1.   Med henblik på artikel 3c, stk. 6, sjette afsnit, i direktiv 2003/87/EF etablerer, dokumenterer, gennemfører og vedligeholder den kommercielle luftfartøjsoperatør en skriftlig procedure med henblik på at overvåge alle anvendte støtteberettigede mængder flybrændstof, der anvendes til subsoniske flyvninger, og indberetter de mængder af støtteberettiget flybrændstof, der er ansøgt om, som en særskilt memorandumpost i sin årlige emissionsrapport.

2.   Med henblik på denne artikels stk. 1 sikrer luftfartøjsoperatøren, at enhver mængde støtteberettiget flybrændstof, der ansøges om, er certificeret i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001. Luftfartøjsoperatøren kan benytte de data, der er registreret i EU-databasen, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001.

3.   For blandede flybrændstoffer kan luftfartøjsoperatøren enten antage, at de ikke indeholder biobrændstoffer og anvende en standard fossilfraktion på 100 % eller bestemme en biomassefraktion i overensstemmelse med stk. 4 eller 5. Luftfartøjsoperatøren kan også indberette rent støtteberettiget flybrændstof med 100 % støtteberettiget fraktion.

4.   Hvis støtteberettigede flybrændstoffer blandes fysisk med fossile brændstoffer og leveres til luftfartøjet i fysisk identificerbare batcher, kan luftfartøjsoperatøren basere skønnet over det støtteberettigede indhold på en massebalance for indkøbte fossile brændstoffer og støtteberettigede flybrændstoffer.

»Luftfartøjsoperatøren skal desuden over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis fremlægge dokumentation for, at det støtteberettigede flybrændstof henføres til flyvningen umiddelbart efter påfyldningen til den pågældende flyvning.

Hvis der udføres flere efterfølgende flyvninger uden brændstofpåfyldning mellem disse flyvninger, skal luftfartøjsoperatøren opdele mængden af støtteberettiget flybrændstof og tildele den til disse flyvninger proportionalt med emissionerne fra disse flyvninger, der beregnes ved brug af den foreløbige emissionsfaktor.

5.   Hvis det støtteberettigede flybrændstof ikke fysisk kan henføres til en bestemt flyvning på en flyveplads, tildeler luftfartøjsoperatøren de støtteberettigede flybrændstoffer til sine flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, i forhold til emissionerne fra de flyvninger, der afgår fra den pågældende flyveplads, beregnet ved brug af den foreløbige emissionsfaktor.

Luftfartøjsoperatøren kan bestemme den berettigede fraktion ved hjælp af fortegnelser over køb af det støtteberettigede flybrændstof med tilsvarende energiindhold, forudsat at luftfartøjsoperatøren over for den kompetente myndighed fremlægger dokumentation for, at det støtteberettigede flybrændstof blev leveret til afgangsflyvepladsens brændstofsystem i rapporteringsperioden eller tre måneder før starten eller tre måneder efter rapporteringsperiodens afslutning.

6.   Med henblik på denne artikels stk. 4 og 5 skal luftfartøjsoperatøren over for den kompetente myndighed fremlægge dokumentation for, at:

a)

den samlede mængde støtteberettiget flybrændstof, der er ansøgt om, ikke overstiger den pågældende luftfartøjsoperatørs samlede brændstofforbrug til flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, som kommer fra den flyveplads, hvor det berettigede flybrændstof leveres

b)

mængden af støtteberettiget flybrændstof til flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, ikke overstiger den samlede mængde støtteberettiget flybrændstof, der er indkøbt, hvorfra den samlede mængde støtteberettiget flybrændstof, der er solgt til tredjemand, fratrækkes

c)

den andel af det støtteberettigede flybrændstof, der kan henføres til flyvninger aggregeret pr. flyvepladspar, overstiger ikke den maksimale blandingsgrænse for det pågældende støtteberettigede flybrændstof som certificeret i henhold til en anerkendt international standard, hvis en sådan begrænsning finder anvendelse

d)	der er ingen dobbelttælling af den samme støtteberettigede mængde flybrændstof, navnlig at det indkøbte støtteberettigede flybrændstof ikke hævdes at være anvendt i en tidligere rapport eller af andre eller i et andet system.

Med henblik på første afsnit, litra a)-c), antages ethvert resterende brændstof i tanke efter en flyvning og før en påfyldning at være 100 % fossilt brændstof.

Med henblik på at påvise overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra d), og hvor det er relevant, kan luftfartøjsoperatøren anvende de data, der er registreret i den EU-database, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001.

7.   Hvis emissionsfaktoren for hvert støtteberettiget flybrændstof er nul, beregnes og indberettes emissionsfaktoren for hver brændselsblanding som den foreløbige emissionsfaktor ganget med brændslets eller materialets fossilfraktion.«

1.   Artikel 11, artikel 12, stk. 2, artikel 13 og 14, artikel 15, stk. 1 og 2, og artikel 16 finder anvendelse. I den forbindelse:

a)	forstås enhver henvisning til driftsleder eller luftfartsoperatør som en henvisning til den regulerede enhed

b)	forstås enhver henvisning til luftfartsaktivitet, som om der var tale om en henvisning til den regulerede enheds aktivitet.

2.   Senest fire måneder før en reguleret enhed påbegynder en aktivitet, der er omfattet af bilag III til direktiv 2003/87/EF, forelægger enheden den kompetente myndighed en overvågningsplan til godkendelse, medmindre den kompetente myndighed har fastsat en alternativ frist for denne forelæggelse.

Overvågningsplanen består af en detaljeret, fuldstændig og gennemskuelig dokumentation af et bestemt anlægs eller en bestemt reguleret enheds overvågningsmetode og skal som minimum indeholde de elementer, som er fastlagt i bilag I.

Den regulerede enhed forelægger sammen med overvågningsplanen resultaterne af en risikovurdering, der godtgør, at de foreslåede kontrolaktiviteter og procedurer til kontrolaktiviteter står i rimeligt forhold til de påviste iboende risici og kontrolrisici.

3.   I henhold til artikel 15 omfatter væsentlige ændringer af en reguleret enheds overvågningsplan:

a)	ændringer af den regulerede enheds kategori, hvis sådanne ændringer kræver en ændring af overvågningsmetoden eller fører til en ændring af den gældende væsentlighedsgrad i henhold til artikel 23 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067

b)	uanset artikel 75n ændringer, som har indflydelse på, om den regulerede enhed skal anses for en reguleret enhed med små emissionsmængder«

c)	en ændring i det anvendte metodetrin

d)	indførelsen af nye brændselsstrømme

e)	en ændring i kategoriseringen af brændselsstrømme — mellem større eller ubetydelige brændselsstrømme, hvis en sådan ændring kræver en ændring i overvågningsmetoden

f)	en ændring i standardværdien for en beregningsfaktor, hvor værdien skal fastlægges i overvågningsplanen

g)	en ændring i standardværdien for anvendelsesfaktoren

h)	indførelsen af nye metoder eller ændringer af eksisterende metoder i forbindelse med prøvetagning, analyse eller kalibrering, hvor dette har en direkte indvirkning på emissionsdataenes nøjagtighed.

1.   Såfremt en reguleret enhed eller luftfartøjsoperatør hævder, at anvendelsen af en specifik overvågningsmetode vil medføre urimelige omkostninger, vurderer den kompetente myndighed under hensyntagen til den regulerede enheds begrundelse, hvorvidt omkostningerne er urimelige.

Den kompetente myndighed anser omkostninger for urimelige, hvis de skønnede omkostninger overstiger fordelene. Til dette formål beregnes fordelen ved at gange en forbedringsfaktor med en referencepris på 60 EUR pr. kvote. Omkostningerne skal omfatte en passende afskrivningsperiode, der baseres på udstyrets økonomiske levetid.

2.   Uanset stk. 1 skal den regulerede enhed tage hensyn til de omkostninger, der er forbundet med at anvende en specifik overvågningsmetode, som afholdes af forbrugerne af de frigivne brændselsstrømme, herunder de endelige forbrugere. Med henblik på dette afsnit kan den regulerede enhed anvende konservative skøn over omkostningerne.

Med henblik på overvågningen og rapporteringen af historiske emissioner for 2024 i henhold til artikel 30f, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF kan medlemsstaterne undtage regulerede enheder fra at begrunde, at en specifik overvågningsmetode vil medføre urimelige omkostninger.

3.   Når det vurderes, om omkostninger i forbindelse med valget af metodetrin for den regulerede enheds frigivne brændselsmængder er urimelige, anvender den kompetente myndighed som forbedringsfaktor, jf. stk. 1, differencen mellem den aktuelt opnåede usikkerhed og usikkerhedsgrænsen for metodetrinet, der ville være opnået med forbedring, ganget med de gennemsnitlige årlige emissioner forårsaget af den pågældende brændselsstrøm over de seneste tre år som forbedringsfaktor.

I mangel af sådanne data vedrørende den gennemsnitlige årlige emissionsmængde forårsaget af denne brændselsstrøm over de tre seneste år forelægger den regulerede enhed et konservativt overslag over de årlige gennemsnitlige emissioner med undtagelse af CO2, der stammer fra biomasse. For måleinstrumenter under national, lovbestemt metrologisk kontrol kan den aktuelt opnåede usikkerhed erstattes af tilladt tolerance i drift som foreskrevet i den relevante nationale lovgivning.

Artikel 38, stk. 5, anvendes i forbindelse med nærværende stykke, forudsat at den regulerede enhed har de relevante oplysninger om bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændsler, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes til forbrænding.

4.   Når det vurderes, om omkostninger i forbindelse med valget af metodetrin til bestemmelse af den regulerede enheds anvendelsesfaktor og i forbindelse med foranstaltninger, der øger kvaliteten af de rapporterede data om emissioner, men som er uden direkte indvirkning på nøjagtigheden af data om frigivne brændselsmængder, er urimelige, anvender den kompetente myndighed en forbedringsfaktor på 1 % af de gennemsnitlige årlige emissioner for de respektive brændselsstrømme for de tre seneste rapporteringsperioder. De foranstaltninger, der øger kvaliteten af de rapporterede emissioner, men som er uden direkte indvirkning på nøjagtigheden af data om frigivne brændselsmængder, kan omfatte:

a)	et skift fra standardværdier til analyser med henblik på at bestemme beregningsfaktorer

b)	en stigning i antallet af analyser pr. brændselsstrøm

c)

hvis specifikke måleopgaver ikke hører ind under national, lovbestemt metrologisk kontrol, udskiftes måleinstrumenter med instrumenter, der overholder relevante krav til lovbestemt metrologisk kontrol af medlemsstaterne ved lignende anvendelser eller til måleinstrumenter, der overholder gældende nationale bestemmelser vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU (*4) eller direktiv 2014/32/EU

d)	en afkortning af kalibrerings- og vedligeholdelsesintervaller for måleinstrumenter

e)	forbedringer af datastrøms- og kontrolaktiviteter, der mindsker den iboende kontrolrisiko betydeligt

f)	regulerede enheder, der skifter til en mere nøjagtig identifikation af anvendelsesfaktoren.

5.   Foranstaltninger i forbindelse med forbedringen af en reguleret enheds overvågningsmetode anses ikke for at medføre urimelige omkostninger op til et samlet beløb på 4 000 EUR pr. rapporteringsperiode. For regulerede enheder med små emissionsmængder er denne grænse 1 000 EUR pr. rapporteringsperiode.

1.   Med henblik på overvågning af emissioner og fastlæggelse af minimumskravene til metodetrin for de tilhørende beregningsfaktorer fastlægger hver reguleret enhed sin kategori i henhold til stk. 2 og, hvor det er relevant, for hver brændselsstrøm i henhold til stk. 3.

2.   Den regulerede enhed indplacerer sig i en af følgende kategorier:

a)	en kategori A-enhed, hvis de gennemsnitlige, verificerede, årlige emissionsmængder i perioden 2027-2030 i de to år, der går forud for rapporteringsperioden, med undtagelse af CO2, der stammer fra biomasse, er 50 000 ton eller derunder af CO2e

b)	en kategori B-enhed, hvis de gennemsnitlige, verificerede, årlige emissionsmængder i perioden 2027-2030 i de to år, der går forud for rapporteringsperioden, med undtagelse af CO2, der stammer fra biomasse, overstiger 50 000 ton CO2e.

Fra 2031 og fremefter bestemmes de kategori A- og B-enheder, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b), på grundlag af de gennemsnitlige, verificerede årlige emissionsmængder i den handelsperiode, der går umiddelbart forud for den indeværende handelsperiode.

Uanset artikel 14, stk. 2, kan den kompetente myndighed tillade, at den regulerede enhed ikke ændrer overvågningsplanen, hvis det på grundlag af verificerede emissioner fremgår, at grænsen for klassificeringen af den regulerede enhed, der er omhandlet i første afsnit, overskrides, men den regulerede enhed dokumenterer til den kompetente myndigheds tilfredshed, at denne grænse ikke allerede er overskredet inden for de foregående fem rapporteringsperioder og ikke vil blive overskredet igen i efterfølgende rapporteringsperioder.

3.   Den regulerede enhed klassificerer hver brændselsstrøm i en af følgende kategorier:

a)	ubetydelige brændselsstrømme, hvor de brændselsstrømme, som den regulerede enhed har valgt, tilsammen udgør mindre end 1 000 ton fossilt CO2 pr. år

b)	større brændelsstrømme, hvor brændselsstrømmene ikke tilhører den i litra a) nævnte kategori.

Uanset artikel 14, stk. 2, kan den kompetente myndighed tillade, at den regulerede enhed ikke ændrer overvågningsplanen, hvis det på grundlag af verificerede emissionsmængder fremgår, at grænsen for klassificeringen af en brændselsstrøm som en mindre emissionskilde, der er omhandlet i første afsnit, overskrides, men den regulerede enhed dokumenterer til den kompetente myndigheds tilfredshed, at denne grænse ikke allerede er overskredet inden for de seneste fem rapporteringsperioder og ikke vil blive overskredet igen i efterfølgende rapporteringsperioder.

4.   Hvis den gennemsnitlige, verificerede, årlige emissionsmængde, der anvendes til at bestemme den regulerede enheds kategori, jf. stk. 2, ikke er tilgængelig eller ikke længere er repræsentativ med henblik på stk. 2, anvender den regulerede enhed et konservativt skøn over den gennemsnitlige årlige emissionsmængde, med undtagelse af CO2, der stammer fra biomasse, til at bestemme den regulerede enheds kategori.

5.   Artikel 38, stk. 5, anvendes i forbindelse med nærværende artikel.

1.   Såfremt det af tekniske årsager midlertidigt er umuligt at anvende den overvågningsplan, som den regulerede enhed har godkendt, anvender den pågældende driftsleder det højest gennemførlige metodetrin, bortset fra anvendelsesfaktoren, eller en konservativ ikke-metodetrindelt tilgang, hvis anvendelsen af metodetrin ikke kan gennemføres, indtil forudsætningerne for at anvende det godkendte metodetrin i overvågningsplanen er genetableret.

Den regulerede enhed træffer alle nødvendige foranstaltninger til hurtigt igen at anvende det metodetrin i overvågningsplanen, som den kompetente myndighed har godkendt.

2.   Den pågældende regulerede enhed underretter den kompetente myndighed uden unødig forsinkelse om den midlertidige ændring i overvågningsmetoden, jf. stk. 1, med angivelse af:

a)	begrundelsen for at afvige fra den overvågningsplan, som den kompetente myndighed har godkendt

b)	nærmere oplysninger om den midlertidige overvågningsmetode, som den regulerede enhed anvender til at bestemme emissionerne, indtil forudsætningerne for at anvende overvågningsplanen, som den kompetente myndighed har godkendt, er genetableret

c)	de foranstaltninger, som den regulerede enhed træffer for at genetablere forudsætningerne for at anvende overvågningsplanen, som den kompetente myndighed har godkendt

d)	det forventede tidspunkt, hvor overvågningsplanen, som den kompetente myndighed har godkendt, igen vil blive anvendt.

1.   Til bestemmelse af frigivne brændselsmængder og de enkelte beregningsfaktorer anvender den enkelte regulerede enhed ved definitionen af de relevante metodetrin for større brændselsstrømme:

a)	som minimum de metodetrin, der er anført i bilag V, for så vidt angår kategori A-enheder, eller hvis der kræves en beregningsfaktor for en brændselsstrøm, som er et standardhandelsbrændsel

b)	i andre tilfælde end anført under litra a), det højeste metodetrin, der er omhandlet i bilag IIa.

Den regulerede enhed må imidlertid for frigivne brændselsmængder og beregningsfaktorer for større brændselsstrømme anvende et metodetrin, der er op til to trin lavere end påkrævet i henhold til første afsnit, dog mindst metodetrin 1, hvis det kan dokumenteres til den kompetente myndigheds tilfredshed, at det i første afsnit krævede metodetrin eller, hvis det er relevant, det næste højere metodetrin ikke er teknisk muligt eller medfører urimelige omkostninger.

2.   For ubetydelige brændselsstrømme kan den regulerede enhed bestemme frigivne brændselsmængder og de enkelte beregningsfaktorer ved hjælp af konservative skøn i stedet for at benytte metodetrin, medmindre et fastsat metodetrin kan opnås uden yderligere tiltag.

For de i første afsnit omhandlede brændselsstrømme kan den regulerede enhed bestemme frigivne brændselsmængder på grundlag af fakturaer eller fortegnelser over køb, medmindre et fastsat metodetrin kan opnås uden yderligere tiltag.

3.   Såfremt den kompetente myndighed har tilladt brug af emissionsfaktorer for brændsler udtrykt som t CO2/t eller t CO2/Nm3, kan omregningsfaktoren overvåges ved hjælp af konservative skøn i stedet for at benytte metodetrin, medmindre et fastsat metodetrin kan opnås uden yderligere tiltag.

1.   Til bestemmelse af anvendelsesfaktoren anvender den enkelte regulerede enhed ved definitionen af de relevante metodetrin for brændselsstrømme det højeste metodetrin, der er omhandlet i bilag IIa.

Den regulerede enhed må imidlertid anvende et metodetrin, der er et metodetrin lavere end påkrævet i henhold til første afsnit, hvis det kan dokumenteres til den kompetente myndigheds tilfredshed, at det i første afsnit krævede metodetrin ikke er teknisk muligt eller medfører urimelige omkostninger, eller at de metoder, der er anført i artikel 75l, stk. 2, litra a)-d), ikke er tilgængelige.

Hvis andet afsnit ikke finder anvendelse, kan den regulerede enhed anvende et metodetrin, der er to trin lavere end påkrævet i henhold til første afsnit, dog mindst metodetrin 1, hvis det kan dokumenteres til den kompetente myndigheds tilfredshed, at det i første afsnit krævede metodetrin ikke er teknisk muligt eller medfører urimelige omkostninger, eller at metoderne i lavere metodetrin på grundlag af en forenklet usikkerhedsvurdering fører til en mere nøjagtig bestemmelse af, om brændslet anvendes til forbrænding i de sektorer, der er omfattet af bilag III til direktiv 2003/87/EF.

Hvis den regulerede enhed for en brændselsstrøm anvender mere end én af de metoder, der er anført i artikel 75l, stk. 2, 3 og 4, skal den påvise, at betingelserne i nærværende stykke kun er opfyldt med hensyn til den andel af den frigivne brændselsmængde, som der anmodes om et lavere metodetrin for.

2.   For ubetydelige brændselsstrømme kræves det ikke, at den regulerede enhed påviser at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, medmindre et fastsat metodetrin kan opnås uden yderligere tiltag.

1.   Den regulerede enhed bestemmer de frigivne brændselsmængder for en brændselsstrøm på én af følgende måder:

a)

hvis de regulerede enheder og de omfattede brændselsstrømme svarer til enheder med rapporteringsforpligtelser i henhold til og energiprodukter, der er omfattet af national lovgivning til gennemførelse af direktiv 2003/96/EF og (EU) 2020/262, på grundlag af de målemetoder, der anvendes med henblik på disse retsakter, når disse metoder er baseret på national måleteknisk kontrol

b)	på grundlag af aggregering af mængder, hvor brændselsstrømmene overgår til forbrug

c)	på grundlag af kontinuerlig måling, hvor brændselsstrømmene overgår til forbrug.

De kompetente myndigheder kan dog kræve, at de regulerede enheder, hvor det er relevant, kun anvender den metode, der er omhandlet i første afsnit, litra a).

2.   Hvis det ikke er teknisk muligt eller ville medføre urimelige omkostninger at bestemme frigivne brændselsmængder for hele kalenderåret, kan den regulerede enhed med de kompetente myndigheders godkendelse vælge den næstmest passende dag til at adskille ét overvågningsår fra det efterfølgende år og dermed forene det med det påkrævede kalenderår. De afvigelser, der dermed kan forekomme i forhold til én eller flere brændselsstrømme, skal dokumenteres i overvågningsplanen, registreres tydeligt, danne grundlag for en værdi, der er repræsentativ for kalenderåret, og opgøres konsekvent i forhold til det følgende år. Kommissionen kan fastsætte de relevante retningslinjer.

Ved bestemmelse af de frigivne brændselsmængder i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra b) og c), finder artikel 28 og 29 anvendelse med undtagelse af artikel 28, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og tredje afsnit. Med henblik herpå skal enhver henvisning til driftsleder eller anlæg forstås, som om der var tale om en henvisning til den regulerede enhed.

Den regulerede enhed kan forenkle usikkerhedsvurderingen ved at antage, at den tilladte tolerance, der er angivet for det benyttede måleinstrument, skal betragtes som usikkerheden over hele rapporteringsperioden som påkrævet i henhold til definitionerne af metodetrin i bilag IIa.

3.   Uanset artikel 75h kan den regulerede enhed, hvis den metode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), anvendes, bestemme de frigivne brændselsmængder uden anvendelse af metodetrin. De kompetente myndigheder aflægger senest den 30. juni 2026 rapport til Kommissionen om den praktiske anvendelse af og niveauet af usikkerhed for den metode, der er omhandlet i nævnte litra.

1.   Artikel 30, artikel 31, stk. 1, 2 og 3 og artikel 32, 33, 34 og 35 finder anvendelse. Med henblik herpå:

a)	forstås enhver henvisning til driftsleder, som om der var tale om en henvisning til den regulerede enhed

b)	forstås enhver henvisning til aktivitetsdata, som om der var tale om en henvisning til de frigivne brændselsmængder

c)	forstås enhver henvisning til brændsler eller materialer, som om der var tale om en henvisning til brændsler som defineret i artikel 3, litra af), i direktiv 2003/87/EF

d)	forstås enhver henvisning til bilag II, som om der var tale om en henvisning til bilag IIa.

2.   Den kompetente myndighed kan kræve, at den regulerede enhed bestemmer omregningsfaktoren og emissionsfaktoren for de i artikel 3, litra af), i direktiv 2003/87/EF definerede brændsler ved hjælp af de samme metodetrin som dem, der kræves for standardhandelsbrændsel, forudsat at et af følgende parametre på nationalt eller regionalt plan udviser 95 % konfidens

a)	under 2 % for den nedre brændværdi

b)	under 2 % for emissionsfaktor, hvor de frigivne brændselsmængder udtrykkes som energiindhold.

Inden denne undtagelse anvendes forelægger den kompetente myndighed med henblik på Kommissionens godkendelse et resumé af den metode og de datakilder, der er anvendt til at bestemme, om en af disse betingelser er opfyldt i de sidste 3 år, og for at sikre, at de anvendte værdier er i overensstemmelse med de gennemsnitsværdier, som driftslederne har anvendt på det tilsvarende nationale eller regionale plan. Den kompetente myndighed kan indhente eller anmode om sådan dokumentation. Mindst hvert 3. år reviderer den de anvendte værdier og underretter Kommissionen, hvis der sker væsentlige ændringer, under hensyntagen til gennemsnittet af de værdier, som driftslederne anvender på det tilsvarende nationale eller regionale plan.

Kommissionen kan, set i lyset af udviklingen på markedet for brændsel og de europæiske standardiseringsprocessers udvikling, regelmæssigt revidere relevansen af denne bestemmelse og de betingelser, der er fastsat i dette stykke.

1.   Hvis de frigivne brændselsmængder i en brændselsstrøm kun anvendes til forbrænding i de sektorer, der er omhandlet i bilag III til direktiv 2003/87/EF, sættes anvendelsesfaktoren til 1.

Hvis de frigivne brændselsmængder i en brændselsstrøm kun anvendes til forbrænding i de sektorer, der er omhandlet i kapitel II og III i direktiv 2003/87/EF, med undtagelse af anlæg, der er udelukket i henhold til artikel 27a i nævnte direktiv, sættes anvendelsesfaktoren til nul, forudsat at den regulerede enhed påviser, at dobbelttælling som omhandlet i artikel 30f, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF er undgået.

Den regulerede enhed bestemmer en anvendelsesfaktor for hver brændselsstrøm enten ved at anvende de metoder, der er omhandlet i stk. 2, eller en standardværdi i overensstemmelse med stk. 3, afhængigt af det anvendte metodetrin.

2.   Den regulerede enhed bestemmer anvendelsesfaktoren på grundlag af en eller flere af følgende metoder i overensstemmelse med kravene for det anvendte metodetrin som fastsat i bilag IIa til denne forordning:

a)	metoder, der er baseret på den fysiske sondring mellem brændselsstrømme, herunder metoder, der er baseret på en sondring mellem geografiske områder eller på anvendelse af separate måleinstrumenter

b)	metoder baseret på brændslets kemiske egenskaber, som gør det muligt for regulerede enheder at påvise, at det pågældende brændsel udelukkende kan anvendes til forbrænding i specifikke sektorer af juridiske, tekniske eller økonomiske grunde

c)	anvendelse af en afgiftsmarkør i overensstemmelse med Rådets direktiv 95/60/EF (*5)

d)	anvendelse af den verificerede årlige emissionsrapport, jf. artikel 68, stk. 1

e)	en kæde af sporbare kontraktmæssige aftaler og fakturaer (»sporbarhedskæde«), der repræsenterer hele forsyningskæden fra den regulerede enhed til forbrugerne, herunder de endelige forbrugere

f)	anvendelse af nationale markører eller farver (farvestoffer) til brændsler på grundlag af national lovgivning

g)

indirekte metoder, der muliggør en nøjagtig differentiering af brændslernes endelige anvendelse på det tidspunkt, hvor de overgår til forbrug, såsom sektorspecifikke forbrugsprofiler, typiske kapacitetsintervaller for forbrugernes brændselsforbrug samt trykniveauer som det bruges ved gasformige brændsler, forudsat, at den kompetente myndighed har godkendt en sådan anvendelse. Kommissionen kan fastsætte retningslinjer for anvendte indirekte metoder.

3.   Hvis det på de krævede metodetrin ikke er teknisk muligt at anvende de i stk. 2 omhandlede metoder eller anvendelsen ville medføre urimelige omkostninger, kan den regulerede enhed anvende en standardværdi på 1.

4.   Uanset stk. 3 kan den regulerede enhed anvende en standardværdi, der er lavere end 1, forudsat at:

a)	den regulerede enhed dokumenterer til den kompetente myndigheds tilfredshed, med henblik på rapportering af emissioner i rapporteringsårene 2024-2026, at anvendelsen af standardværdier lavere end 1 fører til en mere nøjagtig bestemmelse af emissionerne, eller

b)

den regulerede enhed dokumenterer til den kompetente myndigheds tilfredshed, med henblik på rapportering af emissioner i rapporteringsårene fra den 1. januar 2027, at anvendelsen af standardværdier lavere end 1 fører til en mere nøjagtig bestemmelse af emissionerne, og at mindst en af følgende betingelser er opfyldt: i) brændselsstrømmen er en ubetydelig brændselsstrøm ii) standardværdien for brændselsstrømmen er ikke lavere end 0,95 for brændselsanvendelser i de sektorer, der er omhandlet i bilag III til direktiv 2003/87/EF, eller højst 0,05 for brændselsanvendelser i de sektorer, der ikke er omhandlet i nævnte bilag.

5.   Hvis den regulerede enhed anvender mere end én af de metoder, der er anført i stk. 2, 3 og 4 for en brændselsstrøm, skal den bestemme anvendelsesfaktoren som det vægtede gennemsnit af anvendelsesfaktorerne for hver anvendt metode. For hver metode, der anvendes, forelægger den regulerede enhed oplysninger om metodetypen, den tilhørende anvendelsesfaktor, den frigivne brændselsmængde og koden fra det fælles rapporteringsformat for nationale drivhusgasopgørelser, som er vedtaget af de kompetente organer under FN's rammekonvention om klimaændringer (CRF-koden), i den tilgængelige detaljeringsgrad.

6.   Uanset denne artikels stk. 1 og artikel 75i kan en medlemsstat kræve, at regulerede enheder anvender en bestemt metode, som er omfattet af nærværende artikels stk. 2, eller en standardværdi for en bestemt brændselstype eller i en bestemt region på deres område. Anvendelsen af standardværdier på nationalt plan skal godkendes af Kommissionen.

Når Kommissionen godkender en standardværdi i overensstemmelse med første afsnit, tager den højde for en passende grad af harmonisering af metoderne mellem medlemsstaterne, en balancering af nøjagtighed, administrativ effektivitet og omkostningskonsekvenser for forbrugerne samt den mulige risiko for undvigelse af de forpligtelser, der er omhandlet i kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF.

Enhver bestemmelse af en standardværdi for nationale brændselsstrømme i henhold til dette stykke skal være mindst 0,95 for brændselsanvendelser i de sektorer, der er omhandlet i bilag III til direktiv 2003/87/EF, eller højst 0,05 for brændselsanvendelser i de sektorer, der ikke er omhandlet i nævnte bilag.

7.   Den regulerede enhed angiver de anvendte metoder eller standardværdier i overvågningsplanen.

1.   Artikel 38 og artikel 39, med undtagelse af stk. 2 og 2a, finder anvendelse. Med henblik herpå:

a)	forstås enhver henvisning til driftsleder, som om der var tale om en henvisning til den regulerede enhed

b)	forstås enhver henvisning til aktivitetsdata, som om der var tale om en henvisning til de frigivne brændselsmængder

c)	forstås enhver henvisning til kildestrømme, som om der var tale om en henvisning til brændselsstrømme

d)	forstås enhver henvisning til bilag II, som om der var tale om en henvisning til bilag IIa

e)	forstås enhver henvisning til artikel 39, stk. 2, som om der var tale om en henvisning til denne artikels stk. 3.

2.   Hvis artikel 38, stk. 5, finder anvendelse, tages der hensyn til de tærskler, der er fastsat i artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001, forudsat at den regulerede enhed kan fremlægge den relevante dokumentation til den kompetente myndigheds tilfredshed. Kommissionen kan fastsætte retningslinjer for den nærmere anvendelse af disse tærskler.

3.   Hvis den regulerede enhed i henhold til det påkrævede metodetrin skal udføre analyser med henblik på at bestemme biomassefraktionen, skal vedkommende gøre dette på grundlag af en relevant standard og de dertil hørende analysemetoder, forudsat at den kompetente myndighed har godkendt brugen af denne standard og analysemetode.

Hvis den regulerede enhed i henhold til det påkrævede metodetrin skal udføre analyser med henblik på at bestemme biomassefraktionen, men anvendelsen af første afsnit ikke er teknisk mulig eller ville medføre urimelige omkostninger, skal den regulerede enhed forelægge en alternativ skønsmetode til bestemmelse af biomassefraktionen til den kompetente myndigheds godkendelse.

1.   Den kompetente myndighed kan anse en reguleret enhed for at være en reguleret enhed med små emissionsmængder, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	fra 2027 til 2030 var de gennemsnitlige, verificerede, årlige emissioner i de to år, der går forud for rapporteringsperioden med undtagelse af CO2, der stammer fra biomasse, mindre end 1 000 ton CO2 pr. år

b)	fra 2031 var den regulerede enheds gennemsnitlige årlige emissioner, der er rapporteret i de verificerede emissionsrapporter for den handelsperiode, der går umiddelbart forud for den indeværende handelsperiode, med undtagelse af CO2, der stammer fra biomasse, mindre end 1 000 ton CO2 pr. år

c)

hvis de gennemsnitlige årlige emissioner i litra a) ikke er tilgængelige eller ikke længere er repræsentative med henblik på litra a), men de årlige emissioner for den regulerede enhed i de næste fem år, med undtagelse af CO2, der stammer fra biomasse, på baggrund af et konservativt skøn vil være mindre end 1 000 ton CO2e pr. år.

Artikel 38, stk. 5, anvendes i forbindelse med nærværende stykke.

2.   En reguleret enhed med små emissionsmængder er undtaget fra kravet om at skulle forelægge de supplerende dokumenter, som er omhandlet i artikel 12, stk. 1, tredje afsnit.

3.   Uanset artikel 75j kan den regulerede enhed med små emissionsmængder bestemme mængden af frigivet brændsel ved hjælp af tilgængelige og dokumenterede fortegnelser over køb og anslåede lagerændringer.

4.   Uanset artikel 75h kan den regulerede enhed med små emissionsmængder som minimum anvende metodetrin 1 med henblik på at bestemme frigivne brændselsmængder og beregningsfaktorer for alle brændselsstrømme, medmindre større nøjagtighed kan opnås uden yderligere tiltag fra den regulerede enheds side.

5.   Med henblik på bestemmelse af beregningsfaktorer på basis af analyser, jf. artikel 32, må den regulerede enhed med små emissionsmængder benytte ethvert laboratorium, der er teknisk kompetent og i stand til at generere teknisk gyldige resultater på baggrund af relevante analyseprocedurer og fremlægge bevis på kvalitetssikringsforanstaltninger, jf. artikel 34, stk. 3.

6.   Hvis en reguleret enhed med små emissionsmængder, som er underlagt krav om forenklet overvågning, overskrider den i stk. 2 omtalte grænse i et givent kalenderår, underretter den regulerede enhed den kompetente myndighed om dette uden unødig forsinkelse.

Den regulerede enhed forelægger uden unødig forsinkelse betydelige ændringer af overvågningsplanen, jf. artikel 15, stk. 3, litra b), for den kompetente myndighed med henblik på godkendelse.

Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at den regulerede enhed fortsætter med den forenklede overvågning, forudsat at denne regulerede enhed dokumenterer til den kompetente myndigheds tilfredshed, at den i stk. 2 omtalte grænse ikke allerede er overskredet inden for de seneste fem rapporteringsperioder og ikke vil blive overskredet igen fra og med den efterfølgende rapporteringsperiode.

1.   Begyndende med 2026 forelægger den regulerede enhed senest den 30. april hvert år den kompetente myndighed en emissionsrapport, som omfatter de årlige emissionsmængder i rapporteringsperioden, og som er verificeret i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067.

I 2025 forelægger den regulerede enhed senest den 30. april den kompetente myndighed en emissionsrapport, som omfatter de årlige emissionsmængder i 2024. De kompetente myndigheder sikrer, at oplysningerne i rapporten er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

De kompetente myndigheder kan dog kræve, at regulerede enheder forelægger de årlige emissionsrapporter, der er omhandlet i dette stykke, tidligere end den 30. april, forudsat at rapporten forelægges tidligst én måned efter den frist, der er fastsat i artikel 68, stk. 1.

2.   De årlige emissionsrapporter, der er omhandlet i stk. 1, skal mindst indeholde de oplysninger, der er opregnet i bilag X.

1.   Hver reguleret enhed kontrollerer jævnligt, om den anvendte overvågningsmetode kan forbedres.

Den regulerede enhed forelægger en rapport med de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, hvis det er relevant, for den kompetente myndighed med henblik på godkendelse inden for følgende frister:

a)	for enheder i kategori A, senest den 31. juli hvert femte år

b)	for enheder i kategori B, senest den 31. juli hvert tredje år

c)	for enhver reguleret enhed, der anvender en standardværdi for anvendelsesfaktoren som omhandlet i artikel 75l, stk. 3 og 4, senest den 31. juli 2026.

Den kompetente myndighed kan imidlertid fastsætte en alternativ dato for indsendelse af rapporten, men senest den 30. september samme år, og kan sammen med overvågningsplanen eller rapporten om forbedringer godkende en forlængelse af fristen, jf. andet afsnit, hvis den regulerede enhed kan dokumentere til den kompetente myndigheds tilfredshed, efter at en overvågningsplan er forelagt i henhold til artikel 75b, efter underretning om ajourføringer i henhold til nævnte artikel eller efter forelæggelse af en rapport om forbedringer i henhold til nærværende artikel, at årsagerne til, at omkostningerne bliver urimelige, eller at det ikke er teknisk muligt at forbedre foranstaltninger, vil gøre sig gældende i en længere periode. Ved denne forlængelse tages der hensyn til antallet af år, for hvilke den regulerede enhed fremlægger beviser. Den samlede tidsperiode mellem rapporter om forbedringer må ikke overstige fire år for regulerede enheder i kategori B eller fem år for regulerede enheder i kategori A.

2.   Hvis den regulerede enhed ikke som minimum anvender de metodetrin, der kræves i henhold til artikel 75h, stk. 1, og artikel 75i, stk. 1, for større brændselsstrømme, skal den regulerede enhed begrunde, hvorfor det ikke er teknisk muligt eller ville medføre urimelige omkostninger at anvende de påkrævede metodetrin.

Men viser det sig, at de nødvendige tiltag for at nå disse metodetrin er blevet teknisk mulige og ikke længere medfører urimelige omkostninger, skal den regulerede enhed underrette den kompetente myndighed om, hvordan de relevante ændringer skal foretages i overvågningsplanen, i henhold til artikel 75b og forelægge forslag til gennemførelse af de pågældende foranstaltninger tillige med en tidsplan.

3.   Hvis en reguleret enhed anvender en standardværdi for anvendelsesfaktoren som omhandlet i artikel 75l, stk. 3 og 4, skal den regulerede enhed fremlægge en begrundelse for, hvorfor det ikke er teknisk muligt eller ville medføre urimelige omkostninger at anvende andre metoder som omhandlet i artikel 75l, stk. 2, for en eller flere større eller ubetydelige brændselsstrømme.

Men viser det sig, at anvendelsen af andre metoder som omhandlet i artikel 75l, stk. 2, for disse brændselsstrømme er blevet teknisk mulige og ikke længere medfører urimelige omkostninger, skal den regulerede enhed underrette den kompetente myndighed om, hvordan de relevante ændringer skal foretages i overvågningsplanen, i henhold til artikel 75b og forelægge forslag til gennemførelse af de pågældende foranstaltninger tillige med en tidsplan.

4.   Hvis den verifikationsrapport, der er udarbejdet i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067, nævner uløste tilfælde af manglende overensstemmelse eller anbefaler forbedringer, jf. artikel 27, 29 og 30 i denne gennemførelsesforordning, skal den regulerede enhed forelægge den kompetente myndighed en rapport til godkendelse senest den 31. juli i det år, hvori verifikatoren udsteder verifikationsrapporten. I rapporten skal det beskrives, hvordan og hvornår den regulerede enhed har udbedret eller har planer om at udbedre mangler, som verifikatoren har påpeget, og gennemføre anbefalede forbedringer.

Den kompetente myndighed kan fastsætte en alternativ frist for forelæggelse af den rapport, der nævnes i dette stykke, dog senest den 30. september samme år. Hvis det er relevant, kan denne rapport kombineres med den i stk. 1 omhandlede rapport.

Hvis anbefalede forbedringer ikke ville give en bedre overvågningsmetode, skal den regulerede enhed begrunde, hvorfor dette ikke er tilfældet. Såfremt anbefalede forbedringer vil medføre urimelige omkostninger, skal den regulerede enhed fremlægge belæg for, hvorfor disse omkostninger er urimelige.

5.   Denne artikels stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis den regulerede enhed allerede har afhjulpet alle uoverensstemmelser og fulgt anbefalinger til forbedringer og har forelagt tilknyttede ændringer af overvågningsplanen for den kompetente myndighed til godkendelse i henhold til denne forordnings artikel 75b inden den frist, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 4.

1.   Den kompetente myndighed skal under hensyntagen til omkostningskonsekvenserne for forbrugerne anlægge et konservativt skøn over emissionsmængden fra en reguleret enhed i følgende situationer:

a)	hvis den regulerede enhed ikke har forelagt en verificeret årlig emissionsrapport inden for den frist, der er fastsat i artikel 75p

b)	hvis den verificerede årlige emissionsrapport, jf. artikel 75p, ikke er i overensstemmelse med denne forordning

c)	hvis den regulerede enheds årlige emissionsrapport ikke er blevet verificeret i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067.

2.   Hvis verifikatoren i verifikationsrapporten i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 har anført, at der foreligger uvæsentlige ukorrekte angivelser, som den regulerede enhed ikke har rettet inden udstedelsen af verifikationsrapporten, skal den kompetente myndighed vurdere disse ukorrekte angivelser og efter omstændighederne og under hensyntagen til omkostningskonsekvenserne for forbrugerne anlægge et konservativt skøn over den regulerede enheds emissionsmængde. Den kompetente myndighed oplyser den regulerede enhed om, hvorvidt det er nødvendigt at rette den årlige emissionsrapport, og hvilke rettelser der i givet fald skal foretages. Den regulerede enhed stiller disse oplysninger til rådighed for verifikatoren.

3.   Medlemsstaterne skal etablere en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for godkendelse af overvågningsplaner og dem, der er ansvarlige for godkendelse af årlige emissionsrapporter.

1.   Medlemsstaterne fremmer en effektiv udveksling af oplysninger, der sætter de regulerede enheder i stand til at bestemme den endelige anvendelse af det brændsel, der overgår til forbrug.

2.   Hver driftsleder indsender sammen med sin verificerede emissionsrapport, jf. artikel 68, stk. 1, oplysninger i overensstemmelse med bilag Xa. Medlemsstaterne kan kræve, at driftsledere stiller de relevante oplysninger, der er anført i bilag Xa, til rådighed for den pågældende regulerede enhed tidligere end den 31. marts i rapporteringsåret.

3.   Hver reguleret enhed indsender sammen med sin verificerede emissionsrapport, jf. artikel 75p, stk. 1, oplysninger om forbrugerne af de brændsler, der er overgået til forbrug, jf. bilag Xb.

4.   Hver reguleret enhed, der frigiver brændsel til forbrænding i sektorer, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, bestemmer deres emissioner i den rapport, der er omhandlet i artikel 75p, stk. 1, i denne forordning, ved at anvende oplysningerne fra driftslederens rapporter indgivet i overensstemmelse med bilag Xa til denne forordning og ved at fratrække de relevante mængder brændsel, der er omhandlet i disse rapporter. De mængder brændsel, der er anskaffet, men ikke anvendt i samme år, kan kun fratrækkes, hvis driftslederens verificerede emissionsrapport for året efter rapporteringsåret bekræfter, at de er blevet anvendt til de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2003/87/EF. Ellers skal forskellen afspejles i den regulerede enheds verificerede emissionsrapporter for det pågældende år.

5.   Hvis de mængder brændsel, der er blevet anvendt, fratrækkes året efter rapporteringsåret, foretages fratrækningen i form af absolutte emissionsreduktioner, der beregnes ved at gange den mængde brændsel, som driftslederen har anvendt, med den tilsvarende emissionsfaktor fra den regulerede enheds overvågningsplan.

6.   Hvis den regulerede enhed ikke kan fastslå, at de brændsler, der overgår til forbrug, anvendes til forbrænding i de sektorer, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, finder stk. 4 og 5 ikke anvendelse.

7.   Medlemsstaterne kan kræve, at de bestemmelser i denne artikel, der vedrører driftsledere, også anvendes af luftfartsoperatører.

1.   For at sikre nøjagtig overvågning og rapportering af de emissioner, der er omfattet af kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, træffer medlemsstaterne foranstaltninger mod svig og fastsætter sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af svig, som står i et rimeligt forhold til deres formål, og som har en tilstrækkelig afskrækkende virkning.

2.   Ud over de forpligtelser, der er fastsat i henhold til artikel 10, samarbejder og udveksler de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18 i direktiv 2003/87/EF, oplysninger med de kompetente myndigheder, der har til opgave at føre tilsyn med gennemførelsen af direktiv 2003/96/EF og (EU) 2020/262 i national lovgivning, hvor det er relevant, med henblik på denne forordning, herunder for at opdage overtrædelser og pålægge sanktioner som omhandlet i stk. 1 eller andre korrigerende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2003/87/EF.

»BILAG IIa

Metodetrindefinitioner for beregningsbaserede metoder i forbindelse med regulerede enheder

1.   DEFINITION AF METODETRIN FOR FRIGIVNE BRÆNDSELSMÆNGDER

Usikkerhedsgrænserne i tabel 1 finder anvendelse på metodetrin, der er relevante for krav til frigivne brændselsmængder i henhold til artikel 28, stk. 1, litra a), samt i artikel 29, stk. 2, første punktum. Usikkerhedsgrænsen fortolkes som den største tilladte usikkerhed for bestemmelse af brændselsstrømme i løbet af en rapporteringsperiode.

Tabel 1

Metodetrin for frigivne brændselsmængder (tilladt tolerance for hvert metodetrin)

Brændselsstrømtype

Parameter som usikkerheden anvendes for

Metodetrin 1

Metodetrin 2

Metodetrin 3

Metodetrin 4

Forbrænding af brændsler

Standardhandelsbrændsel	Brændselsmængde [t] eller [Nm3] eller [TJ]	±7,5  %	±5  %	±2,5  %	±1,5  %
Andre brændsler i gasholdig form eller flydende form	Brændselsmængde [t] eller [Nm3] eller [TJ]	±7,5  %	±5  %	±2,5  %	±1,5  %
Fast brændsel	Brændselsmængde [t] eller [TJ]	±7,5  %	±5  %	±2,5  %	±1,5  %

2.   DEFINITION AF METODETRIN FOR BEREGNINGSFAKTORER OG ANVENDELSESFAKTOR

De regulerede enheder overvåger emissionen af CO2 fra alle typer brændsler, der overgår til forbrug i de sektorer, der er anført i bilag III til direktiv 2003/87/EF eller omfattet af EU-systemet i henhold til artikel 30j i nævnte direktiv ved brug af de i dette afsnit fastsatte definitioner af metodetrin.

2.1.   METODETRIN FOR EMISSIONSFAKTORER

Når en biomassefraktion bestemmes for et blandet brændsel, er de definerede metodetrin relateret til den foreløbige emissionsfaktor. For fossile brændsler er metodetrinene relateret til emissionsfaktoren.

Metodetrin 1: Den regulerede enhed anvender et af følgende:

a)	standardfaktorerne anført i bilag VI, afsnit 1

b)	andre konstante værdier i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra e), hvis ingen relevante værdier er indeholdt i bilag VI, afsnit 1.

Metodetrin 2a: Den regulerede enhed anvender landespecifikke emissionsfaktorer for det pågældende brændsel i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra b) og c).

Metodetrin 2b: Den regulerede enhed beregner emissionsfaktorer for brændsel baseret på den nedre brændværdi for bestemte kultyper sammenholdt med en empirisk korrelation, som bestemmes mindst en gang om året i henhold til artikel 32-35 og artikel 75m.

Den regulerede enhed skal sikre, at korrelationen opfylder kravene med hensyn til god teknisk praksis, og at den kun anvendes i forhold til værdier for den reference, der ligger inden for det område, som den er fastsat for.

Metodetrin 3: Den regulerede enhed anvender et af følgende:

a)	emissionsfaktoren bestemmes i henhold til de relevante forskrifter i artikel 32-35

b)

den empiriske korrelation som specificeret for metodetrin 2b, hvis den regulerede enhed dokumenterer til den kompetente myndigheds tilfredshed, at usikkerheden ved den empiriske korrelation ikke overstiger 1/3 af den usikkerhedsværdi, som den regulerede enhed skal overholde med hensyn til bestemmelsen af frigivne brændselsmængder for det relevante brændsel.

2.2.   Metodetrin for omregningsfaktor

Metodetrin 1: Den regulerede enhed anvender et af følgende:

a)	standardfaktorerne anført i bilag VI, afsnit 1

b)	andre konstante værdier i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra e), hvis ingen relevante værdier er indeholdt i bilag VI, afsnit 1.

Metodetrin 2a: Den regulerede enhed anvender landespecifikke faktorer for det pågældende brændsel i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra b) eller c).

Metodetrin 2b: For kommercielt handlede brændsler anvendes en omregningsfaktor, som beregnes ud fra fortegnelserne over køb for det pågældende brændsel, forudsat at den er beregnet på grundlag af anerkendte nationale eller internationale standarder.

Metodetrin 3: Den regulerede enhed bestemmer omregningsfaktoren i henhold til artikel 32-35.

2.3.   Metodetrin for biomassefraktion

Metodetrin 1: Den regulerede enhed anvender en gældende værdi, som den kompetente myndighed eller Kommissionen offentliggør, eller værdier i henhold til artikel 31, stk. 1.

Metodetrin 2: Den regulerede enhed anvender en skønsmetode, der er godkendt i henhold til artikel 75m, stk. 3, andet punktum.

Metodetrin 3a: Den regulerede enhed anvender analyser i henhold til artikel 75m, stk. 3, første punktum, og i henhold til artikel 32-35.

Antager den regulerede enhed, at den fossile fraktion udgør 100 % i henhold til artikel 39, stk. 1, tildeles biomassefraktionen ikke et metodetrin.

Metodetrin 3b: For brændsler, som stammer fra en fremstillingsproces med veldefinerede og sporbare tilførselsstrømme, kan den regulerede enhed basere sit skøn på en massebalance over det fossile kulstof og det biomassekulstof, som indgår i eller udgår af processen, som f.eks. det massebalancesystem, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.

2.4.   Metodetrin for anvendelsesfaktoren

Metodetrin 1: Den regulerede enhed anvender en standardværdi i henhold til artikel 75l, stk. 3 eller 4.

Metodetrin 2: Den regulerede enhed anvender metoder i overensstemmelse med artikel 75l, stk. 2, litra e)-g).

Metodetrin 3: Den regulerede enhed anvender metoder i overensstemmelse med artikel 75l, stk. 2, litra a)-d).

»BILAG IX

Minimumsdata og information, der skal opbevares i henhold til artikel 67, stk. 1

Driftsledere, luftfartøjsoperatører og regulerede enheder skal som minimum opbevare følgende:

1.   FÆLLES ELEMENTER FOR ANLÆG, LUFTFARTØJSOPERATØRER OG REGULEREDE ENHEDER

1)	Overvågningsplanen, der er godkendt af den kompetente myndighed.

2)	Dokumentation, der begrunder valget af overvågningsmetode og midlertidige eller permanente ændringer af overvågningsmetoder, samt når det er relevant de metodetrin, som er godkendt af den kompetente myndighed.

3)	Alle relevante opdateringer af overvågningsplaner, der er meddelt til den kompetente myndighed i henhold til artikel 15, samt den kompetente myndigheds svar.

4)	Alle skriftlige procedurer, der henvises til i overvågningsplanen, herunder prøvetagningsplanen, hvis relevant, procedurerne for datastrømsaktiviteter og procedurerne for kontrolaktiviteter.

5)	En liste over alle anvendte versioner af overvågningsplanen og alle relaterede procedurer.

6)	Dokumentation for ansvarsfordelingen i forbindelse med overvågning og rapportering.

7)	Risikovurderingen udført af driftslederen, luftfartøjsoperatøren eller den regulerede enhed, hvis relevant.

8)	Forbedringsrapporterne i henhold til artikel 69.

9)	Den verificerede årlige emissionsrapport,

10)	Verifikationsrapporten.

11)	Eventuelle andre oplysninger, der kræves til verifikation af den årlige emissionsrapport.

2.   SPECIFIKKE ELEMENTER FOR STATIONÆRE KILDEANLÆG

1)	Tilladelsen til drivhusgasemission og eventuelle opdateringer heraf.

2)	Eventuelle usikkerhedsvurderinger, hvis relevant.

3)

For beregningsbaserede metoder anvendt på anlæg: a) de aktivitetsdata, der er anvendt til enhver beregning af emissioner for hver kildestrøm, kategoriseret efter proces og brændsels- eller materialetype b) en liste over alle standardværdier, der er anvendt som beregningsfaktorer, hvis relevant c) det komplette sæt af prøvetagnings- og analyseresultater til bestemmelsen af beregningsfaktorer d) dokumentation for alle ineffektive procedurer, der er udbedret, og udbedrende foranstaltninger truffet i henhold til artikel 64 e) eventuelle resultater af kalibrering og vedligeholdelse af måleinstrumenter.

4)

Følgende yderligere elementer opbevares for målingsbaserede metoder på anlæg: a) dokumentation, der begrunder valget af en målingsbaseret metode, b) de data, der er anvendt til analyse af usikkerhedsmomenterne emissionerne fra hver emissionskilde, kategoriseret efter proces, c) de data, der er anvendt til den underbyggende beregning, samt resultaterne af beregningerne, d) en detaljeret teknisk beskrivelse af systemet til kontinuerlig måling, herunder dokumentation for godkendelse fra den kompetente myndighed, e) rådata og aggregerede data fra systemet til kontinuerlig måling, herunder dokumentation for tidsmæssige ændringer, logbogen over prøvekørsler, nedetid, kalibreringer, service og vedligeholdelse, f) dokumentation for eventuelle ændringer af systemet til kontinuerlig måling, g) eventuelle resultater af kalibrering og vedligeholdelse af måleinstrumenter. h) hvis relevant, masse- eller energibalancemodellen, der er anvendt med henblik på bestemmelse af surrogatdata i henhold til artikel 45, stk. 4, og underliggende forudsætninger.

5)

Hvis der anvendes en alternativ metode, jf. artikel 22: alle nødvendige data til bestemmelse af emissioner fra emissionskilderne og kildestrømme, for hvilke denne metode anvendes, samt indirekte data for aktivitetsdata, beregningsfaktorer og andre parametre, der ville blive rapporteret om, hvis der anvendtes en metodetrinstilgang.

6)

Følgende yderligere elementer opbevares for primær aluminiumfremstilling: a) dokumentation for resultaterne af målekampagner til bestemmelse af de anlægsspecifikke emissionsfaktorer for CF4 og C2F6 b) dokumentation for resultaterne af bestemmelse af effektiviteten af opsamling af fugitive emissioner c) alle relevante data vedrørende fremstillingen af primær aluminium samt hyppigheden af anodeeffekter og deres varighed eller overspændingsdata.

7)

Følgende yderligere elementer opbevares, hvis relevant, for aktiviteter vedrørende CO2-opsamling, -transport og geologisk lagring: a) dokumentation for mængden af CO2, som anlæg, der foretager geologisk lagring af CO2, har injiceret i lagringskomplekset b) repræsentativt sammenlagte tryk- og temperaturdata fra et transportnet c) en kopi af lagringstilladelsen, herunder den godkendte overvågningsplan, i henhold til artikel 9 i direktiv 2009/31/EF d) de indsendte rapporter skal være i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2009/31/EF e) rapporter om resultaterne af de inspektioner, der er udført i medfør af artikel 15 i direktiv 2009/31/EF f) dokumentation for udbedrende foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 16 i direktiv 2009/31/EF.

3.   SPECIFIKKE ELEMENTER FOR LUFTFARTSAKTIVITETER

1)	En liste over egne, leased-in og leased-out luftfartøjer og den nødvendige dokumentation for, at listen er fyldestgørende for hvert luftfartøj den dato, hvor det føjes til eller fjernes fra luftfartøjsoperatørens flåde

2)	En liste over omfattede flyvninger for hver rapporteringsperiode, herunder ICAO-designatorkoden for de to flyvepladser for hver flyvning, og den nødvendige dokumentation for, at denne liste er fyldestgørende.

3)	Relevante data, der er anvendt til bestemmelse af brændstofforbrug og emissioner.

4)

Dokumentation af metoden i tilfælde af manglende data, antallet af flyvninger, for hvilke data manglede, de data, der er anvendt til at lukke datahuller, hvor disse forekom, og — i de tilfælde, hvor antallet af flyvninger med manglende data oversteg 5 % af de rapporterede flyvninger — årsagerne til, at data manglede, samt dokumentation for trufne korrigerende foranstaltninger.

4.   SPECIFIKKE ELEMENTER FOR REGULEREDE ENHEDER

1)	En liste over brændselsstrømme for hver rapporteringsperiode og den nødvendige dokumentation for, at denne liste er fyldestgørende, herunder med hensyn til kategoriseringen af brændselsstrømme

2)	de måder, hvorpå brændslerne som defineret i artikel 3, litra af), i direktiv 2003/87/EF overgår til forbrug, og hvis oplysningerne foreligger, de typer forbrugere i mellemleddene, for hvem dette ikke medfører uforholdsmæssige administrative byrder

3)	typen af endelig anvendelse, herunder den relevante CRF-kode for de endelige sektorer, hvor brændslet som defineret i artikel 3, litra af), i direktiv 2003/87/EF forbruges, på det tilgængelige aggregeringsniveau

4)	relevante data, der anvendes til at bestemme de frigivne brændselsmængder for hver brændselsstrøm

5)	en liste over anvendte standardværdier og beregningsfaktorer, hvis det er relevant

6)	anvendelsesfaktor for hver brændselsstrøm, herunder en identifikation af hver sektor for endeligt forbrug og alle denne identifikations relevante underliggende data

7)	de anvendte metodetrin, herunder begrundelser for afvigelser fra de påkrævede metodetrin

8)	det komplette sæt af prøvetagnings- og analyseresultater til bestemmelsen af beregningsfaktorer

9)	dokumentation for alle ineffektive procedurer, der er udbedret, og udbedrende foranstaltninger truffet i henhold til artikel 64

10)	eventuelle resultater af kalibrering og vedligeholdelse af måleinstrumenter.

11)	en liste over anlæg, hvortil brændsel som defineret i artikel 3, nr. af), i direktiv 2003/87/EF overgår til forbrug, herunder navn, adresse og tilladelsesnummer og frigivne brændselsmængder, der er leveret til disse anlæg i rapporteringsperioderne.

»BILAG Xa

RAPPORTER OM LEVERANDØRER AF BRÆNDSEL OG STATIONÆRE ANLÆGS ANVENDELSE AF BRÆNDSEL OG, HVOR DET ER RELEVANT, LUFTFARTØJSOPERATØRER OG REDERIER

Sammen med oplysningerne i den årlige emissionsrapport i henhold til bilag X til denne forordning forelægger driftslederen en rapport med følgende oplysninger for hvert indkøbt brændsel som defineret i artikel 3, litra af), i direktiv 2003/87/EF:

a)

navn, adresse og entydigt tilladelsesnummer på den leverandør af brændsel, der er registreret som reguleret enhed. I tilfælde, hvor leverandøren af brændsel ikke er en reguleret enhed, indsender driftslederen, hvis oplysningerne er tilgængelige, en liste over alle leverandører af brændsel fra direkte leverandører op til den regulerede enhed, herunder deres navn, adresse og entydige tilladelsesnummer

b)	de typer og mængder af brændsler, der er erhvervet fra hver leverandør, jf. litra a), i den relevante rapporteringsperiode

c)	den mængde brændsel, der er anvendt til de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra hver leverandør af brændsel i den relevante rapporteringsperiode.

BILAG Xb

RAPPORTER OM REGULEREDE ENHEDERS FRIGIVNE BRÆNDSLER

Sammen med oplysningerne i den årlige emissionsrapport i henhold til bilag X til denne forordning forelægger den regulerede enhed en rapport med følgende oplysninger for hvert indkøbt brændsel som defineret i artikel 3, litra af), i direktiv 2003/87/EF:

a)

navn, adresse og entydigt tilladelsesnummer på driftslederen og, hvis det er relevant, den luftfartøjsoperatør og det rederi, som brændslet frigives til. I andre tilfælde, hvor brændslet er beregnet til endelig anvendelse i sektorer, der er omfattet af bilag I til direktiv 2003/87/EF, indsender den regulerede enhed, hvis oplysningerne er tilgængelige, en liste over alle forbrugere af brændsel fra direkte køber og ned til driftslederen, herunder, hvis dette ikke medfører uforholdsmæssige administrative byrder, deres navn, adresse og entydige tilladelsesnummer

b)	de typer og mængder af brændsler, der er solgt til hver køber, jf. litra a), i den relevante rapporteringsperiode

c)	den mængde brændsel, der i rapporteringsåret er anvendt til de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2003/87/EF, for hver køber, jf. litra a), i den relevante rapporteringsperiode.