52003DC0238

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - Strategien for det indre marked - Prioriteringer 2003 - 2006

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

Del A: Baggrund

1. Strategiens rolle i EU's økonomiske reformproces

2. Hvorfor en ny strategi netop nu?

3. En mere målrettet tilgang

4. En fælles dagsorden

Del B: Prioriteringer

1. Fremme af frie varebevægelser

2. Integrering af tjenestemarkederne

3. Sikring af netværksindustrier af høj kvalitet

4. Begrænsning af følgerne af skattemæssige hindringer

5. Flere muligheder på det offentlige udbudsmarked

6. Bedre vilkår for erhvervslivet

7. Den demografiske udfordring

8. Enklere lovgivning

9. Håndhævelse af forskrifterne

10. Mere og bedre oplysning

Del C: Optimal udnyttelse af et udvidet indre marked

Del D: Gennemførelse af det indre marked i en international sammenhæng

Del E: Tilsyn

Konklusion

Indledning

Denne strategi fastlægger, hvilke aktioner Den Europæiske Union skal iværksætte de næste tre år for at få størst mulig gavn af det indre marked efter udvidelsen. Kommissionen har allerede redegjort for, hvilke resultater der er gjort i det indre marked de sidste ti år [1]. Denne gennemgang viser de enorme fordele, der kan være - og er - forbundet med et velfungerende indre marked, men den viser også, at det indre marked stadig ikke fungerer optimalt på flere punkter, og at man derfor går glip af store fordele. Det kræver ny drivkraft at få fjernet de resterende svagheder og sikre, at det indre marked kan udfolde sit fulde potentiale inden for konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

[1] Kommissionen anslår, at det indre marked har skabt 2,5 millioner ekstra arbejdspladser og en velstandsvækst på hen ved 900 mia. EUR. Se "Det indre marked - ti år uden grænser", SEK(2002) 1417 af 7.1.2003.

Del A: Baggrund

1. Strategiens rolle i EU's økonomiske reformproces

Det Europæiske Råd anerkendte den 20. og 21. marts 2003, at strategien for det indre marked - tillige med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker [2] og beskæftigelses retningslinjerne [3] - er et vigtigt instrument til koordination af den økonomiske politik på EU-plan. De aktioner, der er beskrevet i strategien for det indre marked, skal derfor sammenholdes med de aktioner, der foreslås i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsesretningslinjerne [4]. Disse tre instrumenter er blevet strømlinet og har fået et nyt treårigt perspektiv, hvilket kan sikre en mere samlet, effektiv og konsekvent tilgang til de økonomiske reformer i EU [5].

[2] KOM(2003) 170 endelig af 8.4.2003.

[3] KOM(2003) 176 endelig af 8.4.2003.

[4] Se særlig afsnittet "Økonomiske reformer for at øge EU's vækstpotentiale" (i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker), som indeholder generelle henstillinger med det sigte at skabe et mere velfungerende indre marked.

[5] Kommissionens meddelelse om strømlining af den årlige koordinering af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken, KOM(2002) 487 endelig af 3.9.2002.

Strategien for det indre marked vil være et vigtigt input til Rådet i den nye sammensætning vedrørende konkurrenceevne. Derudover vil Kommissionen forelægge en række andre politik dokumenter, som har betydning for konkurrenceevnen, bl.a. meddelelsen om industripolitik i et udvidet Europa [6], grønbogen om iværksætterkultur i Europa [7], meddelelsen om innovationspolitikken [8] og "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa" [9]. Dette vil give Rådet (konkurrenceevne) et bedre indblik i forholdet mellem de forskellige områder, der falder ind under dets arbejde, så det kan fastsætte en komplet ramme for konkurrenceevne som efterlyst af Det Europæiske Råd.

[6] KOM(2002) 714 endelig af 11.12.2002.

[7] KOM(2003) 27 endelig af 21.1.2003.

[8] KOM(2003) 112 endelig af 11.3.2003.

[9] KOM(2003) 226 af 30.4.2003.

Strategien bør også ses som et svar på Europa-Parlamentets nyligt vedtagne betænkning om strategien for det indre marked [10]. Parlamentet påpeger i betænkningen, at det bør være en topprioritet for EU at få skabt et mere velfungerende indre marked, og efterlyste et omfattende nyt initiativ, der kan sætte skub i de vigtige reformer.

[10] Harbour-betænkningen, A5-0026/2003.

2. Hvorfor en ny strategi netop nu?

For Kommissionen er der tre væsentlige årsager til, at EU netop nu må tage et resolut skridt til at forbedre det indre marked:

- Resultaterne af det indre marked ligger under det optimale, hvilket er en af de udfordringer, der står i vejen for EU og det ambitiøse mål, der blev fastsat på topmødet i Lissabon i 2000. Der kræves hurtig og resolut handling. Det kan, som vi ved, tage flere år, før vedtagne foranstaltninger slår igennem i praksis. Skal EU blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010, må der meget snart træffes foranstaltninger for at skabe et virkelig samlet og integreret marked.

- Der må snarest udvikles en effektiv strategi, som kan styrke det indre marked, eftersom der kun er et år til udvidelsen. Med udvidelsen får både de aktuelle og de nye medlemsstater helt nye muligheder, men det bliver ikke uden risiko. Der er en konstant fare for opsplitning af det indre marked, og under udvidelsen vil denne fare være endnu større, medmindre vi forstærker alle de centrale politikinstrumenter og -begreber, vi råder over, så de også fremover fungerer godt - eller bedre - i et EU med 25 lande [11]. Kun da er det muligt at realisere de potentielle gevinster ved udvidelsen.

[11] 28, når EØS-landene medregnes.

- Ligesom andre steder i verden er der også i EU i øjeblikket en afmatning i den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Dette gør det så meget desto vigtigere at få sat skub i strukturreformerne for at øge EU-økonomiernes vækstmuligheder. Bliver der sat en stopper for flaskehalsene i det indre marked, vil Europa være meget bedre rustet til at klare den endnu hårdere konkurrence fra de nye vækstøkonomier. EU vil også være bedre beskyttet mod fremtidige udsving i de økonomiske konjunkturer og have et stærkere økonomisk fundament til at klare de enorme udfordringer, der ligger i befolkningens aldring.

3. En mere målrettet tilgang

Når der skal bygges et par ekstra etager på en ejendom - det er, hvad udvidelsen indebærer for EU - er det vigtigt at sikre, at fundamentet er tilpas solidt. Strategien er derfor meget stærkt orienteret mod at forstærke de "grundlæggende" eller "fundamentale" aspekter af det indre marked: fjernelse af hindringerne for handelen med varer og tjenesteydelser, korrekt gennemførelse og effektiv håndhævelse af vedtagne forskrifter, mindre bureaukrati, nedbrydning af barriererne på skatteområdet og flere muligheder på udbudsmarkedet.

Mange af de problemer, der skal løses, er gamle problemer, der har modstået de hidtidige forsøg på at løse dem. Men bare fordi der er tale om velkendte problemer, skal man dog ikke "gå til værks, som man plejer". Kommissionen kommer med en række helt nye idéer og forslag og efterlyser stærkere politisk vilje til at levere resultater til både erhvervslivet og forbrugerne.

Der foreslås naturligvis ikke kun helt nye aktioner. Mange vigtige aktioner er allerede under forberedelse og i flere tilfælde godt undervejs (f.eks. handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og den politiske aftale om EF-patentet), og der slås i strategien til lyd for en hurtig vedtagelse eller gennemførelse. Der redegøres også for andre foreslåede aktioner, som imidlertid kræver nærmere undersøgelse og konsekvensanalyse, før Kommissionen kan fremsætte konkrete forslag. Andre aktioner er rettet til medlemsstaterne selv. Yderligere oplysninger om alle foreslåede aktioner, herunder også tidsplanen, fås i bilaget [12].

[12] Aktionerne er i bilaget inddelt i tre grupper: gruppe 1: til hurtig vedtagelse eller gennemførelse, gruppe 2: til nærmere undersøgelse og drøftelse og gruppe 3: til gennemførelse fra medlemsstaternes side.

4. En fælles dagsorden

I takt med at forskrifterne for det indre marked tager form, flyttes fokus over på medlemsstaterne, som er dem, der skal få det indre marked til at fungere i praksis i dagligdagen. Det indre marked er deres - ikke Kommissionens. Det er dem, der skal gennemføre forskrifterne for det indre marked hurtigt og korrekt, oplyse borgerne og virksomhederne om, hvilke rettigheder de har, og løse problemer, hvis og når de opstår. Det er dem, der skal efterleve det indre marked i bogstav og ånd, afholde sig fra at indføre nationale forskrifter, der er i strid med principperne for det indre marked. Hvis opgaven skal lykkes, kræver det et tættere samarbejde indbyrdes og med Kommissionen.

Skal strategien være effektiv, må den derfor ikke blot betragtes som et dokument fra Kommissionen, men som en fælles dagsorden, som Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne - både nuværende og kommende - kan give deres fulde opbakning.

Den nye forfatningstraktat, der vil blive udarbejdet på baggrund af regeringskonferencen, vil fastlægge det indbyrdes forhold mellem EU-institutionerne og mellem EU og medlemsstaterne. Det er afgørende, at traktaten fortsat indeholder udtrykkelig hjemmel til den videre udvikling af det indre marked, så det også fremover kan varetage Europas interesser og styrke borgernes og virksomhedernes muligheder.

Del B: Prioriteringer

1. Fremme af frie varebevægelser

a) Situationsvurdering

Det er stadig dyrere og mere indviklet at handle med varer på tværs af grænserne i EU end inden for den enkelte medlemsstat. Produkter, der skal eksporteres, skal undertiden underkastes en ny prøvning eller ændres for at sikre, at de opfylder de nationale krav, der gælder i andre lande. Hvor udførlig en kontrol og markedsovervågning der gennemføres, varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Produkter, der ikke er i overensstemmelse med de fastsatte standarder, kan smutte gennem maskerne i nettet og ende hos forbrugere, som har krav på at forvente, at alle produkter på markedet lever op til høje standarder for sundhed og sikkerhed.

Frie varebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser i det indre marked kræver frem for alt tillid. Virksomhedernes tillid til, at de kan sælge deres produkter efter klare og fuldt gennemsigtige forskrifter. De nationale myndigheders tillid til, at forskrifterne også overholdes i praksis i hele EU, og at de kompetente myndigheder i andre medlemsstater tager affære, når det ikke sker. Og naturligvis forbrugernes tillid til de rettigheder, de har, og til, at de produkter, de køber, er sikre og miljøvenlige.

Når EU vokser i størrelse og mangfoldighed efter udvidelsen, er det vigtigt at få styrket tilliden til, at de gældende forskrifter for frie varebevægelser fungerer. Dette gøres bedst ved at indføre en række ordninger, der gør forskrifterne mere gennemsigtige og forudsigelige, og som sikrer, at de nationale myndigheder får større tillid til hinandens metoder og vurderinger. Dette arbejde er langt fra altid i offentlighedens søgelys, men det skal gøres for at fremme handelen inden for Fællesskabet og høste de gevinster, som stordriftsfordele og specialisering fører med sig.

Der er stadig tekniske hindringer, der hæmmer den grænseoverskridende varehandel:

* Handelen med tredjelande er vokset hurtigere end handelen mellem medlemsstaterne de seneste år, og priskonvergensen mellem medlemsstaterne er mere eller mindre stagneret. [13]

[13] Rapporterne fra 2001 og 2002 om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder, KOM(2001) 736 af 7.12.2001 og KOM(2002) 743 endelig af 23.12.2002.

* 75 % af virksomhederne mener, at det bør være en topprioritet for EU at få fjernet de tekniske hindringer for handelen med varer og tjenesteydelser. [14]

[14] Resultattavlen for det indre marked, nr. 11, november 2002.

* Næsten hver femte svenske virksomhed støder på handelshindringer. 85 % tackler problemet ved at tilpasse deres produkter, så de er i overensstemmelse med de nationale forskrifter i bestemmelseslandet. [15]

[15] "Problem för fri rörlighet på den inre marknaden", Sveriges Kommerskollegium, Enheten för inre marknaden, 16.9.2002, Dnr 100-111-2002.

* Tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurdering er det største problem for spanske virksomheder og årsag til halvdelen af alle de problemer, de støder på. [16]

[16] "Línea abierta para la identificación de problemas de la empresas espagñoles en el mercado único europeo, Fase IV", 2002, Ministerio de Economía og Confederación Espagñola de Organizaciones Empresariales.

* Den tid, det i gennemsnit tager at vedtage europæiske standarder, er steget fra 4 ½ år i 1995 til ca. 8 år i 2001 [17]. Kun 22 % af de 600 standarder, der kræves for at skabe et virkeligt indre marked for byggevarer, er vedtaget i dag, dvs. over ti år efter, at byggevaredirektivet trådte i kraft [18].

[17] Resultattavlen for det indre marked, nr. 9, november 2001 (tallene omfatter kun CEN).

[18] Se fodnote 14.

* Manglende anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse gav i 2000 en nedgang i handelen inden for EU på op mod 150 mia. EUR [19].

[19] Rapporten fra 2001 om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder, KOM(2001) 736 af 7.12.2001.

b) Aktioner

1. Gensidig anerkendelse er en hjørnesten i det indre marked. Takket være dette princip kan produkter omsættes frit, når de opfylder kravene i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor de først er bragt i handelen. Det betyder, at der ikke er nogen særlige procedureregler og intet ekstra papirarbejde. Dette er på én gang dets styrke og svaghed. Når der opstår problemer, er der ringe eller ingen åbenhed og gennemsigtighed, ingen fælles metode til at vurdere, om der er ensartede beskyttelsesniveauer, og ingen nærmere fastsat procedure, hvorefter en virksomhed kan anfægte negative afgørelser. Resultatet er, at mange virksomheder beslutter helt at opgive visse markeder eller er nødt til at ændre deres produkter, så de opfylder de nationale krav. Et sådant reaktionsmønster risikerer at blive endnu mere almindeligt efter udvidelsen.

Kommissionen mener, at der derfor er behov for konkrete regler for i højere grad at strukturere på den gensidige anerkendelse, så der sikres mere åbenhed og gennemsigtighed, og de nationale myndigheder anspores til en mere "europæisk" adfærd. Efter Kommissionens opfattelse kan det bedst opnås ved en ny fællesskabsforordning, der fastsætter de vigtigste principper. Der kunne bl.a. være tale om pligt til underretning, når gensidig anerkendelse afvises, mulighed for virksomhederne til vha. et standardcertifikat at godtgøre, at det anfægtede produkt de facto markedsføres lovligt et andet sted i EU, og klagemuligheder. Før Kommissionen forelægger et forslag, vil den gennemføre en bred høring af medlemsstaterne, industrien og andre berørte parter om de forskellige muligheder.

2. På mere sammensatte eller følsomme områder er princippet om gensidig anerkendelse ikke tilstrækkeligt, og barriererne kan kun fjernes ved at harmonisere de nationale forskrifter på EU-plan. På nogle områder sker det ved udførlige tekniske forskrifter, mens der i andre sektorer anvendes et forenklet alternativt regelsæt, kaldet "den nye metode". Forskrifter efter den nye metode, som blev udviklet i 1985, fastsætter udelukkende de obligatoriske væsentlige krav, produkter skal opfylde, mens producenterne frit kan vælge, om de vil anvende de relevante europæiske standarder eller andre tekniske specifikationer, der er i overensstemmelse med de væsentlige krav.

Den nye metode har været et effektivt værktøj ved udviklingen af det indre marked, men den må strammes op på en række punkter, især med tanke på udvidelsen. Procedurerne for overensstemmelsesvurdering må således forbedres, det administrative samarbejde og markedsovervågningen må styrkes for at sikre, at der gribes effektivt ind over for produkter, som ikke opfylder de væsentlige krav, og der må skabes bedre forståelse for CE-mærkning. Det kan også - for at forbedre og forenkle lovgivningen - blive relevant at udvide anvendelsen af den nye metode til sektorer, der ikke hidtil har været omfattet.

Disse idéer er beskrevet nærmere i Kommissionens meddelelse om en bedre gennemførelse af direktiverne efter den nye metode, som forelægges samtidig med strategien for det indre marked. En af de muligheder, der overvejes, er at indføre et fælles grunddirektiv med standardartikler for horisontale spørgsmål, som er fælles for alle direktiver efter den nye metode. Denne model vil styrke sammenhængen mellem direktiverne efter den nye metode og sikre en mere effektiv gennemførelse.

3. Europæiske standarder spiller en afgørende rolle ved gennemførelsen af direktiver efter den nye metode. I øjeblikket tager det alt for lang tid at udvikle standarder. De europæiske standardiseringsorganer og industrien må sammen arbejde på at få sat skub i processen. Det er også vigtigt at sikre kvalitet [20] ved udviklingen af standarder og en ensartet gennemførelse i nationale standarder, herunder også i de nye medlemsstater. Indsatsen for at fremme anvendelsen af frivillige europæiske mærker skal styrkes, eftersom statskontrollerede mærker kan føre til opsplitning. Kommissionen vil påse, at disse mål bliver nået, særlig ved at indgå partnerskabs- og resultatkontrakter med de europæiske standardiseringsorganer i 2003. Målet er at koble finansiel støtte fra Fællesskabet sammen med klare kriterier for organernes resultater.

[20] Det må sikres, at alle berørte parter, særlig repræsentanter for SMV'er, i højere grad er med til at udarbejde standarderne.

4. For at sikre, at den økonomiske udvikling er bæredygtig, har EU fastsat mindstekrav for luft- og vandkvaliteten og for reduktion af affaldsmængden. Om disse krav bliver opfyldt, afhænger naturligvis af, om vi kan begrænse produkternes indvirkning på miljøet - såvel virkningen ved produktionen som ved anvendelsen. EU må med dette mål for øje give industrien konsekvente og fleksible forskrifter, der samtidig ikke har nogen negativ effekt på virksomhedernes konkurrenceevne og den frie bevægelighed i det indre marked. Ellers vil medlemsstaterne søge at opfylde EU's miljøkrav ved at vedtage egne nationale tekniske forskrifter, som kan skabe nye handelshindringer.

Kommissionen har som svar på denne udfordring allerede vedtaget forslag om inddragelse af miljøhensyn i visse dele af lovgivningen for det indre marked [21]. Derudover vil den inden længe vedtage et innovativt forslag til rammedirektiv om miljøvenligt design af produkter. Disse direktiver skal vedtages og gennemføres. De er helt i tråd med principperne for en integreret produktstrategi [22], hvis næste etaper Kommissionen inden længe vil udstikke. Standardisering er også vigtig i denne forbindelse. Bliver miljøkrav integreret bedre i tekniske standarder, kan dette bidrage til at reducere produkternes indvirkning på miljøet og til at reducere bestræbelserne på at udarbejde nationale miljøforskrifter. Der er planlagt en meddelelse om dette spørgsmål til vedtagelse inden udgangen af året.

[21] Se f.eks. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/25/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, KOM(2000) 639 endelig, EFT C 62 E af 27.2.2001, s. 139.

[22] Grønbogen om en integreret produktpolitik, KOM(2001) 68 endelig af 7.2.2001.

5. Forbrugernes tillid til produktsikkerhed forudsætter, at de kompetente myndigheder overalt i EU sikrer en effektiv markedsovervågning og en ensartet håndhævelse, og at producenterne og distributørerne opfylder de forpligtelser, der påhviler dem. Sikkerheden ved forbrugsvarer er reguleret ved sektordirektiver og direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, som for nylig blev revideret og skærpet. Kommissionen vil udvikle nye europæiske standarder og revidere de eksisterende standarder for at påse, at kravene i direktivet efterleves, og vil aflægge beretning om anvendelsen senest i 2006. Derudover agter Kommissionen at forelægge et forslag til retsakt om illoyal handelspraksis for at forbedre forbrugerbeskyttelsen og sikre et mere velfungerende indre marked (for varer og tjenesteydelser).

En mere sammenhængende europæisk aftaleret ville også lette samhandelen i Fællesskabet og gøre det lettere for forbrugerne at få del i de fordele, der er forbundet med det indre marked. Der vil som led i handlingsplanen om en europæisk aftaleret blive arbejdet på at øge konvergensen mellem de aftaleretlige bestemmelser, der gælder i de enkelte medlemsstater. [23]

[23] KOM(2003) 68 endelig af 12.2.2003.

6. I bilbranchen er EU's typegodkendelsesordning foreskrevet for både personbiler og motorcykler. Ordningen har flere fordele. Når en bil eller en motorcykel er typegodkendt i én medlemsstat, kan den registreres og bringes i handelen hvor som helst i EU uden yderligere prøvning. Dette giver færre omkostninger for branchen og forhindrer, at der på ny opstår barrierer i det indre marked. Ordningen skal nu udvides til andre køretøjstyper, navnlig lastbiler og varevogne.

2. Integrering af tjenestemarkederne

a) Situationsvurdering

Store forskelle i lovgivningen fra medlemsstat til medlemsstat - og manglende tillid til hinandens lovgivning - er den væsentligste årsag til, at fri udveksling af tjenesteydelser hidtil mere har været et retligt begreb end en konkret realitet. Da mange tjenesteydelser er meget komplekse og immaterielle og er baseret på tjenesteyderens knowhow og kvalifikationer, er de ofte underlagt mere omfattende og komplekse forskrifter end varer.

Det ser dog ikke helt sort ud. Inden for finansielle tjenesteydelser er arbejdet godt i gang: 32 af de 42 foranstaltninger, handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser indeholder, er allerede vedtaget. Strukturforandringer, nye forretningsmodeller og stadigt vekslende risikomønstre betyder nye udfordringer for de lovgivende og tilsynsførende myndigheder på det finansielle område. Desuden er der konstateret nye flaskehalse i lovgivningen, f.eks. inden for clearing og afvikling, hovedpulsårerne i det finansielle system. Det er vigtigt at kortlægge, hvilke retlige barrierer der hæmmer handelen og konkurrencen på markeder for omsættelige finansielle detailtjenesteydelser.

Mange andre servicesektorer - f.eks. turisme, distribution, bygge- og anlægsarbejde, ingeniør- og konsulentvirksomhed, prøvning og certificering eller arbejdsformidling - har endnu ikke været genstand for en omfattende politik for det indre marked. Sådanne tjenesteydelser kan leveres på forskellige måder. Hvor nogle kan leveres over afstand vha. ny informations- og kommunikationsteknologi, er der mange, der stadig kræver tjenesteyderens faste eller midlertidige tilstedeværelse i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres. For visse tjenesteydelser, f.eks. distribution, er det stadig den vigtigste forretningsstrategi at etablere et forretningssted på målmarkedet. Der er imidlertid en vifte af retlige og administrative barrierer, der hæmmer alle disse forskellige måder at levere tjenesteydelser på [24].

[24] Se Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om status over det indre marked for tjenester (KOM(2002) 441), hvori der redegøres for første fase af strategien for tjenester i det indre marked (KOM(2000) 888).

Barriererne påvirker alle faser af leveringen af en tjenesteydelse: lige fra tjenesteyderens første etablering og anvendelsen af input som f.eks. arbejdskraft og udstyr, over markedsføring og distribution til salg og eftersalgsservice. De skaber store ekstraudgifter for virksomheder, der gør forretninger på tværs af medlemsstaternes grænser. Resultatet er et ressourcespild, der hæmmer innovation og differentiering af tjenesteydelserne. Nogle virksomheder afskrækkes fra at optage grænseoverskridende virksomhed - især SMV'er, som spiller en vigtig rolle i servicesektoren. Dette begrænser konkurrencen og forbrugernes valgmuligheder og holder priserne på et højere niveau end nødvendigt. Og det står i vejen for en fuld udnyttelse af jobskabelsespotentialet i servicesektoren.

Det er stadig meget vanskeligt at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne:

* Tjenesteydelser tegner sig for kun 20 % af handelen i det indre marked, hvilket er mindre end for ti år siden.

* Der er et enormt vækstpotentiale i de fleste tiltrædelseslande, hvor servicesektoren tegner sig for 56-70 % af økonomien [25] og for 54 % af den samlede beskæftigelse [26].

[25] Tal fra Kommissionens periodiske rapporter for 2002 om kandidatlandenes fremskridt på vej mod tiltrædelse (for Cypern er tallet 77 %).

[26] Kommissionens rapport "Beskæftigelsen i Europa 2002. De seneste tendenser og fremtidsudsigter".

* Næsten 90 % af alle SMV'er i EU er aktive i servicesektoren [27].

[27] "Highligts from the 2001 Survey", Det Europæiske Observationscenter for SMV, 2002.

* 40 % af udbyderne af forretningstjenester mener, at deres omsætning ville stige med indtil 20 %, hvis de barrierer, der står i vejen for en grænseoverskridende handel, blev fjernet [28].

[28] Ifølge en undersøgelse om forretningstjenester, udført på opdrag fra Kommissionen. Se det statistiske og tekniske bilag til rapporten fra 2002 om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder.

* Der er mange udokumenterede beretninger om prisen for barrierer: En softwarevirksomhed brugte over 6 mio. EUR om året til administration i forbindelse med personale udstationeret i andre medlemsstater, og en privatkundebank betalte 19 000 EUR i advokatomkostninger, før den kunne føre en reklamekampagne i to medlemsstater [29].

[29] Se fodnote 24.

* Nylige skøn for finansielle tjenesteydelser anslår, at en yderligere integrering kunne øge EU's BNP med 130 mia. EUR i løbet af de næste ti år og beskæftigelsen med 0,5 %. [30]

[30] "Quantification of the macro-economic impact of the integration of EU financial markets", undersøgelse, udført af London Economics for Generaldirektoratet for det Indre Marked.

b) Aktioner

1. Rådet og Parlamentet bør vedtage den foreslåede forordning om salgsfremme, som vil gøre det lettere at gennemføre reklamekampagner på EU-plan, og direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Sidstnævnte skal fremme mobiliteten for kvalificeret arbejdskraft, herunder også til midlertidig levering af tjenesteydelser i "værtslandet" på basis af de forskrifter, der gælder i "hjemlandet", så forbrugerne får et større udbud at vælge imellem, og der sikres konkurrencedygtige priser på liberale tjenesteydelser. Medlemsstaterne skal dernæst gennemføre det korrekt og til tiden og påse, at det anvendes og håndhæves korrekt.

2. Kommissionen vil inden udgangen af 2003 udarbejde et forslag til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked. Direktivet vil opstille en klar og afbalanceret retlig ramme for at forenkle vilkårene for etablering og udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne. Det vil bygge på en kombination af gensidig anerkendelse, administrativt samarbejde, harmonisering, hvor dette er absolut nødvendigt, og fremme af europæiske adfærdskodekser/erhvervsetiske regler.

Kommissionen vil desuden udsende en meddelelse om forretningsrelaterede tjenesters konkurrenceevne og bidrag til europæiske virksomheders præstationer, hvori den vil fastsætte en række foranstaltninger af ikke-lovgivningsmæssig art, der kan supplere direktivet. Der vil bl.a. blive udviklet europæiske standarder og foranstaltninger, som kan sikre en bedre statistisk dækning af servicesektorerne.

3. Alt efter resultaterne af en gennemførlighedsundersøgelse agter Kommissionen at foreslå, at kontrolmekanismen for udkast til nationale tekniske forskrifter [31] udvides til at gælde for andre tjenesteydelser end informationssamfundstjenester (som allerede er omfattet). Dette skal forhindre, at der opstår nye barrierer i det indre marked for tjenester.

[31] Dette vil kræve en ændring af direktiv 98/34/EF.

4. Kommissionen vil sikre en passende opfølgning af rapporten om sikkerheden ved forbrugertjenester, hvori den beskriver sine planer om at indføre en lovgivningsmæssig foranstaltning til at overvåge og støtte de nationale politikker og foranstaltninger på området.

5. Rådet og Parlamentet bør vedtage de resterende foranstaltninger i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, især prospektdirektivet og investeringsservicedirektivet, og afslutte førstebehandlingen af gennemskuelighedsdirektivet inden udgangen af den nuværende valgperiode.

6. Kommissionen vil forelægge de sidste forslag, der indgår i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, herunder et nyt kapitalgrundlagsdirektiv (primo 2004).

7. Kommissionen vil også offentliggøre en meddelelse om clearing og afvikling i andet halvår af 2003 og redegøre for, hvilke tiltag der er nødvendige for at oprette et fælles eurobetalingsområde og lette aktiehandelen på tværs af grænserne. Der vil i meddelelsen blive set på muligheden for at skabe EU-regler, der er forankret i EU-lovgivningen.

8. Kommissionen vil gennemføre en bred høring om gennemførelse og videreudvikling af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser med særlig vægt på gennemførelsen af et indre marked for finansielle detailtjenesteydelser. Rådet og Parlamentet bør vedtage forbrugerkreditdirektivet for at bane vejen for fremskridt i retning af et effektivt indre kreditmarked.

3. Sikring af netværksindustrier af høj kvalitet

a) Situationsvurdering

De såkaldte netværksindustrier har en væsentlig betydning for livskvaliteten og alle EU-borgeres velfærd. De er desuden vigtige input for EU's industri og har derfor en afgørende effekt på vores internationale konkurrenceevne.

Der er de seneste ti år sket en stor åbning af markedet i disse sektorer - dels som følge af EU-lovgivningen, dels som følge af udviklingen på markedet og den teknologiske udvikling. Det har skabt store fordele både for erhvervslivet og forbrugerne.

Nu gælder det om at vedtage de eksisterende forslag og om fornødent forelægge nye forslag, så markedsåbningen kan føres til ende. Et område, hvor det kan blive nødvendigt at iværksætte nye tiltag, er vandsektoren, som stadig er opsplittet, og hvor der er potentielle gevinster at hente ved en modernisering. Dette skal dog undersøges nærmere. EU's politik med hensyn til ejerskabet til ressourcen vand og vandforsyning vil også fremover være helt neutral. Der er også planer om yderligere tiltag for at skabe en moderne og dynamisk postsektor.

Alle netværksindustrier er pålagt bestemte forpligtelser til offentlig tjeneste, f.eks. vedrørende adgangen til vigtige tjenesteydelser for sårbare grupper i samfundet og for folk, der bor i afsidesliggende egne. Det er afgørende, at disse forpligtelser også fremover bliver opfyldt. Kommissionen vil inden længe offentliggøre en grønbog om EU's rolle på området for at igangsætte en bred debat om disse spørgsmål.

Der vil de næste par år være behov for enorme investeringer for at højne kvaliteten af infrastrukturen, særlig i tiltrædelseslandene. Med de sparsomme budgetmidler, som det offentlige råder over, er det usandsynligt, at dette kan finansieres ved offentlige midler alene. Den private sektor vil spille en voksende rolle, når det gælder om at finansiere infrastrukturen, modernisere vores basale tjenesteydelser og sikre, at de er økonomisk overkommelige og af den højest mulige kvalitet.

Offentlige-private partnerskaber giver dog anledning til en række retlige spørgsmål. Disse spørgsmål må afklares, så der skabes forudsigelige retlige rammer for partnerskaberne. Kommissionen vil søge at gøre dette på to måder. For det første vil den klarlægge, hvilken effekt EU's konkurrence- og statsstøttepolitik har på tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. For det andet vil den klarlægge, hvorledes udbudsreglerne skal anvendes, når offentlige-private partnerskaber afgiver bud på at levere tjenesterne.

Både forbrugerne og erhvervslivet har haft gavn af markedsåbningen:

* Takket være markedsåbningen og den teknologiske udvikling er taksterne for indlandsopkald faldet med 50 % siden 1998 - og udlandsopkald med 40 % [32].

[32] Kommissionens ottende rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren, SEK(2002) 1329.

* Tilbudsprisen på flybilletter er faldet med 41 % mellem 1992 og 2000 [33]. Antallet af ruter mellem medlemsstaterne er steget med 46 % siden 1992 - hvilket har givet passagererne et større udbud at vælge imellem.

[33] "Updating and development of economic and fares data regarding the European Air Travel Industry, 2000 Annual Report", udarbejdet for Generaldirektoratet for Energi og Transport.

* Indenlandske forbrugere betaler 15 % mindre for el på de markeder, der er åbnet for konkurrence, end på lukkede markeder. De betaler 25 % mindre for gas i Det Forenede Kongerige, hvor der er fuld konkurrence. [34]

[34] SEK(2003) 448 af 7.4.2003.

* Vand er en vigtig økonomisk sektor med en anslået årlig omsætning på 80 mia. EUR, hvilket er mere end sektoren for naturgas. De årlige vandafgifter varierer fra 350 EUR i Berlin til 50 EUR i Rom (og ingen afgifter overhovedet i Irland). [35]

[35] Afgifter for en familie i et hus med et årsforbrug på 200 m3. "Study on the application of the Competition Rules to the Water Sector in the EC", udført af WRc and Ecologic på opdrag fra Generaldirektoratet for Konkurrence, december 2002.

* Det anslås, at der alene på transportområdet skal investeres 100 mia. EUR i infrastrukturen i tiltrædelseslandene. [36]

[36] Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Energi og Transport.

b) Aktioner

1. Rådet og Parlamentet bør hurtigt vedtage den "anden jernbanepakke", forslaget om kontrolleret konkurrence inden for offentlig transport, pakken til oprettelse af et fælles europæisk luftrum og forslaget om markedsadgang til havnetjenester. Rådet bør give Kommissionen mandat til at forhandle en "open skies"-aftale med USA. Kommissionen vil hurtigt forelægge forslag om åbning af markedet for personbefordring for at få fuldført det indre marked i jernbanesektoren.

2. Rådet bør hurtigt vedtage "energipakken" og effektivt gennemføre den for at åbne gas- og elmarkederne for fuld konkurrence for erhvervskunder senest i 2004 og for privatkunder senest i 2007.

3. EU's politik med hensyn til ejendomsretten til vand og vandforsyning vil forblive helt neutral, men Kommissionens tjenestegrene vil gennemgå den retlige og administrative situation i vand- og spildevandssektoren. Der vil bl.a. blive set på konkurrenceaspekterne, med fuld respekt for traktatens garantier, for så vidt angår tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og miljøbestemmelserne. Alle muligheder vil blive overvejet, herunder også foranstaltninger af lovgivningsmæssig art.

4. Medlemsstaterne skal påse, at direktivet om posttjenester - som vil åbne store dele af markedet for konkurrence i 2003 og 2006 - gennemføres på alle punkter og til tiden. Kommissionen vil i løbet af 2006 gennemføre en undersøgelse for at vurdere, hvilken effekt det indre marked for posttjenester har på befordringspligten i de enkelte medlemsstater. Alt efter resultaterne af undersøgelsen vil Kommissionen forelægge yderligere forslag.

5. Kommissionen vil i lyset af Domstolens ventede afgørelser fortsætte arbejdet på at klarlægge anvendelsen af statsstøttereglerne på dækning af de omkostninger, der er forbundet med at levere tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

6. Kommissionen vil i løbet af 2003 offentliggøre en grønbog for at igangsætte en debat om, hvordan man bedst sikrer, at offentlige-private partnerskaber om større projekter kan gennemføres ved en effektiv konkurrence og fuld retlig klarhed i overensstemmelse med udbudsreglerne. Efter behov vil den foreslå yderligere (lovgivningsmæssige) foranstaltninger til fremme af sådanne partnerskaber.

4. Begrænsning af følgerne af skattemæssige hindringer

a) Situationsvurdering

I takt med at det indre marked udvikles, søger flere og flere virksomheder at etablere sig på europæisk plan. Arbejdet med indtil 15 (og snart 25) forskellige systemer for selskabsbeskatning gør det imidlertid langt vanskeligere at gøre forretninger.

Virksomhederne møder en lang række vanskeligheder, f.eks. den tid, det tager skattemyndighederne at blive enige om de interne afregningspriser for grænseoverskridende transaktioner mellem to afdelinger af samme koncern, begrænsninger i den grænseoverskridende udligning af tab (hvilket kan føre til, at en virksomhed, der samlet set har tab, skal betale skat) og dobbeltbeskatning.

Desuden er det nuværende momssystem baseret på beskatning i forbrugslandet. Det betyder, at mange virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter skal betale moms i en medlemsstat, hvor de ikke er fast etableret. Det er både dyrt og vanskeligt, fordi den erhvervsdrivende ikke nødvendigvis kender landets sprog og lovgivning til bunds. Dette er en stor hindring for et velfungerende indre marked, særlig for SMV'er. Det nuværende system er desuden sårbart over for svig, hvilket kræver en stærk og koordineret reaktion fra medlemsstaternes og Kommissionens side.

På andre punkter er skattepolitikken problematisk både for erhvervslivet og forbrugerne. Nogle medlemsstater beskatter således f.eks. grænseoverskridende udbytte højere end indenlandsk udbytte. En sådan skattediskriminering har en meget negativ effekt på grænseoverskridende aktiebesiddelse og forhaler skabelsen af europæiske aktiemarkeder.

Hertil kommer, at bilproducenter pga. forskelle i registreringsafgifterne er nødt til at fremstille forskellige modeller til de forskellige nationale markeder (f.eks. med forskellig motorstyrke). Dette indebærer, at de ikke får den fulde gavn af det indre marked. Desuden må folk, der flytter til en anden medlemsstat, undertiden betale registreringsafgiften dobbelt for den samme bil.

Skattemæssige hindringer skaber store problemer for virksomhederne i det indre marked:

* UNICE påpeger, at det er en stor belastning for erhvervslivet, særlig SMV'er, at der er femten forskellige skatteforvaltninger. [37]

[37] UNICE's reaktion på Kommissionens meddelelse og rapport om selskabsbeskatning i det indre marked.

* 77 % af virksomhederne mener, at de nationale skattesystemer i højere grad bør tilpasses hinanden. [38] Europas førende virksomheder har efterlyst en yderligere harmonisering af skattesystemerne i EU. [39]

[38] Se fodnote 14.

[39] UPS Europe Business Monitor, http://www.ups.com/europe/ebmxi/flash/ index.html

* Omkostningerne ved at overholde selskabsskattereglerne udgør 2-4 % af det samlede selskabsskatteprovenu [40] - dvs. mellem 4,3 mia. EUR og 8,6 mia. EUR for EU som helhed. [41]

[40] Europa-Kommissionens dokument om selskabsbeskatning i det indre marked, KOM(2001) 582 endelig.

[41] CEPS-skøn på basis af tal fra Kommissionen.

b) Aktioner

1. Inden for selskabsbeskatning vil Kommissionen træffe følgende foranstaltninger for at få fjernet de største hindringer:

- På kort sigt vil den foreslå en gennemgang af moder-/datterselskabsdirektivet for at få afskaffet dobbeltbeskatning i EU og sikre, at der kan betales udbytte mellem virksomheder i samme koncern uden fradrag af kildeskat. Den vil også foreslå en gennemgang af fusionsdirektivet for at understøtte omstruktureringen af virksomheder ved at fastsætte, at betalingen af visse skatter kan udsættes, og forhindre dobbeltbeskatning. Planen er at udvide de to direktivers anvendelsesområde ved at lempe nogle af kravene og sikre, at det kommer flere virksomheder til gode.

- På længere sigt vil den foreslå foranstaltninger til at indføre et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag på EU-plan. Det kan ske uden at harmonisere selskabsskattesatserne og ville bidrage væsentligt til at løse de problemer, virksomhederne kæmper med, for det vil sænke omkostningerne ved at skulle overholde femten forskellige skattesystemer, bane vej for en grænseoverskridende udligning af tab og forenkle de nuværende indviklede skatteregler i forbindelse med interne afregningspriser.

2. På momsområdet vil Kommissionen forelægge en meddelelse om yderligere tiltag, der kan modernisere og forenkle det nuværende momssystem. Det kan bl.a. ske ved at fastsætte, at virksomheder, der har aktiviteter i medlemsstater, hvor de ikke er etableret, skal opfylde alle deres momsforpligtelser i én enkelt medlemsstat. Et sådant initiativ vil begrænse de administrative omkostninger, virksomhederne har i forbindelse med moms, og gøre det lettere at handle på tværs af grænserne. Dette vil især komme SMV'er til gode.

3. For så vidt angår beskatning af motorkøretøjer, anbefaler Kommissionen, at registreringsafgiften gradvist afvikles i en overgangsperiode på 5-10 år. Medlemsstaterne bør i stedet gå over til forhøjede årlige vægtafgifter og brændstofafgifter. Sidstnævnte vil gavne både miljøet og det indre marked. Kommissionen vil forelægge lovgivningsmæssige forslag for at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for biler i det indre marked.

4. For så vidt angår udbytte, vil Kommissionen offentliggøre en meddelelse om, hvilke følger EF-Domstolens retspraksis har for de forskellige ordninger for udbyttebeskatning, og træffe foranstaltninger til at sikre ikke-forskelsbehandling, om nødvendigt ved at indlede traktatbrudssager.

5. Flere muligheder på det offentlige udbudsmarked

a) Situationsvurdering

Markedet for offentlige kontrakter er endnu ikke tilstrækkelig åbent og konkurrencepræget i EU. Mange ordregivende myndigheder, især på kommunalt plan, kender ikke reglerne til bunds. Mængden af regler og procedurer på nationalt plan gør, at mange leverandører er tilbageholdende med at handle med det offentlige, især i en anden medlemsstat. Med enkelte undtagelser er der stadig meget papirarbejde forbundet med offentlige kontrakter, og de store fordele, der er ved elektroniske udbud, bliver ikke udnyttet.

Resultatet er, at kun få leverandører deltager i udbudsprocedurerne i andre medlemsstater, at markederne for offentlige kontrakter er ineffektive på flere punkter, at virksomhederne går glip af de forhåndenværende muligheder, og at det er lidet sandsynligt, at skatteyderen får valuta for pengene. Den manglende effektivitet på udbudsmarkedet koster dyrt. Offentlige kontrakter er simpelt hen alt for vigtige for europæisk økonomi til, at man bare kan lade stå til. Med det store pres, der er på de offentlige finanser, er et mere effektivt offentligt udbudsmarked et oplagt middel til at opnå større resultater med en mindre indsats.

Det er vigtigt for moderniseringen af Europas udbudsordninger, at lovpakken vedtages og gennemføres i praksis. Ellers er det ikke muligt at skabe et fælles "elektronisk" udbudsmarked for hele Europa, og vi vil heller ikke have rammebestemmelser, der er gearede til sammensatte kontrakter som f.eks. inden for transeuropæiske net. Det er dog ikke det eneste, der skal gøres. Ligesom på andre kerneområder af det indre marked skal medlemsstaterne spille en meget større rolle for at sikre, at de forskrifter, de selv har været med til at vedtage, anvendes i praksis. De bør også forenkle deres egne nationale bestemmelser og så vidt muligt standardisere de forskellige udbudsprocedurer, så det bliver lettere for virksomhederne at deltage i udbud. Desuden bør der tages skridt til at sikre, at offentlige-private partnerskaber om større projekter kan gennemføres under effektiv konkurrence og gennemsigtighed i overensstemmelse med udbudsreglerne. [42]

[42] Se også afsnit B.3.

Kommissionen mener, at medlemsstaterne bør udpege en national myndighed, der kan have ansvaret for at påse, at ordregiverne overholder udbudsreglerne. Dette har nogle medlemsstater allerede gjort. Disse myndigheder bør i almenhedens interesse kunne indbringe mulige overtrædelser for retten for at få truffet effektive retsmidler over for ordregivende myndigheder, der ikke overholder reglerne. Skærpede klagemuligheder må suppleres med et mere intensivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne (på basis af det nyoprettede europæiske udbudsnet, EPPN).

For at sikre en bedre overholdelse af reglerne er det også vigtigt at forbedre kompetencerne hos de tjenestemænd, der har ansvar for området. De, der er ansvarlige for at bruge en stor del af det offentliges penge, bør kende reglerne for åbne udbud til punkt og prikke. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at deres egne tjenestemænd på området har adgang til uddannelse, så de kan erhverve og udvikle den fagkundskab, som deres vigtige job kræver.

Det offentlige og skatteyderne får ikke valuta for pengene:

* Offentlige kontrakter tegner sig for 16 % af EU's BNP - svarende til 1 429 mia. EUR. [43] En omkostningsreduktion på 5 % gennem mere effektive udbudsmarkeder med skærpet konkurrence vil derfor give en besparelse på over 70 mia. EUR - hvilket er mere end fire gange det danske undervisningsbudget. [44]

[43] Rapporten fra 2002 om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder, KOM(2002) 743 endelig af 23.12.2002 (2001-tal).

[44] Tal for 2000, Undervisningsministeriet, Danmark.

* I 2001 blev kun ca. 16 % (i værdi) af alle offentlige udbud offentliggjort på EU-plan. [45]

[45] Se fodnote 43.

* Indkøb på tværs af grænserne (herunder indirekte indkøb gennem tilknyttede virksomheder i andre lande) er steget fra 6 % [46] i 1987 til 10 % [47] i 1998, men er siden hen stagneret. Dette er væsentligt mindre end i den private sektor, hvor 20 % af alle indkøb foregår over grænsen.

[46] "The Single Market Review", sub-series III, Volume 2, Public Procurement, s. 221.

[47] Tallet stammer fra en uvildig undersøgelse udført for Kommissionen. Se EFT C 330 af 21.11.2000.

* Elektroniske udbud - bortset fra selve bekendtgørelsen - udgør i EU en meget lille andel af alle udbud.

b) Aktioner

1. Rådet og Parlamentet bør vedtage lovpakken for offentlige kontrakter, som konsoliderer og moderniserer det nuværende system, og som skaber de fornødne forudsætninger for elektroniske udbud. Medlemsstaterne skal gennemføre lovpakken korrekt og til tiden i national ret. Dette er en oplagt lejlighed for medlemsstaterne til at strømline og forenkle den nationale lovgivning og standardisere procedurerne.

2. Kommissionen påtænker at foreslå, at medlemsstaterne giver en eksisterende national tilsynsmyndighed (eller andet nationalt organ) beføjelse til at indbringe sager for et nationalt kontrolorgan eller en national domstol for at få truffet effektive retsmidler. Organerne skal være uafhængige af de ordregivende myndigheder og have til opgave at sikre, at alvorlige overtrædelser straffes effektivt. Dette kan f.eks. ske, når direktivet om klageprocedurerne ved offentlige indkøb skal revideres i 2004.

3. Det nyoprettede europæiske udbudsnet (EPPN) bør udvides til at dække alle medlemsstater, EØS-lande og tiltrædelseslande. Medlemsstaterne bør afsætte tilstrækkelige midler, så det kan blive redskabet til at løse grænseoverskridende problemer (sammen med SOLVIT-nettet), udveksle bedste praksis og forbedre SMV'ers adgang til offentlige kontrakter. Dette bør desuden anspore medlemsstaterne til at udvikle undervisningen i og "certificeringen" af de krævede kompetencer, herunder også kendskabet til EU-retten, for at forbedre fagkundskaberne.

4. Medlemsstaterne bør sikre, at deres e-udbudssystemer opfylder alle krav i lovpakken, når ordningen træder i kraft (formentlig i andet halvår 2005). De bør arbejde hen imod at gennemføre en væsentlig andel af deres udbudstransaktioner (i værdi) ad elektronisk vej inden udgangen af 2006. Inden 2010 bør udbud generelt gennemføres elektronisk. Kommissionen vil næste år forelægge en handlingsplan (med foranstaltninger af både lovgivningsmæssig og ikke-lovgivningsmæssig art) for en koordineret strategi for EU.

5. Der er meget, der taler for at øge effektiviteten i forbindelse med europæiske kontrakter om forsvarsmateriel. Det vil gøre den europæiske industri på området mere konkurrencedygtig [48]. EF-Domstolen har afsagt en række vigtige domme om rækkevidden af traktatens artikel 296, som omhandler undtagelser, der er begrundet i medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser. Kommissionen vil inden udgangen af 2003 udsende en fortolkningsmeddelelse om de konklusioner, der kan drages af disse domme, bl.a. på udbudsområdet. Den agter desuden at udsende en grønbog i 2004, hvori den vil se på eventuelle yderligere initiativer inden for europæiske kontrakter om forsvarsmateriel. 6. Bedre vilkår for erhvervslivet

[48] Se Kommissionens meddelelse om europæisk forsvar - industri- og markedsspørgsmål: på vej mod en EU-politik for forsvarsmateriel, KOM(2003) 113 endelig af 11.3.2003.

a) Situationsvurdering

Hvis der skal skabes bedre vilkår for erhvervslivet, er det vigtigt at arbejde for, at markederne integreres ved at fjerne de tekniske og afgiftsmæssige handelshindringer og begrænse bureaukratiet. Indsatsen kan dog kun få fuld virkning, hvis der skabes rammebetingelser, der støtter kreative, dynamiske virksomheder. Især små virksomheder er meget sårbare over for forandringer i erhvervsklimaet. Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 bakkede derfor op om det europæiske charter om små virksomheder.

De politiske tiltag, der kræves for at fremme innovation og iværksætterånd, falder fortrinsvis ind under medlemsstaternes direkte beføjelse [49]. Det er dem, der skal træffe de krævede foranstaltninger på disse områder, og som i denne forbindelse bør trække fuldt på erfaringerne og bedste praksis andre steder fra i EU. Det kan f.eks. ske gennem benchmarking via projekter under BEST-proceduren [50], som koordineres af Kommissionen, og ved at udnytte de oplysninger, der indsamles under rapporteringen om gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder [51].

[49] Se grønbogen om en iværksætterkultur i Europa, KOM(2003) 27 af 21.1.2003 og meddelelsen om "Innovationspolitikken - en opdatering af EU's tilgang til Lissabon-strategien, KOM(2003) 112 endelig/2 af 11.3.2003.

[50] BEST-proceduren blev iværksat som led i det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd (Rådets beslutning 2000/819/EF af 20. december 2000). Den danner en ramme, som støtter medlemsstaternes bestræbelser på at kortlægge og udveksle bedste praksis på områder af særlig betydning for virksomheder.

[51] Beretning om gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder, KOM(2003) 21 endelig af 13.2.2003.

Derudover er der dog en række områder, hvor politikkerne for det indre marked er af direkte betydning, når det gælder om at fremme innovation og iværksætterånd i, hvad der er en mere og mere videnbaseret økonomi. Der er et stort kreativt potentiale i Europa. Men der må gøres mere for at skabe de rette rammebetingelser, så denne kreativitet kan blive omsat til investeringer og konkurrencedygtig erhvervsvirksomhed.

De erhvervsdrivende skal vide, at deres investeringer i innovative idéer og produkter bliver beskyttet overalt i EU, herunder også mod piratkopiering og varemærkeforfalskning [52]. Der er allerede en høj grad af harmonisering på EU-plan på dette område. Men det er blevet meget vigtigt at sikre en konsekvent håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i hele EU, især i den digitale tidsalder, hvor varer og tjenesteydelser let kan kopieres og flyttes fra et sted til et andet. Håndhævelsen vil få endnu større betydning i et udvidet indre marked. Derudover er det vigtigt at lette den grænseoverskridende markedsføring af ophavsretligt beskyttede produkter, f.eks. trykte produkter, film og cd'er, så alle kan få del i resultaterne af innovation.

[52] Indsatsen for at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder kunne forstærkes ved at inddrage Kommissionens tjenestegrene, særlig Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Desuden skal investorerne vide, at de, når de investerer deres penge, kan stole på selskabernes regnskaber og beretninger. Virksomhederne skal have tiltro til, at de kan konkurrere på lige vilkår (f.eks. uden konkurrenceforvridende statsstøtte), at de trygt kan indgå strategiske alliancer og fusioner på tværs af grænserne, og at de retlige strukturer sikrer, at virksomheder af enhver størrelse kan operere effektivt i et udvidet EU.

EU skal bidrage til at skabe et erhvervsvenligt klima:

* Der går hvert år mere end 17 000 arbejdspladser tabt i EU på grund af varemærkeforfalskning og piratkopiering. [53]

[53] "Economic Impact of Counterfeiting in Europe", Global Anti-Counterfeiting Group, juni 2000.

* I softwarebranchen anslår man, at 37 % af de softwareprodukter, der anvendes i EU, er piratkopier - svarende til et indtægtstab på 2,9 mia. EUR. [54] I musikbranchen faldt salget i 2001 med gennemsnitlig 7,5 % i EU. [55] Og i skotøjs- og beklædningsindustrien tegner varemærkeforfalskninger og piratkopier sig for 22 % af omsætningen. [56]

[54] "6th Global Report", Business Software Alliance, juni 2002.

[55] Tal fra IFPI - International Federation of the Phonogram Industry.

[56] "The Economic Impact of Trademark, Counterfeiting and Infringement", International Trademark Association 1998.

* Det er i dag ca. 5 gange dyrere at opnå patentbeskyttelse i blot otte europæiske lande end i USA eller Japan. Den politiske enighed om EF-patentet vil halvere prisen og give beskyttelse i 25 medlemsstater - hvilket stadig er dyrere end i USA eller Japan, men langt bedre end i dag. [57]

[57] http://europa.eu.int/comm/internal_market/ en/indprop/patent/index.htm

* Ophavsretligt beskyttede varer og tjenesteydelser tegner sig for en stor og voksende andel af EU's BNP (over 5 %). [58]

[58] Der vil blive gennemført en undersøgelse for Europa-Kommissionen for at vurdere og kortlægge, hvilken økonomisk betydning beskyttelsen af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder har i EU. Resultaterne af undersøgelsen vil foreligge i efteråret 2003.

* Den samlede statsstøtte for EU som helhed beløb sig i 2001 til 86 mia. EUR - svarende til 0,99% af EU's BNP. [59]

[59] Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Konkurrence.

* 39 % af alle fusioner og overtagelser er i dag grænseoverskridende - mod 26 % for ti år siden. Over 40 % af de større virksomheder har indgået samarbejdsaftaler med virksomheder i andre medlemsstater. [60]

[60] Se fodnote 14.

b) Aktioner

1. Rådet bør hurtigt afslutte arbejdet på forordningen om et EF-patent, der er økonomisk overkommeligt og skaber retssikkerhed. Desuden må der træffes to andre foranstaltninger, før EF-patentet kan træde i kraft: München-konventionen fra 1973 skal revideres, så Den Europæiske Patentmyndighed kan meddele EF-patenter, og der skal oprettes en særlig EF-patentdomstol.

2. Rådet og Parlamentet bør hurtigt vedtage det direktiv, der skal styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (afgørende i kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering), og direktivet om patenterbarhed af computer-implementerede opfindelser.

3. Kommissionen vil forelægge en meddelelse om varetagelsen af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder. Der vil i denne meddelelse blive peget på foranstaltninger til at skabe mere gunstige vilkår for grænseoverskridende markedsføring og udstedelse af licenser til sådanne rettigheder.

4. Medlemsstaterne opfordres kraftigt til at videreføre deres bestræbelser på at reducere den samlede statsstøtte yderligere og i stedet omlægge støtten til horisontale mål i Fællesskabets interesse, f.eks. miljøbeskyttelse og FoU. En anden vigtig opgave er den endelige vedtagelse af den foreslåede reform af fusionsordningen [61]. Derudover vil Kommissionen foreslå en ny gruppefritagelsesforordning for teknologilicensaftaler mellem virksomheder.

[61] Forslag til Rådets forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, KOM(2002) 711 endelig.

5. En ny forordning, der netop er blevet vedtaget, indfører krav om, at alle børsnoterede virksomheder i EU skal udarbejde deres konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IAS) fra 2005. Det vil skabe gennemsigtighed og gøre konsoliderede regnskaber fra EU's børsnoterede virksomheder mere sammenlignelige og dermed bane vej for en bedre allokering af kapitalen og muligvis lavere kapitalomkostninger. IAS-standarderne er udarbejdet af International Accounting Standards Board (IASB), et uafhængigt internationalt organ for regnskabsstandarder. For at sikre passende politisk tilsyn er det fastsat i forordningen, at IAS skal godkendes efter de gældende fællesskabsregler, før de kan anvendes i EU. De nuværende IAS vil blive godkendt i 2003. Nogle af dem vil dog først skulle ændres på en række punkter.

Derudover er det vigtigt at se på, hvilken effekt forordningen har på SMV'er. Da de fleste SMV'er ikke er børsnoteret, er de heller ikke forpligtet til at anvende IAS. Det kan dog være i deres egen interesse at anvende dem for at lette adgangen til kapitalmarkeder. Dette vil kræve en række tiltag fra medlemsstaternes side.

For at forbedre kvaliteten af den lovpligtige revision i EU vil Kommissionen inden længe offentliggøre en meddelelse om prioriteringer for 2003 og derefter. Disse vil bl.a. omfatte modernisering og styrkelse af det 8. selskabsdirektiv (om adgangen til og reguleringen af revisionsbranchen), skabelse af en europæisk koordineringsmekanisme for offentligt tilsyn med revisionsbranchen (for at sikre det fornødne tilsyn med revisionsbranchen på nationalt plan og passende koordinering på EU-plan) og vedtagelse af internationale revisionsstandarder i EU fra 2005.

6. Kommissionen vil inden længe vedtage en handlingsplan om selskabsret og selskabsstyring i EU med aktioner på kort sigt (2003-2005), mellemlang sigt (2006-2008) og lang sigt (2009 og derefter). De kortsigtede tiltag vil bl.a. omfatte forslag til 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner og 14. selskabsdirektiv om grænse overskridende flytning af hovedsæder. Overtagelsesdirektivet bør også omgående vedtages. Disse direktiver vil gøre det lettere for virksomheder at organisere sig mere effektivt i det indre marked.

7. Alt efter resultaterne af en gennemførlighedsundersøgelse vil Kommissionen foreslå en forordning om en europæisk privat selskabsvedtægt for SMV'er. Det vil give SMV'er mulighed for at organisere sig mere effektivt på europæisk plan (dvs. give dem muligheder svarende til dem, vedtægten for det europæiske selskab giver større selskaber fra 2004).

7. Den demografiske udfordring

a) Situationsvurdering

Befolkningens aldring bliver en stor udfordring for pensionsordningerne. Hovedansvaret for at tage denne udfordring op hviler på medlemsstaterne, som bliver nødt til at træffe en række grundlæggende politiske beslutninger om reformen af de offentlige pensioner.

Der er dog hjælp at hente i det indre marked, som kan skabe øget vækst og dermed bidrage til at forbedre de offentlige finanser. Det kan også bidrage til at skabe flere arbejdspladser, hvilket er afgørende, hvis EU skal øge beskæftigelsen (bl.a. ved en større erhvervsfrekvens for personer over 55 år) og sikre, at udviklingen i forsørgerbyrden fortsat er bæredygtig, og at pensionsordningerne forbliver finansielt bæredygtige.

Der er desuden en række meget specifikke foranstaltninger for det indre marked, som kan være nyttige i forbindelse med arbejdsmarkedsorienterede (eller private) pensioner, som i de fleste medlemsstater vil få større betydning fremover. Indførelsen af tilsynsrammer, der sikrer, at pensionskasser kan operere effektivt i det indre marked, og som samtidig garanterer en høj beskyttelse af pensionerne og afskaffer enhver skattemæssig forskelsbehandling ved grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension, er vigtige spørgsmål, som der snarest må findes en løsning på.

Ud over pensionsbyrden vil befolkningens aldring have betydning for sundhedsvæsenet. [62] Det er medlemsstaternes ansvar at forvalte de nationale sundhedssystemer, så det bliver primært deres opgave at løfte denne udfordring. Det indre marked har dog indvirkning på den nationale sundhedspolitik på flere punkter, særlig for så vidt angår grænseoverskridende ydelse af og adgang til behandling [63]. Den eneste begrænsning er, at dette ikke unødigt bør påvirke medlemsstaternes evne til at sikre en tilstrækkelig adgang til hospitalsbehandling af høj kvalitet på deres område, styre udgifterne og opretholde høje offentlige standarder. En optimal gennemførelse af forskrifterne for det indre marked på sundhedsområdet kan være til gavn både for patienter og for udbyderne af tjenester, hvis der sikres den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i EU. Det, der er brug for nu, er et fælles syn på sundhedsvæsenet på europæisk plan, så potentialet kan udnyttes optimalt.

[62] Se Kommissionens meddelelse om "Den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen, kvaliteten og den økonomiske holdbarhed", KOM(2001) 723 endelig af 5.12.2001.

[63] Se EF-Domstolens domme i sagerne Kohll (C-158/96), Decker (C-120/95), Smits and Peerbooms (C-157/99) og Vanbraekel (C-368/98).

Befolkningsaldring er lig med færre i den arbejdsdygtige alder og flere i pensionsalderen:

* Andelen af personer over 65 år ventes at stige fra 61 millioner i 2000 til 103 millioner inden 2050 - og andelen af personer over 80 år fra 14 til 38 millioner. [64]

[64] Kommissionens rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde "At vælge at vokse: Viden, innovation og job i et sammenhængende samfund", KOM(2003) 5.

* Forholdet mellem personer i den arbejdsdygtige alder og personer i pensionsalderen (65 år og derover) vil falde fra 4:1 i dag til under 2:1 inden 2050. [65]

[65] "Budgetary challenges posed by ageing populations: the impact on public spending on pensions, health and long-term care for the elderly and possible indicators of the long-term sustainability of public finances", Economic Policy Committee/ECFIN/665/01-EN final, 2001.

* Kun ca. halvdelen af europæerne i aldersgruppen 55-59 år er stadig erhvervsaktive - i aldersgruppen 60-64 år er det under en fjerdedel. [66]

[66] Europa-Kommissionen, Eurostat, undersøgelse af arbejdsstyrken 2001.

* Blev pensionsforpligtelser uden fondsdækning opført på budgettet, ville det i visse medlemstater beløbe sig til en gæld på over 200 % af BNP.

* Udgifterne til offentlige pensioner vil de kommende ti år stige med 3-5 % af BNP i de fleste lande. [67]

[67] Se fodnote 64.

b) Aktioner

1. Medlemsstaterne bør gennemføre pensionskassedirektivet fuldt ud og til tiden, hvilket vil øge sikkerheden ved arbejdsmarkedsorienterede pensioner og gøre dem billigere. Dette vil også gøre det muligt for multinationale selskaber at drive pensionskasser på EU-plan og dermed fremme koncernintern mobilitet på tværs af grænserne.

2. Kommissionen vil iværksætte anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter for at sikre, at arbejdstagere, der skifter arbejdsplads mellem to medlemsstater (herunder personer, der skifter job mellem to forskellige virksomheder), ikke fortaber deres erhvervstilknyttede pensionsrettigheder. Alt efter det endelige resultat af høringen vil Kommissionen se på, om der bør foreslås et direktiv om overførsel af arbejdsmarkedsorienterede pensionsrettigheder.

3. Kommissionen vil også fremover resolut bestræbe sig på at tackle diskriminerende skattemæssig behandling af pensionskasser, som er etableret i andre medlemsstater. Det er vigtigt, hvis der skal skabes et virkelig indre marked for arbejdsmarkedsorienteret pension.

4. På sundhedsområdet vil Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne - særlig inden for arbejdsgruppen på højt plan for patientmobilitet - finde frem til et fælles syn på, hvordan det indre marked kan støtte de nationale sundhedssystemer i fuld overensstemmelse med EF-Domstolens relevante retspraksis. Den høring, der blev indledt i juli 2002, vil blive afsluttet, og resultaterne vil blive forelagt for medlemsstaterne som oplæg til de videre drøftelser.

8. Enklere lovgivning

a) Situationsvurdering

Lovgivningsrammer af høj kvalitet er afgørende for konkurrenceevnen. Bedre og enklere lovgivning blev derfor sat øverst på EU's politiske dagsorden af Det Europæiske Råd i Lissabon. For at føre dette politiske tilsagn ud i livet har Kommissionen forelagt en handlingsplan om bedre lovgivning [68] og et rullende regelforenklingsprogram [69], som både omhandler lovforberedende arbejde og forbedring af gældende fællesskabsret. På sit seneste møde i Bruxelles fremhævede Det Europæiske Råd på ny vigtigheden af at forbedre lovgivningsrammerne.

[68] KOM(2002) 278 endelig af 5.6.2002.

[69] KOM(2003) 71 endelig af 11.2.2003.

Det er imidlertid ikke nok at forelægge en handlingsplan. Den skal også fungere i praksis. Kommissionen er begyndt at påtage sig nye arbejdsopgaver (navnlig mht. forudgående konsekvensanalyse og forenkling af EU's gældende retsakter). Nu må Rådet og Parlamentet gøre det samme, særlig når de under forhandlingerne foretager væsentlige ændringer i Kommissionens forslag. Bedre og enklere lovgivning på EU-plan må altid gå hånd i hånd med tilsvarende tiltag fra medlemsstaternes side, især i de kritiske faser, når EU-lovgivningen skal omsættes til nationale administrative bestemmelser.

Forskrifternes kvalitet afhænger dog ikke kun af, om det sikres, at en foranstaltnings virkning er blevet undersøgt, inden den foreslås, og at den er udarbejdet godt og klart og står i rimeligt forhold til de fastsatte mål. I det indre marked afhænger det også af, om der er valgt den rette lovgivningsteknik eller form for retsakt - dvs. den, der mest effektivt vil fjerne hindringerne for samhandelen, og som samtidig varetager almene hensyn som f.eks. sundhed, sikkerhed og en bæredygtig udvikling og tager mest muligt hensyn til nationale forskelle.

Der er tale om komplekse spørgsmål, f.eks. hvordan gensidig anerkendelse fungerer i forhold til harmonisering, om der - på områder, hvor det er nødvendigt med en harmonisering - skal udarbejdes forordninger eller direktiver, og hvilken grad af harmonisering der bør foretages. Desuden skal der skabes den rette balance mellem regulering fra offentlige myndigheders side og samregulering eller selvregulering fra den private sektors side som led i europæiske standarder og adfærdskodekser.

Spørgsmålet om, hvilken lovgivningsteknik eller form for retsakt der bør vælges, er efter Kommissionens opfattelse et vigtigt aspekt i debatten om bedre lovgivning, som endnu ikke er blevet undersøgt til bunds. Den vil derfor gennemføre en bred høring i 2003 og i denne forbindelse tage hensyn til resultaterne af Det Europæiske Konvent og de igangværende drøftelser om en kommende interinstitutionel aftale om bedre lovgivning. I løbet af 2004 vil den redegøre nærmere for sin holdning til disse komplekse spørgsmål.

Endelig har Europa-Parlamentet foreslået [70], at der indføres en test til at efterprøve forenelighed med det indre marked, som al lovgivning vedtaget på nationalt plan skal underkastes. Kommissionen finder det et interessant forslag. Medlemsstaterne vedtager og gennemfører ofte forskrifter efter forgodtbefindende uden at overveje konsekvenserne for det indre marked. En "forenelighedstest" kunne være en meget nyttig form for selvdisciplin.

[70] Harbour-betænkningen, A5-0026/2003.

Erhvervslivet har brug for bedre forskrifter - på nationalt plan og på EU-plan:

* Dårlig lovgivning koster europæisk erhvervsliv mindst 50 mia. EUR om året [71]. Det koster samfundet alt i alt omkring 4-6 % af BNP om året - svarende til 360-540 mia. EUR. [72]

[71] Undersøgelse om lovgivningskvaliteten, resultattavlen for det indre marked, nr. 9, november 2001.

[72] Doorn-betænkningen, A 50351/2000.

* Medlemsstaterne står for 50-90 % af reguleringen [73]. I en svensk undersøgelse anslås det, at Bruxelles kun står for ca. 10 % af lovgivningsbyrden [74]. I en nylig britisk undersøgelse anslås det, at ca. 60 % af alle forskrifter udarbejdes på nationalt plan [75].

[73] Walker-udtalelsen, ØSU 304/2002.

[74] Prof. Fredrik Sterzel: "Simplifying EU Regulations - Lessons from Swedish Regulatory Experiences", svensk undersøgelse, Svenskt Näringsliv, maj 2001.

[75] "Do Regulators Play by the Rules? An audit of UK regulatory impact assessments." Rapport fra British Chambers of Commerce, februar 2003.

* Ikke mindre end 6 000 udkast til nationale tekniske forskrifter er anmeldt til Kommissionen siden 1992 [76]. Selv om det viser, at det er nyttigt med kontrol på EU-plan, er antallet af forskrifter en alvorlig trussel mod Europas konkurrenceevne.

[76] I henhold til bestemmelserne i direktiv 98/34/EF.

* 87 % af virksomhederne mener, at topprioritet må være at få ét enkelt regelsæt - i stedet for 15 (snart 25). [77]

[77] Se fodnote 14.

b) Aktioner

1. Kommissionen vil gennemføre en bred debat og høring om lovgivningen for det indre marked og forelægge sine konklusioner i 2004 under hensyn til resultaterne af regeringskonferencen. Kommissionen kunne bl.a. opstille en række kriterier, der skal tages i betragtning, når den f.eks. afgør, om vejen frem er gensidig anerkendelse, "den nye metode" eller en mere udførlig harmonisering, og fastsætte de betingelser, der bør gælde for kontrol i "oprindelseslandet". Den vil desuden se på den private sektors og det civile samfunds deltagelse i tiltag til samregulering eller selvregulering, f.eks. ved udarbejdelsen og gennemførelsen af europæiske standarder og frivillige adfærdskodekser.

2. Kommissionen vil sammen med Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne udvikle forslaget om en "forenelighedstest" til at efterprøve, at lovgivningen er forenelig med det indre marked. Formålet med denne test er at give lovgiverne på nationalt plan retningslinjer for, hvordan man bedst forener hensynet til fri bevægelighed i et grænseløst Europa med andre legitime målsætninger for den offentlige politik. Hvis man - på alle offentlige niveauer - anvendte en sådan test på et tidligt stadium, kunne man mindske faren for opsplitning betydeligt. Sammen med de eksisterende forebyggende ordninger, f.eks. informationsproceduren for tekniske forskrifter og standarder, kunne en sådan selvdisciplin være et effektivt redskab til at sikre, at lovgiverne tager hensyn til overordnede europæiske interesser, når de planlægger nye tiltag.

3. Rådet opfordres til at nedsætte en horisontal arbejdsgruppe for "bedre lovgivning", som Kommissionen regelmæssigt kan samarbejde med. Arbejdsgruppen kunne arbejde på at gennemføre handlingsplanen om bedre lovgivning, herunder også de dele, der falder ind under medlemsstaternes ansvar. Kommissionen vil desuden oprette et websted, hvor berørte parter kan orientere Kommissionen om særlig indviklede forskrifter eller forskrifter, som muligvis ikke består "forenelighedstesten" for det indre marked.

4. Kommissionen vil i nært samarbejde med medlemsstaterne udvikle egnede indikatorer til at måle, hvilke fremskridt der gøres med at forbedre lovgivningen og reducere de administrative byrder - til at begynde med i det indre marked. Det er vigtigt at opgøre resultaterne for at holde bestræbelserne for bedre lovgivning på rette kurs og vise virksomhederne og borgerne i Europa, at regeringerne mener det alvorligt.

9. Håndhævelse af forskrifterne

a) Situationsvurdering

Når direktiver om det indre marked ikke bliver gennemført til tiden eller anvendt korrekt i praksis, kan det betyde, at borgerne og virksomhederne i EU fortaber deres rettigheder i det indre marked. Mange rettigheder følger direkte af traktaten: Bliver traktatens bestemmelser tilsidesat, kan det skabe utilstrækkelighed og frustration. Sådanne selvforskyldte problemer skader helt unødigt europæisk økonomi og undergraver borgernes tillid til EU.

I sidste ende kan der kun sikres en effektiv anvendelse og håndhævelse, hvis medlemsstaterne er rede til at påtage sig en meget mere aktiv rolle i det daglige arbejde med det indre marked. Det er dem, der skal sikre, at de forskrifter, de selv har været med til at vedtage, også kommer til at fungere i praksis.

Opstår der problemer, kan borgerne og virksomhederne i dag vælge enten at indgive en klage til Kommissionen eller at indbringe sagen for en national domstol. Det er ikke fuldt tilfredsstillende. Tvister på nationalt plan kan være langsommelige og dyre og er derfor ikke altid et effektivt redskab. Klager, der indgives til Kommissionen, kan føre til, at der indledes en traktatbrudssag mod den pågældende medlemsstat, men sådanne sager er langvarige og giver ikke den enkelte klager mulighed for at fremsætte erstatningskrav. Desuden kan Kommissionen umuligt tage affære over for alle sager, hvor forskrifterne anvendes forkert - og slet ikke i et udvidet EU. Der kræves handling nu, så man ikke ender i en situation, hvor der ikke bliver grebet ind over for overtrædelser af fællesskabsretten, og hvor tilliden til det indre marked undergraves.

Der er flere forskellige modeller til at løse disse problemer. Mange af dem er beskrevet i Kommissionens meddelelse om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten. [78] Man kunne f.eks. sætte skub i Kommissionens behandling af traktatbrudssager og gøre mere brug af initiativer som f.eks. de såkaldte pakkemøder [79] for at få løst flere sager uden yderligere retsskridt.

[78] KOM(2002) 725 endelig af 11.12.2002.

[79] På pakkemøder mødes eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen for at drøfte en "pakke" sager, som Kommissionen har til behandling for overtrædelse af fællesskabsretten. Formålet er at finde en løsning uden yderligere retsskridt.

Derudover er det efter Kommissionens opfattelse vigtigt, at der ud over traktatbrudssagerne og de respektive nationale ordninger bliver udviklet flere former for alternativ klageadgang. Kommissionen vil naturligvis også fremover indlede traktatbrudssager, når dette er det mest effektive redskab til at finde en løsning, eller når sagen kan have en vigtig præjudicerende betydning. I de fleste tilfælde vil alternative ordninger for problemløsning dog være mere effektive og tidssvarende.

Brugen af alternative ordninger til traktatbrudssager er stigende. SOLVIT-initiativet [80] er f.eks. et forsøg på - vha. administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne - at gøre det lettere at opnå oprejsning i sager, hvor forskrifterne for det indre marked ikke er blevet anvendt korrekt i praksis. En anden mulighed - som endda kunne integreres i SOLVIT - er at etablere en ordning i hver enkelt medlemsstat, som kan bidrage til at sikre, at forskrifterne for det indre marked og de relevante traktatbestemmelser anvendes korrekt.

[80] KOM(2001) 702 af 27.11.2001, Kommissionens henstilling af 7.12.2001, EFT L 331 af 15.12.2001, s. 79, http://europa.eu.int/solvit/

Sådanne ordninger kunne sikre, at borgerne og virksomhederne havde klageadgang i deres eget land. Dette ville være et konkret skridt til at bringe et udvidet EU tættere på borgerne. Ordningerne kunne behandle overtrædelser, der mere er af administrativ eller teknisk art end af ren retlig art. Dermed ville Kommissionen kunne koncentrere sig om de mest alvorlige sager med de mest vidtrækkende konsekvenser. Forslaget rejser dog tydeligvis flere vigtige spørgsmål, som Kommissionen er nødt til at finde et tilfredsstillende svar på, før der iværksættes et sådant initiativ.

Det er også vigtigt at sikre en bedre håndhævelse, når det gælder om at varetage forbrugernes interesser. Alle medlemsstater har udviklet deres eget håndhævelsessystem tilpasset til de gældende nationale forhold. Disse systemer er imidlertid ikke altid tilpasset tilstrækkeligt til de udfordringer, der er forbundet med at handle på tværs af grænserne i det indre marked. Forbrugerne skal kunne stole på, at det offentlige griber effektivt ind over for grænseoverskridende bedrageri og andre tvivlsomme forretningsmetoder. Ellers vil de afholde sig fra at handle hos leverandører i andre medlemsstater.

Det er stadig et alvorligt problem, at gennemførelsesfristen ikke overholdes, og at håndhævelsen ikke er effektiv:

* Der er i dag et gennemsnitligt gennemførelsesefterslæb på 2,4 %. Medlemsstaterne er med andre ord sene til at anmelde over 550 nationale bestemmelser, der gennemfører EU-direktiverne [81].

[81] Resultattavlen for det indre marked, nr. 12, maj 2003.

* Antallet af verserende traktatbrudssager er steget fra 700 i 1992 til næsten 1 600 i dag [82]. Det viser, at en lang række direktiver ikke bliver gennemført og anvendt korrekt i medlemsstaterne.

[82] Se fodnote 1.

* To tredjedele af de traktatbrudssager, der bliver indbragt for EF-Domstolen, tager mere end fire år at løse. [83]

[83] Resultattavlen for det indre marked, nr. 8, maj 2001.

* Opfører de nye medlemsstater sig på samme måde som de nuværende, vil antallet af traktatbrudssager stige med mere end 40 % inden 2007, medmindre der sker en ændring.

* Kun ca. halvdelen af virksomhederne mener, at det er let at få hjælp hos deres nationale myndigheder, når de støder på et problem i det indre marked. [84]

[84] Virksomhedsundersøgelse i det indre marked, Flash Eurobarometre 106, september 2001.

b) Aktioner

1. Medlemsstaterne bør forpligte sig til at opstille mere ambitiøse gennemførelsesmål på Det Europæiske Råds forårsmøder og også overholde dem. Det er allerede sket de sidste par år, men nu bør det ske på fast basis [85]. Det politiske pres på gennemførelsen i national ret skal opretholdes, så der ikke - i et EU med 25 medlemsstater - sker en opsplitning af det indre marked.

[85] På Det Europæiske Råds forårsmøde i år bekræftede landene det nuværende mål på et samlet efterslæb på højst 1,5 % og en nultolerance for direktiver, hvis gennemførelse er forsinket to år eller mere.

2. Kommissionen vil forelægge en henstilling med eksempler på "bedste praksis", som bør anvendes konsekvent i hele EU for at sikre en bedre og hurtigere gennemførelse, og som f.eks. omfatter fastlæggelse af tidsplaner for gennemførelsen og regelmæssige obligatoriske drøftelser om resultaterne med de nationale og regionale parlamenter. Den vil også forstærke samarbejdet med medlemsstaterne i gennemførelsesfasen ("forebyggende dialog"). Denne dialog vil være koncentreret om foranstaltninger af særlig økonomisk betydning og foranstaltninger, der i kraft af deres art kan være svære at gennemføre.

3. Kommissionen mener, at det kan blive nødvendigt at vedtage en retsakt for at gøre gennemførelsen obligatorisk på visse punkter. Der kunne f.eks. være pligt til at anmelde foranstaltninger elektronisk og til at forelægge Kommissionen "konkordanstabeller", som klart viser, hvor bestemmelserne er gennemført i national ret. Uden sådanne tabeller vil det være en veritabel skattejagt at kontrollere, at de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i 25 medlemsstater, er i fuld overensstemmelse med kravene i et givent direktiv. Dette redskab kunne også tilvejebringe et retligt grundlag for SOLVIT.

4. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og Parlamentet til at fastsætte en standardovergangsperiode (på to år), hvorfra der udelukkende bør kunne fraviges, når det er begrundet i omfanget eller kompleksiteten af den foranstaltning, der skal gennemføres. Kommissionen vil også gerne kortlægge holdningen til standardiserede sanktionsklausuler i direktiver og til standardklausuler for at skabe et stærkere grundlag for det administrative samarbejde.

5. Medlemsstaterne opfordres til at bestræbe sig mest muligt for at få "ryddet op" i deres traktatbrudssager, så der kan findes en løsning på så mange af de åbne sager som muligt. Kommissionen mener, at mange af de sager, der i øjeblikket er til behandling, let kan løses, hvis bare viljen er der. Målet bør være, at medlemsstaterne hver især reducerer antallet af traktatbrudssager vedrørende det indre marked med mindst 50 % inden 2006. Kommissionen vil også gøre en indsats for at opnå en bedre opfølgning af Domstolens domme, særlig hos medlemsstater, der ikke direkte er berørt af den pågældende sag.

6. Kommissionen vil gennemføre en undersøgelse for at se på, hvordan håndhævelsen af forskrifterne for det indre marked kan forbedres. Der vil i denne forbindelse bl.a. blive set på, om det er ønskeligt og muligt at oprette håndhævelsesordninger i medlemsstaterne.

7. Kommissionen vil oprette et særligt afsnit på hjemmesiden på EUROPA-serveren, hvor den vil redegøre for de forskellige ordninger, som borgerne og virksomhederne har til at forsvare deres rettigheder efter fællesskabsretten. Den vil i alt væsentligt beskrive de mest effektive midler til at opnå oprejsning, hvilket i de fleste tilfælde vil omfatte alternative ordninger for problemløsning, f.eks. via SOLVIT-nettet. Målet er at løse problemer hurtigere og begrænse anvendelsen af traktatbrudssager til de mest alvorlige overtrædelser af fællesskabsretten. Ved alle sager vil det blive angivet, hvor lang tid sagen anslås at tage, og hvor meget den ventes at komme til at koste.

8. For at sikre en mere ensartet håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen i EU som helhed vil Kommissionen foreslå en forordning (nogenlunde samtidig med strategien for det indre marked), som vil oprette et net af offentlige håndhævelsesmyndigheder i EU. Modsat "myndighederne for det indre marked", som skal overvåge de nationale og lokale myndigheders praksis og afgørelser, vil der ved forbrugerbeskyttelsen skulle ses på praksis i den private sektor.

10. Mere og bedre oplysning

a) Situationsvurdering

Hvis det indre marked skal udfolde sit fulde potentiale, er det ikke nok at indføre forskrifter og håndhæve dem. Borgerne og virksomhederne må også vide, hvilke rettigheder og muligheder de har i det indre marked, og nogle af dem vil have brug for praktiske oplysninger om, hvordan de kan udøve rettighederne i praksis. Desuden vil politikken for det indre marked skulle forklares for offentligheden og de berørte parter, når der skal arbejdes på at skabe den fornødne offentlige og politiske tilslutning til at videreudvikle det indre marked.

Informationspolitikken er derfor ikke kun et frivilligt supplement eller en lejlighed til at oplyse om EU's virksomhed. Den er en fast bestanddel af bestræbelserne på at skabe et velfungerende indre marked.

Der er lang vej igen. Der er stadig kun meget få, der ved, hvilke rettigheder der er forbundet med det indre marked. Folk, der støder på problemer ved udøvelsen af deres rettigheder, ved ofte ikke, hvor de kan få hjælp til at finde en løsning. Problemerne er særlig store for tjenesteudbydere, da der gælder langt flere og mere komplekse forskrifter og godkendelsesordninger for tjenesteydelser end for varer. Desuden skal borgerne have oplyst, hvilke rettigheder de har som forbrugere, særlig som forbrugere af tjenesteydelser. Informationsniveauet er endnu dårligere i tiltrædelseslandene end i de nuværende medlemsstater.

Hvis vi skal råde bod på denne mangel, er det nødvendigt med en massiv informationsindsats. Først og fremmest skal medlemsstaterne og tiltrædelseslandene påtage sig deres fulde ansvar for at oplyse borgerne og afsætte de nødvendige midler.

Borgerne og virksomhederne i EU ved stadig ikke, hvilke rettigheder de har i det indre marked:

* Under halvdelen af borgerne i EU mener, at de er velinformerede om det indre marked, viser en undersøgelse, Kommissionen for nylig har gennemført. 49 % troede f.eks., at de skal have arbejdstilladelse for at arbejde i udlandet, og kun 29 % vidste, at de har ret til at stemme ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet, når de bor i en anden medlemsstat. [86]

[86] Se fodnote 14.

* Under halvdelen af de adspurgte virksomheder mener, at de er velinformerede om virksomhedens rettigheder i det indre marked. For små og mellemstore virksomheder faldt denne andel til 41 %.

* Næsten 20 % af de virksomheder, der ikke har nogen eksport i dag, mener, at de muligvis ville eksportere, hvis der var bedre og mere oplysning.

* Under 10 % af virksomhederne i Slovenien mener, at de er fuldt informerede om, hvilke forpligtelser og fordele der er forbundet med det indre marked, viser en undersøgelse fra 2002. [87]

[87] Elektronisk undersøgelse udført af Eurochambres og Sloveniens Business and Research Association.

b) Aktioner

1. Medlemsstaterne bør udvikle nationale planer for at øge borgernes og virksomhedernes kendskab til de muligheder, der er forbundet med det indre marked. Resultaterne vil blive opgjort i resultattavlen for det indre marked og af Det Rådgivende Udvalg for det Indre Marked, som mødes på generaldirektørniveau.

2. Det vil være nødvendigt at tage særlig hensyn til, hvilke oplysninger virksomhederne og forbrugerne i de nye medlemsstater har brug for om EU og det indre marked, og at udvikle en samlet kommunikationsstrategi for disse medlemsstater. Kommissionen vil se på disse behov under gennemgangen af sin kommunikationsstrategi i 2005, når den nuværende Phare-finansierede strategi for tiltrædelseslandene udløber ultimo 2004. Der bør i denne forbindelse bygges videre på de nuværende og planlagte initiativer, og medierne og egnede formidlerorganisationer bør udnyttes effektivt, særlig de, der allerede har spillet en vigtig rolle ved forberedelserne til tiltrædelsen.

3. Kommissionsinitiativer som f.eks. dialogen med borgerne og virksomhederne og borgernes vejviserservice vil gradvist blive udvidet til de nye medlemsstater. Kommissionen vil forbedre dialogens websted, så borgerne og virksomhederne får bedre adgang til praktiske og nyttige oplysninger. Derudover bør medlemsstaterne påtage sig et større ansvar for kvaliteten af de oplysninger, der formidles gennem dialogen.

4. Kommissionen vil oprette en førsteklasses informationsportal, der samler alle de nuværende initiativer, herunder dialogen med borgerne og virksomhederne [88], borgernes vejviserservice [89], SOLVIT [90], de europæiske forbrugercentre [91], FIN-Nettet [92] og EEJ-Nettet [93], og som giver borgerne og virksomhederne adgang til et større udbud af praktiske oplysninger og råd om rettighederne og mulighederne i det indre marked [94]. Borgerne og virksomhederne kan desuden kontakte Europe Direct - en telefontjeneste, hvor man ved at dreje ét enkelt telefonnummer i hele Europa (00800 67891011) kan få besvaret spørgsmål om alle aspekter af EU og blive henvist til det websted eller den informationskilde, der er bedst egnet i den pågældende situation. Det er oplagt, at der skal reklameres bredt både for portalen og telefonnummeret til Europe Direct.

[88] http://citizens.eu.int/

[89] http:// europa.eu.int/citizensrights/signpost/front_end/signpost_da.htm

[90] Se fodnote 75.

[91] http://europa.eu.int/comm/consumers/ redress/compl/euroguichet/index_en.htm

[92] http://europa.eu.int/comm/internal_market/ en/finances/consumer/adr.htm

[93] http://www.eejnet.org/

[94] Råd og vejledning i, hvordan problemerne kan løses, fås i det særlige afsnit på hjemmesiden på EUROPA-serveren (se afsnit B9).

5. Under det løbende arbejde med at forbedre EUROPA-webstedet og gøre den mere brugervenlig vil der for fagfolk (f.eks. journalister) blive oprettet en ny portal for det indre marked, som samler oplysninger om politikken og lovgivningen vedrørende det indre marked, uafhængigt af de ansvarlige kommissionstjenestegrene.

6. Nettet af europæiske forbrugercentre skal udvides, så der er mindst ét europæisk forbrugercenter i hver medlemsstat. Centrenes hovedopgave består i at oplyse borgerne om deres rettigheder i det indre marked og bistå og rådgive dem i ordningerne for tvistbilæggelse og retshjælp, når der opstår problemer.

Del C: Optimal udnyttelse af et udvidet indre marked

a) Situationsvurdering

Tiltrædelseslandene har gjort store fremskridt de seneste år. Det er imidlertid ikke nogen let opgave at gennemføre gældende fællesskabsret i national ret og gradvis at opbygge egne institutioner, der skal anvende og håndhæve forskrifterne for det indre marked. Der ligger stadig et stort stykke arbejde foran os, og det er derfor vigtigt fortsat at støtte disse lande frem til tiltrædelsen og derefter.

Også de nuværende medlemsstater skal tilpasse sig til den nye situation efter udvidelsen. Frem for alt skal de sikre, at alle deres kompetente myndigheder er godt informerede og rede til at give de nye medlemsstater alle de rettigheder, der er forbundet med det indre marked.

Der vil uvægerligt være visse startvanskeligheder i den første tid efter tiltrædelsen. Der skal navnlig gøres et stort stykke arbejde på de områder, der kun er omfattet af traktatens bestemmelser [95] - dvs. de områder, hvor der ikke er nogen sekundær EU-lovgivning. Mere generelt vil der givetvis være problemer i forbindelse med overholdelsen og håndhævelsen af forskrifterne [96]. Især markedsovervågningsmyndighederne skal styrkes yderligere. Det er vigtigt at få løst disse problemer tidligt, så det indre markeds integritet bevares, og det ikke bliver nødvendigt at gøre brug af beskyttelsesklausulen for det indre marked [97].

[95] Traktatens artikel 28-30 (varer), 39 (arbejdstagere), 43 (etablering), 49 (tjenesteydelser) og 56 (kapital og betalinger).

[96] Se også afsnit B9.

[97] Kommissionen kan anvende beskyttelsesklausulen indtil den 1. maj 2007, hvis den konstaterer, at en ny medlemsstat ikke opfylder de forpligtelser, den har indgået under tiltrædelsesforhandlingerne, og derfor har forårsaget en alvorlig forstyrrelse af det indre marked. I så fald kan Kommissionen træffe passende foranstaltninger. Klausulen kan også påberåbes, hvis der er en umiddelbar fare for en sådan forstyrrelse.

Om det indre marked kommer til at fungere godt med 25 lande, vil i sidste ende bero på gensidig tillid. Nøglen til succes er administrativt samarbejde og indbyrdes forståelse mellem tjenestemændene i de kompetente myndigheder. Det er den eneste vej til at finde praktiske løsninger på problemerne. Det kræver tid - der er ikke noget vidundermiddel. Men der er en række aktioner, der tilsammen kan give gode resultater.

b) Aktioner

1. Der vil fortsat blive ydet støtte til institutionsopbygning i 2004-2006 via overgangsfaciliteten [98]. Dette vil stille de fornødne midler til rådighed til den videre opbygning af de nye medlemsstaters kapacitet til at håndhæve forskrifterne for det indre marked. Kommissionen vil skærpe sin overvågning og udarbejde en alsidig tilsynsrapport seks måneder forud for tiltrædelsen.

[98] Se KOM(2002) 700 endelig af 9.10.2002.

2. Kommissionen vil give tiltrædelseslandene mulighed for formelt at anmelde deres gennemførelsesbestemmelser inden tiltrædelsen. Bestemmelserne vil naturligvis ikke skulle anmeldes igen efter tiltrædelsen. Dette vil sikre en mere velordnet afvikling af anmeldelsesproceduren og kontrol med overensstemmelsen med fællesskabsretten. Kommissionen vil også indgå aftaler om forudgående anmeldelse af udkast til nationale tekniske forskrifter. [99]

[99] De anmeldes i henhold til direktiv 98/34/EF.

3. For at få fjernet barriererne for frie varebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser anmodes tiltrædelseslandene indtrængende om hurtigt at fuldføre screeningen af deres lovgivning i lyset af traktatens artikel 28, 43 og 49 og at ophæve alle nationale, regionale eller kommunale regler og forskrifter, der diskriminerer borgere eller virksomheder fra andre medlemsstater.

4. De forhandlinger, der fører frem til indgåelsen og gennemførelsen af protokollerne til Europaaftalerne om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA), vil blive videreført, forudsat at der er tilstrækkelig tid til at anvende dem inden tiltrædelsen (2007 for Bulgariens og Rumæniens vedkommende). PECA-aftalerne er en særlig form for aftale om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering af industrivarer og bygger på, at tiltrædelseslandene vedtager fællesskabslovgivningen om industrivarer og etablerer den fornødne administrative infrastruktur. Der er tale om nyttige redskaber til at integrere landene i det indre marked.

5. Tiltrædelseslandenes og medlemsstaternes forvaltninger vil blive bedt om at godtgøre, at de kompetente myndigheder og de tjenestemænd, der står for håndhævelsen, er blevet informeret om konsekvenserne af udvidelsen, så borgerne og virksomhederne får alle de rettigheder, der følger af medlemskabet, med forbehold for eventuelle overgangsordninger.

6. Mange af de nuværende medlemsstater er rede til at tilbyde korte praktikophold til tjenestemænd fra tiltrædelseslandene, der arbejder med spørgsmål inden for det indre marked. Kommissionen vil opbygge en database for at lette denne form for udveksling. En anden mulighed er samarbejde mellem flere lande (bl.a. fælles uddannelse, ressourcedeling, fælles problemløsning og benchmarking).

Del D: Opbygning af det indre marked i en international sammenhæng

a) Situationsvurdering

Efter udvidelsen bliver det en stor udfordring for EU at tage fat på at udvikle et tættere forhold til de "nye naboer" - Rusland, Ukraine, Moldova, Belarus og de sydlige Middelhavslande. Mod at få lettere adgang til vores markeder vil disse lande blive anmodet om først gradvist at tilpasse deres forskrifter mest muligt til dem, der gælder i EU. Det giver flere fordele: Det vil gøre handelen mellem EU og disse lande væsentligt nemmere og dermed være til gavn for begge parter. Det vil desuden give de "nye naboer" et regelsæt, der er "klart til brug", og som er gearet til en markedsøkonomi.

I vore dages stærkt globaliserede økonomi vil virkningen af love og forskrifter, der er vedtaget tusinder af kilometer borte, kunne mærkes mere og mere i EU. Det har vi allerede kunnet konstatere på flere politikområder - lige fra regnskabsaflæggelse over elektronisk handel til beskyttelse af personoplysninger. Resultatet er, at lovgiverne er nødt til at være meget mere systematiske, når de skal tale med deres kolleger blandt vores vigtigste handelspartnere, så der så vidt muligt undgås problemer.

I visse tilfælde er det bedste sted for sådanne drøftelser mellem lovgiverne globale fora, f.eks. Verdenshandelsorganisationen (WTO), OECD, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), Basle Committee for Banking Capital Standards eller International Accounting Standards Board. [100] I automobilsektoren er EU kontraherende part i to internationale aftaler, der er indgået inden for rammerne af FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE). Global konvergens på lovgivningsområdet er særlig vigtig i denne sektor, hvor der er en stigende internationalisering af handelsforbindelserne.

[100] Se afsnit B6.

I andre tilfælde kan det være bedre at føre bilaterale samtaler. Som eksempel kan nævnes, at Kommissionens tjenestegrene og USA's regeringsinstanser for produktregulering sidste år i fællesskab udarbejdede et sæt generelle retningslinjer for lovgivningssamarbejde og gennemskuelighed (Guidelines for Regulatory Co-operation and Transparency). Der føres også bilaterale samtaler om bestemte sektorer, f.eks. med USA's regulerings- og tilsynsmyndigheder for den finansielle sektor inden for rammerne af dialogen mellem EU og USA om de finansielle markeder eller dialogen mellem EU og Japan om lovgivningsmæssige reformer. Målet med sådanne samtaler er ikke kun at løse problemer. De bør også bidrage til at mindske risikoen for fremtidige konflikter. Det er vigtigt at udveksle oplysninger og give begge parter mulighed for at tage stilling til forskrifterne, inden de vedtages, hvis der skal sikres en produktiv dialog.

Den globaliserede økonomi er også en stor udfordring for toldmyndighederne. De skal kontrollere EU's ydre grænser, samtidig med at den internationale samhandel er støt stigende. Efter udvidelsen vil en stor del af byrden hvile på de nye medlemsstater. Det er nødvendigt med en indsats for at sikre, at der også fremover overalt langs EU's ydre grænser bliver truffet lige effektive foranstaltninger til at beskytte borgerne, forbrugerne og miljøet i Europa mod farlige eller usikre produkter fra tredjelande. En god forvaltning af de ydre grænser er afgørende for tilliden til det indre marked.

b) Aktioner

1. For at gennemføre den model, der er tilpasset til de "nye naboer", skal der indgås nye aftaler, som efter behov supplerer de partnerskabs- og samarbejdsaftaler og associeringsaftaler, som EU allerede har indgået med landene. De nye aftaler kan først indgås, når landene har tilpasset deres forskrifter til dem, der gælder i EU, og bevist, at de er i stand til at håndhæve forskrifterne effektivt.

2. Kommissionen vil fortsætte med at fremme og forsvare EU's lovgivningsmodel i internationale organer som f.eks. WTO og WIPO. I automobilsektoren vil den så vidt muligt fremme konvergensen mellem EU-lovgivningen og FN/ECE-regulativer.

3. Kommissionen vil styrke de igangværende lovgivningsdialoger, særlig dialogen mellem EU og USA om de finansielle markeder. Den vil også vurdere, om det er i EU's interesse at indlede nye dialoger på andre politikområder eller med andre lande, og vil aflægge beretning herom til Rådet og Parlamentet.

4. Kommissionen vil arbejde på at forbedre kontrollen ved de ydre grænser vha. en fælles risikostyringsmetode. Den foreslår desuden, at der nedsættes hold med toldeksperter i medlemsstaterne, som kan yde hurtig specialbistand ved de ydre grænser. Kommissionen vil behandle disse spørgsmål i en meddelelse om toldens rolle ved de ydre grænser, som vil blive udarbejdet inden længe. I en anden meddelelse om enkle og papirløse rammer for told og handel vil den se på, hvordan man kan skabe edb-baseret informationsudveksling på toldområdet.

Del E: Tilsyn

Systematisk tilsyn og evaluering er en afgørende forudsætning for, at strategien for det indre marked kan blive en succes. Det er ikke meget bevendt at opstille politiske prioriteringer og derefter overlade resten til tilfældet. Det er vigtigt at kontrollere, at de foreslåede aktioner rent faktisk gennemføres, og at de har den tilsigtede virkning.

Der vil derfor blive ført tilsyn med strategien på tre planer. Den første opgave består i at sikre, at de foreslåede foranstaltninger vedtages inden for fristen. Det gør det muligt at lægge pres på beslutningstagerne, hvis der er forsinkelser. Den anden opgave består i at sikre, at foranstaltningerne håndhæves korrekt. Også på dette punkt kan der rettes op på eventuelle problemer. Endelig skal foranstaltningernes virkning i marken måles, dvs. hvilken effekt de har på markederne, virksomhederne og andre økonomiske aktører.

Det bliver en særlig udfordring at opgøre virkningen i marken. Dette vil kræve et samlet sæt indikatorer, som vil forudsætte, at der foreligger relevante statistiske oplysninger for alle medlemsstater. Det er vigtigt at få udviklet disse indikatorer snarest muligt, selv om der først kan føres tilsyn, når den pågældende aktion er iværksat fuldt og helt og har haft tid til at slå igennem. Heldigvis skal vi ikke begynde helt forfra. Kommissionen har allerede udviklet en række indikatorer til at måle, hvor effektiv politikken er i bestemte sektorer, f.eks. på tele- og energiområdet. Inden for offentlige kontrakter er der nedsat to paneler (et bestående af repræsentanter for erhvervslivet, det andet af repræsentanter for de offentlige myndigheder) for at kortlægge, i hvilken udstrækning udbud foregår grænseoverskridende, og hvilken effekt det har på priserne. Kommissionen har desuden udviklet et indeks for det indre marked - en sammensat indikator til at opgøre, hvilke reelle fordele der er forbundet med det indre marked i almindelighed [101].

[101] Indekset er siden 2001 blevet offentliggjort i november-udgaven af resultattavlen for det indre marked.

Derudover må det overvejes, hvordan og i hvilken form indikatorerne skal forelægges. Kommissionen arbejder i øjeblikket på en række tilsynsinstrumenter, bl.a. gennemførelsesrapporten om strategien for det indre marked, rapporten om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder (Cardiff-rapporten), rapporten om konkurrenceevnen og Kommissionens forskellige resultattavler. Forholdet mellem disse instrumenter må overvejes. Der er uden tvivl basis for en vis rationalisering.

Konklusion

Denne strategi for det indre marked er en omfattende pakke med aktioner, der er beregnet til at skabe et mere velfungerende indre marked i et udvidet EU.

For nogle af aktionernes vedkommende er arbejdet allerede langt fremskredent, og forslagene er på vej igennem lovgivningsapparatet. Andre skal undersøges nærmere og videreudvikles i de kommende måneder, før Kommissionen kan forelægge forslag. En række aktioner skal gennemføres af medlemsstaterne selv.

I lyset af hvor langt det forberedende arbejde til de enkelte aktioner er fremskredent, anmodes Rådet (i form af en beslutning udarbejdet af Rådet (konkurrenceevne)) og Parlamentet om at:

* tilslutte sig de generelle retningslinjer i strategien for det indre marked

* påtage sig at vedtage de eksisterende (eller kommende) forslag inden for de foreslåede frister [102]

[102] Disse aktioner er opført som type 1 i bilaget.

* støtte Kommissionens planer om at undersøge de forskellige muligheder for at afskaffe bestemte barrierer med henblik på at forelægge forslag på et senere tidspunkt [103]

[103] Disse aktioner er opført som type 2 i bilaget.

* opfordre medlemsstaterne til at påtage sig deres fulde ansvar for at forbedre det indre marked på de områder, der falder ind under deres beføjelser [104].

[104] Disse aktioner er opført som type 3 i bilaget.

Type 1: Disse aktioner skal vedtages eller gennemføres hurtigt. Type 2: Disse aktioner skal undersøges og drøftes nærmere. Type 3: Disse aktioner skal gennemføres af medlemsstaterne.

BILAG

1. FREMME AF FRIE VAREBEVÆGELSER

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2. INTEGRERING AF TJENESTEMARKEDERNE

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

3. SIKRING AF NETVÆRKSINDUSTRIER AF HØJ KVALITET

>TABELPOSITION>

4. BEGRÆNSNING AF FØLGERNE AF SKATTEMÆSSIGE HINDRINGER

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

5. FLERE MULIGHEDER PÅ DET OFFENTLIGE UDBUDSMARKED

>TABELPOSITION>

6. BEDRE VILKÅR FOR ERHVERVSLIVET

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

7. DEN DEMOGRAFISKE UDFORDRING

>TABELPOSITION>

8. ENKLERE LOVGIVNING

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

9. HÅNDHÆVELSE AF FORSKRIFTERNE

>TABELPOSITION>

10. MERE OG BEDRE OPLYSNING

>TABELPOSITION>

OPTIMAL UDNYTTELSE AF ET UDVIDET INDRE MARKED

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

GENNEMFØRELSE AF DET INDRE MARKED I EN INTERNATIONAL SAMMENHÆNG

>TABELPOSITION>