udvikles nye initiativer inden for livslang læring for at afspejle fremtidige udfordringer, er der fortsat behov for yderligere fremskridt med igangværende initiativer, især med gennemførelsen af sammenhængende og omfattende strategier for livslang læring. Der er navnlig behov for at arbejde på at udvikle nationale kvalifikationsrammer på grundlag af relevante læringsresultater og deres forbindelse med den europæiske referenceramme for kvalifikationer, etablering af mere fleksible læringsforløb — herunder bedre overgange mellem de forskellige uddannelsessektorer, større åbenhed over for ikke-formelle og uformelle læringsformer og øget gennemsigtighed og anerkendelse af læringsresultaterne. Der er også behov for yderligere bestræbelser på at fremme voksenundervisning, øge vejledningssystemernes kvalitet og på at gøre læring mere attraktiv generelt — herunder gennem udvikling af nye former for læring og anvendelse af nye undervisnings- og læringsteknologier.
Mobiliteten hos de lærende, lærerne og underviserne af lærerne bør som et væsentligt element i livslang læring og et vigtigt middel til at øge borgernes beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne gradvis udvides med henblik på at gøre læringsperioder i udlandet — både inden for og uden for Europa — til en regel snarere end en undtagelse. Principperne i det europæiske kvalitetscharter for mobilitet bør finde anvendelse med henblik herpå. Det vil kræve fornyede bestræbelser fra alle de berørte for at opnå dette, for eksempel med hensyn til at sikre tilstrækkelig finansiering.
Strategisk mål 2: Højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen
Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der er både effektive og retfærdige, er afgørende for Europas succes og for at fremme beskæftigelsesegnetheden. Den største udfordring består i at sikre, at alle tilegner sig nøglekompetencer, samtidig med at der udvikles den ekspertise og tiltrækningskraft på alle uddannelsesniveauer, som vil sætte Europa i stand til at bevare en stærk position på verdensplan. For at opnå dette på et varigt grundlag skal opmærksomheden i højere grad rettes mod at øge det grundlæggende færdighedsniveau såsom læse- og skrivefærdigheder samt talfærdighed, idet matematik-, naturvidenskabs- og teknologifagene gøres mere attraktive, og mod at styrke de sproglige kvalifikationer. Der er samtidig behov for at sikre undervisning af høj kvalitet, at udbyde en passende grunduddannelse for lærere, at tilbyde lærere og undervisere løbende faglig udvikling og at gøre undervisning til et attraktivt karrierevalg. Det er også vigtigt at forbedre forvaltningen og ledelsen af uddannelsesinstitutionerne og udvikle effektive kvalitetssikringssystemer. Høj kvalitet kan kun opnås ved effektiv og bæredygtig brug af ressourcerne — offentlige såvel som private alt efter, hvad der er relevant — og ved at fremme evidensbaseret politik og praksis på uddannelsesområdet.
Strategisk mål 3: Lige muligheder for alle, social samhørighed og aktivt medborgerskab
Uddannelsespolitikken bør gøre det muligt for alle borgere, uanset personlige, sociale eller økonomiske forhold, at tilegne sig og løbende igennem hele livet at opdatere og udvikle såvel jobspecifikke kvalifikationer som de nøglekompetencer, der kræves med henblik på beskæftigelsesegnethed og for at skabe fortsatte læringsmuligheder, aktivt medborgerskab og interkulturel dialog. Uddannelsesmæssige skævheder bør forebygges ved en førskoleundervisning af høj kvalitet og målrettet støtte og ved at fremme inkluderende uddannelse. Uddannelsessystemerne bør sigte mod at sikre, at alle lærende — også dårligt stillede personer, personer med særlige behov samt migranter — afslutter deres uddannelse, herunder ved at få en ny chance og en mere individualiseret undervisning, når det er hensigtsmæssigt. Uddannelse bør fremme interkulturelle kompetencer, demokratiske værdier og respekten for grundlæggende rettigheder og miljøet samt bekæmpe alle former for diskrimination og samtidig sætte alle unge mennesker i stand til at interagere positivt med deres jævnaldrende med forskellige baggrunde.
Strategisk mål 4: Fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesniveauer
Kreativitet er samtidig med at føre til den enkeltes personlige udvikling tillige en af de vigtigste kilder til innovation, der selv er anerkendt som en af de vigtigste drivkræfter for en bæredygtig økonomisk udvikling. Kreativitet og innovation er af altafgørende betydning for virksomhedsudvikling og for Europas evne til at konkurrere internationalt. En første udfordring består i at fremme, at alle borgere tilegner sig grundlæggende nøglekompetencer såsom it-færdigheder, at lære at lære, initiativ og iværksætterkultur samt kulturel bevidsthed. En anden udfordring består i at sikre en velfungerende videntrekant (uddannelse-forskning-innovation). Partnerskaber mellem erhvervslivet og forskellige niveauer og sektorer inden for uddannelse og forskning kan bidrage til, at der fokuseres mere på de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og på at fremme innovation og iværksætterkultur inden for alle former for læring. Bredere læringsmiljøer med inddragelse af repræsentanter for det civile samfund og andre interessenter bør fremmes med henblik på at bidrage til kreativitet og til bedre at forene erhvervsmæssige og sociale behov samt personligt velvære.
ER ENDVIDERE ENIGT OM,
1. |
at følgende principper bør overholdes i perioden indtil 2020 som led i bestræbelserne på at nå ovennævnte strategiske mål og dermed sikre et effektivt bidrag til de nationale reformer:
|
2. |
Et vellykket resultat af den åbne koordinationsmetode på uddannelsesområdet afhænger af medlemsstaternes politiske vilje og af effektive arbejdsmetoder på europæisk plan. Ud fra dette perspektiv og med henblik på at skabe større fleksibilitet bør de arbejdsmetoder, der anvendes inden for det europæiske samarbejde, bygge på følgende:
|
3. |
Rådet kan revidere strategirammen — herunder benchmarks og arbejdsmetoder — og foretage eventuelle nødvendige tilpasninger i lyset af en eventuel væsentlig ny udvikling i Europa, især de beslutninger der måtte blive truffet vedrørende EU's strategi for vækst og beskæftigelse efter 2010, |
OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE TIL
1. |
at samarbejde med støtte fra Kommissionen, idet de anvender den åbne koordinationsmetode som skitseret i disse konklusioner, med henblik på at forbedre det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet i perioden indtil 2020 på grundlag af de fire strategiske mål, de principper og arbejdsmetoder, der er beskrevet ovenfor, og de prioriterede områder, der er aftalt for hver cyklus (de prioriterede områder for den første cyklus (2009-2011) er skitseret i bilag II til denne note), |
2. |
på grundlag af de nationale prioriteter at overveje at vedtage foranstaltninger på nationalt plan med henblik på at nå de mål, der er skitseret i strategirammen, og bidrage til i fællesskab at nå de europæiske benchmarks, der er fastlagt i bilag I til denne note. Yderligere at overveje, om der kan hentes inspiration fra gensidig læring på europæisk plan, når der udformes nationale uddannelsespolitikker, |
OPFORDRER KOMMISSIONEN til
1. |
at samarbejde med og støtte medlemsstaterne inden for denne ramme — i perioden indtil 2020 — på grundlag af de fire strategiske mål, de principper og arbejdsmetoder, der er beskrevet ovenfor, og de benchmarks og aftalte prioriterede områder, der er skitseret i henholdsvis bilag I og II til denne note, |
2. |
især gennem de fælles fremskridtsrapporter at undersøge, i hvor høj grad målene i denne ramme er nået. Desuden at foretage en evaluering i 2010 af de fremskridt, der er gjort hen imod de benchmarks, der er vedtaget under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, |
3. |
at arbejde med forslag om eventuelle benchmarks på områderne mobilitet, beskæftigelsesegnethed og sproglæring som anført i bilag I til denne note, |
4. |
at samarbejde med medlemsstaterne om at undersøge, hvordan man kan forbedre de eksisterende indikatorer, herunder indikatorerne vedrørende unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, og i slutningen af 2010 at aflægge rapport til Rådet om, i hvilket omfang det sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks, der blev vedtaget af Rådet i maj 2007 (4), kan tilpasses for at sikre dets sammenhæng med de strategiske mål i denne ramme. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på områderne kreativitet, innovation og iværksætterkultur. |
(1) Dok. 17535/08 + ADD 1 + ADD 2.
(2) Navnlig CEDEFOP og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut.
(3) Når der i denne tekst henvises direkte eller indirekte til OECD, skal det forstås således, at samtlige medlemsstaters ret til at deltage i denne organisations arbejde bør sikres.
(4) Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (EUT C 311 af 21.12.2007, s. 13-15).
BILAG I
REFERENCEVÆRDIER FOR EUROPÆISKE GENNEMSNITSRESULTATER
(»Europæiske benchmarks«)
For at overvåge udviklingen og identificere udfordringerne samt bidrage til evidensbaseret politikudformning bør en række referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (»europæiske benchmarks«) understøtte de strategiske mål, der er skitseret i konklusionerne ovenfor for perioden 2010-2020.
Disse benchmarks bygger på de nuværende (1), der blev vedtaget under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. De bør kun bygge på sammenlignelige data og tage hensyn til de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater. De skal ikke anses for at være konkrete mål, som de enkelte lande skal nå inden 2020. Medlemsstaterne opfordres i stedet for til på grundlag af nationale prioriteter og under hensyn til de ændrede økonomiske forhold at overveje, hvordan og i hvilket omfang de kan bidrage til kollektivt at nå de europæiske benchmarks gennem nationale foranstaltninger.
Medlemsstaterne er på baggrund heraf enige om følgende fem benchmarks:
Voksnes deltagelse i livslang læring
Med henblik på at øge voksnes deltagelse i livslang læring, navnlig de kortuddannedes:
— |
Inden 2020 bør gennemsnitligt mindst 15 % af de voksne deltage i livslang læring (2). |
Personer med ringe grundlæggende færdigheder
Med henblik på at sikre, at alle lærende når et tilstrækkeligt niveau for grundlæggende færdigheder, navnlig i læsning, matematik og naturvidenskab:
— |
Inden 2020 bør andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab (3) være mindre end 15 %. |
Gennemførelse af en videregående uddannelse
I betragtning af den øgede efterspørgsel efter videregående uddannelse og i erkendelse af de erhvervsrettede uddannelsers ligeværdige betydning:
— |
Inden 2020 bør andelen af 30-34-årige med en gennemført videregående uddannelse (4) være på mindst 40 %. |
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt
Som et bidrag til at sikre, at et størst muligt antal lærende afslutter deres uddannelse:
— |
Inden 2020 bør andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (5), være under 10 %. |
Førskoleundervisning
Med henblik på at øge deltagelsen i førskoleundervisning som et grundlag for senere gode uddannelsesmæssige resultater, navnlig for de dårligt stillede:
— |
Inden 2020 bør mindst 95 % af børn mellem 4 år og alderen for obligatorisk skolestart deltage i førskoleundervisning. |
Desuden opfordrer Rådet Kommissionen til at arbejde videre på følgende områder:
Mobilitet
I betragtning af den bredt anerkendte merværdi af læringsmobilitet og med henblik på at øge en sådan mobilitet opfordres Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag til et benchmark på dette område inden udgangen af 2010, der i begyndelsen fokuserer på fysisk mobilitet mellem lande inden for videregående uddannelse, som tager hensyn til både kvantitative og kvalitative aspekter, og som afspejler den indsats, der er gjort, og de mål, der er fastsat inden for rammerne af Bolognaprocessen, som det senest blev påpeget på konferencen i Leuven og Louvain-la-Neuve (6). Samtidig opfordres Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide et sådant benchmark til også at omfatte erhvervsuddannelse og lærermobilitet.
Beskæftigelsesegnethed
I betragtning af, hvor vigtigt det er at øge beskæftigelsesegnetheden gennem uddannelse for at tage nuværende og fremtidige arbejdsmarkedsudfordringer op, opfordres Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag til et eventuelt europæisk benchmark på dette område inden udgangen af 2010.
Sproglæring
I betragtning af, hvor vigtigt det er at lære to fremmedsprog i en tidlig alder som fremhævet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2002 i Barcelona, opfordres Kommissionen til — inden udgangen af 2012 — at forelægge Rådet et forslag til et eventuelt benchmark på dette område, der bygger på det igangværende arbejde med sprogkundskaber. (7)
(1) Rådets konklusioner af 5.-6. maj 2003 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks) (dok. 8981/03).
(2) Dvs. den procentdel af befolkningen i alderen 25-64 år, der har deltaget i uddannelse i de sidste fire uger forud for undersøgelsen (Eurostat/Labour Force Survey). Der kan også drages nytte af de oplysninger om voksnes deltagelse i livslang læring, der er indsamlet i forbindelse med undersøgelsen om voksenundervisning (Adult Education Survey).
(3) Kilde: OECD/PISA. (Det bør sikres, at alle medlemsstater får ret til at deltage i dette arbejde). De relevante indikatorer vil blive overvåget separat.
(4) Dvs. procentdelen af de 30-34-årige, der har gennemført en videregående uddannelse (ISCED-niveau 5 og 6). (EUROSTAT, UOE).
(5) Dvs. andelen af unge mellem 18 og 24 år med uddannelse på laveste sekundærtrin eller derunder, og som ikke længere er under uddannelse, (EUROSTAT/Labour Force Survey). Det bør tilstræbes at forbedre datakvaliteten, bl.a. ved at undersøge, om det kan lade sig gøre at anvende supplerende datakilder.
(6) Kommuniké fra konferencen af europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse, den 28.-29. april 2009 i Leuven og Louvain-la-Neuve, Belgien.
(7) Rådets konklusioner om den europæiske indikator for sprogkundskaber (EUT C 172 af 25.7.2006, s. 1).
BILAG II
PRIORITEREDE OMRÅDER FOR DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I FØRSTE CYKLUS: 2009-2011
Med henblik på at nå de fire strategiske mål i »ET 2020«-rammen kan indkredsning af prioriterede områder for en specifik arbejdscyklus effektivisere det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og samtidig afspejle medlemsstaternes individuelle behov bedre, især som reaktion på nye forhold og udfordringer, der dukker op.
De prioriterede områder, der er omhandlet i punkt 2, litra b) og c), i afsnittet »er endvidere enigt om« ovenfor og præciseres nedenfor, afspejler et behov for:
i) |
at fortsætte samarbejdet på områder, hvor der stadig findes centrale udfordringer |
ii) |
at udvikle samarbejdet på områder, der anses for at være særligt vigtige i den pågældende arbejdscyklus. |
Medlemsstaterne udvælger afhængigt af nationale prioriteter, i hvilke arbejds- og samarbejdsområder de ønsker at deltage i det fælles opfølgningsarbejde. Hvis medlemsstaterne finder det nødvendigt, kan arbejdet med specifikke prioriterede områder fortsætte i senere arbejdscyklusser.
Strategisk mål 1: Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet
|
Fortsættelse af arbejdet med:
|
|
Udvikling af samarbejdet om:
|
Strategisk mål 2: Højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen
|
Fortsættelse af arbejdet med:
|
|
Udvikling af samarbejdet om:
|
Strategisk mål 3: Fremme af lige muligheder, social samhørighed og aktivt medborgerskab
|
Fortsættelse af arbejdet med:
|
|
Udvikling af samarbejdet om:
|
Strategisk mål 4: Fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesniveauer
|
Fortsættelse af arbejdet med:
|
|
Udvikling af samarbejdet om:
|