Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1704

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1704 af 14. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 for så vidt angår præcisering af, hvilke statistiske oplysninger der skal indberettes af skatte- og toldmyndighederne, og om ændring af bilag V og VI hertil (EØS-relevant tekst)

    C/2021/5160

    EUT L 339 af 24.9.2021, p. 33–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/1704/oj

    24.9.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 339/33


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1704

    af 14. juli 2021

    om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 for så vidt angår præcisering af, hvilke statistiske oplysninger der skal indberettes af skatte- og toldmyndighederne, og om ændring af bilag V og VI hertil

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 af 27. november 2019 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (1), særlig artikel 5, stk. 2 og 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I bilag V og VI til forordning (EU) 2019/2152 er det angivet, hvilke oplysninger til statistiske formål vedrørende eksport og import af varer, som skatte- og toldmyndighederne i hver medlemsstat skal indberette til den kompetente nationale statistikmyndighed.

    (2)

    Det bør præciseres, hvilke statistiske oplysninger vedrørende eksport og import af varer der skal indberettes til den kompetente nationale statistikmyndighed af skatte- og toldmyndighederne i hver medlemsstat, jf. bilag V og VI til forordning (EU) 2019/2152.

    (3)

    For at sikre, at de oplysninger, som skattemyndighederne indberetter til den nationale statistikmyndighed til statistiske formål, indeholder oplysninger om fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, er det nødvendigt at ændre bilag V til forordning (EU) 2019/2152.

    (4)

    Det er nødvendigt at ændre bilag VI til forordning (EU) 2019/2152 for at sikre, at toldmyndighedernes forpligtelse til at indberette toldangivelsesdata til deres nationale statistikmyndighed ved centraliseret toldbehandling, jf. artikel 179 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (2), hvis mere end én medlemsstat er involveret, også gælder i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig.

    (5)

    Det er ligeledes nødvendigt at ændre bilag VI til forordning (EU) 2019/2152 for at sikre, at de nationale statistikmyndigheder kan modtage oplysninger fra deres toldmyndigheder om de anvendte toldforenklinger og om, hvilke handelsaktører der er involveret.

    (6)

    Bilag V og VI til forordning (EU) 2019/2152 bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Genstand

    Denne delegerede forordning præciserer, hvilke statistiske oplysninger vedrørende eksport og import af varer der skal indberettes til den kompetente nationale statistikmyndighed af skatte- og toldmyndighederne i hver medlemsstat.

    Artikel 2

    Oplysninger fra momsangivelser

    Oplysningerne fra momsangivelser om afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, jf. punkt a), i bilag V til forordning (EU) 2019/2152, skal som minimum indbefatte følgende:

    a)

    den afgiftspligtige persons eller ikke-afgiftspligtige juridiske persons fulde navn

    b)

    fuldstændig adresse, inkl. postnummer

    c)

    det identifikationsnummer, som den pågældende person er blevet tildelt i overensstemmelse med artikel 214 i Rådets direktiv 2006/112/EF (3)

    d)

    for hver afgiftspligtig person eller ikke-afgiftspligtig juridisk person:

    i)

    beskatningsgrundlaget i forbindelse med erhvervelse og levering af varer inden for Unionen opgjort på grundlag af momsangivelser, jf. artikel 251, litra a) og c), i direktiv 2006/112/EF

    ii)

    afgiftsperioden.

    Artikel 3

    Oplysninger fra momsoversigter

    1.   De oplysninger om levering af varer inden for Unionen, der er indsamlet fra momsoversigterne, jf. punkt b) i bilag V til forordning (EU) 2019/2152, skal som minimum indbefatte følgende:

    a)

    afgiftsperioden

    b)

    hver national leverandørs momsregistreringsnummer

    c)

    momsregistreringsnummeret for erhververen i partnermedlemsstaten

    d)

    beskatningsgrundlaget mellem hver national leverandør og erhverver i partnermedlemsstaten

    e)

    angivelse af efterfølgende leverancer.

    2.   De oplysninger om erhvervelser inden for Unionen, som er meddelt af alle andre medlemsstater, jf. punkt c) i bilag V til forordning (EU) 2019/2152, skal som minimum indbefatte følgende:

    a)

    afgiftsperioden

    b)

    hver national erhververs momsregistreringsnummer

    c)

    det samlede beskatningsgrundlag efter national erhverver aggregeret efter partnermedlemsstat.

    Artikel 4

    Oplysninger vedrørende toldangivelser

    De oplysninger, der er omhandlet i punkt c) i bilag VI til forordning (EU) 2019/2152, skal indbefatte alle oplysninger, som de nationale statistikmyndigheder behøver for at udarbejde europæiske statistikker over international handel med varer, og skal som minimum indbefatte de oplysninger, der fremgår af bilag I til nærværende forordning.

    Artikel 5

    Ændring af forordning (EU) 2019/2152

    Bilag V og VI til forordning (EU) 2019/2152 erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

    Artikel 6

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2022.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2021.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 327 af 17.12.2019, s. 1.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

    (3)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).


    BILAG I

    1.

    Generelle oplysninger

    1.1.

    Type angivelse

    1.2.

    Type supplerende angivelse

    1.3.

    Procedure

    1.4.

    Supplerende procedure(r)

    1.5.

    Dato for antagelse af toldangivelsen

    2.

    Bevillinger

    2.1.

    I tilfælde af centraliseret toldbehandling, hvor mere end én medlemsstat er involveret: nummeret på bevillingen til centraliseret toldbehandling

    3.

    Parter

    3.1.

    Eksportørens identifikationsnummer

    3.2.

    Importørens identifikationsnummer

    3.3.

    Køberens identifikationsnummer

    3.4.

    Modtagerens identifikationsnummer  (1)

    4.

    Værdiansættelsesoplysninger/afgifter

    4.1.

    Faktureringsvaluta

    4.2.

    Præference (præferencebehandling fra toldmyndighedernes side)

    5.

    Lande

    5.1.

    Bestemmelseslandets kode

    5.2.

    Afsender-/eksportlandets kode

    5.3.

    Oprindelseslandets kode

    5.4.

    Præferenceoprindelseslandets kode

    5.5.

    I tilfælde af centraliseret toldbehandling: enten frembydelsestoldstedets kode eller koden for den medlemsstat, hvor varerne frembydes for toldmyndighederne

    6.

    Identifikation af varer

    6.1.

    Nettomasse (kg)

    6.2.

    Supplerende enheder

    6.3.

    Varekode — KN-kode

    6.4.

    Varekode — Taric-kode

    6.5.

    Varekode HS6, hvis Taric-koden eller KN-koden ikke foreligger

    7.

    Transportoplysninger

    7.1.

    Beholder

    7.2.

    Transportmåde ved grænsen

    7.3.

    Idenlandsk transportmåde

    8.

    Statistiske data

    8.1.

    Transaktionens art

    8.2.

    Statistisk værdi


    (1)  Kun for toldoplysningskravene i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (EUT L 69 af 15.3.2016, s. 1).


    BILAG II

    »BILAG V

    Oplysninger, som de ansvarlige skattemyndigheder i hver medlemsstat skal indberette til den nationale statistikmyndighed, omhandlet i artikel 5, stk. 2:

    a)

    oplysninger fra momsangivelserne for de afgiftspligtige personer eller de ikke-afgiftspligtige juridiske personer, som for den givne periode har anmeldt levering af varer inden for Unionen i overensstemmelse med artikel 251, litra a), i direktiv 2006/112/EF, eller erhvervelser af varer inden for Unionen i overensstemmelse med. artikel 251, litra c), i nævnte direktiv

    b)

    oplysninger fra momsoversigter om levering af varer inden for Unionen, der er indsamlet fra momsoversigterne i overensstemmelse med artikel 264 og 265 i direktiv 2006/112/EF

    c)

    oplysninger om erhvervelser inden for Unionen meddelt af alle andre medlemsstater, jf. artikel 21, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (1)

    d)

    oplysninger fra momsangivelser for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som gør brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF, og som i den pågældende periode har angivet levering af varer under denne ordning i overensstemmelse med artikel 369g i nævnte direktiv

    e)

    oplysninger om levering af varer i forbindelse med særordningen, jf. afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i Rådets direktiv 2006/112/EF, meddelt af alle andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) nr. 904/2010.

    BILAG VI

    Oplysninger, som de ansvarlige toldmyndigheder i hver medlemsstat skal indberette til den nationale statistikmyndighed, omhandlet i artikel 5, stk. 3:

    a)

    oplysninger til identificering af den person, der foretager hhv. eksport og import inden for Unionen af varer, som er omfattet af toldproceduren for aktiv forædling

    b)

    registrerings- og identifikationsdata for erhvervsdrivende i henhold til EU's toldbestemmelser, som er tilgængelige i det elektroniske system vedrørende EORI-nummer som omhandlet i artikel 7 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (2)

    c)

    de registreringer af import og eksport baseret på toldangivelser, som er godkendt eller har været genstand for afgørelser af de nationale toldmyndigheder, og:

    i)

    som er indgivet til disse myndigheder eller

    ii)

    for hvilke den supplerende angivelse i henhold til artikel 225 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2447 er tilgængelig for disse toldmyndigheder gennem direkte elektronisk adgang i bevillingshaverens system eller

    iii)

    som de har modtaget i henhold til artikel 179 i forordning (EU) nr. 952/2013.

    d)

    oplysninger om de anvendte procedurer, forenklinger eller bevillinger til handelsaktører samt oplysninger til identificering af de pågældende handelsaktører.

    «

    (1)  Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).


    Top