52007DC0379

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 8.10.2007

KOM(2007) 379 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Små, miljøbevidste og konkurrencedygtige

Et program, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at overholde miljølovgivningen

{SEC(2007) 906}{SEC(2007) 907}{SEC(2007) 908}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. SMV'erne og miljøpolitikken 3

3. Hvordan bliver SMV'erne mere miljøeffektive 4

4. Den politiske baggrund 5

5. Handlingsplanen 6

5.1. "Bedre lovgivning", når der skal udformes og gennemføres politikker, så overholdelsen bliver lettere og den administrative byrde derved bliver mindst mulig 6

5.2. Miljøledelsessystemer, der er skræddersyet til SMV'er og lettere tilgængelige for dem 7

5.3. Fokuseret finansiel støtte og et flerårigt program for finansiering af bæredygtig produktion i SMV'er 8

5.4. Opbygning af lokal miljøekspertise til SMV'er 10

5.5. Bedre kommunikation og mere målrettet information 11

6. Konklusion og det videre forløb 11

1. INDLEDNING

Det Europæiske Råd[1] har sat nogle ambitiøse mål for lavere drivhusgasemissioner, øget brug af vedvarende energi og større energieffektivitet inden 2020, men det forudsætter en ny virksomhedsmodel, som giver mulighed for at integrere miljøhensyn i produktionsprocesserne og produkterne.

Små og mellemstore virksomheder, SMV'er[2], har en vigtig plads i EU's økonomi, idet de udgør ca. 99 % af alle virksomheder og står for 57 % af den økonomiske merværdi[3]. De har dermed også meget stor betydning for, at den europæiske økonomi kan få et mere bæredygtigt produktions- og forbrugsmønster.

Da SMV'er tegner sig for så stor en andel af den økonomiske aktivitet, har de også betydelige virkninger for miljøet. Problemet er ikke så meget det enkelte firma, selv om der i nogle tilfælde kan være tale om en voldsom individuel indvirkning på det lokale miljø og lokalsamfundene, men snarere deres samlede virkning set over alle sektorer som helhed.

Man er i en række industrisektorer tydeligt på vej hen imod renere produktionsprocesser, hvilket bl.a. er affødt af kravet om at imødegå klimaændringer, og vi er nødt til at sørge for, at SMV'erne ikke sakker bagud i den henseende. SMV'er har andre og undertiden større problemer end de store virksomheder, og de har deres egne særlige problemer, når de skal gøre noget ved miljøvirkninger og opfylde miljølovningen.

2. SMV'erne og miljøpolitikken

SMV'er er ofte ikke helt klar over, i hvor høj grad deres aktiviteter påvirker miljøet. De fleste af dem (ifølge nogle undersøgelser[4] mellem 75 % og 90 %) mener, at deres aktiviteter ikke har nogen miljøvirkninger. Derfor har de fleste SMV'er ikke har truffet nogen konkrete foranstaltninger til at mindske deres indvirkning på miljøet, og kun 6 % har indført et miljøledelsessystem (EMS). Der er dokumentation for, at miljøledelsessystemer og andre værktøjer faktisk gør en betydelig forskel, når de indføres i SMV'er, selv om de ikke træffes så hyppigt dér som i større virksomheder (til dels på grund af udgifter til ekstern revision)[5]. Undertiden indgår SMV'er i større firmaers forsyningskæde. I sådanne tilfælde er det helt afgørende, at sidstnævnte føler ansvar for at hjælpe SMV'erne med at opfylde miljølovgivningen.

Selv om SMV'erne tilsammen har betydelige miljøvirkninger, gælder de mere vidtfavnende og effektive miljøbeskyttelsesordninger og -love (såsom IPPC-direktivet[6] eller ordningen for handel med emissionskvoter[7]) ofte ikke for dem. Grunden er, at de ofte ligger under grænsen for, hvornår disse instrumenter, der fokuserer på store enkeltkilder til forurening, skal finde anvendelse. Når der gælder miljølovgivning for SMV'er, vil de i mange tilfælde regne med, at de opfylder den, så derfor bliver fuldstændig overholdelse af lovgivningen ofte en følge af, at de bliver påvirket udefra efter inspektion, og ikke, at de til stadighed selv holder øje med, at lovens krav er opfyldt[8]. Dertil kommer, at SMV'er sjældent har den nødvendige juridiske og miljøfaglige viden til at overskue miljølovgivningen.

Der er tre hovedårsager til denne utilfredsstillende situation:

1. På baggrund af den seneste udvikling inden for miljø- og energipolitik kan SMV'er forspilde de muligheder, de har for en økonomisk gevinst ved bedre miljøledelse (f.eks. højere udnyttelse af energi og ressourcer eller bedre styring af processer og produkter) og miljøinnovation.

2. Så længe SMV'erne ikke er klar over miljøvirkningerne af deres aktiviteter og ikke kender den miljølovgivning, der gælder for dem, kan deres aktiviteter være til betydelig fare for miljøet, og der er risiko for, at EU's miljøbeskyttelsesforanstaltninger undermineres.

3. SMV'ernes påvirkning af miljøet kan – i kombination med deres utilstrækkelige kendskab til lovgivningen og ringe grad af overholdelse af den – betyde større risiko for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed (udsættelse for kemikalier, luftforurening, mv.).

3. HVORDAN BLIVER SMV'ERNE MERE MILJØEFFEKTIVE

Forskningsresultater og høring af de interesserede parter viser tydeligt, hvad der er de største hindringer for, at SMV'er kan overholde miljølovgivningen og generelt præstere miljøforbedringer. Det er følgende:

- at de mangler kendskab til og viden om miljøproblemer, -virkninger og -risici

- at de mangler kendskab til, hvilke fordele der kan være ved at tænke i miljøledelse og livscyklusser

- at de ikke har tilstrækkelig adgang til fyldestgørende miljøoplysninger, værktøjer og uddannelse, og at dette ikke er tilgængeligt lokalt

- at deres økonomiske midler, personaleressourcer og ekspertviden er utilstrækkelig til, at de kan sørge for at overholde lovgivningen

- at planlægningen på virksomhedsniveau er temmelig kortsigtet.

Endnu to miljøpolitiske elementer er med til at hindre, at miljøhensyn bliver integreret i SMV'ers kerneaktiviteter:

- at miljøadfærden i regelen styres af lovgivning eller pres fra offentlige myndigheder

- at markedet kun i meget begrænset omfang reagerer, endsige positivt, på miljøvenlig adfærd.

Om en europæisk SMV-politik lykkes afhænger frem for alt af indsatsen fra medlemsstaternes side, da det i første række er dem, der har ansvaret for erhvervspolitik og miljøpolitik på virksomhedsniveau. Kommissionens rolle i medfør af dens moderne SMV-politik er at hjælpe SMV'erne med at indføre bæredygtige produktions- og forretningsmodeller. En vigtig del af den proces er at sikre, at målene i EU's miljøpolitik ikke bliver undermineret af, at reglerne ofte ikke efterleves. Hertil vil Kommissionen bygge på gode nationale eller regionale erfaringer og yde støtte til ethvert initiativ i EU, der kan hjælpe med til, at bestemmelserne overholdes.

Derfor stræber Europa-Kommissionen med dette program efter følgende mål:

- at få SMV'erne til i højere grad at overholde miljølovgivningen og derigennem

- reducere SMV'ernes indvirkning på miljøet og forbedre deres miljøpræstation og

- sikre harmoniseret gennemførelse af miljølovgivningen og dermed lige vilkår for SMV'erne på det indre marked

- at højne SMV'ernes miljøeffektivitet (energi, ressourcer) ved hjælp af egentlige miljøledelsessystemer og andre værktøjer

- at gøre miljøpolitikken mere omkostningseffektiv og dermed mindske SMV'ernes administrative omkostninger og frigøre ressourcer til at opnå højere grad af overholdelse

- at skabe større miljøinnovation i SMV'erne og øge deres konkurrenceevne.

4. DEN POLITISKE BAGGRUND

I Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram blev nærværende program omtalt, idet der blev stillet forslag om at opstille "et program for bistand til overholdelse af lovgivningen med særlig hjælp til små og mellemstore virksomheder"[9]. Et sådant program blev anset for at være en af de strategiske veje til virkeliggørelse af målene i handlingsprogrammet og gennemførelse af princippet om, at miljøindgreb bør afhænge af miljøproblemets karakter og omfang, og ikke af virksomhedens størrelse.

Nærværende meddelelse har også Lissabon-målene for øje. Det hedder i den fornyede Lissabon-strategi: "Hvis Unionen skal blive ved med at have held med sig, skal der tages fat på en række ressource- og miljømæssige udfordringer, som ellers vil virke som en bremse for væksten fremover. Der er her tale om bæredygtig udvikling. Europa må tage denne udfordring op og overtage den ledende rolle med henblik på at skifte til mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre"[10]. Det er også en afspejling af Kommissionens engagement i "bedre lovgivning", der har til formål at forenkle og forbedre lovgivningen som helhed, gøre kravene mere forståelige og reducere unødvendige administrative byrder. Det er også i overensstemmelse med målene i Kommissionens moderne SMV-politik.

5. Handlingsplanen

Det er nødvendigt at sætte ind på håndhævelse, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af miljøreglerne, også fordi det kun sjældent fører til en mere varig adfærdsændring hos de pågældende virksomheder. Faglitteraturen og case studies viser, at man for at opnå resultater må benytte en blanding af følgende: omhyggeligt udformede regler; rådighed over miljøværktøjer; uddannelse og bevidstgørelse; kontrolbesøg på stedet kombineret med påvisning af bestående problemer; målrettet information; udveksling af god praksis.

Der foreslås derfor en række tiltag inden for nedenstående temaer, idet man begynder med de mere strukturelle initiativer og bevæger sig nedad til ad hoc-tiltag[11]:

4. "Bedre lovgivning", når der skal udformes og gennemføres politikker , så overholdelsen bliver lettere for SMV'er og den administrative byrde derved bliver mindst mulig, så der frigøres ressourcer til bedre overholdelse af lovgivningen.

5. Miljøledelsessystemer, der er skræddersyet og lettere tilgængelige , således at miljøhensyn kan integreres omkostningseffektivt og helhedsorienteret i SMV'ernes kerneaktiviteter.

6. Fokuseret finansiel støtte og et flerårigt program for finansiering , som skal fremme og støtte myndigheders og erhvervsstøttenetværks initiativer, der tager sigte på bæredygtig produktion i SMV'er.

7. Opbygning af lokal miljøekspertise til SMV'er for at kompensere for mangelen på viden på virksomhedsniveau.

8. Bedre kommunikation og mere målrettet information , der kan udfylde påviste huller i informationen.

5.1. "Bedre lovgivning", når der skal udformes og gennemføres politikker, så overholdelsen bliver lettere og den administrative byrde derved bliver mindst mulig

En ændring af, hvordan en lov er udformet eller virker, kan i nogle tilfælde hjælpe SMV'erne til lettere at indfri deres forpligtelser, f.eks. ved at kravene gøres tydeligere eller der benyttes enklere midler til at nå de samme miljømål. Medlemsstaterne og EU bør udforme lovgivningen på en sådan måde, at administrationen i forbindelse med overholdelse af den bliver mindst mulig og SMV'erne dermed kan frigøre ressourcer til at forbedre overholdelsen af lovgivningen og deres miljøpræstationer. Bedre lovgivning-initiativet, som Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne om, bliver til særlig hjælp for SMV'erne med opfyldelse af lovgivningen[12].

- Lavere administrationsomkostninger på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan. Kommissionen er ved at gennemgå al sin lovgivning for at finde frem til, hvor der kan skæres unødvendige omkostninger fra til indhentning af oplysninger fra SMV'er. Medlemsstaterne bør tage del i denne aktivitet. Det er ofte muligt at reducere nationale omkostninger ved ikke at gentage anmodninger om oplysninger, ved at benytte it-løsninger og stikprøvemetoder, ved at strømline godkendelsesprocedurer eller ved at forenkle den måde, oplysninger skal fremlægges på. Brug af etstedshenvendelse med henblik på godkendelse og andre lovbundne procedurer bør også tages under overvejelse.

- Indkredsning af god/bedste praksis og videreformidling af den i EU. I en rapport fra BEST-ekspertgruppen er ca. 76 eksempler på konkrete tiltag i 24 lande beskrevet[13]. Med det bestående netværk og rapporten er der en veletableret mekanisme for støtte til, hvordan miljølovgivningen gennemføres mest omkostningseffektivt.

- Samarbejde med de gennemførende myndigheder . Kommissionen agter at forbedre gennemførelsen af miljølovgivningen og overholdelsen af den ved fortsat at deltage i IMPEL-nettet[14]. IMPEL-nettet vil navnlig blive inddraget i revisionen af henstillingen om mindstekrav for miljøinspektioner[15], bl.a. med sine praktiske erfaringer med SMV'ernes behov og begrænsninger.

- Inddragelse af interesserede SMV'er i politikudformning og gennemførelse. Kommissionen har ved ajourføringen af sine interne retningslinjer for konsekvensvurdering af EU-politikker og –lovgivning styrket SMV-dimensionen. Kommissionen vil også styrke høringen af SMV'er som interessenter under såvel udformningen som gennemførelsen af nye politikker, så den er sikker på, at der tages behørigt hensyn til SMV'ernes specifikke behov, og at der, når det er påkrævet, udformes specifikke foranstaltninger til at lette gennemførelsen af nye miljøregler[16].

5.2. Miljøledelsessystemer, der er skræddersyet til SMV'er og lettere tilgængelige for dem

Indførelse af et miljøledelsessystem og en mere præcis ansvarsfordeling i miljøanliggender har en meget større positiv indflydelse på firmaernes miljøbevidsthed end ét kontrolbesøg. Inden for de senere år er der ud over EMAS (Fællesskabsordningen for Miljøstyring og Miljørevision) udarbejdet flere andre miljøledelsessystemer, som enten passer til bestemte sektorspecifikke behov og virksomhedernes kompleksitet eller fokuserer på bestemte miljøaspekter. Disse initiativer giver SMV'erne mulighed for frit at vælge mellem, hvilket af de forskellige miljøledelsessystemer de ønsker at indføre. Hvis myndighederne accepterer et certificeret miljøledelsessystem som et pålideligt alternativ til kontrol og inspektion, bliver behovet for kontrolbesøg og rapporter mindre. Dermed mindskes den administrative byrde, og det vil utvivlsomt få nogle SMV'er til at indføre et miljøledelsessystem. EMAS giver med sine strenge krav og gennemsigtighed myndighederne en reel garanti. EMAS er nu under revision, så det bliver mere robust og pålideligt med hensyn til miljøpræstationer og overholdelse af lovgivningen.

EMAS-ordningen er udformet til brug i alle organisationer uanset art og størrelse, men der bliver truffet forskellige foranstaltninger til at lette SMV'ers indførelse af ordningen på kort og længere sigt, nemlig følgende:

- Kommissionen ønsker at fremme og støtte offentlige-private partnerskaber (konsortier eller koordineringsorganer) og andre initiativer for dermed at tilskynde til brug af EMAS i erhvervsklynger eller – distrikter bestående af SMV'er, hvor der benyttes en specifik klynge- eller forsyningskædetilgang. På denne måde bliver de deltagende SMV'ers omkostninger til konsulenter og revision/verifikation bragt ned, og udveksling af viden og erfaringer mellem deltagerne gøres lettere, hvilket er til gavn for en sammenhængende miljøpolitik i klyngen[17].

- Eksisterende værktøjer til indførelse af EMAS i SMV'er, som f.eks. EMAS-Easy , skal udvikles yderligere og anvendes i større skala på projekter i alle EU-medlemsstaterne. I de nye medlemsstater har der allerede kørt en pilotfase med EMAS-Easy, og den har vist, at fuldstændig EMAS-registrering let kan lade sig gøre selv i mikrovirksomheder.

- I forbindelse med revisionen af EMAS er det Kommissionens hensigt at mindske den administrative belastning, og det vil især komme SMV'er til gode. EMAS bør blive lettere tilgængelig , lettere forståelig og mere effektiv og mindre bureaukratisk , uden at det går ud over den fremragende ordning. Den bør også gøres mere synlig , både af Kommissionen og medlemsstaterne, og det vil gøre den til et interessant markedsføringsredskab for registrerede SMV'er. Det er tillige planen, at medlemsstaterne bliver opfordret til at begunstige registrerede SMV'er .

5.3. Fokuseret finansiel støtte og et flerårigt program for finansiering af bæredygtig produktion i SMV'er

SMV'er kan på andre måder få hjælp til at overholde miljølovgivnigen med lavere omkostninger og i det hele taget forbedre deres miljøpræstationer, nemlig ved at få udbredt brugen af den bedste tilgængelige teknik og fremmet innovativ teknologi og praksis. SMV'erne har til denne form for investeringer brug for specifikke offentlige tilskud og hjælp til deltagelse i forskningsprogrammer og andre programmer, der støtter nyskabende miljøteknologi[18].

Inden for den nye finansielle ramme for 2007-2013 er der afsat specifikke midler til SMV'er og miljøpolitik. Ifølge nærhedsprincippet er det ofte statslige og regionale myndigheder, der er involveret i fordelingen af dem. De mest relevante finansieringskilder er opregnet i det følgende.

- I forslaget til LIFE+-forordning indgår der et flerårigt program , hvor der i perioden 2008-2013 skal bruges 5 mio. EUR til foranstaltninger til bistand til SMV'erne til overholdelse af miljølovgivningen, som dækker hovedparten af tiltagene i punkt 5.2, 5.4 og 5.5. Der vil eksempelvis kunne gives støtte til oprettelse af klyngekoordinationsorganer til EMAS-registrering; regionale programmer for bistand til overholdelse af lovgivningen, hvor SMV'erne kan få gratis eller næsten gratis miljøaudit og vejledning; sektorspecifikke informationsinitiativer; SMV-orienteret miljøuddannelse i erhvervsstøttenet.

- Med de nye instrumenter under samhørigshedspolitikken 2007-2013 får medlemsstaterne betydelige midler til rådighed til investeringer i miljøbeskyttelse, især i SMV'er. I overensstemmelse med Lissabon-prioriteterne og princippet om integration af miljøbeskyttelseskrav i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner[19] kommer en stor del af miljøstøtten til SMV'erne til at bestå af strukturfondsmidler. I en af de prioriterede udgiftskategorier under den nye Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden [20] omtales "bistand til SMV'er til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøforvaltningssystemer, vedtagelse og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologier, integration af rene teknologier i firmaets produktion)". Også den nye Europæiske Socialfond [21] har blandt sine mål at støtte uddannelse i og oplysning om "miljøvenlig teknologi og ledelseskvalifikationer" i SMV'er. Medlemsstaterne bør afsætte betydelige og tilstrækkelige ressourcer til disse mål i deres programmeringsdokumenter og i deres ansøgninger om EU-strukturfondsmidler i perioden 2007-2013, idet de på regionalt plan anvender den mest hensigtsmæssige gode praksis blandt dem, der er opregnet i bilag I og II.

- Miljøinvesteringer er udpeget som en af hovedsektorerne for støtte under JEREMIE (Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises )[22], et nyt initiativ der bliver operationelt i 2007 og giver medlemsstaterne mulighed for at bruge strukturfondsmidler til at etablere (regionale) finansielle instrumenter til SMV'er, herunder rådgivning og teknisk bistand, egen- og venturekapital og lånegarantier.

- Med de nugældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse kan medlemsstaterne yde overgangsinvesteringsstøtte, der kan hjælp SMV'erne med at tilpasse sig til EU-miljøpolitikkens standarder. Det er også tilladt at give investeringsstøtte til forbedring af miljøstandarden og investeringer i energibesparelser[23]. Når Kommissionen revurderer retningslinjerne for miljøstøtte, vil den tage stilling til, om der snarere skal tillades støtte til tidlig tilpasning til kommende EU-standarder end til tilpasning til gældende standarder, således at SMV'erne bliver tilskyndet til at være proaktive i forhold til miljøreglerne.

- Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) [24] er tilrettelagt til at forbedre konkurrence- og innovationsevnen i EU, og der er lagt stor vægt på SMV'erne, der får det meste af støtten under programmet, enten direkte eller indirekte. Dette program omfatter et delprogram, iværksætter- og innovationsprogrammet, som skal give bedre adgang til finansiering af SMV'ernes opstarts- og vækstfase, og som indebærer 430 mio. EUR til investeringer i miljøinnovation. I delprogrammet "Intelligent Energi – Europa" indgår der også 727 mio. EUR til projekter inden for energieffektivitet og vedvarende energi.

- Endelig vil Europa-Kommissionen samtidig med iværksættelsen af en række nye eller væsentligt ændrede finansielle instrumenter for perioden 2007-2013 udgive en håndbog (i elektronisk form og trykt) med en beskrivelse af de nye finansieringsmuligheder , der er for projekter, der støtter bedre overholdelse af miljølovgivningen og bedre miljøpræstationer i SMV'erne.

5.4. Opbygning af lokal miljøekspertise til SMV'er

SMV'er bør kunne henvende sig til lokale sagkyndige for at få besvaret deres spørgsmål og forklaret, hvad de har pligt til at gøre, og hvilke muligheder miljøpolitikken indebærer. Det mål skal forfølges med nedenstående tiltag:

- Kommissionen afholder en første række kapacitetsopbygningsseminarer i medlemsstaterne i 2007 for, hvor det er påkrævet, at få gang i opbygning af en netværk af miljøeksperter i erhvervsstøtteorganisationer (erhvervssammenslutninger/handelskamre/Euro Info Centre/sektor- eller distriktsorganisationer), der kan bistå SMV'erne. Disse workshops skal fokusere på, hvor man kan finde oplysningerne, idet der gøres rede for både kravene i lovgivningen og fordelene ved bedre miljøpræstationer. Der skal også indgå et uddannelsesmodul om, hvordan der ydes hjælp til SMV'er (reaktiv tilgang), og hvordan SMV'er kan inddrages yderligere i miljøpolitik end blot overholdelse af lovkrav (proaktiv tilgang).

- Nettet af Euro Info Centre og fra 2008 det nye net, der skal støtte erhverv og innovation, og hvori Euro Info Centrenes og innovationsformidlingscentrenes ydelser bliver samlet , skal understøtte Kommissionens indsats ved at skabe den fornødne lokale miljøekspertise og udføre de forskellige aktioner under programmet ved at[25]:

- fremme partnerskaber mellem offentlige og private organisationer, SMV-sammenslutninger og distrikt/sektor/klyngeorganisationer, der hjælper SMV'er med at udnytte programmets muligheder bedst muligt og overholde EU-lovgivningen på den mest omkostningseffektive måde, samtidig med at deres miljøeffektivitet og miljøinnovationsevne øges

- arbejde proaktivt med SMV'er på at forklare dem om gældende og ny miljølovgivning, som vedrører dem; der skal tages de mest effektive midler i brug, herunder besøg på stedet, websites, nyhedsbreve og seminarer, til at skabe opmærksomhed om miljøvirkninger og fordelene ved et egentligt miljøledelsessystem.

5.5. Bedre kommunikation og mere målrettet information

Der hersker ingen tvivl om, at SMV'erne generelt ikke er særlig bevidste om miljøspørgsmål[26]. Dette problem må der tydeligvis gøres noget ved, så man kan sikre større viden om lovgivningen og dermed højere grad af overholdelse af den. Sikkerheds-, sundheds- og miljøhensyn tages kun sjældent, og da kun i forhold til helt bestemte åbenlyse farer.

- Kommissionen har tænkt sig at oprette et nyt flersprogligt netsted , der skal knyttes til SMV-portalen[27] og blive en af SMV-støttenetværkenes vigtigste kilder til information om EU-miljøpolitik og SMV'er , ledsaget af en opmærksomhedskampagne. Netstedet skal indeholde generelle oplysninger om gældende og kommende miljølovgivning, der berører SMV'er, men det skal især rettes mod SMV-relevante emner såsom gennemførelse, foreliggende styringsværktøjer, finansieringsmuligheder, udvalgt god praksis opdelt på sektorer og geografiske områder, uddannelsesmuligheder, relevante resultater af demonstrationsprojekter i SMV'er om bæredygtig produktion, som for nylig har fået støtte fra LIFE-miljø (LIFE III), samt links til nationale initiativer og andre informationskilder.

- Kommissionen agter at udarbejde nogle praktiske retningslinjer, som SMV'erne kan bruge til at gå trinvis frem , når de ser på deres egen indvirkning på miljøet: energiforbrug, affaldsproduktion, håndtering af kemikalier, emissioner til luften og udledning af forurenende stoffer til vand og jord. Disse hjælpeværktøjer skal gradueres, således at detaljeringsniveauet tilpasses sektoren og virksomhedens størrelse og behov, og der skal benyttes simpelt ikke-teknisk sprog i dem.

6. KONKLUSION OG DET VIDERE FORLØB

Programmet og gennemførelsen af det bliver løbende overvåget af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne via et net af nationale "SMV & miljø"-kontaktpunkter , som medlemsstaterne udpeger. Nettet skal på årlige møder følge programmets gennemførelse, udveksle viden og erfaringer og vejlede Kommissionen om, hvilken tilgang den bør bruge til nye initiativer på området.

Kommissionen er fast besluttet på et gennemføre programmet. "Forbedring af SMV'ernes miljøpræstationer og miljøeffektivitet" er også en af prioriteterne i den "Moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse". Kommissionen anmoder medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Rådet om at

- godkende programmet og fremme hurtig gennemførelse af det ved hjælp af nationale gennemførelsesplaner

- påregne, at Kommissionen i fællesskab med medlemsstaterne i 2010 foretager en første evaluering af programmets gennemførelse, herunder detaljerede oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet som bistand til overholdelse af lovgivningen, tal for SMV'ernes bidrag til miljøproblemerne, tal for SMV'ernes grad af overholdelse af miljølovgivningen og henstillinger om kommende tiltag.

[1] Se formandskabets konklusioner af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles, den 8.-9. marts 2007.

[2] SMV'er er virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR. Henstilling om definition af små og mellemstore virksomheder (2003/361/EF) af 6. maj 2003.

[3] Kommissionens meddelelse " Moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse " (KOM(2005) 551).

[4] Se f.eks. SME-nvironment 2005 på http://www.netregs.gov.uk

[5] Se A Comparative Analysis of the Environmental Management, Performance and Innovation of SMEs and Larger Firms based on the OECD database, Julien Labonne, 07/2006.

[6] Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996.

[7] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003.

[8] R. Fairman & C. Yapp, Making an impact on SME compliance behaviour: An evaluation of the effect of interventions upon compliance with health and safety legislation in SMEs, Kings College London for the Health and Safety Executive 2005, Research Report 366.

[9] Artikel 3, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002.

[10] KOM(2005) 24.

[11] Til støtte for disse tiltag beskriver Kommissionen i bilaget en række tilfælde af god praksis for bistand til overholdelse af lovgivningen, der er taget fra 15 EU-medlemsstater eller OECD-lande. I case-studierne indgår en vurdering af både initiativernes effektivitet og muligheden for at overføre dem til andre tilfælde, så myndigheder og erhvervsstøtteorganisationer har en lang række eksempler til rådighed.

[12] Se http://ec.europa.eu/governance/better_regulation.

[13] 2006 BEST Expert Group report “Reducing Burdens on Industry: Simplifying the Implementation of Environmental Regulation” http://ec.europa.eu/enterprise/environment/index_home/best_project/intro.htm.

[14] Network for Implementation and Enforcement of Environmental Law (IMPEL); http://ec.europa.eu/environment/impel

[15] Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/331/EF.

[16] REACH, den nye kemikalielovgivning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006) er et godt eksempel, hvor man er ved at udarbejde et sæt praktiske anbefalinger til medlemsstaterne om, hvordan de opretter særlige REACH-helpdesks for SMV'er.

[17] Der er allerede gennemført pilotprojekter med godt resultat. Se f.eks. http://www.life-pioneer.info (kun på engelsk og italiensk).

[18] Se EU-handlingsplanen for miljøteknologi (ETAP): http://ec.europa.eu/environment/etap

[19] Artikel 6 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

[20] Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006.

[21] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 af 5. juli 2006.

[22] Se http://ec.europa.eu/regional_policy/funds/2007/jjj/jeremie_en.htm (ikke på dansk).

[23] Der kan ydes støtte til rådgivnings- og konsulentydelser til SMV'er på miljøområdet efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. Støtte til miljøuddannelse er tilladt efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte. Støtte på op til 200 000 EUR over en vilkårlig treårsperiode ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte, betragtes ikke som statsstøtte.

[24] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EF) nr. 1639/2006 af 24. oktober 2006.

[25] Se forslagsindkaldelse (ENT/CIP/07/0001) "Tjenester til støtte for virksomheder og innovation".

[26] Eksempelvis indrømmer 70 % af de franske SMV'er, at de intet eller kun lidt ved om, hvilke miljøværktøjer der er til rådighed (EMS, energiattester, skattefordele, mv.) [ADEME 6.2.2007], og 95 % af de britiske SMV'er siger, at de ønsker mere information/vejledning i miljøspørgsmål [SME-nvironment 2005, Environment Agency].

[27] http://ec.europa.eu/enterprise/SMV'er/index_en.htm