(1)

Den 28. juli 2010 anerkendte De Forenede Nationers Generalforsamling retten til sikkert og rent drikkevand og sanitet som en menneskerettighed, der er afgørende for at kunne få fuldt udbytte af livet og alle menneskerettighederne. For fuldt ud at gøre denne ret til virkelighed i Unionen bør medlemsstaterne forbedre adgangen til rent vand og sanitet, navnlig ved at forbedre kvaliteten af både overfladevand og grundvand, der anvendes til indvinding af drikkevand, ved at gennemføre direktiv 2000/60/EF (3) og gennem en effektiv gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 (4) og (EU) 2024/3019 (5).

(2)

Kemisk forurening af overfladevand og grundvand udgør en trussel mod vandmiljøet med virkninger såsom akut og kronisk toksicitet i vandorganismer, akkumulering af forurenende stoffer i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet samt mod menneskers sundhed. Fastsættelse af miljøkvalitetskrav bidrager til at gennemføre ambitionen om nulforurening med henblik på et giftfrit miljø.

(3)

Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport om Europas vandtilstand 2024 rapporterede medlemsstaterne i 2021, at ca. 90 % af grundvandsforekomsters område var i god kvantitativ tilstand, og ca. 75 % var i god kemisk tilstand, mens 40 % af overfladevandområderne var i god eller høj økologisk tilstand og 38 % i god kemisk tilstand. Som beskrevet i Kommissionens 7. gennemførelsesrapport (2024), der vurderer tredje runde vandområdeplaner, er der mange årsager hertil. For så vidt angår den kemiske tilstand, maskeres visse positive tendenser af historisk, udbredt forurening med kviksølv og andre allestedsnærværende bioakkumulerende og toksiske forurenende stoffer eller overskygges af nye forureningsudfordringer. For så vidt angår den økologiske tilstand, er der sket en vis forbedring af visse biologiske kvalitetselementer. Vandløb, søer og kystvande i Unionen er imidlertid stadig udsat for signifikante belastninger, og selv når der træffes effektive foranstaltninger, er fremskridtene måske ikke synlige på kort sigt i overvågningsresultaterne, da naturen har brug for tilstrækkelig tid til at komme sig.

(4)

Samlet set viser konklusionerne af kvalitetskontrollen fra 2019 af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2006/118/EF (6), 2007/60/EF (7) og 2008/105/EF (8) (»kvalitetskontrollen«), at disse direktiver i det store og hele er egnede til formålet, men at der er en vis mulighed for forbedringer. Konklusionerne viser, at disse direktiver hidtil generelt set har ført til et højere beskyttelsesniveau for vandforekomster og en bedre styring af risikoen for oversvømmelser. De påpeger imidlertid også, at mere end halvdelen af alle europæiske vandforekomster i øjeblikket er omfattet af undtagelser i henhold til direktiv 2000/60/EF, hvilket tyder på, at medlemsstaterne står over for en meget stor udfordring med hensyn til at opfylde målet om god vandtilstand og navnlig opfylde miljøkvalitetskravene for prioriterede stoffer inden for de fastsatte frister. Desuden konkluderer kvalitetskontrollen, at de langsomme fremskridt med hensyn til at opfylde disse direktivers mål bl.a. kan tilskrives langsom gennemførelse, til dels på grund af mangel på tilstrækkelige finansielle ressourcer samt utilstrækkelig integration af miljømål i sektorlovgivningen.

(5)

Som det fremgår af Kommissionens vurdering af 4. februar 2025 om gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF på grundlag af medlemsstaternes tredje runde vandområdeplaner er Unionens vandressourcer fortsat under alvorligt pres på grund af strukturel dårlig forvaltning, ikkebæredygtig arealanvendelse, hydromorfologiske ændringer, forurening, klimaændringer, øget efterspørgsel efter vand og urbanisering. De væsentligste belastninger for overfladevandområder i alle rapporterende medlemsstater er i faldende orden efter procentdelen af vandområder, der er berørt: forurening fra atmosfærisk deposition, hydromorfologiske ændringer som følge af dræning og kunstvanding inden for landbrug, vandkraft, beskyttelse mod oversvømmelse, sejlads eller drikkevandsforsyning samt forurening fra landbrug. Tilsvarende er de største belastninger for grundvandsforekomster, for det første, diffus forurening fra landbrug, f.eks. fra brug af pesticider og gødning, og for det andet, i faldende orden, indvinding til offentlig vandforsyning, til landbrug, til industriel anvendelse og til andre formål. Det er afgørende at afhjælpe disse kombinerede belastninger for at sikre bæredygtig forvaltning og beskyttelse af vandforekomster. Dette kræver integrerede tilgange, der fremmer reduktion af forurening ved kilden og afhjælpning af eksisterende forurening, genopretning af økosystemer, indførelse af effektive vandanvendelsesteknologier og gennemførelse af bæredygtig praksis på tværs af sektorer. Medlemsstaterne bør styrke koordineringen mellem vand- og sektorpolitikker for at mindske negative indvirkninger på vandressourcerne og støtte opnåelse af god økologisk, kvantitativ og kemisk tilstand som fastsat i direktiv 2000/60/EF.

(6)

I henhold til artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionens politik på miljøområdet bygge på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

(7)

I bestræbelserne på at opnå et højt niveau for miljøbeskyttelse og i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for nulforurening, der findes i Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021 om »Vejen til en sund planet for alle – EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord«, bør Unionen tage hensyn til de mange forskellige situationer i Unionens forskellige regioner, indvirkningen på fødevaresikring, fødevareproduktion og prisoverkommelighed af fødevarer samt sunde og bæredygtige kostvaner.

(8)

I Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt fremsættes en strategi for senest i 2050 at sikre en klimaneutral, ren og cirkulær økonomi, optimere ressourceforvaltningen og minimere forureningen. Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om »En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø« og handlingsplanen for nulforurening omhandler specifikt forureningsaspekterne i den europæiske grønne pagt. Andre særligt relevante og supplerende politikker findes i Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi«, af 19. februar 2020 om »Europas digitale fremtid i støbeskeen«, af 19. februar 2020 om »En europæisk strategi for data«, af 20. maj 2020 om »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem«, af 20. maj 2020 om »EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv«, af 25. november 2020 om »En lægemiddelstrategi for Europa«, af 17. november 2021 om »EU's jordbundsstrategi for 2030 – Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima« og af 4. juni 2025 om »EU-strategi for vandresiliens«.

(9)

Målene om at opnå »god tilstand for vandområder« og sikre, at der er vand til rådighed, er tværgående og forfølges ofte ikke på en tilstrækkeligt sammenhængende måde. Bæredygtig vandforvaltning bør integreres i alle EU-politikker, der vedrører vandforbrugende sektorer.

(10)

Ved direktiv 2000/60/EF fastlægges en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Denne ramme omfatter identificering af prioriterede stoffer blandt de stoffer, der udgør en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet på EU-plan. Ved direktiv 2008/105/EF fastsættes EU-dækkende miljøkvalitetskrav til de 45 prioriterede stoffer, der tidligere var opført i bilag X til direktiv 2000/60/EF, og otte andre forurenende stoffer, som allerede var reguleret på EU-plan, inden nævnte bilag blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF (9). Ved direktiv 2006/118/EF fastsættes EU-dækkende grundvandskvalitetskrav vedrørende nitrat og vedrørende aktiv stoffer i pesticider samt kriterier for fastsættelse af nationale tærskelværdier for andre forurenende stoffer i grundvand. Det indeholder også en minimumsliste over 12 forurenende stoffer og forureningsindikatorer, for hvilke medlemsstaterne skal overveje at fastsætte sådanne nationale tærskelværdier. Kvalitetskravene til grundvand er fastsat i bilag I til direktiv 2006/118/EF.

(11)

Det bør sikres, at udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer ophører eller udfases inden for en passende tidsfrist og under alle omstændigheder senest 20 år efter, at et givet prioriteret stof er opført som farligt i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Denne tidsfrist bør finde anvendelse, uden at dette berører strengere tidsfrister i anden gældende EU-lovgivning.

(12)

Stoffer overvejes optaget i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF eller i del B i bilag II til direktiv 2006/118/EF på grundlag af en vurdering af den risiko, som de udgør for mennesker og vandmiljø. De vigtigste elementer i denne vurdering er viden om stoffernes koncentrationer i miljøet, herunder oplysninger indsamlet fra overvågning af observationslister, og om stoffernes (øko)toksicitet samt deres persistens, bioakkumulering, mobilitet, carcinogenicitet, mutagenicitet, reproduktionstoksicitet og hormonforstyrrende potentiale.

(13)

Kommissionen har foretaget en revision af listen over prioriterede stoffer, der tidligere var opført i bilag X til direktiv 2000/60/EF i overensstemmelse med artikel 16 deri og med artikel 8 i direktiv 2008/105/EF og en revision af listerne over stoffer i bilag I og del B i bilag II til direktiv 2006/118/EF i overensstemmelse med artikel 10 deri, og den har på baggrund af ny videnskabelig viden konkluderet, at det er hensigtsmæssigt at ændre disse lister ved at tilføje nye stoffer, fastsætte miljøkvalitetskrav eller grundvandskvalitetskrav vedrørende disse nyligt tilføjede stoffer, revidere miljøkvalitetskravene vedrørende visse eksisterende stoffer i overensstemmelse med den videnskabelige udvikling og fastsætte miljøkvalitetskrav vedrørende biota eller sediment for visse eksisterende og nyligt tilføjede stoffer. Kommissionen har også identificeret, hvilke yderligere stoffer der sandsynligvis vil blive akkumuleret i sediment eller biota, og præciseret, at tendensovervågning af sådanne stoffer bør foretages i sediment eller biota. Revisionerne af listerne over stoffer er blevet understøttet af en omfattende høring af eksperter fra Kommissionens tjenestegrene, medlemsstaterne, interessentgrupper og Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici.

(14)

Der er behov for en kombination af kildekontrol- og end-of-pipe-foranstaltninger for effektivt at håndtere de fleste forurenende stoffer i hele deres livscyklus, herunder, hvis det er relevant, kemisk design, tilladelse eller godkendelse, begrænsning af emissioner under fremstilling og anvendelse eller andre processer samt affaldshåndtering. Fastsættelse af nye eller strengere kvalitetskrav i vandforekomster supplerer derfor og er i overensstemmelse med anden EU-lovgivning, der omhandler eller kan omhandle forureningsproblemet i en eller flere af disse faser, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (11) og (EF) nr. 1107/2009 (12), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (13) og 2010/75/EU (14), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (15) og (EU) 2019/6 (16) samt direktiv (EU) 2024/3019. For at opfylde de miljømål, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, på den mest omkostningseffektive måde bør Kommissionen og medlemsstaterne, hvor det er muligt, i deres tiltag og indsatsprogrammer prioritere henholdsvis kildekontrolforanstaltninger og håndhævelse heraf. Der bør sikres sammenhæng mellem alle dele af EU-lovgivningen og national lovgivning, som imødegår emissioner af forurenende stoffer ved kilden, for at reducere forureningen til niveauer, der ikke længere anses for skadelige for sundheden og naturlige økosystemer.

(15)

Ny videnskabelig dokumentation peger i retning af en væsentlig risiko ved flere andre forurenende stoffer, der findes i vandforekomster, ud over dem, der allerede er reguleret. I grundvandet er der konstateret et særligt problem gennem frivillig overvågning af per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) og lægemidler. PFAS er blevet påvist på flere end 70 % af grundvandsmålestederne i Unionen, og de eksisterende nationale tærskelværdier overskrides klart på et betydeligt antal steder. Derfor bør der føjes et delsæt af specifikke PFAS til listen over forurenende stoffer i grundvand. I overfladevand er perfluoroktansulfonsyre (PFOS) og derivater heraf allerede opført som prioriterede stoffer, men andre PFAS erkendes nu også at udgøre en risiko. Derfor bør der føjes et delsæt af specifikke PFAS til listen over prioriterede stoffer. Ved frivillig overvågning af grundvand og overvågning af observationslister i henhold til artikel 8b i direktiv 2008/105/EF er der desuden bekræftet en risiko forbundet med en række lægemiddelstoffer i grundvand og overfladevand, og de bør derfor føjes, alt efter hvad der er relevant, til listen over forurenende stoffer i bilag I til direktiv 2006/118/EF eller til listen over prioriterede stoffer i bilag I til direktiv 2008/105/EF. For grundvand bør Kommissionen overveje at imødegå den kumulative risiko ved lægemidler ved at fastsætte kvalitetskrav vedrørende summen eller summerne af udvalgte lægemidler, eventuelt baseret på virkemåde, i forbindelse med den næste revision. Derfor bør »sum(mer) af udvalgte lægemidler efter virkemåde« føjes til bilag V til direktiv 2006/118/EF. For overfladevand bør den kumulative risiko ved østrogene lægemidler imødegås ved hjælp af effektbaseret overvågning, og Kommissionen bør under hensyntagen til data fra nyere og igangværende overvågning af observationslister overveje at fastsætte krav vedrørende summen eller summerne af udvalgte lægemidler, eventuelt baseret på virkemåde, i forbindelse med den næste revision; derfor bør »sum(mer) af udvalgte lægemidler efter virkemåde« føjes til bilag III til direktiv 2008/105/EF. Kommissionen bør desuden overveje at fastsætte krav vedrørende lægemidler i alt understøttet af passende overvågningsmetoder. Medlemsstaterne opfordres til også at overvåge den samlede mængde af PFAS (»PFAS total«) i grundvand ved hjælp af de retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 7, i direktiv (EU) 2020/2184. Kommissionen bør tage hensyn til retningslinjerne og de resultater, som medlemsstaterne har opnået, når den fastlægger en overvågningsmetode for PFAS total specifikt i grundvand, og tilskynde medlemsstaterne til at anvende den. Kommissionen bør tilpasse denne overvågningsmetode for at understøtte overvågning af PFAS total i overfladevand og tilskynde medlemsstaterne til at anvende den. Kommissionen bør også overveje at fastsætte kvalitetskrav vedrørende PFAS total i grundvand og overfladevand i forbindelse med den næste revurdering af listerne over forurenende stoffer i bilag I til direktiv 2006/118/EF og bilag I til direktiv 2008/105/EF.

(16)

Bisphenol A bør føjes til listen over stoffer i bilag I til direktiv 2008/105/EF og udpeges som et prioriteret farligt stof. Videnskabelig dokumentation viser, at andre bisphenoler end bisphenol A har hormonforstyrrende potentiale, og at det derfor måske ikke vil have den tilsigtede fordel at erstatte anvendelse af én bisphenol med en anden. Desuden kan blandinger af bisphenoler udgøre en kumulativ risiko. Kommissionen bør derfor revurdere listeopførelsen af bisphenoler generelt i forbindelse med den næste gennemgang og overveje at fastsætte et miljøkvalitetskrav vedrørende den samlede mængde af bisphenoler (»bisphenoler i alt«) eller i det mindste for summen af udvalgte bisphenoler (»sum af bisphenoler«), herunder som minimum bisphenol B og bisphenol S, understøttet af passende overvågningsmetoder. »Sum af bisphenoler« bør derfor opføres i bilag III til direktiv 2008/105/EF. Desuden bør medlemsstaterne særlig overveje, hvorvidt som minimum bisphenol B og bisphenol S skal identificeres og overvåges som vandområdespecifikke forurenende stoffer, hvis det kan være relevant, og at rapportere data i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF for at sikre, at risikoen ved summen af disse bisphenoler og bisphenol A kan vurderes korrekt i forbindelse med den næste revision. Kommissionen bør også overveje at fastsætte kvalitetskrav vedrørende »bisphenoler i alt« og »sum af bisphenoler« i direktiv 2006/118/EF.

(17)

I betragtning af at grundvand er den vigtigste kilde til drikkevand i Unionen, er det vigtigt at sikre, at kvalitetskravene i direktiv 2006/118/EF understøtter opnåelse af de parameterværdier, der er fastsat for drikkevand i henhold til direktiv (EU) 2020/2184. Selv om det kan være hensigtsmæssigt at harmonisere kravene vedrørende PFAS, er det for nylig blevet påvist, at parameterværdien for summen af de 20 PFAS som opført i del B, punkt 3, i bilag III til direktiv (EU) 2020/2184 ikke er i overensstemmelse med den seneste videnskabelige udvikling, hvad angår listen over PFAS, der skal prioriteres, disse stoffers toksicitet og toksicitetsvariabiliteten mellem stofferne i denne familie. I mangel af en fuldstændig og endelig aftale om PFAS-krav er der i bilag I til direktiv 2006/118/EF fastsat et kvalitetskrav vedrørende gruppen af 20 PFAS som opført i del B, punkt 3, i bilag III til direktiv (EU) 2020/2184 gennem henvisning til parameterværdien for denne gruppe i direktiv (EU) 2020/2184 for at sikre, at enhver ændring af sammensætningen af denne gruppe eller denne værdi automatisk indarbejdes i direktiv 2006/118/EF. For at tage hensyn til den seneste videnskabelige viden bør der føjes et kvalitetskrav vedrørende summen af de fire mest problematiske PFAS til bilag I til direktiv 2006/118/EF i overensstemmelse med den værdi, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har foreslået. Af samme grund er det yderst vigtigt, at parameterværdierne for PFAS i direktiv (EU) 2020/2184 hurtigt gennemgås og revideres, hvor det er relevant, og at kvalitetskravene i bilag I til direktiv 2006/118/EF i så fald også tilpasses.

(18)

I betragtning af toksiciteten af trifluoroeddikesyre (TFA) og dens persistens og prævalens i miljøet og dens mange kilder, herunder anvendelsen af PFAS-pesticider og fluorholdige kølegasser, er det yderst vigtigt at gøre noget ved dens forekomst i både overfladevand og grundvand. For overfladevand bør TFA derfor medtages i en sum af 25 PFAS med et miljøkvalitetskrav i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Kommissionen bør i forbindelse med den næste revision overveje at fastsætte et særskilt miljøkvalitetskrav vedrørende TFA i bilag I til direktiv 2008/105/EF. For grundvand bør Kommissionen også overveje at fastsætte et kvalitetskrav vedrørende TFA, enten særskilt eller som en del af en sum, i bilag I til direktiv 2006/118/EF under hensyntagen til den seneste videnskabelige viden om TFA, herunder arbejde, der udføres af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), EFSA og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Der bør også tages hensyn til fremtidige ændringer af direktiv (EU) 2020/2184.

(19)

Der er behov for at indsamle mere viden om forekomsten, betydningen og følsomheden af grundvandsøkosystemer for at beskytte dem tilstrækkeligt. Yderligere videnskabelig forskning bør derfor fremmes, finansieres og udføres, og resultaterne bør formidles og om nødvendigt tages i betragtning sammen med eksisterende viden i forbindelse med gennemførelsen eller revisionen af direktiv 2000/60/EF og 2006/118/EF. Kommissionen bør arbejde sammen med medlemsstaterne inden for rammerne af den fælles gennemførelsesstrategi for direktiv 2000/60/EF om at fastlægge en metode til identifikation af grundvandsøkosystemer. Så snart der foreligger en pålidelig metode, bør medlemsstaterne, hvor det er relevant, anvende denne metode og om nødvendigt fastsætte strengere krav for at beskytte disse økosystemer.

(20)

Medlemsstaterne pålægges ved direktiv 2000/60/EF at identificere vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, at overvåge dem og at træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at deres kvalitet forringes, og at reducere omfanget af rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand. I den forbindelse er mikroplast blevet identificeret som en potentiel risiko for menneskers sundhed, men der er behov for flere overvågningsdata for at bekræfte behovet for at fastsætte kvalitetskrav vedrørende mikroplast i overfladevand og grundvand. Mikroplast bør derfor optages på observationslisterne over overfladevand og grundvand og bør overvåges, så snart der foreligger passende overvågningsmetoder. I den forbindelse bør der tages hensyn til de metoder, der er udarbejdet i henhold til direktiv (EU) 2020/2184, til overvågning og vurdering af risiciene ved mikroplast i drikkevand.

(21)

Det anslås, at mellem 900 000 og 1,7 millioner dødsfald i verden i 2019 skyldtes infektioner med antimikrobiel resistens (AMR). Der er samtidig udtrykt bekymring over risikoen for, at antimikrobiel resistens vil udvikle sig som følge af tilstedeværelsen af antimikrobielt resistente mikroorganismer og gener for antimikrobiel resistens i vandmiljøet, men der har kun fundet begrænset overvågning sted. Passende indikatorer for forekomst, udvikling eller overførsel af antimikrobiel resistens bør også medtages på observationslisterne over overfladevand og grundvand og overvåges, så snart der er udviklet passende overvågningsmetoder. Dette er i overensstemmelse med den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, som Kommissionen vedtog i juni 2017, og med Kommissionens meddelelse af 25. november 2020 med titlen »En lægemiddelstrategi for Europa«, som også omhandler dette problem.

(22)

Direktiv 2006/118/EF og 2008/105/EF bør hver især indeholde et bilag med en liste over udvalgte stoffer, grupper af stoffer og indikatorer, som Kommissionen skal tage i betragtning i forbindelse med den næste revision af disse direktiver, indtil der er udviklet pålidelige overvågningsmetoder og passende kvalitetskrav eller triggerværdier, og det er endelig bekræftet, at de udgør en risiko for eller via grundvand eller overfladevand. Denne bekræftelse kan om nødvendigt opnås ved at medtage stofferne, grupperne af stoffer eller indikatorerne på den relevante observationsliste.

(23)

De konventionelle kemiske analysemetoder, der anvendes til overvågning af stoffer i henhold til direktiv 2000/60/EF, 2006/118/EF og 2008/105/EF, kan generelt ikke bestemme den kumulative risiko ved blandinger af stoffer. I betragtning af den stigende bevidsthed om betydningen af blandinger og dermed af effektbaseret overvågning for at bestemme kemisk tilstand, og i betragtning af at der allerede findes tilstrækkeligt robuste effektbaserede overvågningsmetoder for østrogene stoffer, bør medlemsstaterne anvende sådanne effektbaserede overvågningsmetoder til at vurdere de kumulative virkninger af østrogene stoffer i overfladevand i en periode på mindst to år. Dette vil gøre det muligt at sammenligne effektbaserede resultater med de resultater, der opnås ved anvendelse af de konventionelle metoder til overvågning af de tre østrogene lægemiddelstoffer, som er anført i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Med henblik herpå bør Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastsætter tekniske specifikationer for overvågning af østrogene stoffer ved hjælp af effektbaserede overvågningsmetoder. Kommissionen bør også offentliggøre en rapport om sammenligning af effektbaserede resultater med de resultater, der opnås ved hjælp af de konventionelle metoder, og en analyse heraf bør anvendes til at vurdere, om effektbaserede overvågningsmetoder fører til data, der er robuste og nøjagtige nok til, at disse metoder kan anvendes som pålidelige screeningsmetoder. Anvendelse af sådanne screeningsmetoder vil have den fordel, at virkningerne af alle østrogene stoffer med lignende virkninger kan være omfattet, og ikke kun dem, der er anført i bilag I til direktiv 2008/105/EF, og kan også erstatte overvågning af individuelle stoffer mange steder. Begrebet effektbaserede triggerværdier bør defineres. Definitionen af god kemisk tilstand for overfladevand i direktiv 2000/60/EF bør ændres for at sikre, at den i fremtiden også kan omfatte triggerværdier, der kan fastsættes med henblik på at vurdere resultaterne af effektbaseret overvågning.

(24)

Mens risikoen ved blandinger af pesticider til en vis grad er omfattet af kvalitetskravet vedrørende pesticider i alt i direktiv 2006/118/EF, er risikoen ved sådanne blandinger ikke behandlet i direktiv 2008/105/EF. For i det mindste delvis at imødegå denne kumulative risiko bør der derfor fastsættes et miljøkvalitetskrav vedrørende summen af de pesticider, der allerede er opført på listen over prioriterede stoffer, som skal overvåges i vand, og der bør tages hensyn til dette miljøkvalitetskrav i forbindelse med vurdering af kemisk tilstand. For at tage bedre hensyn til risikoen ved blandinger i fremtiden bør Kommissionen overveje at fastsætte krav vedrørende summen eller summerne af udvalgte pesticider, der eventuelt er baseret på virkemåde og som en mulighed kan omfatte flere pesticider end dem, der er opført individuelt i bilag I til direktiv 2008/105/EF, i forbindelse med den næste revision. Derfor bør »sum(merne) af udvalgte pesticider efter virkemåde« medtages i et nyt bilag til nævnte direktiv. Kommissionen bør også overveje, om der kan anvendes en risikobaseret tilgang til fastsættelse af et miljøkvalitetskrav vedrørende pesticider i alt, der understøttes af en passende overvågningsmetode. Da de generiske kvalitetskrav på 0,1 μg/l og 0,5 μg/l for individuelle pesticider og pesticider i alt i grundvand, jf. bilag I til direktiv 2006/118/EF, blev fastsat i 1980'erne og er begrænset af følsomheden af de analysemetoder, der var til rådighed på daværende tidspunkt, beskytter de muligvis ikke i tilstrækkelig grad menneskers sundhed eller miljøet. Kommissionen bør derfor gennemgå disse værdier i forbindelse med den næste revision af listen over forurenende stoffer i grundvand.

(25)

Som resultat af revisionen af listen over stoffer i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF identificerede Kommissionen en række stoffer, som den kunne fjerne fra listen, fordi de ikke længere udgør en udbredt risiko for eller via vandmiljøet i Unionen. Da disse stoffer imidlertid stadig udgør en risiko i nogle medlemsstater, er det hensigtsmæssigt at medtage dem sammen med deres miljøkvalitetskrav i et nyt bilag til direktiv 2008/105/EF. Medlemsstaterne bør fortsat overvåge disse stoffer, hvis de identificerer dem som forurenende stoffer, der er problematiske på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og anvende miljøkvalitetskravene i overensstemmelse hermed. Visse andre stoffer blev overvejet med henblik på at blive fjernet fra listen, men er blevet bevaret på listen, fordi det er nødvendigt at fastslå, om koncentrationerne heraf viser en nedadgående tendens. For nogle af dem bidrager overvågning i henhold til direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF også til at opfylde overvågningsforpligtelserne i henhold til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (17) (»Stockholmkonventionen«), der blev undertegnet den 22. maj 2001 i Stockholm, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (18).

(26)

I overensstemmelse med Stockholmkonventionen og forordning (EU) 2019/1021 er medlemsstaterne forpligtede til at sikre beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod persistente organiske miljøgifte. Medlemsstaterne skal overvåge tilstedeværelsen af persistente organiske miljøgifte i miljøet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2019/1021 om gennemførelse af kravene i Stockholmkonventionens artikel 11, stk. 1.

(27)

Indtil nu har vandområdespecifikke forurenende stoffer, der ikke er udpeget som prioriterede stoffer i henhold til direktiv 2000/60/EF, været underlagt nationale miljøkvalitetskrav og er blevet medregnet som fysisk-kemiske kvalitetselementer til støtte for vurderingen af økologisk tilstand i overfladevand. For grundvand har det også været muligt for medlemsstaterne at fastsætte deres egne tærskelværdier, selv for menneskeskabte syntetiske stoffer. Denne fleksibilitet har ført til suboptimale resultater med hensyn til sammenlignelighed af vandforekomsters tilstand mellem medlemsstaterne og med hensyn til miljøbeskyttelse. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en procedure, der gør det muligt at nå til enighed på EU-plan om miljøkvalitetskrav og tærskelværdier, der skal anvendes på disse stoffer, hvis de udpeges som stoffer, der er problematiske på nationalt plan, og at oprette registre over gældende tærskelværdier i bilag II til direktiv 2006/118/EF og over gældende miljøkvalitetskrav i et nyt bilag til direktiv 2008/105/EF. De harmoniserede miljøkvalitetskrav og tærskelværdier bør kun anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med vurdering af deres vandforekomsters tilstand i de vandområdedistrikter, hvor der er konstateret en risiko på grund af disse stoffer.

(28)

Integration af vandområdespecifikke forurenende stoffer i definitionen af kemisk tilstand for overfladevand sikrer desuden en mere koordineret, sammenhængende og gennemsigtig tilgang med hensyn til overvågning og vurdering af overfladevandområders kemiske tilstand og af relaterede oplysninger til offentligheden. Dette letter også en mere målrettet tilgang til identifikation og gennemførelse af foranstaltninger til håndtering af alle »kemiske« spørgsmål på en mere holistisk, virkningsfuld og effektiv måde. Definitionerne af »økologisk tilstand« og »kemisk tilstand« bør derfor ændres, og anvendelsesområdet for »kemisk tilstand« bør udvides til også at omfatte vandområdespecifikke forurenende stoffer, som hidtil har været en del af definitionen af »økologisk tilstand« i bilag V til direktiv 2000/60/EF. Som følge heraf bør begrebet miljøkvalitetskrav vedrørende vandområdespecifikke forurenende stoffer og tilknyttede procedurer medtages i direktiv 2008/105/EF. Et vandområdes tilstand bør ikke anses for at være forringet alene på grund af denne ændring.

(29)

Observationslistemekanismerne for overfladevand og grundvand har til formål at indsamle oplysninger om forekomst og udbredelse af stoffer, som potentielt kan give anledning til bekymring i vandmiljøet, og som hidtil kun i ringe grad er dokumenterede, og for hvilke der ofte ikke findes standardiserede analysemetoder. For stoffer, der er opført i bilag I til direktiv 2006/118/EF og i bilag I til direktiv 2008/105/EF, er de analysemetoder, der findes på markedet, derudover ikke altid følsomme nok til at opnå de foreslåede kvalitetskrav. Udvikling af nye metoder og overvågning af et øget antal stoffer, grupper af stoffer eller indikatorer er en udfordring og medfører øgede omkostninger, men også et behov for styrket administrativ kapacitet i medlemsstaterne, navnlig medlemsstater med færre ressourcer. Derfor kan oprettelse af en fælles overvågningsfacilitet til at varetage overvågningskravene, når medlemsstaterne anmoder herom, hjælpe dem med at udføre denne udfordrende opgave og lette deres finansielle og administrative byrder. Kommissionen bør vurdere mulighederne for oprettelse, finansiering og drift af en sådan overvågningsfacilitet. Brug af en sådan facilitet bør være frivillig og tilgængelig for alle interesserede medlemsstater, uden at dette berører ordninger, der allerede er indført på nationalt plan.

(30)

Flere domme fra Den Europæiske Unions Domstol har præciseret begrebet forringelse af tilstand. Der bør derfor indføres en definition af forringelse af tilstand i direktiv 2000/60/EF. Som omhandlet i bilag V til nævnte direktiv omfatter et overfladevandområdes tilstand både dets økologiske og kemiske tilstand, og en grundvandsforekomsts tilstand omfatter både dens kvantitative og kemiske tilstand. I stedet for at henvise særskilt til hvert af disse elementer i definitionen bør der blot henvises til bilag V til nævnte direktiv. Hvis tilstanden for et kvalitetselement, der for overfladevand vurderes som »dårlig« eller »ikke god«, eller tilstanden for et kvalitetselement, der for grundvand vurderes som »ringe«, forværres yderligere, bør denne forringelse også betragtes som en forringelse af vandforekomstens tilstand.

(31)

Dommene fra Den Europæiske Unions Domstol i kombination med tilføjelser til listerne over stoffer samt strengere krav vedrørende eksisterende forurenende stoffer har gjort anvendelsen af princippet i direktiv 2000/60/EF om at forebygge forringelse mere udfordrende, navnlig for projekter, der har negativ kortsigtet indvirkning på vandforekomster, eller projekter og aktiviteter, der har negativ indvirkning på vandforekomster som følge af flytning af vand eller sedimenter, som indeholder forurenende stoffer. I tilfælde af projekter, der har negativ kortsigtet indvirkning på et eller flere kvalitetselementer i en vandforekomst, er det afgørende at bekræfte, at den negative indvirkning på disse kvalitetselementer ikke længere kan påvises efter et år eller, for biologiske kvalitetselementer, efter højst tre år. For at sikre, at den negative indvirkning ikke længere er til stede, bør det være muligt for medlemsstaterne at anvende eksisterende overvågningsordninger. Sådanne ordninger er dog muligvis ikke tilstrækkelige, f.eks. hvis tilstanden normalt bestemmes ved ekstrapolering, eller hvis de berørte kvalitetselementer er forskellige fra dem, der anses for at være mest følsomme over for rutinemæssige belastninger og indvirkninger og derfor ikke overvåges regelmæssigt. I disse tilfælde bør den efterfølgende kontrol foretages gennem supplerende og skræddersyet overvågning. I tilfælde af projekter eller aktiviteter, der har negativ indvirkning på vandforekomster som følge af flytning af forurenet vand eller forurenede sediment, kan koncentrationerne af forurenende stoffer falde i vandforekomsten, og koncentrationerne i den modtagende vandforekomst kan stige, selv om der ikke er nogen overordnet ændring i massebalancen for forurenende stoffer. Sådanne aktiviteter omfatter udledning af forurenet drænvand fra bygge- og anlægsarbejder eller flytning af opgravet sediment med henblik på beskyttelse mod oversvømmelse eller sejlads og bør tillades, forudsat at flere kriterier er opfyldt. Disse kriterier bør omfatte et krav om, at alle praktisk gennemførlige skridt, herunder rensning, skal tages for at mindske eventuel skadelig indvirkning, og at det modtagende overfladevandområde allerede er i mindre end god kemisk tilstand med hensyn til de fleste af de flyttede stoffer og navnlig med hensyn til de mest persistente og bioakkumulerende stoffer såsom PFAS, og at oplysninger om kriterierne for og årsagerne til flytningen fremgår af den relevante vandområdeplan. Kriterierne har til formål at sikre, at det generelle niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF, opretholdes. Flytning af forurenet vand eller sediment bør ikke forringe drikkevandsressourcernes kvalitet, og der bør derfor oprettes en zone, der støder op til et hvilket som helst drikkevandsindvindingssted, hvor der er behov for strengere forholdsregler. Hvis medlemsstaterne allerede har oprettet beskyttelseszoner i henhold til artikel 7 i direktiv 2000/60/EF eller artikel 8 i direktiv (EU) 2020/2184, kan disse zoner eventuelt tjene formålet.

(32)

Den grønne omstilling og andre aktiviteter af offentlig interesse, f.eks. på sikkerheds- og forsvarsområdet, kræver betydelige investeringer i og udvikling af nye teknologier, hvilket kan være en udfordring at forene med målene i direktiv 2000/60/EF, f.eks. hvis de kræver udvinding og anvendelse af kritiske råstoffer, som resulterer i emissioner af stoffer, der giver anledning til stigende bekymring. Det er vigtigt at vurdere de potentielle risici for miljøet eller menneskers sundhed ved disse stoffer. Dette bør tages i betragtning, når stoffer opføres på observationslisterne. Det er ligeledes vigtigt at identificere de potentielle konflikter mellem disse overordnede mål og udarbejde passende løsninger til dem. Dette kan ske som led i den rapport om gennemførelsen, som Kommissionen udarbejder i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2000/60/EF.

(33)

For at sikre en harmoniseret tilgang og lige vilkår i Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre del A og C i bilag II og bilag III og IV til direktiv 2006/118/EF vedrørende retningslinjer for medlemsstaternes fastsættelse af tærskelværdier, oplysninger, som medlemsstaterne skal give vedrørende forurenende stoffer og forureningsindikatorer, for hvilke der er fastsat tærskelværdier, vurdering af grundvands kemiske tilstand og identifikation og vending af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser.

(34)

I betragtning af behovet for hurtig tilpasning til den videnskabelige og tekniske viden og for sikring af en harmoniseret tilgang og lige vilkår i Unionen med hensyn til proceduren for udledning af miljøkvalitetskrav vedrørende vandområdespecifikke forurenende stoffer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre del B i bilag II til direktiv 2008/105/EF.

(35)

Ved revisionen af listen over prioriterede stoffer i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF blev det konkluderet, at flere prioriterede stoffer ikke længere er problematiske i hele EU og derfor ikke længere bør medtages i nævnte bilag. Disse stoffer bør derfor betragtes som vandområdespecifikke forurenende stoffer og medtages i et nyt bilag til direktiv 2008/105/EF sammen med deres tilsvarende miljøkvalitetskrav.

(36)

For at sikre lige vilkår i Unionen og gøre det muligt at sammenligne vandforekomsters tilstand mellem medlemsstaterne er der behov for at harmonisere de nationale tærskelværdier for visse menneskeskabte syntetiske grundvandsforurenende stoffer. Der bør om nødvendigt fastsættes tærskelværdier på EU-plan for forurenende stoffer af menneskeskabt oprindelse eller for deres nedbrydningsprodukter, forudsat at disse forurenende stoffer og nedbrydningsprodukter enten ikke forekommer naturligt i grundvand, eller, hvis der findes identiske naturlige pendanter, forudsat at deres naturlige baggrundskoncentrationer hovedsageligt er lave. Disse tærskelværdier bør medtages i et register over harmoniserede tærskelværdier for menneskeskabte syntetiske stoffer i grundvand, der er problematiske på nationalt, regionalt eller lokalt plan, i en ny del D i bilag II til direktiv 2006/118/EF. Der bør medtages en harmoniseret tærskelværdi for individuelle lægemidler med henblik på medlemsstaternes anvendelse heraf på ethvert farmakologisk virksomt stof, der anses for at udgøre en risiko på nationalt plan, medmindre der er fastsat et strengere krav eller en strengere tærskelværdi specifikt for det pågældende stof på EU-plan eller nationalt plan.

(37)

Alle bestemmelser i direktiv 2006/118/EF vedrørende vurdering af grundvands kemiske tilstand bør tilpasses til indførelsen af den tredje kategori af harmoniserede tærskelværdier i en ny del D i bilag II til nævnte direktiv ud over de kvalitetskrav, der er fastsat i bilag I til nævnte direktiv, og de nationale tærskelværdier, der er fastsat i overensstemmelse med metoden i del A i bilag II til nævnte direktiv.

(38)

For at sikre en effektiv og sammenhængende beslutningstagning og udvikle synergi med det arbejde, der udføres inden for rammerne af anden EU-lovgivning om kemikalier, bør ECHA tildeles en permanent og klart afgrænset rolle inden for prioritering af stoffer, der skal optages på observationslisterne og på listerne over stoffer i bilag I og II til direktiv 2008/105/EF og bilag I og II til direktiv 2006/118/EF, og inden for udarbejdelse af passende videnskabeligt baserede kvalitetskrav. ECHA's Udvalg for Risikovurdering (RAC) og Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) bør lette udførelsen af visse opgaver, der er pålagt ECHA, ved at afgive udtalelser. ECHA bør også sikre bedre koordinering mellem forskellige dele af miljølovgivningen gennem øget gennemsigtighed med hensyn til forurenende stoffer på en observationsliste eller udarbejdelse af EU-dækkende eller nationale miljøkvalitetskrav eller tærskelværdier ved at gøre relevante videnskabelige rapporter offentligt tilgængelige. Ved beregning af tærskelværdier for lægemiddelstoffer bør ECHA samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

(39)

Ved kvalitetskontrollen blev det konkluderet, at der er behov for hyppigere og mere strømlinet elektronisk rapportering for at fremme en bedre gennemførelse og håndhævelse af Unionens vandlovgivning. Eftersom Det Europæiske Miljøagentur (EEA) også har til opgave mere regelmæssigt at overvåge forureningssituationen som beskrevet i handlingsplanen for nulforurening, bør EEA lette en sådan hyppigere og mere strømlinet rapportering af overvågningsdata fra medlemsstaternes side. Det er vigtigt, at disse afgørende miljøoplysninger stilles til rådighed for offentligheden og Kommissionen rettidigt. Uden at det berører forpligtelserne vedrørende overvågningsfrekvens i direktiv 2000/60/EF, 2006/118/EF og 2008/105/EF, og for så vidt som overvågningsforpligtelserne i henhold til disse direktiver har ført til generering af nye overvågningsdata, bør medlemsstaterne stille følgende data til rådighed for offentligheden og for EEA: i) hvert tredje år overvågningsdata om biologiske kvalitetselementer i overfladevand, der er indsamlet og valideret i løbet af de tre foregående år, og ii) hvert andet år overvågningsdata om kemiske kvalitetselementer i overfladevand og grundvand, der er indsamlet og valideret i løbet af de to foregående år. Dette bør ske gennem de eksisterende elektroniske dataleveringsmekanismer, f.eks. EEA's system Reportnet, hvor indsendelse af data understøttes af automatisering, i overensstemmelse med de relevante datastrømme i vandinformationssystemet for Europa vedrørende miljøets tilstand. Medlemsstaterne opfordres til hvert år at stille overvågningsdata om kemiske kvalitetselementer til rådighed for offentligheden og EEA. Rapportering af tilstand vil fortsat finde sted i de seksårige vandområdeplaner. Den administrative byrde forventes at blive begrænset, for så vidt som medlemsstaterne allerede er forpligtede til at gøre geodatatemaer offentligt tilgængelige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (19) og direktiv (EU) 2019/1024 (20).

(40)

Tilstandsvurderingen i henhold til direktiv 2000/60/EF er baseret på »one out, all out«-princippet, og det bør den fortsat være. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne træffer alle mulige foranstaltninger for at opnå god tilstand eller godt potentiale, alt efter hvad der er relevant, med hensyn til hvert relevant kvalitetselement. For at sikre, at fremskridt eller mangel herpå med hensyn til individuelle kvalitetselementer er synlige, selv hvis ikke alle elementer opnår god tilstand eller godt potentiale, og at fremskridt eller mangel herpå i medlemsstaterne kan sammenlignes, bør indikatorer for fremskridt samtidig udarbejdes og harmoniseres på EU-plan med henblik på en ensartet fremlæggelse og rapportering fra medlemsstaterne af disse individuelle kvalitetselementers tilstand eller potentiale på en opdelt måde. Disse indikatorer for fremskridt bør fortolkes med forbehold af de konklusioner, der drages af anvendelsen af »one out, all out«-princippet.

(41)

Bedre integration af datastrømme, der rapporteres til EEA i henhold til Unionens vandlovgivning, og navnlig af de emissionsoversigter, der kræves i henhold til direktiv 2008/105/EF, med de datastrømme, der rapporteres til portalen for industrielle emissioner i henhold til direktiv 2010/75/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1244 (21), vil gøre rapporteringen af oversigter i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2008/105/EF enklere og mere effektiv. Samtidig vil dette mindske den administrative byrde og arbejdsspidsbelastningen i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplaner. Kombineret med afskaffelsen af statusrapporten om fremskridt med gennemførelsen af indsatsprogrammer, som ikke har vist sig at være effektiv, vil denne forenklede rapportering give medlemsstaterne mulighed for at gøre en større indsats for at rapportere emissioner, der indtil for nylig ikke har været omfattet af lovgivningen om industrielle emissioner, selv om de er omfattet af emissionsrapporteringen i henhold til artikel 5 i direktiv 2008/105/EF.

(42)

Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (22), der blev undertegnet den 13. december 2007 i Lissabon, indførte en sondring mellem beføjelser, som delegeres til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter, dvs. almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, og beføjelser, som tildeles Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter, dvs. retsakter, der skal sikre ensartede betingelser for gennemførelse af juridisk bindende EU-retsakter. Direktiv 2000/60/EF og 2006/118/EF bør tilpasses til den retlige ramme, der blev indført ved denne traktat.

(43)

Beføjelsen i artikel 20, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/60/EF, som indeholder bestemmelser om anvendelse af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 290, stk. 1, i TEUF, da den vedrører tilpasninger af bilagene til nævnte direktiv og vedtagelse af regler, der supplerer det. Den bør derfor konverteres til en beføjelse for Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter. Beføjelsen i punkt 1.4.1, nr. ix), i bilag V til direktiv 2000/60/EF, som indeholder bestemmelser om anvendelse af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 291, stk. 2, i TEUF, da den vedrører ensartede betingelser for gennemførelse af nævnte direktiv. Den bør derfor konverteres til beføjelse for Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter.

(44)

Beføjelsen i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2006/118/EF, som fastsætter anvendelse af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 290, stk. 1, i TEUF, da den vedrører tilpasninger af del A og C i bilag II og bilag III og IV til nævnte direktiv. Den bør derfor konverteres til beføjelse for Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter.

(45)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde med delegerede retsakter, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(46)

Beføjelsen i artikel 8, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF, som fastsætter anvendelse af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 291, stk. 2, i TEUF, da den vedrører vedtagelse af tekniske specifikationer for og standardiserede metoder til analyse og overvågning af vandtilstand og derfor har til formål at sikre ensartede betingelser for harmoniseret gennemførelse af nævnte direktiv. Den bør derfor konverteres til beføjelse for Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter. For at sikre datasammenlignelighed bør beføjelsen også udvides til at omfatte fastlæggelse af formater for rapportering af overvågnings- og tilstandsdata i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF. De gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (24).

(47)

Medlemsstaternes eksperter bør fortsat inddrages i det regelmæssige samarbejde, som understøttes af den fælles gennemførelsesstrategi for direktiv 2000/60/EF, og navnlig i de arbejdsgrupper, der er nedsat i henhold hertil, og bør således inddrages tæt i især revisionen af observationslisterne, ajourføringerne af listerne over forurenende stoffer og fastlæggelsen af rapporteringsformaterne.

(48)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte tekniske specifikationer for og standardiserede metoder til analyse og overvågning af vandtilstand i overensstemmelse med bilag V til nævnte direktiv, til at fastlægge formater for rapportering af overvågnings- og tilstandsdata, til at vedtage resultaterne af interkalibreringsarbejdet og værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer i overensstemmelse med punkt 1.4.1, nr. ix), i bilag V til nævnte direktiv og til at vedtage indikatorer for fremskridt, der gør det muligt at sammenligne medlemsstaternes fremskridt hen imod opnåelse af god tilstand eller godt potentiale i deres vandforekomster. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2006/118/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage en observationsliste for grundvand og til at opstille en liste over relevante og ikkerelevante metabolitter af pesticidstoffer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(50)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2008/105/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage standardiserede formater for rapportering af punktkildeemissioner, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2024/1244, og af diffuse emissioner til EEA. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(51)

Det er nødvendigt at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling inden for overvågning af vandforekomsters tilstand i overensstemmelse med overvågningskravene i bilag V til direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende data og tjenester fra telemålingsteknologier, jordobservation såsom Copernicustjenester, in situ-sensorer og -udstyr, onlinesystemer for overvågning af vandkvalitet eller borgervidenskabsdata, der udnytter de muligheder, som ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling. I overensstemmelse med EU's digitale strategi, herunder dens mål om øget digitalisering af offentlige tjenester og virksomheder, opfordres medlemsstaterne til at udnytte digitaliseringens potentiale til vandforvaltning og navnlig til overvågning af vandkvalitet. Det er vigtigt at vurdere den tekniske og økonomiske gennemførlighed af at anvende onlinesystemer til løbende og præcis overvågning af vandkvalitet i realtid og, hvis det er relevant, udarbejde retningslinjer for anvendelse heraf. Dette kan gøres inden for rammerne af den fælles gennemførelsesstrategi for direktiv 2000/60/EF med det formål at bistå medlemsstaterne med, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, at digitalisere deres teknikker til overvågning af vandkvalitet. Medlemsstater, der har truffet foranstaltninger til at digitalisere overvågningsteknikker, opfordres til at medtage et resumé af disse foranstaltninger i deres vandområdeplaner.

(52)

Medlemsstaterne bør fremme udbredelse af digitale værktøjer såsom telemålingsteknologier og jordobservation såsom Copernicustjenester.

(53)

De kompetente myndigheder bør støtte uddannelse, programmer for udvikling af færdigheder og investeringer i menneskelig kapital for at støtte en effektiv indførelse af de bedste teknologier og innovative løsninger inden for rammerne af direktiv 2000/60/EF.

(54)

I overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (25), der blev undertegnet den 25. juni 1998 i Århus, skal medlemmer af den berørte offentlighed have adgang til klage og domstolsprøvelse for at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for personlig sundhed og trivsel. Medlemsstaterne bør derfor sikre adgang til domstolsprøvelse i henhold til direktiv 2000/60/EF i overensstemmelse med nævnte konvention. I henhold til Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis tilkommer det desuden medlemsstaternes domstole at sikre retsbeskyttelse af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Det følger endvidere af artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at medlemsstaterne skal tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.

(55)

I betragtning af stigningen i uforudseelige vejrforhold, navnlig ekstreme oversvømmelser og langvarig tørke, og i væsentlige forureningsuheld, der resulterer i eller forværrer grænseoverskridende utilsigtet forurening, bør medlemsstaterne være forpligtede til at sikre, at der uden ophold gives oplysninger om sådanne uheld til andre potentielt berørte medlemsstater, og til at samarbejde effektivt med sådanne medlemsstater for at afbøde virkningerne af hændelserne eller uheldene. Det er også nødvendigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og strømline procedurerne for grænseoverskridende samarbejde i tilfælde af mere strukturelle, dvs. langsigtede grænseoverskridende problemer, som ikke har karakter af uheld, og som ikke kan løses på medlemsstatsniveau, jf. artikel 12 i direktiv 2000/60/EF. Hvis medlemsstaterne allerede har etableret et effektivt samarbejde, bør der tages hensyn til dette. Hvis der er behov for EU-bistand, kan de kompetente nationale myndigheder sende anmodninger om bistand til Kommissionens Katastrofeberedskabskoordineringscenter, som vil lette koordinationen af bestemmelsen om den krævede bistand gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (26). I betragtning af at vandområdedistrikter også kan strække sig ud over Unionens område, er det desuden vigtigt at sikre, at medlemsstaterne effektivt gennemfører direktiv 2000/60/EF på deres respektive områder. Medlemsstaterne bør også bestræbe sig på at etablere passende samordning med de relevante tredjelande, hvilket vil bidrage til at opfylde de mål, der er fastsat i nævnte direktiv for disse specifikke vandområdedistrikter.

(56)

Kommissionen bør aflægge rapport om muligheden for at medtage en mekanisme til udvidet producentansvar i direktiv 2000/60/EF. Denne rapport bør tage hensyn til erfaringerne fra navnlig gennemførelsen af bestemmelserne om udvidet producentansvar i EU-lovgivningen om rensning af byspildevand, affald og engangsplast.

(57)

Direktiv 2000/60/EF, 2006/118/EF og 2008/105/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(58)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et højt niveau for miljøbeskyttelse og en forbedring af miljøkvaliteten af europæisk ferskvand, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan, fordi vandforurening har grænseoverskridende karakter, bedre nås på EU-plan; Unionen kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

1)

Artikel 1, litra e), fjerde led, affattes således:

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

5)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

8)

Artikel 12 affattes således:

9)

Følgende artikel indsættes:

(*13)   EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/convention/2005/370/oj.«"

10)

I artikel 15 udgår stk. 3.

11)

Artikel 16 affattes således:

(*14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/83/oj)."

(*15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1907/oj)."

(*16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1107/oj)."

(*17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/528/oj)."

(*18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/6/oj)."

(*19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1272/oj).«"

12)

I artikel 17 udgår stk. 4 og 5.

13)

I artikel 18 udgår stk. 4.

14)

Følgende artikel indsættes:

15)

Artikel 20 og 21 affattes således:

(*20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).«"

16)

Artikel 22, stk. 4, affattes således:

17)

Bilag V ændres som angivet i bilag I til dette direktiv.

18)

I del B i bilag VII tilføjes følgende punkt:

19)

Bilag VIII ændres som angivet i bilag II til dette direktiv.

20)

Bilag IX og X udgår.

1)

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand.«

2)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

3)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

6)

Følgende artikel indsættes:

(*23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/105/oj)."

(*24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/83/oj)."

(*25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1907/oj)."

(*26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/128/oj)."

(*27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/6/oj)."

(*28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 af 23. november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF (EUT L 315 af 7.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2379/oj)."

(*29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1244 af 24. april 2024 om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L, 2024/1244, 2.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1244/oj)."

(*30)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/75/oj).«"

7)

Artikel 8 affattes således:

8)

Følgende artikel indsættes:

9)

Artikel 9 affattes således:

(*31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).«"

10)

Artikel 10 udgår.

11)

Bilag I erstattes af teksten i bilag III til dette direktiv.

12)

Bilag II ændres som angivet i bilag IV til dette direktiv.

13)

I bilag III affattes punkt 2, litra c), således:

14)

I bilag IV, del B, punkt 1, affattes indledningen således:

15)

Teksten i bilag V til dette direktiv tilføjes som bilag V.

1)

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav og om forebyggelse af og kontrol med forurening af overfladevand, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF«.

2)

I artikel 2 tilføjes følgende nummer:

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 5 affattes således:

(*32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1244 af 24. april 2024 om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L, 2024/1244, 2.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1244/oj).«"

5)

Artikel 7a, stk. 1, affattes således:

(*33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/83/oj)."

(*34)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1907/oj)."

(*35)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1107/oj)."

(*36)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/128/oj)."

(*37)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/75/oj)."

(*38)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/528/oj)."

(*39)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/6/oj).«"

6)

Artikel 8, 8a og 8b affattes således:

(*40)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/118/oj)."

(*40)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/118/oj)."

(*41)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1272/oj)."

(*42)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 af 23. november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF (EUT L 315 af 7.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2379/oj)."

(*43)  Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 201 af 1.8.2009, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/90/oj).«"

7)

Følgende artikel indsættes:

8)

I artikel 9a foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 10 udgår.

10)

Bilag I ændres som angivet i bilag VI til dette direktiv.

11)

Teksten i bilag VII til dette direktiv tilføjes som bilag II.

12)

Teksten i bilag VIII til dette direktiv tilføjes som bilag III.