(1)

Forebyggelse og håndtering af alle typer affald er et afgørende redskab i bestræbelserne på at beskytte miljøet og menneskers sundhed i Unionen. Da medlemsstaterne bestræber sig på løbende at forbedre deres planer for affaldsforebyggelse og -håndtering, er det afgørende, at affaldshierarkiet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (3) (»affaldshierarkiet«), anvendes konsekvent.

(2)

I den europæiske grønne pagt, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019, og den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020, opfordres der til en styrket og fremskyndet indsats fra Unionens og medlemsstaternes side for at sikre miljømæssig og social bæredygtighed i tekstil- og fødevaresektorerne da de udgør de mest ressourcekrævende sektorer, der forårsager betydelige negative miljømæssige eksternaliteter. I disse sektorer hindrer finansierings- og teknologigab blandt andet fremskridt hen imod omstillingen til en cirkulær økonomi og dekarbonisering. Fødevaresektoren og tekstilsektoren er henholdsvis den mest og den fjerdemest ressourcekrævende sektor, og de overholder ikke fuldt ud Unionens grundlæggende affaldshåndteringsprincipper, der er fastsat i affaldshierarkiet, som kræver prioritering af affaldsforebyggelse efterfulgt af forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse. Disse udfordringer kræver systemiske løsninger baseret på en livscyklustilgang med særligt fokus på fødevarer og tekstilprodukter.

(3)

Ifølge Kommissionens meddelelse af 30. marts 2022 om EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler (»strategien«) er der behov for betydelige ændringer for at bevæge sig væk fra den nuværende lineære måde, hvorpå tekstilprodukter designes, fremstilles, anvendes og kasseres, og der er et særligt behov for at begrænse fast fashion. Ifølge strategiens vision for 2030 har forbrugerne gavn af tekstiler af høj kvalitet til overkommelige priser i længere tid. I strategien understreges det, at det er vigtigt at gøre producenterne ansvarlige for det affald, som deres produkter skaber, og der henvises til indførelsen på EU-niveau af harmoniserede regler for udvidet producentansvar for tekstiler med miljøgraduering af gebyrer. Det fastsættes, at hovedformålet med nævnte regler er at skabe en økonomi for indsamling, sortering, genbrug og forberedelse med henblik på genbrug og på genanvendelse af tekstiler og at skabe incitamenter for producenterne til at udforme deres produkter således, at de overholder principperne om cirkularitet. Med henblik herpå fastsættes det, at en betydelig andel af producenternes bidrag til ordninger for udvidet producentansvar skal afsættes til affaldsforebyggelsesforanstaltninger og forberedelse med henblik på genbrug. Strategien støtter også behovet for styrkede og mere innovative tilgange til bæredygtig forvaltning af biologiske ressourcer for at øge cirkulariteten og værdiansættelsen af madaffald og genbrug af biobaserede tekstiler.

(4)

Hensigtsmæssig indsamling af tekstiler vil bidrage til at mindske forekomsten af syntetisk affaldstekstiler i miljøet, herunder i terrestriske og marine økosystemer, ved at sikre, at tekstiler genbruges, genanvendes og i sidste ende får nyt liv, hvilket fremmer en cirkulær økonomi.

(5)

Under hensyntagen til de negative konsekvenser af madaffald forpligtede medlemsstaterne sig til at træffe foranstaltninger til at fremme forebyggelse og reduktion af madaffald i overensstemmelse med De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget den 25. september 2015, og navnlig verdensdelmål 12.3 om senest i 2030 at halvere det globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugsleddet og reducere fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab efter høst. Disse foranstaltninger sigter mod at forebygge og reducere madaffald inden for primærproduktion, forarbejdning og fremstilling, detailhandel og anden distribution af fødevarer, restaurationsbranchen og restaurationstjenester og husholdninger.

(6)

Som opfølgning på konferencen om Europas fremtid, der løb fra april 2021 til maj 2022, forpligtede Kommissionen sig til at give borgerpaneler mulighed for at drøfte og fremsætte anbefalinger forud for visse centrale forslag. I den forbindelse blev der indkaldt til et europæisk borgerpanel, som løb fra december 2022 til februar 2023, med henblik på at udarbejde en liste med anbefalinger til, hvordan man kan intensivere indsatsen for at reducere madaffald i Unionen. Da husholdningerne tegner sig for over halvdelen af det madaffald, der genereres i Unionen, er borgernes indsigt i forebyggelse af madaffald særlig relevant. I sine endelige anbefalinger præsenterede det europæiske borgerpanel om madspild tre hovedindsatsområder, navnlig styrkelse af samarbejdet i fødevareværdikæden, tilskyndelse til initiativer fra fødevarevirksomheder og støtte til ændring af forbrugernes adfærd. Panelets anbefalinger vil fortsat understøtte Kommissionens overordnede arbejdsprogram vedrørende forebyggelse af madaffald og vil kunne tjene som rettesnor for at hjælpe medlemsstaterne med at nå målene for reduktion af madaffald.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (4) ændrede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF (5) ved at udelukke kuldioxid, der opsamles og transporteres med henblik på geologisk lagring, og som lagres geologisk i overensstemmelse med kravene i direktiv 2009/31/EF, fra dets anvendelsesområde. Denne ændring blev imidlertid ikke indarbejdet i direktiv 2008/98/EF, som ophævede direktiv 2006/12/EF. Af hensyn til retssikkerheden indarbejder nærværende ændringsdirektiv derfor denne ændring i direktiv 2008/98/EF.

(8)

Definitionerne af »producent af tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter«, »gøre tilgængelig på markedet«, »onlineplatform«, »udbyder af distributionstjenester«, »socialøkonomisk enhed«, »forbruger«, »slutbruger«, »usolgt forbrugerprodukt« og »producentansvarsorganisation« i forbindelse med gennemførelsen af det udvidede producentansvar for tekstiler bør medtages i direktiv 2008/98/EF, således at anvendelsesområdet for disse begreber og de tilknyttede forpligtelser præciseres.

(9)

På trods af den stigende bevidsthed om de negative virkninger og konsekvenser af madaffald, de politiske forpligtelser, der er indgået på EU- og medlemsstatsniveau, og de EU-foranstaltninger, der er gennemført efter Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi«, falder produktionen af madaffald ikke i det omfang, der er nødvendigt for at gøre væsentlige fremskridt hen imod opfyldelse af verdensdelmål 12.3. For at sikre et væsentligt bidrag til opfyldelsen af verdensdelmål 12.3 bør de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe, styrkes, således at medlemsstaterne gør fremskridt hen imod opfyldelse af dette mål ved gennemførelsen af dette direktiv og andre passende foranstaltninger til at reducere produktionen af madaffald. Dette direktiv fastsætter derfor interventionsområder, hvor medlemsstaterne, hvor det er relevant, bør tilpasse eller vedtage foranstaltninger for hvert led i fødevareforsyningskæden.

(10)

Med hensyn til forebyggelse af madaffald har medlemsstaterne i et vist omfang udviklet kommunikationsmateriale og gennemført kampagner rettet mod forbrugere og fødevarevirksomheder. Disse tiltag fokuserede dog primært på at øge bevidstheden snarere end at fremme adfærdsændringer. For at nå det fulde potentiale for reduktion af madaffald og sikre fremskridt over tid bør der udvikles adfærdsændringsforanstaltninger, der er skræddersyet til de specifikke situationer og behov i medlemsstaterne, og de bør integreres fuldt ud i nationale programmer for forebyggelse af madaffald. Det er også vigtigt at tage hensyn til kostændringer, regionale cirkulære løsninger, herunder offentlig-private partnerskaber og borgerinddragelse samt tilpasning til specifikke regionale behov, såsom i forbindelse med regionerne i den yderste periferi eller på øer.

(11)

Der er fortsat uligheder med hensyn til forhandlingspositionen mellem leverandører og købere af landbrugs- og fødevareprodukter i fødevareforsyningskæderne i Unionen. Dette er navnlig tilfældet med landbrugsprodukter på grund af deres mere eller mindre letfordærvelige karakter. Medlemsstaterne bør derfor træffe alle passende foranstaltninger for at sikre, at foranstaltninger, der træffes for at gennemføre de i dette direktiv fastsatte mål for reduktion af madaffald, ikke resulterer i en svagere forhandlingsposition hos leverandører af landbrugsprodukter eller i øget urimelig handelspraksis over for sådanne leverandører, hvilket er forbudt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 (6).

(12)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og den europæiske kriseberedskabs- og -indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed har anerkendt, at emballage er med til at reducere madaffald og garantere fødevareforsyning og -sikring. I den forbindelse bør medlemsstaterne derfor tilskynde til og fremme teknologiske løsninger, der bidrager til at forebygge madaffald, såsom aktiv emballage, der har til formål at forlænge den emballerede fødevares holdbarhed eller opretholde eller forbedre dens tilstand, navnlig under transport og opbevaring, og brugervenlige værktøjer, der er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (7), og derved bidrage til at forebygge unødvendig bortskaffelse af fødevarer, der stadig er sikre til konsum.

(13)

I betragtning af deres potentiale til at reducere madaffald bør medlemsstaterne støtte innovative og teknologiske løsninger, der præcist angiver en fødevares holdbarhed, garanterer fødevaresikkerheden og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1169/2011 giver oplysninger, herunder angivelse af »mindste holdbarhed« eller »sidste anvendelsesdato«, som er klare og letforståelige for forbrugerne.

(14)

For at opnå resultater på kort sigt og give fødevarevirksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder det nødvendige perspektiv på længere sigt bør der fastsættes kvantificerede mål for reduktion af produktionen af madaffald, som medlemsstaterne skal nå senest i 2030.

(15)

I betragtning af Unionens engagement i at opfylde ambitionen i verdensdelmål 12.3 forventes det, at fastsættelsen af mål for reduktion af madaffald, som medlemsstaterne skal nå senest i 2030, vil give et stærkt politisk incitament til at træffe foranstaltninger og sikre et væsentligt bidrag til de globale mål. I betragtning af sådanne måls retligt bindende karakter bør de imidlertid være forholdsmæssige, opnåelige og gennemførlige og tage hensyn til de forskellige aktørers rolle i fødevareforsyningskæden samt deres kapacitet, navnlig mikrovirksomheder og små virksomheder. Fastsættelsen af retligt bindende mål bør således følge en trinvis tilgang, begyndende med et niveau, der er lavere end det, der er fastsat i verdensmålene for bæredygtig udvikling, med henblik på at sikre en konsekvent reaktion fra medlemsstaternes side og håndgribelige fremskridt hen imod verdensdelmål 12.3.

(16)

Reduktion af madaffald i alle led i fødevareforsyningskæden har en betydelig positiv miljøpåvirkning. Reduktion af madaffald i produktions- og forbrugsleddene kræver forskellige tilgange og foranstaltninger og involverer forskellige interessentgrupper. Der bør derfor fastsættes ét mål for reduktionen af produktionen af madaffald for forarbejdnings- og fremstillingsleddet, og der bør fastsættes et andet mål for detailhandel og anden distribution af fødevarer, for restaurationsbranchen og restaurationstjenester og for husholdninger.

(17)

I lyset af den indbyrdes afhængighed mellem distributions- og forbrugsleddene i fødevareforsyningskæden, navnlig detailhandelspraksissernes indflydelse på forbrugernes adfærd og forholdet mellem fødevareforbrug i og uden for hjemmet, bør der fastsættes ét fælles mål for disse led i fødevareforsyningskæden. Fastsættelse af særskilte mål for hvert af disse led ville skabe unødvendig kompleksitet og begrænse medlemsstaternes fleksibilitet med hensyn til at fokusere på deres specifikke problemområder. For at undgå, at et fælles mål resulterer i en uforholdsmæssig stor byrde for visse operatører, bør medlemsstaterne tage hensyn til proportionalitetsprincippet ved fastsættelsen af foranstaltninger til at nå det fælles mål.

(18)

Demografiske ændringer har en betydelig indvirkning på mængden af fødevarer, der forbruges, og madaffald, der genereres. Et fælles mål for reduktion af madaffald, der gælder for detailhandel og anden distribution af fødevarer, restaurationsbranchen og restaurationstjenester og husholdninger, bør derfor udtrykkes som en procentvis ændring i omfanget af madaffald pr. indbygger for at tage hensyn til befolkningsændringer. Da turister ikke tælles med som en del af den almindelige befolkning, og medlemsstaterne kan blive konfronteret med en stigning eller et fald i turismen i forhold til referenceperioden for fastsættelse af målet for reduktion af madaffald udtrykt pr. indbygger for detailhandel og anden distribution af fødevarer, restaurationsbranchen og restaurationstjenester og husholdninger, under hensyntagen til turiststrømme, bør Kommissionen vedtage en korrektionsfaktor for at støtte medlemsstaterne i at nå dette mål for reduktion af madaffald.

(19)

2020 var det første år, hvor medlemsstaterne målte omfanget af madaffald ved hjælp af den harmoniserede metode, der er fastsat i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/1597 (8). Som følge af de beskyttelsesforanstaltninger, der blev truffet under covid-19-pandemien, anses 2020-dataene imidlertid ikke for at være repræsentative for omfanget af madaffald, der blev genereret i visse medlemsstater. Dette kan ligeledes være tilfældet for de data, der blev indsamlet årligt for 2021, 2022 og 2023. Det er derfor hensigtsmæssigt at anvende et årligt gennemsnit mellem 2021 og 2023 som referenceperiode for fastsættelse af mål for reduktion af madaffald, samtidig med at det som alternativ også tillades at anvende dataene fra 2020. For medlemsstater, der kan påvise, at de har foretaget målinger af madaffald før 2020 ved hjælp af metoder, der er i overensstemmelse med delegeret afgørelse (EU) 2019/1597, bør det også være tilladt at anvende et tidligere år end 2020 som referenceperiode.

(20)

For at sikre, at den trinvise tilgang til opfyldelsen af det globale mål opfylder målsætningerne, bør de niveauer, der fastsættes for de retligt bindende mål for reduktion af madaffald, gennemgås og revideres, hvis det er relevant, for at tage hensyn til de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort over tid, samt eventuelle potentielle virkninger af ændringer i produktionsniveauerne i fødevareforarbejdnings- og fremstillingssektoren. Dette vil gøre det muligt at tilpasse målene med henblik på at styrke Unionens bidrag, foretage yderligere tilpasning til verdensdelmål 12.3, der skal nås senest i 2030, og udstikke retningslinjer for yderligere fremskridt efter denne dato. For yderligere at støtte primærproducenterne i deres bestræbelser på at reducere madaffald og fødevaretab er det nødvendigt at afhjælpe mangel på viden med henblik på at identificere egnede løftestænger til at reducere denne type affald og tab.

(21)

For at sikre en bedre, mere rettidig og mere ensartet gennemførelse af bestemmelserne om forebyggelse af madaffald, foregribe eventuelle svagheder i gennemførelsen og gøre det muligt at træffe foranstaltninger forud for fristerne for at nå målene bør systemet med tidlige varslingsrapporter, der blev indført i 2018, udvides til at omfatte mål for reduktion af madaffald.

(22)

I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, som omhandlet i artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), er det afgørende, at producenter, der gør visse tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter tilgængelige på markedet for første gang på en medlemsstats område, påtager sig ansvaret for håndtering heraf, når de er udtjente, og forlænger deres levetid ved at gøre brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter, der vurderes egnet til genbrug, tilgængelige på markedet til genbrug. For at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, bør der fastsættes forpligtelser for producenter vedrørende håndtering af tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter, herunder enhver producent, importør eller distributør, der uanset den anvendte salgsmetode, herunder ved hjælp af aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (9), gør disse produkter tilgængelige på markedet på en medlemsstats område for første gang i erhvervsmæssigt øjemed under sit eget navn eller varemærke. Anvendelsesområdet for de producenter, der er omfattet af det udvidede producentansvar, bør udelukke selvstændige skræddere, der producerer skræddersyede produkter, i betragtning af deres begrænsede rolle på tekstilmarkedet, og de producenter, der gør brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter, der vurderes egnet til genbrug, eller tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter afledt af sådanne brugte produkter eller affald af sådanne produkter eller dele heraf tilgængelige på markedet for første gang inden for Unionen med henblik på at støtte genbrug og forlænget levetid heraf, herunder gennem reparation, istandsættelse, opgradering, genfremstilling eller upcycling, hvorved visse funktioner i det oprindelige produkt ændres.

(23)

I forbindelse med dette ændringsdirektiv bør der ved »brugte tekstiler« forstås særskilt indsamlede tekstiler, der er kasseret af slutbrugeren, uanset om de er kasseret med henblik på og mulighed for at genbruge dem. På nævnte stadie kan brugte tekstiler enten være egnet til genbrug eller affald, eftersom de ikke er blevet vurderet. Brugte tekstiler, der indsamles særskilt, bør derfor betragtes som affald ved indsamlingen, medmindre de afleveres direkte af slutbrugerne og umiddelbart efter fagligt vurderes egnet til genbrug på indsamlingsstedet af genbrugsoperatøren eller socialøkonomiske enheder. Ved »brugte tekstiler, der vurderes egnet til genbrug« bør der forstås tekstiler, som er blevet vurderet egnet til genbrug efter indsamling, sortering eller forberedelse med henblik på genbrug eller efter den umiddelbare faglige vurdering på indsamlingsstedet. Brugte tekstiler, der vurderes egnet til genbrug, bør ikke betragtes som affaldstekstiler.

(24)

Ifølge Kommissionens meddelelse af 9. december 2021 med titlen »Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi« omfatter den sociale økonomi en række enheder med forskellige forretnings- og organisationsmodeller. De er aktive i en lang række økonomiske sektorer. Socialøkonomiens tre hovedprincipper omfatter: prioritering af mennesker samt sociale eller miljømæssige formål frem for fortjeneste, geninvestering af hele eller størstedelen af overskuddet for yderligere at forfølge deres sociale eller miljømæssige formål og udføre aktiviteter i medlemmernes eller brugernes interesse eller i samfundets interesse som helhed samt demokratisk eller deltagerorienteret ledelse. I den henseende kan socialøkonomiske enheder tage form af kooperativer, gensidige selskaber, foreninger, herunder velgørende organisationer og fonde, og kan omfatte religiøse og kirkelige organisationer. Socialøkonomiske enheder omfatter også privatretlige enheder, der er sociale virksomheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (10).

(25)

Der er store forskelle med hensyn til den måde, hvorpå den særskilte indsamling af tekstiler etableres eller planlægges etableret, hvad enten der er tale om ordninger for udvidet producentansvar eller andre tilgange. Når der overvejes ordninger for udvidet producentansvar, er der også store forskelle, såsom med hensyn til, hvilke produkter der er omfattet, producenternes ansvar og forvaltningsmodeller. Reglerne om udvidet producentansvar i direktiv 2008/98/EF bør derfor finde anvendelse på ordninger for udvidet producentansvar for producenter af tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter. Disse regler bør dog suppleres med yderligere specifikke bestemmelser, der er relevante for forholdene i tekstilsektoren, navnlig den store andel af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) blandt producenter, de socialøkonomiske enheders rolle og betydningen af genbrug for at øge bæredygtigheden i tekstilværdikæden. Disse regler bør også være mere detaljerede og harmoniserede for at undgå at skabe et fragmenteret marked, der kan have en negativ indvirkning på sektoren, navnlig for mikrovirksomheder og SMV'er, for indsamling eller behandling, herunder genanvendelse, af tekstiler, samt for at skabe klare incitamenter til bæredygtigt tekstilproduktdesign og bæredygtige tekstilproduktpolitikker og understøtte markederne for sekundære råstoffer. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at overveje at godkende flere producentansvarsorganisationer, da konkurrence mellem sådanne producentansvarsorganisationer kan føre til større fordele for forbrugerne, øge innovationen, sænke omkostningerne, forbedre den særskilte indsamling af tekstiler og øge valgmulighederne for producenter, der ønsker at indgå kontrakter med sådanne organisationer.

(26)

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur bliver mindre end 1 % af alt tøjaffald i øjeblikket brugt til at fremstille nyt tøj på en cirkulær måde. Desuden er de fleste tekstiler ikke designet, således at de overholder cirkularitetsprincipperne, og 78 % af alle tekstilprodukter kræver adskillelse inden tekstil til tekstilgenanvendelse. For at støtte og fremme teknologisk og infrastrukturmæssig udvikling samt presse på for miljøvenligt design af tekstiler bør investeringer i cirkulære tekstiler fremmes med henblik på forebyggelse, indsamling, sortering, genbrug og lokalt genbrug samt genanvendelse og fiber til fiber-genanvendelse af tekstiler. Den samlede mængde genererede affaldstekstiler, herunder beklædning og fodtøj, boligtekstiler, tekniske tekstiler og produktionsaffald og affald inden salg til forbrugere, anslås til 12,6 millioner ton. Dette indbefatter fraktioner, der kasseres under tekstilproduktionen, i detailleddet og af husholdninger og kommercielle enheder som affald.

(27)

Medlemsstaterne bør kræve, at producentansvarsorganisationerne sikrer fortrolighed af data i deres besiddelse for så vidt angår fortrolige oplysninger eller oplysninger, der direkte kan henføres til individuelle producenter eller deres bemyndigede repræsentanter. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (11) skal denne fortrolighed opretholdes under behandling, opbevaring og indberetning af data med solide sikkerhedsforanstaltninger og databeskyttelsesstandarder for at forhindre uautoriseret adgang eller potentielle brud på datasikkerheden.

(28)

Husholdningstekstiler, beklædning og tilbehør til beklædningsgenstande tegner sig for den største andel af Unionens tekstilforbrug og er den største bidragsyder til uholdbare mønstre med overproduktion og overforbrug. Husholdningstekstiler og beklædning er også i fokus for alle eksisterende særskilte indsamlingssystemer i medlemsstaterne sammen med andre beklædningsgenstande, tilbehør til beklædningsgenstande og fodtøj fra forbrugsleddet, som ikke primært består af tekstiler. Anvendelsesområdet for den oprettede ordning for udvidet producentansvar bør derfor omfatte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter til husholdningsbrug eller anden anvendelse, når sådanne produkter, der er opført i bilag IVc, med hensyn til art og sammensætning ligner dem til husholdningsbrug. Andre anvendelser, hvor tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter, der er opført i bilag IVc, med hensyn til art og sammensætning ligner dem til husholdningsbrug, bør omfatte erhvervsmæssig brug, medmindre forpligtelserne til at oprette særlige særskilte indsamlingsordninger og efterfølgende affaldsbehandlingsoperationer for sådanne produkter til erhvervsmæssig brug allerede er fastsat i dette ændringsdirektiv, i henhold til andre bestemmelser end dem, der er indeholdt i artikler om udvidet producentansvar for tekstiler og håndtering af affaldstekstiler, eller i anden relevant EU-lovgivning og national lovgivning. Produkter til erhvervsmæssig brug, herunder militær brug, der kan udgøre sikkerheds-, sundheds- og hygiejnerisici eller give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, bør udelukkes fra de ordninger for udvidet producentansvar, der er oprettet for tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter opført i bilag IVc. For at bevare retssikkerheden for producenterne af de produkter, der er omfattet af det udvidede producentansvar, bør de omfattede produkter identificeres ved henvisning til KN-koderne i den kombinerede nomenklatur (KN), jf. bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (12).

(29)

I henhold til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029 vil Kommissionen arbejde på en ny retsakt om cirkulær økonomi med det formål at bidrage til at skabe markedsefterspørgsel efter sekundære råstoffer og et indre marked for affald, navnlig i forbindelse med kritiske råstoffer. I den forbindelse forventes EU-lovgivningen om affald at blive ajourført, og Kommissionen vil vurdere behovet for at ændre artikel 8, 8a og 10 i direktiv 2008/98/EF med henblik på at indføre udvidet producentansvar for yderligere affaldsstrømme såsom madrasser og tæpper og på yderligere at harmonisere nyttiggørelsesoperationer og krav om udvidet producentansvar, herunder for producentregistre.

(30)

Tekstilsektoren er ressourcekrævende. Hvad angår produktionen af både råstoffer og tekstiler kommer størstedelen af presset og virkningerne i forbindelse med forbruget af beklædning, fodtøj og husholdningstekstiler i Unionen fra tredjelande. Navnlig bliver 73 % af det tøj og de husholdningstekstiler, der forbruges i Europa, importeret. Et sådant pres og sådanne virkninger påvirker også Unionen på grund af deres globale indvirkning på klimaet og miljøet. Forebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affaldstekstiler kan derfor bidrage til at reducere sektorens globale miljøaftryk, herunder i Unionen. Desuden er den nuværende ressourceineffektive affaldshåndtering af affaldstekstiler ikke i overensstemmelse med affaldshierarkiet og fører til miljøskader både i Unionen og i tredjelande, herunder gennem drivhusgasemissioner fra forbrænding og deponering.

(31)

Formålet med det udvidede producentansvar for tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter er at sikre et højt niveau af miljø- og sundhedsbeskyttelse i Unionen, skabe en økonomi for indsamling, sortering, genbrug, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, navnlig fiber til fiber-genanvendelse, samt indføre incitamenter for producenterne til at sikre, at deres produkter er designet således, at de overholder cirkularitetsprincipperne. For at sikre at forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft og overholder retssikkerhedsprincippet bør producenterne af tekstiler, tekstilrelaterede produkter eller fodtøj finansiere omkostningerne ved indsamling, sortering med henblik på genbrug, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse samt ved genanvendelse og anden behandling af indsamlede brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter, herunder usolgte forbrugerprodukter, der betragtes som affald, og som blev gjort tilgængelige på medlemsstaternes område efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden. Disse producenter bør også finansiere omkostningerne ved at: gennemføre undersøgelser af sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald, oplyse slutbrugerne om virkningen og den bæredygtige håndtering af tekstiler, rapportere om særskilt indsamling, genbrug og anden behandling, sorterings- og genanvendelsesteknologier og ved at støtte forskning og udvikling med henblik på miljøvenligt design af tekstiler, der ikke indeholder problematiske stoffer.

(32)

Da de finansielle bidrag, som en producent skal betale, bør dække omkostningerne til affaldshåndtering af produkter, som denne producent gør tilgængelige på EU-markedet, bør medlemsstaterne sikre, at betaling af sådanne bidrag i mere end én medlemsstat undgås, når produkter cirkulerer i Unionen. En producent bør derfor betale bidragene til det udvidede producentansvar for de produkter, som producenten har gjort tilgængelige på markedet i en medlemsstat, hvor sådanne produkter sandsynligvis vil blive til affald, bortset fra de produkter, der har forladt den pågældende medlemsstats område, inden de blev solgt til slutbrugere eller blev til affald.

(33)

I henhold til artikel 193 i TEUF er beskyttelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til artikel 192 i TEUF ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og ved retspraksis. En medlemsstat vil f.eks. hvad angår mikrovirksomheder kunne opretholde en ordning for udvidet producentansvar for affaldstekstiler, som allerede er i kraft på tidspunktet for dette ændringsdirektivs ikrafttræden.

(34)

Producenterne bør være ansvarlige for at oprette systemer til indsamling af alle brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter og for at sikre, at de efterfølgende sorteres med henblik på genbrug samt forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse for at maksimere tilgængeligheden af brugt tøj og fodtøj og for at reducere mængden af tekstiler til de typer affaldsbehandling, der rangerer lavere i affaldshierarkiet. At sikre, at tekstilprodukter kan anvendes og genanvendes og bliver anvendt og genanvendt i længere tid, er den mest effektive metode til at reducere deres indvirkning på klimaet og miljøet væsentligt. Dette bør også muliggøre bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller såsom genbrug, leje og reparation, tilbagetagningsordninger og genbrugsbutikker for at skabe nye grønne job af høj kvalitet og muligheder for omkostningsbesparelser for borgerne. Det er vigtigt at gøre producenterne ansvarlige for det affald, som deres produkter skaber, for at afkoble produktionen af affaldstekstiler fra væksten i sektoren. Producenter bør også være ansvarlige for genanvendelse, navnlig ved at prioritere opskalering af fiber til fiber-genanvendelse og andre nyttiggørelsesoperationer og bortskaffelse.

(35)

Producenter og producentansvarsorganisationer bør finansiere opskaleringen af tekstilgenanvendelse, navnlig fiber til fiber-genanvendelse, og derved muliggøre genanvendelse af en bredere vifte af materialer og skabe en råstofkilde til tekstilproduktion i Unionen. Det er også vigtigt, at producenter finansielt støtter forskning og innovation i den teknologiske udvikling af løsninger inden for automatisk sortering og sortering ud fra materialesammensætning, som giver mulighed for adskillelse og genanvendelse af blandede materialer og dekontaminering af affaldet med henblik på fiber til fiber-genanvendelsesløsninger af høj kvalitet og udbredelse af genanvendt fiberindhold. For at lette overholdelsen af dette ændringsdirektiv skal medlemsstaterne sikre, at økonomiske aktører i tekstilsektoren, navnlig SMV'er, har adgang til oplysninger og bistand i form af vejledning, finansiel støtte, adgang til finansiering, specialiseret ledelses- og personaleuddannelsesmateriale eller organisatorisk og teknisk bistand. Hvis sådanne oplysninger og en sådan bistand finansieres ved hjælp af statsmidler, herunder når disse finansieres fuldt ud af bidrag, der pålægges af en offentlig myndighed og opkræves hos de pågældende virksomheder, kan de udgøre statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne sikre, at statsstøttereglerne overholdes. Mobiliseringen af private og offentlige investeringer i cirkularitet og dekarbonisering af tekstilsektoren er også i fokus for flere EU-finansieringsprogrammer og -køreplaner såsom instrumentet vedrørende knudepunkter for cirkularitet og specifikke indkaldelser af forslag under Horisont Europa. Det er også nødvendigt yderligere at vurdere gennemførligheden af at fastsætte EU-mål for genanvendelse af tekstiler for at støtte og fremme den teknologiske udvikling og investeringerne i genanvendelsesinfrastruktur samt fremme af miljøvenligt design med henblik på genanvendelse.

(36)

Brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter bør indsamles særskilt fra andre affaldsstrømme såsom metaller, papir og pap, glas, plast, træ og bioaffald for at bevare deres genanvendelighed og potentiale for genanvendelse af høj kvalitet. I lyset af miljøpåvirkningen og tabet af materialer som følge af, at brugte tekstiler og affaldstekstiler ikke indsamles særskilt og derfor ikke behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde, bør indsamlingsnettet for brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter omfatte hele medlemsstaternes område, herunder regionerne i den yderste periferi, være tæt på slutbrugeren og ikke kun være rettet mod områder og produkter, hvor indsamlingen er rentabel. Indsamlingsnettet bør organiseres i samarbejde med andre aktører, der er aktive inden for affaldshåndtering og genbrug, såsom kommuner og socialøkonomiske enheder. I betragtning af de betydelige miljø- og klimamæssige fordele, der er forbundet med genbrug, bør indsamlingsnettets primære og sekundære formål være at indsamle genbrugelige og genanvendelige tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter. En vedvarende stigning i særskilt indsamling vil resultere i en forbedret genbrugsprocent og kvalitet i genanvendelsen i tekstilforsyningskæderne, fremme udbredelsen af sekundære råstoffer af høj kvalitet og støtte planlægningen af investeringer i infrastrukturen for sortering og forarbejdning af tekstiler. For at kontrollere og forbedre effektiviteten af indsamlingsnettet og oplysningskampagnerne bør der gennemføres regelmæssige undersøgelser af sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald på mindst NUTS 2-niveau for at bestemme den indeholdte mængde af affald fra tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter. Desuden bør producentansvarsorganisationerne årligt offentliggøre oplysninger om resultaterne af særskilte indsamlingssystemer og mængden målt i vægt af den særskilte indsamling, der viser en vedvarende stigning.

(37)

I betragtning af den centrale rolle, som socialøkonomiske enheder spiller i de eksisterende tekstilindsamlingssystemer, og deres potentiale til at skabe lokale, bæredygtige, deltagelsesbaserede og inklusive forretningsmodeller og kvalitetsjob i Unionen i overensstemmelse med målene i Kommissionens meddelelse af 9. december 2021 med titlen »Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi«, bør indførelsen af ordninger for udvidet producentansvar opretholde og støtte aktiviteterne i socialøkonomiske enheder, der er involveret i håndtering af brugte tekstiler. Disse enheder bør derfor betragtes som partnere i de særskilte indsamlingssystemer, der støtter opskaleringen af genbrug og reparation og skaber kvalitetsjob for alle og navnlig for sårbare grupper. Sorteringskravene bør også gælde for brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter, der indsamles af de socialøkonomiske enheder. I denne forbindelse bør socialøkonomiske enheder også give oplysninger til den kompetente myndighed om deres indsamling af tekstiler og efterfølgende forvaltning af sådanne indsamlede tekstiler i medfør af minimumsforpligtelser for rapportering. Medlemsstaterne bør kunne fritage socialøkonomiske enheder helt eller delvis fra sådanne rapporteringsforpligtelser, hvis opfyldelsen af dem ville medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for disse enheder.

(38)

Producenter og producentansvarsorganisationer bør inddrages aktivt i formidlingen af oplysninger til slutbrugerne, navnlig til forbrugerne, om, at brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter bør indsamles særskilt, at der findes indsamlingssystemer, og at slutbrugerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre affaldsforebyggelse og en miljømæssigt optimal håndtering af affaldstekstiler. Disse bør omfatte oplysninger om tilgængeligheden af genbrugsordninger for tekstiler og fodtøj, de miljømæssige fordele ved bæredygtigt forbrug og de miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale virkninger af tekstilbeklædningsindustrien. Slutbrugerne bør også oplyses om vigtigheden af at træffe informerede, ansvarlige og bæredygtige valg i forhold til tekstilforbrug og sikre en miljømæssigt optimal håndtering af affald fra tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter. Disse oplysningskrav gælder ud over de krav om oplysning af slutbrugere vedrørende tekstilprodukter, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 (13) og (EU) 2024/1781 (14). Ved oplysning af alle slutbrugere bør der gøres brug af moderne informationsteknologi. Oplysningerne bør gives både ved hjælp af konventionelle metoder såsom plakater både indendørs og udendørs og kampagner på de sociale medier og ved hjælp af mere innovative midler såsom elektronisk adgang til websteder med QR-koder.

(39)

For at øge tekstilernes cirkularitet og miljømæssige bæredygtighed og mindske de negative indvirkninger på klimaet og miljøet fastsætter forordning (EU) 2024/1781 regler om udvikling af bindende krav til miljøvenligt design af tekstil- og fodtøjsprodukter, som, afhængigt af hvad konsekvensanalysen viser er gavnligt for at øge tekstilers miljømæssige bæredygtighed, regulerer tekstilers holdbarhed, genanvendelighed, reparationsmuligheder, fiber til fiber-genanvendelighed og obligatoriske indhold af genanvendte fibre i tekstiler. Med forordning (EU) 2024/1781 reguleres også forekomsten af problematiske stoffer for at gøre det muligt at minimere og spore dem med henblik på at reducere affaldsproduktionen og forbedre genanvendelsen samt forebygge og reducere mængden af syntetiske fibre, der spredes i miljøet, for at opnå en væsentlig reduktion af udledningen af mikroplast. Endvidere er graduering af gebyrer for udvidet producentansvar et effektivt økonomisk instrument til at tilskynde til et mere bæredygtigt tekstildesign, der for sit vedkommende vil føre til forbedret design, som er i overensstemmelse med cirkularitetsprincipperne. For at skabe et stærkt incitament til miljøvenligt design under hensyntagen til målene for det indre marked og sammensætningen af tekstilsektoren, som primært består af SMV'er, er det nødvendigt at harmonisere kriterierne for graduering af gebyrer for udvidet producentansvar på grundlag af de mest relevante parametre for miljøvenligt design for at muliggøre behandling af tekstiler i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Gradueringen af disse gebyrer i henhold til kriterierne for miljøvenligt design bør baseres på kravene til miljøvenligt design og de tilhørende målemetoder, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) 2024/1781 for så vidt angår tekstil- og fodtøjsprodukter eller, kun hvor sådan er vedtaget, anden EU-ret om harmoniserede bæredygtighedskriterier og målemetoder for tekstil- og fodtøjsprodukter. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage harmoniserede regler for gebyrgradueringen for at sikre, at kriterierne for gebyrgraduering er i overensstemmelse med disse produktkrav.

(40)

Industriel og kommerciel praksis såsom ultrafast og fast fashion påvirker produktets anvendelsestid og sandsynligheden for, at et produkt bliver til affald på grund af aspekter, der ikke nødvendigvis er forbundet med dets design, og er ofte baseret på markedssegmentering. En sådan praksis kan føre til, at produktet kasseres tidligt, inden det når udløbet af sin potentielle levetid, hvilket resulterer i overforbrug af tekstilprodukter og dermed til overproduktion af affaldstekstiler. For bedre at kunne identificere denne praksis og give mulighed for miljøgraduering af gebyrer for udvidet producentansvar kan medlemsstaterne overveje kriterier såsom produktsortimentets bredde forstået som antallet af produktreferencer, der udbydes til salg af en producent, med definerede tærskler pr. markedssegment, eller udbudshyppigheden forstået som antallet af produktreferencer pr. markedssegment, der udbydes til salg af en producent i en given periode, eller reparationsincitamenter forstået som sandsynligheden for, at produktet vil blive repareret på grundlag af forholdet mellem reparations- og anskaffelsesomkostningerne eller producentens levering af reparationstjenester.

(41)

Medlemsstaterne bør tage hensyn til kriterier såsom mængden af tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter, der gøres tilgængelige på markedet, når de fastsætter det finansielle bidrag til udvidet producentansvar, som kræves fra mikrovirksomheder, for at sikre en forholdsmæssig tilgang, og de bør minimere rapporteringsforpligtelserne.

(42)

For at overvåge, at producenterne opfylder deres finansielle og organisatoriske forpligtelser i forbindelse med håndteringen af brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter, som de første gang gør tilgængelige på markedet på en medlemsstats område, bør hver medlemsstat oprette og forvalte et producentregister, og producenterne bør være forpligtet til at registrere sig. For at lette denne registrering bør registreringskravene og -formatet i videst muligt omfang harmoniseres i hele Unionen, særligt når producenter for første gang gør tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter tilgængelige på markedet i forskellige medlemsstater. Oplysningerne i registret bør være tilgængelige for de enheder, der er involveret i kontrollen af overholdelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar og håndhævelsen heraf.

(43)

Da SMV'er udgør 99 % af tekstilsektoren, bør gennemførelsen af en ordning for udvidet producentansvar for tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter sigte mod at reducere de administrative byrder mest muligt. Opfyldelsen af det udvidede producentansvar bør derfor udøves kollektivt ved hjælp af producentansvarsorganisationer, herunder statslige producentansvarsorganisationer oprettet af den berørte medlemsstat, der påtager sig ansvaret på deres vegne. Producentansvarsorganisationer bør være underlagt krav om medlemsstaternes godkendelse og bl.a. dokumentere, at de har de nødvendige finansielle midler til at dække omkostningerne til forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar. I forbindelse med statslige producentansvarsorganisationer, hvor der ikke foreligger en bemyndigelse fra en repræsenteret producent, bør kravene i dette direktiv vedrørende en sådan bemyndigelse ikke finde anvendelse.

(44)

I henhold til artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (15) skal udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, inden en producent får tilladelse til at anvende deres tjenester, indhente visse identifikationsoplysninger fra den erhvervsdrivende og en selvcertificering fra den erhvervsdrivende, hvor denne forpligter sig til kun at udbyde produkter eller tjenester, der er i overensstemmelse med de gældende regler i EU-retten. Med henblik på dette direktiv bør producenter, der udbyder tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter, som gøres tilgængelige på markedet for første gang, til forbrugere i Unionen, betragtes som erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 30 i forordning (EU) 2022/2065.

(45)

For at sikre effektiv håndhævelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar bør registrering i det tekstilproducentregister, der oprettes i henhold til nærværende direktiv, betragtes som passende oplysninger med henblik på artikel 30, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2022/2065. Desuden bør den selvcertificering, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 30, stk. 1, litra e), omfatte producentens forpligtelse til kun at udbyde tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter, som de krav om udvidet producentansvar, der er fastsat i dette direktiv, finder anvendelse på. Opfyldelse af kravene i artikel 30, stk. 1, litra d) og e), i forordning (EU) 2022/2065 bør ikke anses for at udgøre en generel forpligtelse til at overvåge de oplysninger, som udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, fremsender eller opbevarer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed. Håndhævelsesreglerne i kapitel IV i forordning (EU) 2022/2065 finder anvendelse på udbydere af sådanne platforme i forbindelse med de pågældende krav.

(46)

Uønskede situationer med manglende opfyldelse af forpligtelser kan også opstå i forbindelse med udbydere af distributionstjenester. Med nærværende direktiv indføres bestemmelser, der har til formål at forhindre sådanne uønskede situationer, med en tilgang, der svarer til tilgangen i forordning (EU) 2022/2065 for så vidt angår udbydere af onlineplatforme.

(47)

Det hastigt voksende e-handelsmarked skaber mange muligheder, men udgør også en betydelig udfordring, navnlig hvad angår miljøbeskyttelse. Forordning (EU) 2022/2065 forbyder, at udbydere af formidlingstjenester pålægges generelle overvågningsforpligtelser, men fastsætter også klare ansvarsområder og due diligence-forpligtelser for udbydere af onlineplatforme med henblik på at bekæmpe ulovligt indhold, der er tilgængeligt på deres tjenester. Navnlig kan udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, drages til ansvar i henhold til nævnte forordnings kapitel III, afdeling 4, hvis de ikke opfylder deres specifikke forpligtelser som formidlere i forbindelse med onlinesalg af varer. Tilsynet med og overvågningen af, om de forpligtelser, der er fastsat i nævnte forordning, overholdes, forventes at understøtte håndhævelsen og overholdelsen af direktiv 2008/98/EF, navnlig ved at sikre, at de oplysninger, som disse onlineplatforme modtager fra erhvervsdrivende, er nøjagtige, fuldstændige, ajourførte og tilgængelige på deres onlinegrænseflade. Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder bør udøve deres respektive overvågningsbeføjelser i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065 og direktiv 2008/98/EF, alt efter hvad der er relevant, og bør, når det kræves, handle i tæt samarbejde for at sikre, at udbydere af onlineplatforme overholder reglerne.

(48)

For at sikre, at behandlingen af tekstiler er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, bør producentansvarsorganisationer sikre, at alle særskilt indsamlede tekstiler og alt særskilt indsamlet fodtøj underkastes sortering, der genererer artikler, som er egnede til genbrug og opfylder behovene på markederne for brugte tekstiler og for genanvendelsesråmaterialer såvel i Unionen som globalt. I betragtning af de større miljømæssige fordele, der er forbundet med at forlænge tekstilernes levetid, bør genbrug være hovedmålet med sorteringen efterfulgt af sortering med henblik på genanvendelse, når artiklerne fagligt vurderes ikke at kunne genbruges. Disse sorteringskrav bør udvikles af Kommissionen som en prioritet som led i de harmoniserede EU-kriterier for affaldsfasens ophør for brugte tekstilprodukter, der vurderes egnet til genbrug, og genanvendte tekstiler, herunder for den indledende sortering, der kan finde sted på indsamlingsstedet. Sådanne harmoniserede kriterier bør sikre konsekvens og høj kvalitet i de indsamlede fraktioner samt i materialestrømme til sortering, affaldsnyttiggørelsesoperationer og sekundære råstoffer på tværs af grænserne, hvilket igen bør lette opskaleringen af værdikæder for genbrug og genanvendelse. Brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter, der afleveres direkte af slutbrugere og umiddelbart efter fagligt vurderes egnet til genbrug på indsamlingsstedet af genbrugsoperatørerne eller de socialøkonomiske enheder, bør ikke betragtes som affald. Da slutbrugeren ikke er uddannet i at skelne mellem genbrugelige og genanvendelige artikler, er det nødvendigt med en faglig vurdering. Ved faglig vurdering forstås, at den endelige beslutning om at klassificere brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter som egnede til genbrug ikke overlades til slutbrugeren, men til de personer, der modtager de brugte produkter på indsamlingsstedet, og som modtager uddannelse eller retningslinjer med henblik på at sikre en passende vurdering. Hvis genbrug, forberedelse med henblik på genbrug, eller genanvendelse ikke er teknisk mulig, bør affaldshierarkiet stadig anvendes, så deponering undgås, hvor det er muligt, navnlig hvad angår bionedbrydelige tekstiler, der er en kilde til metanemissioner, og energinyttiggørelse, når affaldet bortskaffes ved forbrænding.

(49)

Kommissionen vil udarbejde og foreslå en gennemførelsesretsakt med henblik på at fastsætte kriterier for affaldsfasens ophør for tekstiler på grundlag af Det Fælles Forskningscenters igangværende arbejde. Kriterierne for affaldsfasens ophør bør indeholde kriterier for tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter, der vurderes egnet til genbrug, og genanvendte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter.

(50)

Eksporten af brugte tekstilprodukter, der vurderes egnet til genbrug, og affaldstekstiler til bestemmelsessteder uden for Unionen er steget støt, og eksporten tegner sig for den største andel af genbrugsmarkedet for tekstiler fra forbrugsleddet, der er produceret i Unionen. I betragtning af den forventede betydelige stigning i mængden af indsamlede affaldstekstiler efter indførelsen af særskilt indsamling senest i 2025 er det med henblik på at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau vigtigt at styrke indsatsen for at bekæmpe ulovlige overførsler af affald til tredjelande, der er camoufleret som ikkeaffald. På grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1157 (16) og med henblik på at sikre en bæredygtig håndtering af tekstiler fra forbrugsleddet og bekæmpe ulovlige overførsler af affald bør det fastsættes, at alle særskilt indsamlede brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter skal gennemgå en sorteringsproces forud for overførslen. Desuden bør det fastsættes, at alle særskilt indsamlede brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter skal betragtes som affald og er omfattet af Unionens affaldslovgivning, herunder Unionens lovgivning om overførsel af affald, indtil de har gennemgået sortering hos en operatør, der er uddannet i sortering med henblik på genbrug og genanvendelse, og som kan klassificere dem som egnet til genbrug. Sorteringen bør ske i overensstemmelse med de harmoniserede sorteringskrav, der leverer fraktioner, der kan genbruges, af høj kvalitet, og som opfylder behovene for genbrugstekstiler i Unionen og globalt på de modtagende markeder, og ved at fastsætte kriterier til at skelne mellem brugte varer, der vurderes egnet til genbrug, og affald. Overførsler af brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter, der vurderes egnet til genbrug, bør ledsages af oplysninger, der påviser, at disse produkter er resultatet af en sortering eller forberedelse med henblik på genbrug, samt oplysninger om den virksomhed, der er ansvarlig herfor, med henblik på at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i processen, og at produkterne er egnede til genbrug. Producentansvarsorganisationer og socialøkonomiske enheder bør rapportere om eksporten af affald fra tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter og om eksporten af brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter, der vurderes egnet til genbrug, således at medlemsstaterne får mulighed for at overvåge en sådan eksport med henblik på bedre at forstå tekstilværdikæden.

(51)

For at medlemsstaterne kan nå de mål, der er fastsat i dette direktiv, bør de evaluere og tilpasse deres programmer for forebyggelse af madaffald, så de omfatter nye foranstaltninger, der, hvor det er relevant, involverer flere partnere fra den offentlige og private sektor, herunder producenter, distributører, leverandører, detailhandlere og leverandører af restaurationstjenester såvel som involverede i den sociale økonomi og miljø- og forbrugerorganisationer, med koordinerede foranstaltninger, der er skræddersyet til at håndtere specifikke hotspots samt holdninger og adfærd, der fører til madaffald. Ved udarbejdelsen af disse programmer kan medlemsstaterne lade sig inspirere af anbefalingerne fra borgerpanelet om madspild, kompendiet fra Det europæiske forbrugerforum for bekæmpelse af madaffald med værktøjer, bedste praksis og anbefalinger til reduktion af fødevarespild og drøftelserne inden for rammerne af EU's platform om fødevaretab og madspild.

(52)

Klar ansvarlighed og forvaltning af foranstaltninger til forebyggelse af madaffald er afgørende for at sikre en effektiv koordinering af indsatsen for at fremme forandringer og nå de mål, der er fastsat i dette direktiv. På grund af den fælles dagsorden blandt mange myndigheder i medlemsstaterne og mangfoldigheden af interessenter, der er involveret i bekæmpelsen af madaffald i medlemsstaterne, er der behov for en dedikeret kompetent myndighed med ansvar for den overordnede koordinering af foranstaltninger på nationalt plan.

(53)

Detaljeringsgraden af oplysningerne om kommunal forvaltning af tekstiler fra forbrugsleddet på EU-plan bør forbedres for at kunne overvåge genbrug af produkter mere effektivt, herunder genbrug og forberedelse med henblik på genbrug af tekstiler, herunder med henblik på en potentiel fastsættelse af præstationsmål i fremtiden. Data om genbrug og forberedelse med henblik på genbrug udgør centrale datastrømme for overvågningen af afkoblingen af affaldsproduktion fra økonomisk vækst og overgangen til en bæredygtig, inklusiv og cirkulær økonomi. Disse datastrømme bør derfor håndteres af Det Europæiske Miljøagentur.

(54)

Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne fortsætter med at udvikle, støtte og udvide oplysnings- og uddannelseskampagner vedrørende affaldsforebyggelse og -håndtering. Selv om den generelle bevidsthed om vigtigheden af affaldsforebyggelse og korrekt affaldshåndtering er stigende inden for alle sektorer, er der stadig plads til forbedringer.

(55)

Delegeret afgørelse (EU) 2019/1597 fastsætter en fælles metode og kvalitetsmæssige minimumskrav for at muliggøre en ensartet måling af omfanget af madaffald i overensstemmelse med artikel 9, stk. 8, i direktiv 2008/98/EF. Med henblik på at forbedre kvaliteten, pålideligheden og sammenligneligheden af de data, som medlemsstaterne indberetter om omfanget af madaffald, herunder ved yderligere at øge konsekvensen i de målemetoder, medlemsstaterne anvender, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. nævnte bestemmelse, fortsat delegeres til Kommissionen. Af hensyn til klarheden bør denne beføjelse med mindre tilpasninger fastsættes i en ny artikel, der specifikt omhandler forebyggelse af produktion af madaffald.

(56)

For at bringe de KN-koder, der er opført i direktiv 2008/98/EF, i overensstemmelse med de KN-koder, der er opført i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør beføjelsen til t vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringer af bilag IVc til direktiv 2008/98/EF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (17). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(57)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2008/98/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende et harmoniseret format for registrering i registret over producenter af tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter eller fodtøjsprodukter og kriterierne for gebyrgraduering for udvidet producentansvar for tekstiler og en korrektionsfaktor for at tage højde for stigningen eller faldet i turismen i forhold til referenceperioden vedrørende det mål for reduktion af madaffald, der i nærværende direktiv er fastsat for detailhandel og anden distribution af fødevarer, for restaurationsbranchen og restaurationstjenester og for husholdninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18).

(58)

Direktiv 2008/98/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(59)

Det er vigtigt, at medlemsstaternes gennemførelse af Rådets direktiv 1999/31/EF (19) forbedres betydeligt og hurtigt for at undgå miljøskader i Unionen, herunder grænseoverskridende problemer, som forårsages af ulovlig deponering af affald. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen evaluerer direktiv 1999/31/EF for at vurdere, hvordan dets gennemførelse kan styrkes, og om nødvendigt forelægger et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af det. På grundlag af resultatet af en eventuel ajourføring af EU-lovgivningen om affald som følge af den kommende retsakt om cirkulær økonomi som nævnt i Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen »Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne« bør Kommissionen evaluere direktiv 2008/98/EF og om nødvendigt forelægge et lovgivningsmæssigt forslag. I forbindelse med denne evaluering og i betragtning af den nuværende mangel på solide data om tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter og om finansieringen af de relaterede ordninger for udvidet producentansvar, som medlemsstaterne skal indføre, bør Kommissionen først vurdere muligheden for at fastsætte mål for affaldsforebyggelse, indsamling, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse og dernæst, om nationale ordninger for udvidet producentansvar for tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter finansieres effektivt, herunder om kommercielle genbrugsoperatører kan bidrage finansielt til finansieringen af ordninger for udvidet producentansvar. Desuden bør Kommissionen også vurdere medlemsstaternes mulighed for at indføre forudgående sortering af blandet kommunalt affald for at forhindre, at affald, der kan nyttiggøres med henblik på forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse, sendes til affaldsforbrænding eller bortskaffes på deponeringsanlæg.

(60)

Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre den miljømæssige bæredygtighed af håndteringen af madaffald og brugte tekstiler og affaldstekstiler og sikre fri bevægelighed for brugte tekstiler og affaldstekstiler på det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

1)

Artikel 2, stk. 1, litra a), affattes således:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/31/oj).« "

2)

I artikel 3 indsættes følgende numre:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/83/oj)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1020/oj)."

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (EUT L, 2024/1781, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1781/oj).« "

3)

Artikel 9, stk. 1, litra g) og h), og stk. 5, 6 og 8, udgår.

4)

Følgende artikel indsættes:

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj)."

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/40 af 19. december 2024 om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (EUT L, 2025/40, 22.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/40/oj)."

(*8)  Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/1597 af 3. maj 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF for så vidt angår en fælles metode og kvalitetsmæssige minimumskrav for at muliggøre en ensartet måling af omfanget af madaffald (EUT L 248 af 27.9.2019, s. 77, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_del/2019/1597/oj).« "

5)

I artikel 11, stk. 1, indsættes følgende afsnit efter tredje afsnit:

»For at opfylde målene i denne artikel sikrer medlemsstaterne, at den nødvendige infrastruktur er på plads til særskilt indsamling af affald, herunder et tilstrækkeligt materialemæssigt og geografisk dækningsområde med særskilte indsamlingssteder i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, litra cb).«

6)

Artikel 11b, stk. 1, affattes således:

7)

Følgende artikler indsættes:

(*9)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1987/2658/oj)."

(*10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1982 af 10. september 2025 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (EFT L, 2025/1982, 26.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/1892/oj)."

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1150/oj)."

(*12)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1004 af 7. juni 2019 om fastsættelse af regler for beregningen, verifikationen og rapportering af data om affald i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2012) 2384 (EUT L 163 af 20.6.2019, s. 66, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/1004/oj)."

(*13)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/19 af 18. december 2020 om fastlæggelse af en fælles metode og formatet for rapportering om genbrug i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (EUT L 10 af 12.1.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/19/oj).« "

8)

Artikel 29, stk. 2a, affattes således:

9)

Følgende artikel indsættes:

10)

I artikel 37 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 38a foretages følgende ændringer:

12)

I artikel 41 tilføjes følgende stykke:

»Fra den 17. april 2029 finder artikel 22a, 22b, 22c og 22d anvendelse på virksomheder, som beskæftiger under ti personer, og hvis årlige omsætning og årlige balance ikke overstiger 2 mio. EUR.«

13)

Følgende artikel indsættes:

14)

Teksten i bilaget til dette direktiv indsættes som bilag IVc.