EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R2091

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2091 af 25. august 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 for så vidt angår meddelelser fra medlemsstaterne om anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer i sektorerne for frugt og grøntsager og mælk og mejeriprodukter

C/2022/6007

EUT L 281 af 31.10.2022, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2091/oj

31.10.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2091

af 25. august 2022

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 for så vidt angår meddelelser fra medlemsstaterne om anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer i sektorerne for frugt og grøntsager og mælk og mejeriprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 174, stk. 1, litra a), artikel 174, stk. 2, litra a), og artikel 223, stk. 3, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes der særlige regler for anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, og i den forbindelse tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

(2)

I henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om deres beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer i det foregående kalenderår.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 (2) fastsættes visse indberetningsforpligtelser for anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og tværnationale organisationer for sådanne enheder i sektorerne for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 (3) fastsættes bl.a. rapporteringsforpligtelser i forbindelse med anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren.

(5)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/232 (4) som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2092 (5) indeholder bestemmelser om et forbedret og strømlinet meddelelsessystem for anerkendte nationale og tværnationale producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer med en ensartet tilgang for alle sektorer. De regler om medlemsstaternes meddelelser, der er fastsat i nævnte forordning, finder derfor anvendelse på oplysninger om anerkendte producentorganisationer i alle sektorer for landbrugsprodukter, der er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de oplysninger, der i øjeblikket kræves i henhold til artikel 21 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager og i henhold til artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 for så vidt angår mælke- og mejerisektoren.

(6)

For at undgå, at medlemsstaterne skal fremlægge de krævede oplysninger to gange, bør gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 og (EU) nr. 511/2012 ændres.

(7)

For at sikre, at der ikke opstår afbrydelser mellem de gamle og de nye meddelelsesordninger, bør de regler, der er fastsat i denne forordning, finde anvendelse fra den 1. januar 2023.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag II, del A, til gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 udgår punkt 2.

Artikel 2

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 udgår artikel 1.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 af 13. marts 2017 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 138 af 25.5.2017, s. 57).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 af 15. juni 2012 om meddelelser vedrørende producent- og brancheorganisationer og kontraktforhandlinger og -forhold, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, i mælke- og mejerisektoren (EUT L 156 af 16.6.2012, s. 39).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/232 af 15. december 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår visse aspekter af producentsamarbejdet (EUT L 44 af 19.2.2016, s. 1).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2092 af 25. august 2022 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/232 og delegeret forordning (EU) 2017/891 for så vidt angår medlemsstaternes meddelelser om anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer (se side 18 i denne EUT).


Top