This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32021R1134
Regulation (EU) 2021/1134 of the European Parliament and of the Council of 7 July 2021 amending Regulations (EC) No 767/2008, (EC) No 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 and (EU) 2019/1896 of the European Parliament and of the Council and repealing Council Decisions 2004/512/EC and 2008/633/JHA, for the purpose of reforming the Visa Information System
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet
EUT L 248 af 13.7.2021, p. 11–87
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 13/07/2021
13.7.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 248/11 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1134
af 7. juli 2021
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), b), d) og e), og artikel 87, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Visuminformationssystemet (VIS) blev indført ved Rådets beslutning 2004/512/EF (3) som den teknologiske løsning til udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 (4) fastlægges formålet med, funktionerne i og ansvaret for VIS samt betingelserne og procedurerne for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold for at lette behandlingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold og afgørelserne i forbindelse hermed. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (5) fastsættes reglerne for registrering af biometriske identifikatorer i VIS. I Rådets afgørelse 2008/633/RIA (6) fastlægges betingelserne for, at de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) har mulighed for at få adgang til at konsultere VIS med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. VIS blev sat i drift den 11. oktober 2011 og blev gradvidst indført på alle medlemsstaternes konsulater mellem oktober 2011 og februar 2016. |
(2) |
Målene med VIS er at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at lette visumansøgningsprocedurerne, forhindre »visumshopping«, lette bekæmpelsen af identitetssvig, lette kontrollen ved overgangsstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område, bistå med identifikationen af alle personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område, lette afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (7) og bidrage til forebyggelsen af trusler mod enhver af medlemsstaternes indre sikkerhed. |
(3) |
I sin meddelelse af 6. april 2016 med titlen »Stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed« redegjorde Kommissionen for behovet for, at Unionen styrker og forbedrer sine informationssystemer, sin dataarkitektur og sin informationsudveksling på området grænseforvaltning, retshåndhævelse og bekæmpelse af terrorisme, ligesom den understregede behovet for at forbedre informationssystemernes interoperabilitet. I meddelelsen identificeredes også et behov for at afhjælpe informationshuller, herunder vedrørende tredjelandsstatsborgere med visum til længerevarende ophold. |
(4) |
I sin køreplan fra 2016 til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring og i sine konklusioner af 8. juni 2017 om vejen frem for at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer opfordrede Rådet Kommissionen til at iværksætte en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende etableringen af et centralt EU-register til oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser. På dette grundlag gennemførte Kommissionen to undersøgelser, som konkluderede, at det vil være teknisk muligt at udvikle et register, at genbrug af VIS-strukturen vil være den bedste tekniske løsning, og at en udvidelse af anvendelsesområdet for VIS til at omfatte oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser vil være nødvendig og vil stå i et rimeligt forhold til de opstillede mål. |
(5) |
I sin meddelelse af 27. september 2017 med titlen »Gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration« anførte Kommissionen, at Unionens fælles visumpolitik ikke kun er et væsentligt redskab med henblik på lettelse af turismen og erhvervslivet, men også et vigtigt redskab til forebyggelse af sikkerhedsrisici eller risici for irregulær migration til Unionen. I nævnte meddelelse anerkendte Kommissionen behovet for at tilpasse den fælles visumpolitik til aktuelle udfordringer, tage hensyn til nye IT-løsninger og afveje fordelene ved rejser med lempede krav til visum mod en forbedret migrations-, sikkerheds- og grænseforvaltning. Den anførte i nævnte meddelelse, at de retlige rammer for VIS ville blive revideret for yderligere at forbedre visumbehandling, herunder hvad angår databeskyttelsesrelaterede aspekter og retshåndhævende myndigheders adgang til systemet, yderligere udvide anvendelsen af VIS i forbindelse med nye kategorier og anvendelser af oplysninger og fuldt ud udnytte interoperabilitetsinstrumenterne. |
(6) |
I sin meddelelse af 14. marts 2018 om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer bekræftede Kommissionen, at de retlige rammer for VIS ville blive revideret som en del af nogle mere generelle overvejelser af informationssystemernes interoperabilitet. |
(7) |
I artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (8) (Schengenkonventionen) fastlægges retten for indehavere af gyldige opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold til fri bevægelighed på de kontraherende konventionsparters område i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage ved at indføre gensidig anerkendelse af de opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der udstedes af disse kontraherende parter. Der er på nuværende tidspunkt ingen måder at kontrollere på, om ansøgere om eller indehavere af sådanne opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold vil kunne udgøre en trussel for sikkerheden i andre medlemsstater end den medlemsstat, der behandler ansøgningen om et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse. For at imødegå de eksisterende informationshuller bør oplysninger om ansøgere om og indehavere af visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser lagres i VIS. Med hensyn til disse dokumenter bør formålet med VIS være at understøtte et højt sikkerhedsniveau, hvilket er særlig vigtigt for Schengenområdet som et område uden grænsekontrol ved de indre grænser, ved at bidrage til vurderingen af, om en ansøger anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundheden. Det bør også sigte mod at forbedre effektiviteten og virkningen af kontroller ved de ydre grænser og af kontroller inden for medlemsstaternes område, som gennemføres i overensstemmelse med EU-retten eller national ret. VIS bør desuden bistå med identifikationen, især med henblik på at lette tilbagesendelsen af alle personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område. Det bør også bidrage til forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, sikre korrekt identifikation af personer, lette anvendelsen af forordning (EU) nr. 604/2013 og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (9) og støtte målene for Schengeninformationssystemet (SIS). |
(8) |
Beslutning 2004/512/EF og afgørelse 2008/633/RIA bør integreres i forordning (EF) nr. 767/2008 for at konsolidere reglerne om indførelse og brug af VIS i én enkelt forordning. |
(9) |
Forordning (EF) nr. 767/2008) bør også fastlægge VIS' arkitektur. Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) bør være ansvarligt for den tekniske udvikling og den operationelle forvaltning af VIS og dets komponenter. Hvis eu-LISA samarbejder med eksterne kontrahenter i forbindelse med VIS-relaterede opgaver, bør det nøje overvåge kontrahentens aktiviteter for at sikre overholdelsen af forordning (EF) nr. 767/2008), navnlig bestemmelserne vedrørende sikkerhed, fortrolighed og databeskyttelse. Den operationelle forvaltning af VIS bør ikke overdrages til private virksomheder eller private organisationer. |
(10) |
Ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 810/2009 anerkendtes det, at spørgsmålet om tilstrækkeligt pålidelige fingeraftryk af børn under 12 år med henblik på identifikation og kontrol og navnlig spørgsmålet om, hvordan fingeraftryk udvikler sig med alderen, skulle afklares på et senere tidspunkt på grundlag af resultaterne af en undersøgelse, der skulle udføres under Kommissionens ansvar. I en undersøgelse med titlen »Fingerprint Recognition for Children«, som blev udført i 2013 af Det Fælles Forskningscenter blev det konkluderet, at fingeraftryksgenkendelse af børn i alderen 6-12 år er mulig med tilfredsstillende nøjagtighed på visse betingelser. Dette resultat blev bekræftet af en anden undersøgelse med titlen »Automatic fingerprint recognition: from children to elderly« i december 2017, som også gav yderligere indblik i betydningen af aldring for fingeraftrykskvaliteten. På dette grundlag udførte Kommissionen i 2017 endnu en undersøgelse med titlen »Feasibility and implications of lowering the fingerprinting age for children and on storing a scanned copy of the visa applicants' travel document in the Visa Information System (VIS)«, der blev afsluttet i 2018 og undersøgte nødvendigheden og proportionaliteten af at nedsætte alderen i visumproceduren for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn til seks år. Denne undersøgelse fandt, at nedsættelsen af alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn, bedre kunne hjælpe med at nå VIS-målene, navnlig for så vidt angår lettelse af bekæmpelsen af identitetssvig og kontroller ved overgangsstederne ved de ydre grænser. Den fandt også, at nedsættelsen af alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk kunne indebære yderligere fordele ved at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af krænkelser af børns rettigheder, navnlig ved at gøre det muligt at identificere eller verificere identiteten af børn, som er tredjelandsstatsborgere i Schengenområdet og som er i en situation, hvor deres rettigheder er blevet eller kan blive krænket, for eksempel fordi de er børn, der er ofre for menneskehandel, forsvundne børn eller uledsagede mindreårige, der ansøger om asyl. Samtidig er børn en særlig sårbar gruppe, og indsamling af deres biometriske oplysninger bør være underlagt strengere beskyttelsesforanstaltninger, herunder begrænsning af lagringsperioden for oplysningerne, og de formål, hvortil disse oplysninger kan anvendes, bør begrænses til situationer, hvor det er i barnets tarv. Undersøgelsen, der blev afsluttet i 2018, viste også, at ældres fingeraftryk er af ringere kvalitet og middel nøjagtighed, og anbefalede foranstaltninger til afhjælpning af disse mangler. Medlemsstaterne bør følge nævnte undersøgelses anbefalinger med det mål at forbedre kvaliteten af fingeraftryk og biometrisk sammenligning. |
(11) |
Barnets tarv er et primært hensyn for medlemsstaterne i forbindelse med alle de procedurer, som fastsættes i denne forordning. Der skal tages hensyn til barnets velfærd og sikkerhed og barnets egen mening, og der skal lægges behørig vægt på barnets alder og modenhed. VIS er særlig relevant, hvis der er risiko for, at et barn er offer for menneskehandel. |
(12) |
Visumproceduren og VIS bør drage nytte af den teknologiske udvikling med hensyn til ansigtsgenkendelse. Optagelse på stedet af ansigtsbilleder i forbindelse med indgivelse af ansøgninger bør være reglen ved registrering af ansøgeres ansigtsbilleder i VIS, også i forbindelse med behandling af ansøgninger om visum til længerevarende ophold og opholdstilladelse, hvis national ret tillader det. Optagelse på stedet af ansigtsbilleder i forbindelse med indgivelse af ansøgninger vil også bidrage til at imødegå biometriske sårbarheder såsom »ansigtsmorphing«, der anvendes til identitetssvig. Kun ansigtsbilleder, der tages på stedet, bør anvendes til biometrisk sammenligning. |
(13) |
Biometriske oplysninger, der for så vidt angår denne forordning omfatter fingeraftryk og ansigtsbilleder, er unikke og derfor meget mere pålidelige end alfanumeriske oplysninger med henblik på at identificere af en person. Biometriske oplysninger er imidlertid følsomme personoplysninger. Denne forordning fastsætter grundlaget for og sikkerhedsforanstaltningerne ved behandling af sådanne oplysninger med henblik på at identificere de pågældende personer. |
(14) |
De personoplysninger, der fremlægges af ansøgeren om et visum til kortvarigt ophold, bør behandles af VIS med henblik på at vurdere, om ansøgerens indrejse ind i medlemsstatens område kunne udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed eller folkesundheden, og med henblik på at vurdere, om der er risiko for, at ansøgeren vil migrere på irregulær vis. For ansøgere om et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, bør sådanne vurderinger begrænses til at vurdere, om tredjelandsstatsborgeren udgør en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed eller folkesundheden. |
(15) |
Vurderingen af sådanne risici kan ikke foretages uden at behandle personoplysninger vedrørende ansøgerens identitet, rejsedokument og andre relevante oplysninger. Hver enkelt personoplysning i en ansøgning bør sammenlignes med oplysningerne i et register, et dossier eller en indberetning i følgende informationssystemer og databaser: VIS, SIS, ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), Eurodac, det europæiske informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN) for så vidt angår straffedomme vedrørende terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, Europoloplysningerne, INTERPOL's database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (INTERPOL's SLTD), INTERPOL's database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (INTERPOL's TDAWN), ETIAS-overvågningslisten, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 (10), og med specifikke risikoindikatorer. De kategorier af personoplysninger, der bør anvendes til sammenligninger, bør begrænses til de kategorier af oplysninger, der findes i de informationssystemer og databaser, der søges i, til ETIAS-overvågningslisten eller til de specifikke risikoindikatorer. |
(16) |
Interoperabilitet mellem visse EU-informationssystemer blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (11) og (EU) 2019/818 (12), således at disse systemer og oplysningerne deri supplerer hinanden med henblik på at forbedre effektiviteten og formålstjenligheden af ind- og udrejsekontrollen ved Unionens ydre grænser, bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og bidrage til et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen, herunder opretholdelse af den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskyttelse af sikkerheden på medlemsstaternes område. |
(17) |
Interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne gør det muligt for disse systemer at supplere hinanden med det formål at lette den korrekte identifikation af personer, bidrage til bekæmpelse af identitetssvig, forbedre og harmonisere kravene til datakvalitet i de relevante EU-informationssystemer, lette medlemsstaternes tekniske og operationelle gennemførelse af eksisterende og fremtidige EU-informationssystemer, styrke og forenkle de betingelser for datasikkerhed og databeskyttelse, der styrer de relevante EU-informationssystemer, strømline de retshåndhævende myndigheders adgang til VIS, EES, ETIAS og Eurodac og støtte målene med VIS, SIS, EES, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN. |
(18) |
Interoperabilitetskomponenterne omfatter VIS, SIS, EES, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN samt Europoloplysninger for at gøre det muligt at foretage forespørgsler i Europoloplysninger samtidig med i disse EU-informationssystemer. Det er derfor hensigtsmæssigt at bruge disse interoperabilitetskomponenter med henblik på at foretage automatiserede forespørgsler og i forbindelse med adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse. Den europæiske søgeportal (ESP), der blev oprettet ved forordning (EU) 2019/817, bør anvendes for at give medlemsstaternes myndigheder hurtig, gnidningsfri, effektiv, systematisk og kontrolleret adgang til de EU-informationssystemer, Europoloplysninger og INTERPOL-databaser, der skal bruges for at løse deres opgaver i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder, og for at støtte målene med VIS. |
(19) |
ESP vil gøre det muligt at foretage en parallel forespørgsel på de oplysninger, der er lagret i VIS, med de oplysninger, der er lagret i de andre berørte EU-informationssystemer. |
(20) |
Sammenligningen af oplysninger, der er lagret i VIS, med oplysninger, der er lagret i andre informationssystemer og databaser, bør automatiseres. Hvis en sådan sammenligning viser, at der er en overensstemmelse, kendt som et »hit«, mellem nogle af personoplysningerne eller en kombination heraf i en ansøgning og et register, et dossier eller en indberetning i disse andre informationssystemer eller databaser eller med personoplysninger på ETIAS-overvågningslisten, bør ansøgningen verificeres manuelt af en medarbejder fra den kompetente myndighed. Afhængigt af typen af oplysninger, der udløser hittet, bør hittet verificeres manuelt og vurderes af den kompetente visum- eller indvandringsmyndighed, den nationale ETIAS-enhed, der er omhandlet i forordning (EU) 2018/1240, eller en central myndighed, der er udpeget af medlemsstaten (udpeget VIS-myndighed). Da hit, der genereres af systemer eller databaser på retshåndhævelsesområdet eller det retslige område, generelt er mere følsomme, bør de ikke verificeres og vurderes af konsulaterne, men snarere af de udpegede VIS-myndigheder eller de nationale ETIAS-enheder. Medlemsstaterne bør kunne udpege mere end én myndighed som udpeget VIS-myndighed. SIRENE-kontoret bør kun udpeges som udpeget VIS-myndighed, hvis det tildeles tilstrækkelige ekstra ressourcer til at udføre denne opgave. Den kompetente myndigheds vurdering af hit bør tages i betragtning ved afgørelsen om at udstede et visum til kortvarigt ophold eller når det ved vurderingen af, om ansøgeren om et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, kunne udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed. |
(21) |
Eftersom VIS bliver en del af den fælles ramme for interoperabilitet, er det nødvendigt, at udviklingen af nye funktioner og processer er fuldt sammenhængende med funktioner og processer i denne rammes andre EU-informationssystemer. De automatiserede forespørgsler, som iværksættes af VIS med det formål at finde ud af, om der findes oplysninger om ansøgere om visum eller opholdstilladelse i andre EU-informationssystemer, vil udløse hits i disse andre EU-informationssystemer. Et lignende system med forespørgsler findes på nuværende tidspunkt kun i ét andet system, nemlig ETIAS, mens konceptet hits også findes i EES, herunder i forbindelse med interoperabiliteten mellem EES og VIS, og i SIS. |
(22) |
Afslaget på en ansøgning om visum til kortvarigt ophold bør ikke udelukkende baseres på automatiseret behandling af personoplysningerne i ansøgningen om et visum. |
(23) |
Ansøgere, der har fået afslag på en ansøgning om visum til kortvarigt ophold på grundlag af oplysninger indhentet ved VIS-behandling, bør have ret til at påklage afgørelsen. Klagesager bør føres i den medlemsstat, der har truffet afgørelse om ansøgningen, og i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret. Beskyttelsesforanstaltningerne og reglerne om appel i henhold til forordning (EF) nr. 810/2009 finder anvendelse. |
(24) |
Anvendelsen af specifikke risikoindikatorer, der svarer til en tidligere konstateret risiko for sikkerheden eller for irregulær migration eller en tidligere konstateret høj risiko for epidemi, bør bidrage til at analysere ansøgningen om et visum til kortvarigt ophold. De kriterier, der anvendes til at indkredse specifikke risikoindikatorer, bør under ingen omstændigheder alene være baseret på ansøgerens køn eller alder. De skal under ingen omstændigheder være baseret på oplysninger, der afslører ansøgerens race, farve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, religiøse eller filosofiske overbevisning, medlemskab af en fagforening, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap eller seksuelle orientering. I det omfang det er muligt, og hvis det er relevant, bør reglerne, procedurerne og forvaltningsstrukturen for de specifikke risikoindikatorer tilpasses dem, der gælder for ETIAS-screeningreglerne som fastsat i artikel 9, 10 og 33 i forordning (EU) 2018/1240. De specifikke risikoindikatorer bør defineres, fastlægges, forhåndsvurderes, gennemføres, evalueres efterfølgende, revideres og slettes af den centrale ETIAS-enhed, der er omhandlet i forordning (EU) 2018/1240, efter høring af et VIS-Screeningråd bestående af repræsentanter for de centrale visummyndigheder og de involverede agenturer. For at bidrage til at sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af de specifikke risikoindikatorer bør der oprettes et VIS-råd for rådgivning om grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør varetage sekretariatsfunktionerne i forbindelse med dets møder. |
(25) |
Den kontinuerlige fremkomst af nye former for sikkerhedsrisici, nye mønstre for irregulær migration og høje risici for epidemi kræver effektive reaktioner og skal bekæmpes med moderne midler. Da moderne midler indebærer behandling af betydelige mængder personoplysninger, bør der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at indgreb i retten til beskyttelse af privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger begrænses til det, der er nødvendigt og forholdsmæssigt i et demokratisk samfund. |
(26) |
Det bør sikres, at der mindst anvendes det samme kontrolniveau for personer, der ansøger om visum til kortvarigt ophold, og tredjelandsstatsborgere, der ansøger om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, som for tredjelandsstatsborgere, der ansøger om en rejsetilladelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1240. Til dette formål bør ETIAS-overvågningslisten, der består af oplysninger om personer, der er mistænkt for at have begået eller deltaget i en terrorhandling eller anden alvorlig strafbar handling, eller om personer, om hvilke der er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at de vil begå en terrorhandling eller anden alvorlig strafbar handling, også anvendes til verifikation vedrørende disse kategorier af tredjelandsstatsborgere. |
(27) |
Med henblik på at overholde forpligtelserne i Schengenkonventionen bør internationale transportvirksomheder verificere, om tredjelandsstatsborgere, der har pligt til at have et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, er i besiddelse af et gyldigt visum til kortvarigt ophold, et gyldigt visum til længerevarende ophold eller en gyldig opholdstilladelse ved at sende en forespørgsel til VIS. Denne verifikation bør muliggøres ved daglige udtræk af VIS-oplysninger til en særskilt skrivebeskyttet database, som understøtter udtræk af den mindst nødvendige delmængde af data til at foretage en forespørgsel, der fører til et OK/NOT OK-svar. Internationale transportvirksomheder bør ikke have adgang til selve ansøgningsdossieret. De tekniske specifikationer for at få adgang til VIS gennem gatewayfaciliteten for internationale transportvirksomheder bør begrænse indvirkningen på passagertrafik og internationale transportvirksomheder så meget som muligt. Med henblik herpå bør der overvejes integration med EES og ETIAS' gatewayfaciliteter for transportvirksomheder. |
(28) |
Med henblik på at begrænse virkningen af forpligtelserne i denne forordning for internationale transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, bør brugervenlige mobile løsninger gøres tilgængelige. |
(29) |
Vurderingen af hensigtsmæssigheden, foreneligheden, og sammenhængen af bestemmelserne, der er omhandlet i artikel 26 i Schengenkonventionen, som omhandlet i præamblen til forordning (EU) 2018/1240, med henblik på ETIAS-bestemmelserne om befordring til lands i busser, bør udvides til at omfatte denne forordnings relevante bestemmelser. |
(30) |
Forordning (EF) nr. 767/2008 bør fastlægge, hvilke myndigheder i medlemsstaterne der er autoriserede til at have adgang til VIS til at indlæse, ændre, slette eller søge efter oplysninger om ansøgninger om og afgørelser vedrørende visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser til de særlige formål, der er fastsat i nævnte forordning, og i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan udføre deres opgaver. |
(31) |
Enhver behandling af VIS-oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser bør stå i rimeligt forhold til de forfulgte mål og være nødvendig for udførelsen af de kompetente myndigheders opgaver. Derfor bør visse kompetente myndigheders adgang til oplysninger om personer, der uafbrudt i en periode på 10 år eller mere har haft gyldige opholdstilladelser, der er registreret i VIS, begrænses. |
(32) |
Ved anvendelsen af VIS bør de kompetente myndigheder sikre, at den menneskelige værdighed og integriteten for de personer, hvorom der anmodes om oplysninger, respekteres, og at de ikke forskelsbehandler sådanne personer på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering. |
(33) |
I forbindelse med bekæmpelse af terrorhandlinger og andre grove former for kriminalitet er det bydende nødvendigt, at de retshåndhævende myndigheder råder over helt aktuelle oplysninger, hvis de skal udføre deres opgaver. Medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til VIS er fastlagt ved afgørelse 2008/633/RIA. Nævnte afgørelse bør integreres i forordning (EF) nr. 767/2008 for at bringe den i overensstemmelse med den nugældende traktatmæssige ramme. |
(34) |
Adgang til VIS-oplysninger med henblik på retshåndhævelsesformål har allerede vist sig at være nyttig i forbindelse med identifikation af personer, der er omkommet under voldsomme omstændigheder, eller som hjælp for efterforskere til at gøre væsentlige fremskridt i sager om menneskehandel, terrorisme eller narkotikahandel. VIS-oplysninger vedrørende længerevarende ophold bør derfor være til rådighed for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol på de betingelser, der er fastsat i denne forordning. |
(35) |
Da Europol spiller en central rolle med hensyn til samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder på området vedrørende grænseoverskridende kriminalitet ved at understøtte forebyggelse, analyse og efterforskning af kriminalitet på EU-plan, bør Europols nuværende adgang til VIS inden for rammerne af dets opgaver kodificeres og strømlines, herunder også på baggrund af den seneste udvikling i den retlige ramme såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (13). |
(36) |
Adgang til VIS med henblik på forebyggelse, afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger udgør et indgreb i de grundlæggende rettigheder hvad angår respekt for enkeltpersoners privatliv og beskyttelse af personoplysninger for personer, hvis personoplysninger behandles i VIS. Et sådant indgreb skal udføres i overensstemmelse med loven, der skal være formuleret tilstrækkeligt præcist til, at den enkelte kan indrette sin adfærd herefter, og skal beskytte den enkelte mod vilkårlighed og med tilstrækkelig klarhed angive omfanget af det skøn, der indrømmes de kompetente myndigheder, og bestemme, hvordan skønnet udøves. Et sådant indgreb i de grundlæggende rettigheder er kun muligt, hvis det anses for nødvendigt i et demokratisk samfund for at beskytte en lovlig og forholdsmæssig interesse, og hvis det står i et rimeligt forhold til det lovlige formål, der forfølges med det. |
(37) |
I henhold til forordning (EU) 2019/817 kan en medlemsstats politimyndighed, som har beføjelse hertil i medfør af national lovgivning identificere en person ved hjælp af biometriske oplysninger om den pågældende person udtaget ved en identitetskontrol. Der kan dog være særlige omstændigheder, hvor det er nødvendigt at identificere en person af hensyn til den pågældende person. Sådanne tilfælde omfatter situationer, hvor en forsvunden eller bortført person eller et offer for menneskehandel er blevet fundet. I sådanne tilfælde bør de retshåndhævende myndigheder gives hurtig adgang til VIS-oplysninger med henblik på foretagelsen af en hurtig og pålidelig identifikation af personen, uden at de først skal opfylde alle betingelser og yderligere sikkerhedsforanstaltninger for retshåndhævende myndigheders adgang. |
(38) |
Sammenligningen af oplysninger på grundlag af et latent fingeraftryk, som er det fingeraftryksspor, der måske kan findes på et gerningssted, er af afgørende betydning inden for politisamarbejde. Muligheden for at sammenligne et latent fingeraftryk med de fingeraftryksoplysninger, der er lagret i VIS, hvor der er rimelig grund til at antage, at gerningsmanden eller offeret kan være registreret i VIS, bør give de retshåndhævende myndigheder et meget værdifuldt redskab til at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, når f.eks. de eneste beviser på et gerningssted er latente fingeraftryk. |
(39) |
Det er nødvendigt at udpege de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt det centrale adgangspunkt, hvorigennem anmodninger om adgang til VIS indgives, og at føre en liste over de operative enheder inden for de udpegede myndigheder, som er bemyndiget til at anmode om en sådan adgang til de specifikke formål vedrørende forebyggelse, afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. |
(40) |
Anmodninger om adgang til oplysninger lagret i det centrale VIS-system bør fremsættes af de operative enheder inden for de udpegede myndigheder til det centrale adgangspunkt og bør være begrundede. De operative enheder inden for de udpegede myndigheder, der er bemyndiget til at anmode om adgang til VIS-oplysninger, bør ikke fungere som kontrolmyndighed. De centrale adgangspunkter bør handle uafhængigt af de udpegede myndigheder og være ansvarlige for på uafhængig vis at sikre nøje overholdelse af de adgangsbetingelser, der er fastsat i denne forordning. I særlige tilfælde af hastende karakter, hvor tidlig adgang til oplysninger er nødvendig for at reagere på en specifik og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, bør det centrale adgangspunkt behandle anmodningen om adgang omgående og først foretage verifikation bagefter. |
(41) |
For at beskytte personoplysninger og udelukke muligheden for retshåndhævende myndigheders systematiske søgninger bør behandling af VIS-oplysninger kun finde sted i særlige tilfælde, og når det er nødvendigt med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. De udpegede myndigheder og Europol bør således kun anmode om adgang til VIS, når de har rimelig grund til at tro, at en sådan adgang vil kunne tilvejebringe oplysninger, der i væsentlig grad vil kunne hjælpe dem med at forebygge, afsløre eller efterforske en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling. |
(42) |
Personoplysninger, der er lagret i VIS, bør ikke gemmes længere, end det er nødvendigt af hensyn til formålene med VIS. Det er hensigtsmæssigt at lagre oplysningerne om tredjelandsstatsborgere i en periode på fem år for at gøre det muligt at tage hensyn til oplysninger i forbindelse med vurderingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold, for at gøre det muligt at påvise ophold efter udløbet af gyldighedsperioden og for at foretage sikkerhedsvurderinger af tredjelandsstatsborgere med sådanne dokumenter. Oplysninger om tidligere anvendelser af et dokument kan lette udstedelsen af senere visa til kortvarigt ophold. En kortere lagringsperiode vil ikke være tilstrækkelig til at garantere disse formål. Oplysningerne bør slettes efter en periode på fem år, medmindre der er grund til at slette dem tidligere. |
(43) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i medfør af forordning (EF) nr. 767/2008. Retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner reguleres af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (15). |
(44) |
Medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (16) tilladelse til at foretage de søgninger i EU-informationssystemer og databaser, der er nødvendige for at opfylde deres operative mål, der er fastlagt i den operative plan om grænsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse, under værtsmedlemsstatens myndighed. Med henblik på at lette søgningen og give holdene effektiv adgang til VIS-oplysninger, bør de have adgang til VIS. En sådan adgang bør være underlagt de betingelser og begrænsninger for adgang, der finder anvendelse på medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med hvert af de specifikke formål, for hvilke der kan søges i VIS-oplysninger. |
(45) |
Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, kortvarigt ophold eller ophold på medlemsstaternes område i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (17), er et vigtigt element i den samlede indsats for at bekæmpe irregulær migration og udgør en vigtig årsag af væsentlig samfundsmæssig interesse. |
(46) |
Med henblik på at fremme tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter og lette tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, hvis oplysninger kan være lagret i VIS, bør kopier af rejsedokumenter tilhørende ansøgere, lagres i VIS. I modsætning til oplysninger, der udtrækkes af VIS, er kopier af rejsedokumenter et bevis for nationalitet, som i videre udstrækning anerkendes af tredjelande. |
(47) |
Personoplysninger, der lagres i VIS, bør ikke overføres eller stilles til rådighed for noget tredjeland eller nogen international organisation. Som en undtagelse fra den regel bør det imidlertid være muligt at overføre sådanne personoplysninger til et tredjeland eller til en international organisation, hvis en sådan overførsel er omfattet af strenge betingelser og er nødvendig i konkrete tilfælde for at bidrage til identifikationen af en tredjelandsstatsborger i forbindelse med tilbagesendelse eller genbosætning af den pågældende. I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller af fornødne garantier for overførsler i henhold til nævnte forordning, bør det undtagelsesvis være muligt at overføre VIS-oplysninger til et tredjeland eller en international organisation med henblik på tilbagesendelse eller genbosætning, men kun hvis overførslen er nødvendig af hensyn til vigtige samfundsinteresser som omhandlet i nævnte forordning. |
(48) |
Det bør også være muligt at overføre personoplysninger, som medlemsstater har modtaget i medfør af forordning (EF) nr. 767/2008, til et tredjeland i et ekstraordinært hastetilfælde, hvor der er en overhængende fare i tilknytning til en terrorhandling, eller hvor der er en overhængende fare for en persons liv, og denne fare er knyttet til en alvorlig strafbar handling. En overhængende fare for en persons liv bør forstås som en fare knyttet til en alvorlig strafbar handling begået mod vedkommende, såsom grov legemsbeskadigelse, ulovlig handel med menneskeorganer eller -væv, bortførelse, ulovlig frihedsberøvelse og gidseltagning, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi samt voldtægt. Sådanne oplysninger bør kun overføres til et tredjeland, hvis der sikres gensidig videregivelse af oplysninger om visaregistreringer, som det anmodende tredjeland er i besiddelse af, til de medlemsstater, der anvender VIS. |
(49) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (18) finder anvendelse på EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes aktiviteter, når de udfører opgaverne, som de er ansvarlige for, i forhold til den operationelle forvaltning af VIS. |
(50) |
Søgning i listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum som etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU (19), er et obligatorisk element i undersøgelsesproceduren for visa til kortvarigt ophold. Visummyndighederne bør systematisk opfylde denne forpligtelse, og denne liste bør derfor indarbejdes i VIS for at muliggøre automatisk kontrol af anerkendelsen af ansøgerens rejsedokument. |
(51) |
Uden at det berører medlemsstaternes ansvar for, at de oplysninger, der indlæses i VIS, er korrekte, bør eu-LISA have ansvaret for at højne datakvaliteten ved at udvikle og vedligeholde et centralt redskab til overvågning af datakvaliteten og for jævnligt at forelægge medlemsstaterne rapporter herom. |
(52) |
For at give mulighed for bedre at overvåge brugen af VIS til at analysere tendenserne med hensyn til migrationspres og grænseforvaltning bør eu-LISA kunne udvikle midler til statistisk rapportering til medlemsstaterne, Kommissionen, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning uden at bringe dataintegriteten i fare. Derfor bør eu-LISA lagre visse statistikker i det centrale register for rapportering og statistik i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/817. Ingen af de udarbejdede statistikker bør indeholde personoplysninger. |
(53) |
Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (20). |
(54) |
Specifikke bestemmelser bør finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en visumpligt og er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten, og som ikke er indehaver af et opholdskort som omhandlet i direktiv 2004/38/EF. I artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det fastsat, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og fastsat i gennemførelsesbestemmelserne hertil. Disse begrænsninger og betingelser er fastsat i direktiv 2004/38/EF. |
(55) |
Som bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol har sådanne familiemedlemmer ikke kun ret til at indrejse på en medlemsstats område, men også til at få et indrejsevisum med henblik herpå. Medlemsstaterne skal bistå disse personer med henblik på udstedelsen af de nødvendige visa, som skal udstedes gratis så hurtigt så muligt og efter en hasteprocedure. |
(56) |
Retten til at få et visum er ikke betingelsesløs, idet familiemedlemmer kan få afslag på deres ansøgning begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i medfør af direktiv 2004/38/EF. På baggrund heraf kan familiemedlemmers personoplysninger kun kontrolleres i forbindelse med identifikationen af dem og deres status og kun hvis disse oplysninger er relevante for vurderingen af den sikkerhedstrussel eller trussel mod folkesundheden, som de kunne udgøre. Behandlingen af sådanne familiemedlemmers ansøgninger om visum bør udelukkende ske ud fra sikkerhedsmæssige eller folkesundhedsmæssige hensyn og ikke af hensyn til risikoen for migration. |
(57) |
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af nødvendigheden af at sikre gennemførelsen af en fælles visumpolitik, et højt sikkerhedsniveau inden for området uden kontrol ved de indre grænser og gradvis udvikling af et integreret system for forvaltning af de ydre grænser bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(58) |
Med denne forordning fastsættes der strenge regler for adgangen til VIS og bestemmelser om de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Den fastsætter også regler om den enkeltes ret til indsigt, berigtigelse, sletning og retsmidler, navnlig retten til domstolsprøvelse og uafhængige offentlige myndigheders tilsyn med databehandlingen. Der indføres med denne forordning yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at dække de særlige behov for nye datakategorier, der vil blive behandlet i VIS. Denne forordning overholder derfor de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til menneskelig værdighed, retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv, beskyttelsen af personoplysninger, retten til asyl og beskyttelse af princippet om nonrefoulement samt beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder samt adgangen til effektive retsmidler. |
(59) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen. |
(60) |
Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (21); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
(61) |
For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (22), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, B, C og F, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (23). |
(62) |
For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (24), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, B, C og F, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (25) og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA (26). |
(63) |
For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (27), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B, C og F, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (28) og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU (29). |
(64) |
For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør bestemmelserne i denne forordning bestemmelser, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 sammenholdt med Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 (30) og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011. |
(65) |
Beslutning 2004/512/EF og 2008/633/RIA bør ophæves. Henvisninger til den ophævede beslutning og den ophævede afgørelse gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 767/2008 og læses efter sammenligningstabellerne i henholdsvis bilag I og II. |
(66) |
Forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 bør ændres. |
(67) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (31), og afgav udtalelse den 12. december 2018 (32) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EF) nr. 767/2008
I forordning (EF) nr. 767/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Titlen affattes således: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser (VIS-forordningen)«. |
2) |
I artikel 1 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Artikel 2 erstattes af følgende: »Artikel 2 Formål med VIS 1. Formålet med VIS er at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik for kortvarige ophold, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem visummyndighederne ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:
2. Med hensyn til visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser har VIS til formål at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:
Artikel 2a Arkitektur 1. VIS baseres på en centraliseret arkitektur og skal bestå af:
Det centrale VIS-system, de nationale ensartede grænseflader, webtjenesten, gatewayfaciliteten for transportvirksomheder og kommunikationsinfrastrukturen i VIS deler og genanvender så meget, som det er teknisk muligt, hardware- og softwarekomponenterne i henholdsvis ind- og udrejsesystemets centrale system og nationale ensartede grænseflader, ETIAS-systemets gatewayfacilitet for transportvirksomheder og ind- og udrejsesystemets webtjeneste og kommunikationsinfrastruktur. 2. Der skal være mindst to nationale ensartede grænseflader som omhandlet i stk. 1, litra c), for hver medlemsstat, som tilvejebringer den fysiske forbindelse mellem medlemsstaterne og VIS' fysiske netværk. Forbindelsen gennem den kommunikationsinfrastruktur, der er omhandlet i stk. 1, litra d), krypteres. De nationale ensartede grænseflader er placeret i bygninger i medlemsstaterne. De nationale ensartede grænseflader anvendes udelukkende til formål, der er fastsat i EU-retsakter. 3. Det centrale VIS-system udfører tekniske tilsyns- og forvaltningsfunktioner og har en backup af det centrale VIS-system, der kan sikre alle funktionaliteterne i det centrale VIS-system, hvis dette system skulle svigte. Det centrale VIS-system placeres i Strasbourg (Frankrig), og backuppen af det centrale VIS-system placeres i Sankt Johann im Pongau (Østrig). 4. Kommunikationsinfrastrukturen støtter og bidrager til at sikre uafbrudt adgang til VIS. Den omfatter redundanser for forbindelserne mellem det centrale VIS-system og backuppen af det centrale VIS-system og redundanser for forbindelserne mellem de enkelte nationale ensartede grænseflader på den ene side og det centrale VIS-system og backuppen af centrale VIS-system på den anden side. Kommunikationsinfrastrukturen tilvejebringer et krypteret virtuelt privat netværk forbeholdt VIS-oplysninger og kommunikation mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og eu-LISA. 5. eu-LISA gennemfører tekniske løsninger for at sikre uafbrudt adgang til VIS, enten gennem samtidig drift af det centrale VIS-system og backuppen af det centrale VIS-system, forudsat at backuppen af det centrale VIS-system forbliver i stand til at sikre driften af VIS, hvis det centrale VIS-system skulle svigte, eller gennem duplikering af systemet eller dets komponenter. (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31)." (**) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).«" |
4) |
Artikel 3 udgår. |
5) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
6) |
Artikel 5 og 6 erstattes af følgende: »Artikel 5 Kategorier af oplysninger 1. Kun følgende kategorier af oplysninger registreres i VIS:
1a. CIR indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a)-ca), nr. 5) og nr. 6), og artikel 22a, stk. 1), litra d)-g), j) og k). De resterende VIS-oplysninger lagres i det centrale VIS-system. 1b. Verifikation og identifikation i VIS ved hjælp af et ansigtsbillede er kun muligt med ansigtsbilleder, der er registreret i VIS med angivelse af, at ansigtsbilledet blev taget på stedet i forbindelse med indgivelse af ansøgningen, jf. artikel 9, nr. 5), og artikel 22a, stk. 1, litra j). 2. De meddelelser, som fremsendes via VIS Mail i overensstemmelse med artikel 16, artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 2, registreres ikke i VIS, uden at dette dog berører registreringen af databehandlingen i overensstemmelse med artikel 34. Artikel 5a Liste over anerkendte rejsedokumenter 1. Listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU (*), integreres i VIS. 2. VIS omfatter funktionaliteten til central forvaltning af listen over anerkendte rejsedokumenter og meddelelsen om anerkendelse eller ikkeanerkendelse af de opførte rejsedokumenter i medfør af artikel 4 i afgørelse nr. 1105/2011/EU. 3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nærmere regler for forvaltningen af funktionaliteten omhandlet i denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. Artikel 6 Adgangen til at indlæse, ændre, slette og søge oplysninger 1. Adgangen til VIS med henblik på at indlæse, ændre eller slette de oplysninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne og de myndigheder, der er kompetente til at indhente eller træffe afgørelse om ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse i overensstemmelse med artikel 22a-22f. Antallet af behørigt bemyndigede medarbejdere skal være begrænset af tjenestens faktiske behov. 2. Adgang til VIS til at foretage en søgning i oplysningerne er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere hos de nationale myndigheder i hver medlemsstat og i de EU-organer, som er kompetente med henblik på denne forordnings artikel 15-22, artikel 22g-22m og artikel 45e, samt med henblik på artikel 20 og 21 i forordning (EU) 2019/817. En sådan adgang skal begrænses til det omfang, disse oplysninger er nødvendige med henblik på at udføre disse myndigheders og EU-organers opgaver i overensstemmelse med disse formål, og den skal stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål. 2a. Uanset bestemmelserne om anvendelse af de oplysninger, der er omhandlet i kapitel II, III og IIIa, må børns fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder kun anvendes til søgning i VIS og i tilfælde af et hit kun tilgås for at verificere barnets identitet
Såfremt en søgning med alfanumeriske oplysninger ikke kan foretages på grund af et manglende rejsedokument, kan børns fingeraftryksoplysninger også anvendes til søgning i VIS i forbindelse med asylproceduren, jf. artikel 21, 22, 22j eller 22k. 2b. For så vidt angår personer, der uafbrudt i en periode på 10 år eller mere har haft gyldige opholdstilladelser, der er registreret i VIS, har de myndigheder, der er kompetente til at foretage kontrol på medlemsstaternes områder, uanset bestemmelserne om anvendelse af de oplysninger, der er fastsat i artikel 22h, kun adgang til VIS til at søge i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c, litra d), e) og f), og opholdstilladelsens statusoplysninger. 2c. For så vidt angår personer, der uafbrudt i en periode på 10 år eller mere har haft gyldige opholdstilladelser, der er registreret i VIS, har de myndigheder, der er kompetente til at foretage kontrol på medlemsstaternes område, uanset bestemmelserne om anvendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22i, kun adgang til VIS til at søge i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c, litra d), e) og f), og opholdstilladelsens statusoplysninger. Hvis personen ikke fremviser et gyldigt rejsedokument, eller hvis der er tvivl om det fremviste rejsedokuments ægthed, eller hvis verifikationen i medfør af artikel 22h ikke er lykkedes, gives de kompetente myndigheder også adgang til VIS til at søge i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22a, stk. 1, litra d)-g) og i). 2d. Uanset bestemmelserne om anvendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22j og 22k, har de kompetente asylmyndigheder ikke adgang til VIS-oplysninger om personer, der uafbrudt i en periode på 10 år eller mere har haft gyldige opholdstilladelser, der er registreret i VIS i overensstemmelse med kapitel IIIa. 2e. Uanset bestemmelserne om anvendelse af de oplysninger, der er omhandlet i kapitel IIIb, har medlemsstaternes udpegede myndigheder og Europol ikke adgang til VIS-oplysninger om personer, der uafbrudt i en periode på 10 år eller mere har haft gyldige opholdstilladelser, der er registreret i VIS i overensstemmelse med kapitel IIIa. 2f. Uanset bestemmelserne om anvendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 45e og 45f, har medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold med undtagelse af grænseforvaltningshold ikke adgang til VIS-oplysninger om personer, der uafbrudt i en periode på 10 år eller mere har haft gyldige opholdstilladelser, der er registreret i VIS i overensstemmelse med kapitel IIIa. 3. Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder, hvis behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til VIS til at indlæse, ændre, slette eller søge VIS-oplysninger. Hver medlemsstat meddeler straks Kommissionen og eu-LISA en liste over disse myndigheder i overensstemmelse med artikel 45b. Det skal fremgå af listen, med hvilket formål hver relevante myndighed kan behandle VIS-oplysninger. Hver medlemsstat kan til enhver tid ændre eller erstatte listen, som den har meddelt, og oplyser Kommissionen og eu-LISA i overensstemmelse hermed. De myndigheder, der har ret til at søge i eller få adgang til VIS, med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, udpeges i overensstemmelse med kapitel IIIb. 4. Ud over de meddelelser, der er omhandlet i stk. 3, sender hver medlemsstat straks eu-LISA en liste over de nationale kompetente myndigheders operative enheder, der har adgang til VIS med henblik på denne forordning. Det skal fremgå af listen, med hvilket formål hver operative enhed skal have adgang til VIS-oplysninger. VIS omfatter funktionaliteten til central forvaltning af disse lister. 5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nærmere regler for forvaltningen af funktionaliteten til central forvaltning af listen omhandlet i denne artikels stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. (*) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 9).«" |
7) |
Artikel 7, stk. 2, erstattes af følgende: »2. Hver kompetent myndighed sikrer, at behandling af personoplysninger i VIS ikke fører til forskelsbehandling af ansøgere om eller indehavere af visum, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse på grundlag af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering. Ved behandlingen af personoplysninger i VIS, skal hver kompetent myndighed fuldt ud respektere den menneskelige værdighed og de grundlæggende rettigheder og principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Der skal tages særligt hensyn til børn, ældre og personer med handicap. 3. Barnets tarv skal være et primært hensyn for medlemsstaterne i forbindelse med alle procedurer i henhold til denne forordning, i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder. Der skal tages hensyn til barnets velfærd og sikkerhed, særligt hvis der er risiko for, at barnet kan være offer for menneskehandel. Der skal også tages hensyn til barnets egen mening, idet der lægges passende vægt på barnets alder og modenhed.« |
8) |
Overskriften til kapitel II affattes således: »VISUMMYNDIGHEDERS INDLÆSNING OG ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OM VISA«. |
9) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
10) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
11) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 9a Forespørgsler i andre informationssystemer og databaser 1. Ansøgningsdossiererne behandles automatisk i VIS med henblik på at finde hit i overensstemmelse med denne artikel. Hvert enkelt ansøgningsdossier behandles individuelt i VIS. 2. Når et ansøgningsdossier er oprettet, eller der er udstedt visum, kontrollerer VIS, om rejsedokumentet vedrørende den pågældende ansøgning er anerkendt i overensstemmelse med afgørelse nr. 1105/2011/EU, ved at foretage en automatisk søgning i listen over anerkendte rejsedokumenter omhandlet i denne forordnings artikel 5a, og viser resultatet. Hvis søgningen viser, at rejsedokumentet ikke anerkendes af en eller flere medlemsstater, finder artikel 25, stk. 3, i forordning (EF) nr. 810/2009 anvendelse, såfremt der udstedes et visum. 3. Med henblik på de kontroller, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, artikel 21, stk. 3, litra a), c) og d), og artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 810/2009 og med henblik på det mål, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 2, stk. 1, litra k), sender VIS en forespørgsel ved hjælp af ESP for at sammenligne de relevante oplysninger omhandlet i nærværende forordnings artikel 9, nr. 4), 5) og 6), med de oplysninger, der findes i et register, et dossier eller en indberetning, der er registreret i:
Sammenligningen foretages med både alfanumeriske og biometriske oplysninger, medmindre det informationssystem eller den database, der søges i, kun indeholder én af nævnte kategorier af oplysninger. 4. Navnlig skal VIS verificere,
5. For så vidt angår SIS-indberetninger om forsvundne personer eller sårbare personer, om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, og om personer eller genstande med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol må der kun foretages forespørgsler med henblik på det mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra k). 6. For så vidt angår INTERPOL's SLTD og INTERPOL's TDAWN, udføres enhver forespørgsel eller verifikation på en sådan måde, at ingen oplysninger videregives til indehaveren af INTERPOL-indberetningen. Hvis kravet fastsat i dette stykke ikke er opfyldt, foretager VIS ikke forespørgsler i INTERPOL-databaser. 7. For så vidt angår Europoloplysninger, skal den automatiserede behandling modtage den relevante meddelelse i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1b, i forordning (EU) 2016/794. 8. Hvis alle eller nogle af oplysningerne i ansøgningsdossieret, der anvendes til forespørgslen, stemmer helt eller delvis overens med oplysningerne i et register, en indberetning eller en mappe i de informationssystemer eller databaser, der er omhandlet i stk. 3, udløses et hit. I håndbogen, der er omhandlet i artikel 9h, stk. 2, defineres delvis overensstemmelse, herunder graden af sandsynlighed for at begrænse antallet af falske hit. 9. Hvis den i stk. 3 omhandlede automatiske sammenligning fører til et hit vedrørende stk. 4, litra a), nr. i), ii) og iii), stk. 4, litra b), litra c), nr. i), stk. 4, litra d) og litra g), nr. i), tilføjer VIS en henvisning i ansøgningsdossieret til eventuelle hit og, hvor det er relevant, de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der har udløst hittet. 10. Hvis den i stk. 3 omhandlede automatiske sammenligning fører til et hit vedrørende stk. 4, litra a), nr. iv), litra c), nr. ii), litra e) og f) og litra g), nr. ii), anfører VIS kun i ansøgningsdossieret, at der er behov for yderligere verifikation. I tilfælde af hit i henhold til stk. 4, litra a), nr. iv), litra e) og f) og litra g), nr. ii), sender VIS en automatiseret meddelelse om sådanne hit til den udpegede VIS-myndighed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen. En sådan automatiseret meddelelse skal indeholde de oplysninger, der er registreret i ansøgningsdossieret i overensstemmelse med artikel 9, nr. 4), 5) og 6). I tilfælde af hit i henhold til stk. 4, litra c), nr. ii), sender VIS en automatiseret meddelelse om sådanne hit til den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der har indlæst oplysningerne, eller, hvis oplysningerne blev indlæst af Europol, til den nationale ETIAS-enhed i de medlemsstater, der behandler ansøgningen. Denne automatiserede meddelelse skal indeholde de oplysninger, der er registreret i ansøgningsdossieret i overensstemmelse med artikel 9, nr. 4). 11. Hvis den i stk. 3 omhandlede automatiske sammenligning fører til et hit vedrørende stk. 4, litra a), nr. v), vi) og vii), skal VIS hverken registrere hittet i ansøgningsdossieret eller anføre i ansøgningsdossieret, at der er behov for yderligere verifikation. 12. Det unikke referencenummer for den datapost, der har udløst et hit, opbevares i ansøgningsdossieret med henblik på føringen af logge, rapportering og statistik i overensstemmelse med artikel 34 og 45a. 13. VIS sammenligner de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a), aa), g), h), j), k) og l), med de i artikel 9j omhandlede specifikke risikoindikatorer. Artikel 9b Specifikke bestemmelser om familiemedlemmer til unionsborgere eller andre tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten 1. Med hensyn til en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, der er omfattet af direktiv 2004/38/EF, eller til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, udføres de automatiserede forespørgsler i medfør af artikel 9a, stk. 3, alene med henblik på at kontrollere, at der ikke er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at denne tredjelandsstatsborgers tilstedeværelse på medlemsstaternes område udgør en risiko for sikkerheden eller en høj risiko for epidemi i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF. 2. VIS verificerer ikke:
3. Hvor den automatiserede behandling af ansøgningen i medfør af denne forordnings artikel 9a, stk. 3, fører til et hit svarende til en indberetning om nægtelse af indrejse eller ophold som omhandlet i artikel 24 i forordning (EU) 2018/1861, verificerer visummyndigheden begrundelsen for den afgørelse, der ligger til grund for optagelsen af indberetningen i SIS. Hvis denne begrundelse vedrører risikoen for ulovlig indvandring, tages indberetningen ikke i betragtning ved vurderingen af ansøgningen. Visummyndigheden går videre i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1861. 4. De specifikke risikoindikatorer baseret på risiciene for ulovlig indvandring, der er fastsat i medfør af artikel 9j, finder ikke anvendelse. Artikel 9c De kompetente visummyndigheders manuelle verifikation og opfølgende tiltag for så vidt angår hit 1. Ethvert hit i henhold til artikel 9a, stk. 9, verificeres manuelt af den kompetente visummyndighed i den medlemsstat, der behandler visumansøgningen. 2. Med henblik på manuel verifikation i henhold til denne artikels stk. 1 skal den kompetente visummyndighed have adgang til ansøgningsdossieret og eventuelt tilknyttede ansøgningsdossierer samt til hittene under den automatiserede behandling i medfør af artikel 9a, stk. 9. Den kompetente visummyndighed skal også have midlertidig adgang til de oplysninger i SIS, ind- og udrejsesystemet, ETIAS, Eurodac eller INTERPOL's SLTD, der udløste hittet under den i denne artikel omhandlede verifikation og behandlingen af visumansøgningen og i tilfælde af en klageprocedure. En sådan midlertidig adgang skal være i overensstemmelse med de retlige instrumenter, der regulerer SIS, ind- og udrejsesystemet, ETIAS, Eurodac og INTERPOL's SLTD. 3. Den kompetente visummyndighed kontrollerer, om ansøgerens identitet som registreret i ansøgningsdossieret svarer til de oplysninger, i enhver af de forespurgte informationssystemer eller databaser. 4. Hvis personoplysningerne i ansøgningsdossieret svarer til de oplysninger, der er lagret i det relevante informationssystem eller den relevante database, tages der hensyn til hittet ved behandlingen af visumansøgningen i medfør af artikel 21 i forordning (EF) nr. 810/2009. 5. Hvis personoplysningerne i ansøgningsdossieret ikke svarer til de oplysninger, der er lagret i det relevante informationssystem eller den relevante database, sletter den kompetente visummyndighed det falske hit i ansøgningsdossieret. 6. Hvis automatisk sammenligning i medfør af denne forordnings artikel 9a, stk. 13, fører til et hit, vurderer den kompetente visummyndighed risikoen for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller, om der er en høj risiko for epidemi, og tager hensyn hertil ved behandlingen af en visumansøgning i medfør af artikel 21 i forordning (EF) nr. 810/2009. Den kompetente visummyndighed må under ingen omstændigheder træffe en afgørelse automatisk på grundlag af et hit ud fra specifikke risikoindikatorer. I alle tilfælde foretager den kompetente myndighed en individuel vurdering af risikoen for sikkerheden, af risikoen for ulovlig indvandring og af, om der er en høj risiko for epidemi. Artikel 9d Manuel verifikation af hit foretaget af udpegede VIS-myndigheder 1. Hver medlemsstat udpeger en myndighed (»den udpegede VIS-myndighed«) med henblik på manuel verifikation og opfølgende tiltag vedrørende hit i medfør af artikel 9a, stk. 4, litra a), nr. iv)-vii), litra e) og f) og litra g), nr. ii). Medlemsstaterne kan udpege mere end én myndighed som den udpegede VIS-myndighed. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og eu-LISA om den udpegede VIS-myndighed. Hvis en medlemsstat vælger at udpege SIRENE-kontoret som den udpegede VIS-myndighed, tildeler medlemsstaten tilstrækkelige yderligere ressourcer til at sætte SIRENE-kontoret i stand til at udføre de opgaver, der er pålagt den udpegede VIS-myndighed i henhold til denne forordning. 2. Den udpegede VIS-myndighed skal mindst være operationel i normal arbejdstid. Den skal have midlertidig adgang til de oplysninger, der er registreret i ansøgningsdossieret, og til oplysningerne i SIS, ECRIS-TCN, Europoloplysninger eller TDAWN, der udløste hittet, så længe den i denne artikel og i artikel 9g omhandlede verifikation finder sted. 3. Inden for to arbejdsdage efter meddelelsen fra VIS verificerer den udpegede VIS-myndighed, om ansøgerens identitet som registreret i ansøgningsdossieret svarer til de oplysninger, der findes i en af de forespurgte informationssystemer eller databaser. 4. Hvis personoplysningerne i ansøgningsdossieret ikke svarer til de oplysninger, der er lagret i det relevante informationssystem eller den relevante database, sletter den udpegede VIS-myndighed anførelsen i ansøgningsdossieret om, at der er behov for yderligere verifikation. Artikel 9e Manuel verifikation og opfølgende tiltag vedrørende hit i ETIAS-overvågningslisten 1. Den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der har indlæst oplysningerne i ETIAS-overvågningslisten, eller, hvis oplysningerne blev indlæst af Europol, den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen, verificerer manuelt og gennemfører opfølgende tiltag vedrørende hit i henhold til artikel 9a, stk. 4, litra c), nr. ii). 2. Den relevante nationale ETIAS-enhed verificerer inden for to arbejdsdage efter meddelelsen fra VIS, om de oplysninger, der er registreret i ansøgningsdossieret, svarer til de oplysninger i ETIAS-overvågningslisten. 3. Hvis oplysningerne i ansøgningsdossieret svarer til oplysningerne i ETIAS-overvågningslisten, giver den nationale ETIAS-enhed en begrundet udtalelse til den centrale visummyndighed i den medlemsstat, der behandler visumansøgningen, om hvorvidt ansøgeren udgør en risiko for den offentlige sikkerhed, som skal tages i betragtning ved behandlingen af visumansøgningen i medfør af artikel 21 i forordning (EF) nr. 810/2009. 4. Hvis oplysningerne i ETIAS-overvågningslisten er indlæst af Europol, anmoder den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen, straks om Europols udtalelse med henblik på udarbejdelsen af sin begrundede udtalelse. Med henblik herpå sender den nationale ETIAS-enhed de oplysninger, der er registreret i ansøgningsdossieret, jf. artikel 9, nr. 4), til Europol. Europol svarer inden for 60 timer fra datoen for anmodningen. Hvis Europol ikke svarer inden udløbet af nævnte frist, anses der ikke at være nogen grund til at modsætte sig udstedelse af visummet. 5. Den nationale ETIAS-enhed sender den begrundede udtalelse til den centrale visummyndighed inden for syv kalenderdage efter meddelelsen fra VIS. Hvis den nationale ETIAS-enhed ikke sender en begrundet udtalelse inden udløbet af nævnte frist, anses der ikke at være nogen grund til at modsætte sig udstedelse af visummet. 6. Den begrundede udtalelse registreres i ansøgningsdossieret på en måde, så den kun er tilgængelig for den centrale visummyndighed i den medlemsstat, der behandler visumansøgningen. 7. Hvis oplysningerne i ansøgningsdossieret ikke svarer til oplysningerne i ETIAS-overvågningslisten, underretter den nationale ETIAS-enhed den centrale visummyndighed i den medlemsstat, der behandler visumansøgningen, der skal slette posten om, at der er behov for yderligere verifikation, fra ansøgningsdossieret. Artikel 9f SIRENE-kontorets opfølgende tiltag vedrørende visse hit 1. I tilfælde af hit i medfør af artikel 9a, stk. 4, litra a), nr. iii)-vii), og efter manuel verifikation underretter den kompetente visummyndighed eller den udpegede VIS-myndighed SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der behandler ansøgningen. 2. I tilfælde af hit i medfør af artikel 9a, stk. 4, litra a), nr. iii), skal SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der behandler ansøgningen:
3. I tilfælde af hit i medfør af denne forordnings artikel 9a, stk. 4, litra a), nr. iv)-vii), skal SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der behandler ansøgningen, træffe relevante foranstaltninger til opfølgning i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1862. Artikel 9g Udpegede VIS-myndigheders opfølgende tiltag vedrørende visse hit 1. I tilfælde af verificerede hit i medfør af artikel 9a, stk. 4, litra e) eller f) eller litra g), nr. ii), træffer den udpegede VIS-myndighed om nødvendigt relevante opfølgende tiltag. Med henblik herpå hører den, hvor det er relevant, INTERPOL's nationale centralkontor i den medlemsstat, der behandler ansøgningen, Europol eller den centrale myndighed i domsstaten, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA (*). 2. Den udpegede VIS-myndighed giver en begrundet udtalelse om, hvorvidt ansøgeren udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed, til den centrale visummyndighed i den medlemsstat, der behandler visumansøgningen, som skal tages i betragtning ved behandlingen af visumansøgningen i medfør af artikel 21 i forordning (EF) nr. 810/2009. 3. I tilfælde af verificerede hit i henhold til denne forordnings artikel 9a, stk. 4, litra e), og hvis dommen blev afsagt inden idriftsættelsen af ECRIS-TCN i overensstemmelse med artikel 35, stk. 4, i forordning (EU) 2019/816, tager den udpegede VIS-myndighed i den begrundede udtalelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, ikke hensyn til domme for terrorhandlinger, der er afsagt mere end 25 år før datoen for visumansøgningen, eller domme for andre alvorlige strafbare handlinger, der er afsagt mere end 15 år før datoen for visumansøgningen. 4. Hvis et hit, der er verificeret manuelt af den udpegede VIS-myndighed, vedrører de Europoloplysninger, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 4, litra f), anmoder den udpegede VIS-myndighed straks Europol om en udtalelse med henblik på at udføre sin opgave som omhandlet i denne artikels stk. 2. Med henblik herpå sender den udpegede VIS-myndighed de oplysninger, der er registreret i ansøgningsdossieret i overensstemmelse med artikel 9, nr. 4), 5) og 6), til Europol. Europol svarer inden for 60 timer fra datoen for anmodningen. Hvis Europol ikke svarer inden udløbet af nævnte frist, anses der ikke for at være nogen grund til at modsætte sig udstedelse af visummet. 5. I tilfælde af verificerede hit i henhold til denne forordnings artikel 9a, stk. 4, litra a), nr. iv), og efter høring af SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der har foretaget indberetningen, giver den udpegede VIS-myndighed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen, en begrundet udtalelse om, hvorvidt ansøgeren udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed, til den centrale visummyndighed, der behandler visumansøgningen, hvilken begrundede udtalelse tages i betragtning ved behandlingen af visumansøgningen i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 810/2009. 6. Den begrundede udtalelse registreres i ansøgningsdossieret på en måde, så den kun er tilgængelig for den udpegede VIS-myndighed, jf. artikel 9d, i den medlemsstat, der behandler visumansøgningen og for den centrale visummyndighed i samme medlemsstat. 7. Den udpegede VIS-myndighed sender den begrundede udtalelse til den centrale visummyndighed inden for syv kalenderdage efter meddelelsen fra VIS. I tilfælde af verificerede hit i medfør af artikel 9a, stk. 4, litra e), er fristen for fremsendelse af den begrundede udtalelse 10 kalenderdage. Hvis den udpegede VIS-myndighed ikke svarer inden udløbet af nævnte frist, anses der ikke for at være nogen grund til at modsætte sig udstedelse af visummet. Artikel 9h Gennemførelse og håndbog 1. Med henblik på gennemførelse af artikel 9a-9g etablerer eu-LISA i samarbejde med medlemsstaterne og Europol passende kanaler til meddelelser og udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i de nævnte artikler. 2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på i en håndbog at fastsætte de procedurer og regler, der er nødvendige for forespørgsler, verifikationer og vurderinger. Artikel 9i Europols ansvarsområder Europol tilpasser sit informationssystem for at sikre, at den automatiske behandling af de forespørgsler i medfør af artikel 9a, stk. 3, og artikel 22b, stk. 2, er mulig. Artikel 9j Specifikke risikoindikatorer 1. De specifikke risikoindikatorer skal anvendes som en algoritme, der muliggør profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679 gennem sammenligning i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 9a, stk. 13, af de oplysninger, der er registreret i et ansøgningsdossier i VIS, med specifikke risikoindikatorer, fastsat af den centrale ETIAS-enhed i henhold til nærværende artikels stk. 4, der tyder på, at der er en risiko for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller en høj risiko for epidemi. Den centrale ETIAS-enhed indlæser de specifikke risikoindikatorer i VIS. 2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på nærmere at definere risiciene for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller en høj risiko for epidemi på grundlag af:
3. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt for at specificere risiciene som defineret i denne forordning og i den delegerede retsakt, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og som de i denne artikels stk. 4 omhandlede specifikke risikoindikatorer skal bygge på. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. De i dette stykkes første afsnit omhandlede specifikke risici revideres mindst hver sjette måned, og Kommissionen vedtager, hvis det er nødvendigt, en ny gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. 4. På grundlag af de specifikke risici, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 3, fastsætter den centrale ETIAS-enhed de specifikke risikoindikatorer bestående af en kombination af oplysninger, herunder en eller flere af følgende:
5. De specifikke risikoindikatorer skal være målrettede og forholdsmæssige. De må under ingen omstændigheder udelukkende bygge på en persons køn eller alder eller på oplysninger, der afslører en persons farve, race, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, religiøse eller filosofiske overbevisning, medlemskab af en fagforening, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap eller seksuelle orientering. 6. De specifikke risikoindikatorer defineres, fastsættes, forhåndsvurderes, gennemføres, evalueres efterfølgende, revideres og slettes af den centrale ETIAS-enhed efter høring af VIS-Screeningrådet. Artikel 9k VIS-Screeningråd 1. Der oprettes herved et VIS-screeningråd med en rådgivningsfunktion i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Det består af en repræsentant for den centrale visummyndighed i hver medlemsstat, for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og for Europol. 2. Den centrale ETIAS-enhed hører VIS-Screeningrådet om definitionen, etableringen, forhåndsvurderingen, gennemførelsen, den efterfølgende evaluering, revisionen og sletningen af de specifikke risikoindikatorer, der er omhandlet i artikel 9j. 3. VIS-Screeningrådet afgiver udtalelser, udstikker retningslinjer, udsteder henstillinger og formidler bedste praksis til det i stk. 2 omhandlede formål. Når det udsteder henstillinger, tager VIS-Screeningrådet hensyn til de henstillinger, der er udstedt af VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder. 4. VIS-Screeningrådet mødes, når det er nødvendigt, og mindst to gange om året. Omkostningerne ved og tjenesteydelser til dets møder dækkes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. 5. VIS-Screeningrådet kan høre VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder om specifikke spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og ikkeforskelsbehandling. 6. VIS-Screeningrådet vedtager på sit første møde sin forretningsorden ved simpelt flertal blandt sine medlemmer. Artikel 9l VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder 1. Der oprettes herved et VIS-råd for rådgivning om grundlæggende rettigheder med en rådgivnings- og vurderingsfunktion. Uden at dette berører deres respektive beføjelser og uafhængighed, består Rådet af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, en repræsentant for det rådgivende forum for grundlæggende rettigheder i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, en repræsentant for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, en repræsentant for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, etableret ved forordning (EU) 2016/679, og en repræsentant for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. 2. VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder foretager regelmæssige vurderinger og udsteder henstillinger til VIS-Screeningrådet om virkningen på de grundlæggende rettigheder af behandlingen af ansøgningerne og af gennemførelsen af artikel 9j, navnlig med hensyn til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og ikkeforskelsbehandling. VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder støtter også VIS-Screeningrådet i gennemførelsen af dets opgaver, når det høres af sidstnævnte om specifikke spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og ikkeforskelsbehandling. VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder har adgang til de revisioner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra e), i forordning (EU) 2018/1240. 3. VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder mødes, når det er nødvendigt, og mindst to gange om året. Omkostningerne ved og tjenesteydelser til dets møder dækkes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Dets møder finder sted på Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings lokaliteter. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning varetager sekretariatsfunktionerne i forbindelse med møderne. VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder vedtager på sit første møde sin forretningsorden ved simpelt flertal blandt sine medlemmer. 4. En repræsentant for VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder inviteres til at deltage i VIS-Screeningrådets møder i en rådgivende funktion. Medlemmerne af VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder har adgang til VIS-Screeningrådets oplysninger og dossierer. 5. VIS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder udarbejder en årlig rapport. Rapporten gøres offentligt tilgængelig. (*) Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23).«" |
12) |
Artikel 10, stk. 1, litra f), affattes således:
|
13) |
Artikel 11 udgår. |
14) |
I artikel 12, stk. 2, foretages følgende ændringer:
|
15) |
I artikel 13 tilføjes følgende stykke: »4. Når ansøgningsdossieret ajourføres i medfør af denne artikels stk. 1 og 2, sender VIS en meddelelse til den medlemsstat, der har udstedt visummet, om afgørelsen om at annullere eller inddrage det pågældende visum og begrundelsen for denne afgørelse. En sådan meddelelse genereres automatisk af det centrale VIS-system og overføres via VIS Mail i overensstemmelse med artikel 16.« |
16) |
I artikel 15 foretages følgende ændringer:
|
17) |
Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Brug af VIS til høringer og anmodninger om dokumenter 1. Med henblik på høringer mellem de centrale visummyndigheder om ansøgninger i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EF) nr. 810/2009, fremsendes anmodningen om høringer og svarene herpå i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2. 2. Når der i VIS er oprettet et ansøgningsdossier vedrørende en statsborger fra et specifikt tredjeland eller tilhørende en specifik kategori af sådanne statsborgere, for hvilke der er anmodet om forudgående høring i medfør af artikel 22 i forordning (EF) nr. 810/2009, videresender VIS automatisk via VIS Mail anmodningen om høring til den eller de anførte medlemsstater. Den hørte medlemsstat eller de hørte medlemsstater sender svaret til VIS, som videresender det via VIS Mail til den medlemsstat, som har oprettet ansøgningen. I tilfælde af et negativt svar skal svaret angive, om ansøgeren udgør en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbindelser. Alene med henblik på høringsproceduren integreres listen over medlemsstater, som kræver, at deres centrale myndigheder høres af andre medlemsstaters centrale myndigheder under behandlingen af visumansøgninger om ensartede visa indgivet af statsborgere fra specifikke tredjelande eller specifikke kategorier af sådanne statsborgere i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EF) nr. 810/2009, i VIS. VIS omfatter funktionaliteten til central forvaltning af denne liste. 3. Overførsel af oplysninger via VIS Mail finder også anvendelse på:
3a. Listen over medlemsstater, der kræver, at deres centrale myndigheder underrettes om visa udstedt af andre medlemsstater til statsborgere i specifikke tredjelande eller til specifikke kategorier af sådanne statsborgere i henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 810/2009, integreres i VIS. VIS sørger for central forvaltning af denne liste. 3b. Overførsel af oplysninger i medfør af stk. 3, litra a), b) og c), genereres automatisk af VIS. 3c. De kompetente visummyndigheder besvarer anmodninger i medfør af stk. 3, litra e), inden for tre arbejdsdage. 4. De personoplysninger, som fremsendes i medfør af denne artikel, anvendes udelukkende til høring og orientering af centrale visummyndigheder og til det konsulære samarbejde.« |
18) |
Artikel 17 udgår. |
19) |
Overskriften på kapitel III affattes således: »ANDRE MYNDIGHEDERS ADGANG TIL VISUMOPLYSNINGER«. |
20) |
I artikel 17a foretages følgende ændringer:
|
21) |
I artikel 18 foretages følgende ændringer:
|
22) |
I artikel 19 foretages følgende ændringer:
|
23) |
Artikel 19a, stk. 4, affattes således: »4. Hvis en søgning ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, viser, at oplysningerne om tredjelandsstatsborgeren er registreret i VIS, verificerer den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, desuden tredjelandsstatsborgerens fingeraftryk eller ansigtsbillede ved at sammenligne dem med de fingeraftryk eller ansigtsbillede, der er taget på stedet, som er registreret i VIS. Den pågældende myndighed kan foretage en sådan verifikation fra ind- og udrejsesystemet. For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, hvis fingeraftryk eller ansigtsbillede ikke kan bruges, foretages søgningen alene med de alfanumeriske oplysninger, der er fastsat i stk. 2.« |
24) |
I artikel 20 foretages følgende ændringer:
|
25) |
Artikel 21 og 22 affattes således: »Artikel 21 Adgang til VIS-oplysninger med henblik på fastlæggelse af ansvaret for ansøgninger om international beskyttelse 1. De kompetente asylmyndigheder har udelukkende med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med artikel 12 og 34 i forordning (EU) nr. 604/2013, adgang til at søge i VIS med den pågældende ansøgers fingeraftryk. Såfremt fingeraftrykkene på ansøgeren om international beskyttelse, ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk mislykkes, foretaget søgningen med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a), aa), b), c), eller ca), eller artikel 9, nr. 5). Ansigtsbilledet må dog ikke være det eneste søgekriterium. 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i denne artikels stk. 1, viser, at et visum, der er udstedt med en udløbsdato, som ligger højst seks måneder før datoen for ansøgningen om international beskyttelse, eller et visum, der er forlænget til en udløbsdato, som ligger højst seks måneder før datoen for ansøgningen om international beskyttelse, er registreret i VIS, skal den kompetente asylmyndighed udelukkende med henblik på det formål, som er anført i denne artikels stk. 1, have adgang til at søge i VIS i de følgende oplysninger i ansøgningsdossieret og, for så vidt angår dette stykkes litra e), oplysninger vedrørende ægtefællen og børnene i medfør af artikel 8, stk. 4:
3. Søgning i VIS i medfør af denne artikels stk. 1 og 2 foretages udelukkende af de udpegede nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 34, stk. 6, i forordning (EU) nr. 604/2013. Artikel 22 Adgang til VIS-oplysninger med henblik på behandling af ansøgningen om international beskyttelse 1. De kompetente asylmyndigheder har i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 604/2013 og udelukkende med henblik på at behandle en ansøgning om international beskyttelse adgang til at søge med ansøgerens fingeraftryk. Såfremt fingeraftrykkene på ansøgeren om international beskyttelse, ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk mislykkes, foretages søgningen med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a), aa), b), c), eller ca), eller artikel 9, nr. 5). Ansigtsbilledet må dog ikke være det eneste søgekriterium. 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i nærværende artikels stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om ansøgeren om international beskyttelse, i VIS, gives den kompetente asylmyndighed udelukkende med henblik på det formål, som er anført i denne artikels stk. 1, adgang til VIS til at søge i de følgende oplysninger om ansøgeren og i de dermed forbundne ansøgningsdossierer i medfør af artikel 8, stk. 3, og for så vidt angår dette stykkes litra f), oplysninger vedrørende ægtefællen og børnene i medfør af artikel 8, stk. 4:
3. Søgning i VIS i medfør af denne artikels stk. 1 og 2 foretages udelukkende af de udpegede nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 34, stk. 6, i forordning (EU) nr. 604/2013.« |
26) |
Efter artikel 22 indsættes følgende kapitler: »KAPITEL IIIa INDLÆSNING OG ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OM VISA TIL LÆNGEREVARENDE OPHOLD OG OPHOLDSTILLADELSER Artikel 22a Procedurer for indlæsning af oplysninger ved ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse 1. Efter ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse opretter den myndighed, der er kompetent til at indhente eller behandle ansøgningen, straks et ansøgningsdossier ved at indlæse følgende oplysninger i VIS, i det omfang disse oplysninger skal afgives af ansøgeren i overensstemmelse med relevant EU-ret eller national ret:
2. For så vidt angår fingeraftryk som omhandlet i stk. 1, litra k), må fingeraftryk af børn under seks år ikke indlæses i VIS. For så vidt angår ansigtsbilleder og fingeraftryk som omhandlet i stk. 1, litra j), og k), må oplysninger om mindreårige kun indlæses i VIS, hvis samtlige af de følgende betingelser er opfyldt:
3. Efter oprettelse af ansøgningsdossieret sender VIS automatisk forespørgslerne i medfør af artikel 22b. 4. Hvis ansøgeren har ansøgt som en del af en gruppe eller sammen med et familiemedlem, opretter myndigheden et ansøgningsdossier for hver person i gruppen og forbinder dossiererne for de personer, der sammen har ansøgt om visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelser. 5. Hvis der i overensstemmelse med EU-retten eller national ret ikke kræves særlige oplysninger, eller de ikke kan fremskaffes, udfyldes det eller de særlige datafelter med udtrykket »ikke relevant«. For fingeraftryk skal systemet give mulighed for en sondring mellem de tilfælde, hvor der ikke kræves afgivelse af fingeraftryk i henhold til EU-retten eller national ret, og de tilfælde, hvor de ikke kan afgives. Artikel 22b Forespørgsler til informationssystemer og databaser 1. Ansøgningsdossiererne behandles automatisk i VIS med henblik på at finde hit i overensstemmelse med denne artikel. Hvert enkelt ansøgningsdossier behandles individuelt i VIS. 2. Med henblik på at vurdere, om personen kunne udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundheden i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399 og med henblik på det mål, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 2, stk. 2, litra f), sender VIS en forespørgsel ved hjælp af ESP for at sammenligne de relevante oplysninger omhandlet i nærværende forordnings artikel 22a, stk. 1, litra d)-g), i), j), og k), med de oplysninger, der findes i et register, et dossier eller en indberetning, der er registreret i:
Sammenligningen foretages med både alfanumeriske og biometriske oplysninger, medmindre det forespurgte informationssystem eller den forespurgte database kun indeholder én af nævnte kategorier af oplysninger. 3. Navnlig skal VIS verificere,
4. For så vidt angår SIS-indberetninger om forsvundne personer eller sårbare personer, om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, og om personer eller genstande med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol må der kun foretages forespørgsler med henblik på det mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra f). 5. For så vidt angår INTERPOL's SLTD og INTERPOL's TDAWN, udføres enhver forespørgsel eller verifikation på en sådan måde, at ingen oplysninger videregives til indehaveren af INTERPOL-indberetningen. Hvis kravet fastsat i dette stykke ikke er opfyldt, foretager VIS ikke forespørgsler i INTERPOL-databaser. 6. For så vidt angår de Europoloplysninger, skal den automatiserede behandling modtage den relevante meddelelse i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1b, i forordning (EU) 2016/794. 7. Hvis alle eller nogle af oplysningerne i ansøgningsdossieret, der anvendes til forespørgslen, stemmer helt eller delvis overens med oplysningerne i et register, en indberetning eller en mappe i de informationssystemer eller databaser, der er omhandlet i stk. 2, udløses et hit. I håndbogen, der er omhandlet i stk. 18, defineres delvis overensstemmelse, herunder graden af sandsynlighed for at begrænse af antallet af falske hit. 8. Hvis den i stk. 2 omhandlede automatiske sammenligning fører til et hit vedrørende stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), litra b), litra c), nr. i), litra d), og litra g), nr. i), tilføjer VIS en henvisning i ansøgningsdossieret til eventuelle hit og, hvor det er relevant, den eller de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der har udløst hittet. 9. Hvis den i stk. 2 omhandlede automatiske sammenligning fører til et hit vedrørende stk. 3, litra a), nr. iv), litra c), nr. ii), litra e) og f) og litra g), nr. ii), anfører VIS kun i ansøgningsdossieret, at der er behov for yderligere verifikation. I tilfælde af hit i henhold til stk. 3, litra a), nr. iv), litra e) og f) og litra g), nr. ii), sender VIS en automatiseret meddelelse om sådanne hit til den udpegede VIS-myndighed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen. En sådan automatiseret meddelelse skal indeholde de oplysninger, der er registreret i ansøgningsdossieret i overensstemmelse med artikel 22a, stk. 1, litra d)-g) og i), j) og k). I tilfælde af hit i henhold til stk. 3, litra c), nr. ii), sender VIS en automatiseret meddelelse om sådanne hit til den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der har indlæst oplysningerne, eller, hvis oplysningerne blev indlæst af Europol, til den nationale ETIAS-enhed i de medlemsstater, der behandler ansøgningen. Denne automatiserede meddelelse skal indeholde de oplysninger, der er registreret i ansøgningsdossieret i overensstemmelse med artikel 22a, stk. 1, litra d)-g) og i). 10. Hvis den i stk. 2 omhandlede automatiske sammenligning fører til et hit vedrørende stk. 3, litra a), nr. v), vi) og vii), skal VIS hverken registrere hittet i ansøgningsdossieret eller anføre i ansøgningsdossieret, at der er behov for yderligere verifikation. 11. Det unikke referencenummer for den datapost, der har udløst et hit, opbevares i ansøgningsdossieret med henblik på føringen af logge, rapportering og statistik i overensstemmelse med artikel 34 og artikel 45a. 12. Ethvert hit i henhold til stk. 6, verificeres manuelt af den kompetente visum- eller indvandringsmyndighed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen om et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse. Med henblik på den manuelle verifikation i henhold til dette stykkes første afsnit skal den kompetente myndighed have adgang til ansøgningsdossieret og eventuelt tilknyttede ansøgningsdossierer såvel som til hittene under den automatiserede behandling i medfør af stk. 6. Den kompetente myndighed skal også have midlertidig adgang til de oplysninger i VIS, SIS, ind- og udrejsesystemet, ETIAS eller INTERPOL's SLTD, der udløste hittet under den i denne artikel omhandlede verifikation og behandlingen af ansøgningen om et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse og i tilfælde af en klageprocedure. Den kompetente myndighed verificerer, om ansøgerens identitet som registreret i ansøgningsdossieret svarer til de oplysninger, i enhver af de forespurgte informationssystemer og databaser Hvis personoplysningerne i ansøgningsdossieret svarer til de oplysninger, der er lagret i det relevante informationssystem eller den relevante database, tages der hensyn til hittet ved vurderingen af, om ansøgeren om et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, kunne udgøre en trussel mod den offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed i de medlemsstater, der behandler ansøgningen. Hvis hittet vedrører en person, om hvem en anden medlemsstat har indlæst en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold eller en indberetning om tilbagesendelse i SIS, finder den forudgående konsultation i henhold til artikel 27 i forordning (EU) 2018/1861 eller artikel 9 i forordning (EU) 2018/1860 anvendelse. Hvis personoplysningerne i ansøgningsdossieret ikke svarer til de oplysninger, der er lagret i det relevante informationssystem eller den relevante database, sletter den kompetente myndighed det falske hit i ansøgningsdossieret. 13. Med henblik på udpegede VIS-myndigheders manuelle verifikation af hit i medfør af denne artikels stk. 3, litra a), nr. iv)-vii), stk. 3, litra e) og f) og stk. 3, litra g), nr. ii), finder artikel 9d tilsvarende anvendelse. 14. Med henblik på nationale ETIAS-enheders manuelle verifikation og opfølgning af hit i ETIAS-overvågningslisten i henhold til denne artikels stk. 3, litra c), nr. ii), finder artikel 9e tilsvarende anvendelse. Henvisningen til den centrale visummyndighed skal forstås som en henvisning til den visum- eller indvandringsmyndighed, der er kompetent med hensyn til visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelser. 15. Med henblik på SIRENE-kontorernes opfølgende tiltag vedrørende hit i SIS i henhold til denne artikels stk. 3, litra a), nr. iv)-vii), finder artikel 9f tilsvarende anvendelse. 16. Med henblik på de udpegede VIS-myndigheders opfølgende tiltag vedrørende hit i henhold til denne artikels stk. 3, litra e) eller f) eller stk. 3, litra g), nr. ii), finder artikel 9g tilsvarende anvendelse. Henvisningen til den centrale visummyndighed skal forstås som en henvisning til den visum- eller indvandringsmyndighed, der er kompetent med hensyn til visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelser. 17. Med henblik på gennemførelse af denne artikel etablerer eu-LISA i samarbejde med medlemsstaterne og Europol passende kanaler til meddelelser og udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel. 18. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på i en håndbog at fastsætte de procedurer og regler, der er nødvendige for forespørgsler, verifikationer og vurderinger. Artikel 22c Oplysninger, der tilføjes for et udstedt visum til længerevarende ophold eller en udstedt opholdstilladelse Hvor en kompetent myndighed træffer afgørelse om at udstede et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, tilføjer den følgende oplysninger til ansøgningsdossieret, hvis oplysningerne er indsamlet i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret:
Artikel 22d Oplysninger, der tilføjes for bestemte tilfælde af visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, der er givet afslået 1. Hvor en kompetent myndighed træffer afgørelse om at give afslag på visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, fordi ansøgeren vurderes at udgøre en trussel mod offentlig orden, indre sikkerhed eller folkesundhed, eller fordi ansøgeren har fremlagt dokumenter, der er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller manipulerede, tilføjer den følgende oplysninger til ansøgningsdossieret, hvis oplysningerne er indsamlet i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret:
2. Hvor der er truffet endelig afgørelse om at give afslag på visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse med en anden begrundelse end dem, der er omhandlet i stk. 1, slettes ansøgningsdossieret straks i VIS. Artikel 22e Oplysninger, der tilføjes for et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der er trukket tilbage, inddraget eller annulleret Hvor en kompetent myndighed træffer afgørelse om at tilbagetrække, inddrage eller annullere et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, tilføjer den følgende oplysninger til ansøgningsdossieret, hvis oplysningerne er indsamlet i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret:
Artikel 22f Oplysninger, der tilføjes for et forlænget visum til længerevarende ophold eller en fornyet opholdstilladelse 1. Hvor en kompetent myndighed træffer afgørelse om at forlænge gyldigheden af et visum til længerevarende ophold, tilføjer den følgende oplysninger til det individuelle dossier, hvis oplysningerne er indsamlet i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret:
2. Hvor en kompetent myndighed træffer afgørelse om at forny en opholdstilladelse, finder artikel 22c anvendelse. Artikel 22g Adgang til VIS-oplysninger med henblik på verifikation af visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser ved overgangssteder ved de ydre grænser 1. Udelukkende med henblik på at verificere identiteten på indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, eller om betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område i henhold til artikel 6 i forordning (EU) 2016/399) er opfyldt, har de myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved overgangsstederne ved de ydre grænser i overensstemmelse med nævnte forordning, adgang til at søge i VIS ved hjælp af følgende oplysninger:
2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i denne artikels stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen i VIS, skal den kompetente grænsekontrolmyndighed udelukkende med henblik på de formål, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, have adgang til VIS til at søge efter de følgende oplysninger i ansøgningsdossieret og dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 22a, stk. 4:
3. Med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål skal de myndigheder, der er kompetente til at foretage kontrol ved overgangsstederne ved de ydre grænser, også have adgang til VIS for at verificere fingeraftrykkene eller ansigtsbilledet af indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen i forhold til de fingeraftryk eller det ansigtsbillede, der er taget på stedet, som er registreret i VIS. 4. Hvor verifikation af indehaveren af et visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen mislykkes, eller der er tvivl om indehaverens identitet eller ægtheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen eller rejsedokumentet, har de behørigt bemyndigede medarbejdere hos de myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved overgangsstederne ved de ydre grænser, adgang til VIS-oplysninger i overensstemmelse med artikel 22i, stk. 1 og 2. Artikel 22h Adgang til VIS-oplysninger med henblik på verifikation på medlemsstaternes område 1. De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol på medlemsstaternes område med hensyn til, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, har udelukkende med henblik på at verificere indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsens identitet eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, eller om betingelserne for indrejse eller ophold på medlemsstaternes område er opfyldt, adgang til VIS til at søge med nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen kombineret med verifikation af fingeraftrykkene for indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen eller nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen. Hvis identiteten på indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen ikke kan verificeres med fingeraftryk, kan de kompetente myndigheder også foretage verifikationen med ansigtsbilledet. 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i denne artikels stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen i VIS, skal den kompetente myndighed udelukkende med henblik på de formål, som er anført i denne artikels stk. 1, have adgang til VIS for at søge i de følgende oplysninger i ansøgningsdossieret og de dermed forbundne ansøgningsdossierer i medfør af artikel 22a, stk. 4:
3. Hvor verifikation af indehaveren af et visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen mislykkes, eller der er tvivl om indehaverens identitet eller ægtheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen eller rejsedokumentet, har de behørigt bemyndigede medarbejdere hos de kompetente myndigheder adgang til VIS-oplysninger i overensstemmelse med artikel 22i, stk. 1 og 2. Artikel 22i Adgang til VIS-oplysninger med henblik på identifikation 1. Udelukkende med henblik på at identificere enhver person, der tidligere kan være blevet registreret i VIS, eller som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse eller ophold eller bopæl på medlemsstaternes område, har de myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol ved overgangsstederne ved de ydre grænser i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399, eller på medlemsstaternes område, adgang til VIS til at søge med den pågældende persons fingeraftryk for at fastslå, om betingelserne for indrejse eller ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt. Såfremt den pågældendes fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk mislykkes, foretages søgningen med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 22a, stk. 1, litra d)-g) eller j). Ansigtsbilledet må dog ikke være det eneste søgekriterium. 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i denne artikels stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om ansøgeren i VIS, skal den kompetente myndighed udelukkende med henblik på de formål, som er anført i denne artikels stk. 1, have adgang til VIS til at søge efter de følgende oplysninger i ansøgningsdossieret og de dermed forbundne ansøgningsdossierer i medfør af artikel 22a, stk. 4:
3. Såfremt personen er indehaver af et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, skal de kompetente myndigheders søgning i VIS i første omgang ske i henhold til artikel 22g eller artikel 22h. Artikel 22j Adgang til VIS-oplysninger med henblik på fastlæggelse af ansvaret for ansøgninger om international beskyttelse 1. De kompetente asylmyndigheder har udelukkende med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i henhold til artikel 12 og artikel 34 i forordning (EU) nr. 604/2013, adgang til VIS til at søge med den pågældende ansøgers fingeraftryk. Såfremt fingeraftrykkene på ansøgeren om international beskyttelse, ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk mislykkes, foretages søgningen med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 22a, stk. 1), litra d)-g) eller j). Ansigtsbilledet må dog ikke være det eneste søgekriterium. 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i denne artikels stk. 1, viser, at et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er registreret i VIS, skal den kompetente asylmyndighed udelukkende med henblik på det formål, som er anført i denne artikels stk. 1, have adgang til VIS til at søge efter de følgende oplysninger i ansøgningsdossieret og, for så vidt angår de oplysninger, der er anført i dette stykkes litra e), i dermed forbundne ansøgningsdossierer vedrørende ægtefællen og børnene i medfør af artikel 22a, stk. 4:
3. Søgning i VIS i medfør af denne artikels stk. 1 og 2 foretages udelukkende af de udpegede nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 34, stk. 6, i forordning (EU) nr. 604/2013. Artikel 22k Adgang til VIS-oplysninger med henblik på behandling af ansøgningen om international beskyttelse 1. De kompetente asylmyndigheder har i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 604/2013 og udelukkende med henblik på at behandle en ansøgning om international beskyttelse adgang til VIS til at søge med ansøgerens fingeraftryk. Såfremt fingeraftrykkene på ansøgeren om international beskyttelse, ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk mislykkes, foretages søgningen med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 22a, stk. 1, litra d)-g) eller j). Ansigtsbilledet må dog ikke være det eneste søgekriterium. 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i denne artikels stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om ansøgeren om international beskyttelse i VIS, skal den kompetente asylmyndighed udelukkende med henblik på det formål, som er anført i denne artikels stk. 1, have adgang til VIS til at søge i de følgende oplysninger i ansøgningsdossieret og, for så vidt angår de oplysninger, der er anført i dette stykkes litra f), i dermed forbundne ansøgningsdossierer vedrørende ægtefællen og børnene i medfør af artikel 22a, stk. 4:
3. Søgning i VIS i medfør af denne artikels stk. 1 og 2 foretages udelukkende af de udpegede nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 34, stk. 6, i forordning (EU) nr. 604/2013. KAPITEL IIIb PROCEDURE OG BETINGELSER FOR ADGANG TIL VIS MED HENBLIK PÅ RETSHÅNDHÆVELSE Artikel 22l Medlemsstaternes udpegede myndigheder 1. Hver medlemsstat udpeger de myndigheder, som har ret til at søge i de oplysninger, der er lagret i VIS med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. De oplysninger, som disse myndigheder gives adgang til, må kun behandles med henblik på den specifikke sag, hvortil søgningen er foretaget. 2. Hver medlemsstat fører en liste over dets udpegede myndigheder. Hver medlemsstat meddeler denne liste til Kommissionen og eu-LISA. Hver medlemsstat kan til enhver tid ændre eller erstatte listen, som den har meddelt, og oplyser Kommissionen og eu-LISA i overensstemmelse hermed 3. Hver medlemsstat udpeger et centralt adgangspunkt, der skal have adgang til VIS. Det centrale adgangspunkt verificerer, at betingelserne for adgang til VIS-oplysninger, der er fastsat i artikel 22o, er opfyldt. De udpegede myndigheder og det centrale adgangspunkt kan være en del af samme organisation, hvis det er tilladt i henhold til national ret, men det centrale adgangspunkt skal handle fuldstændigt uafhængigt af de udpegede myndigheder, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning. Det centrale adgangspunkt skal være adskilt fra de udpegede myndigheder og må ikke modtage instrukser fra dem med hensyn til resultaterne af verifikationen, som det gennemfører uafhængigt. Medlemsstaterne kan udpege mere end ét centralt adgangspunkt for at afspejle deres organisatoriske og forvaltningsmæssige struktur i forbindelse med overholdelsen af deres forfatningsmæssige og retlige forskrifter. 4. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen og eu-LISA sit centrale adgangspunkt og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin meddelelse. 5. På nationalt plan fører hver medlemsstat en liste over de operative enheder inden for de udpegede myndigheder, der er bemyndiget til at anmode om adgang til VIS-oplysninger gennem det centrale adgangspunkt. 6. Kun behørigt bemyndiget personale i det centrale adgangspunkt er berettiget til at få adgang til VIS-oplysninger i overensstemmelse med artikel 22n og 22o. Artikel 22m Europol 1. Europol udpeger en af sine operative enheder som »Europols udpegede myndighed« og bemyndiger den til at anmode om adgang til VIS-oplysninger gennem det centrale adgangspunkt til VIS omhandlet i stk. 2 med henblik på at støtte og styrke medlemsstaternes indsats for at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. De oplysninger, som Europol gives adgang til, må kun behandles med henblik på det specifikke tilfælde, for hvilket der er søgt i dem. 2. Europol udpeger en specialiseret enhed med behørigt bemyndigede Europolansatte som det centrale adgangspunkt. Det centrale adgangspunkt verificerer, at betingelserne for adgang til VIS-oplysninger, der er fastsat i artikel 22r, er opfyldt. Det centrale adgangspunkt handler uafhængigt, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning, og må ikke modtage instrukser fra Europols udpegede myndighed med hensyn til resultatet af verifikationen. Artikel 22n Procedure for adgang til VIS-oplysninger med henblik på retshåndhævelse 1. De i artikel 22l, stk. 5, omhandlede operative enheder indgiver en begrundet elektronisk anmodning til de centrale adgangspunkter, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 3, om adgang til VIS-oplysninger. Efter modtagelse af en anmodning om adgang verificerer det centrale adgangspunkt, om betingelserne omhandlet i artikel 22o er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt, behandler et sådant centralt adgangspunkt anmodningen. De VIS-oplysninger, hvortil der er givet adgang, sendes til de operative enheder, der er omhandlet i artikel 22l, stk. 5, på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare. 2. I særlige hastetilfælde, hvor det er nødvendigt at forebygge en overhængende fare for en persons liv i tilknytning til en terrorhandling eller anden alvorlig strafbar handling, behandler det centrale adgangspunkt anmodningen omgående og verificerer først efterfølgende, om alle betingelserne i artikel 22o er opfyldt, herunder om der rent faktisk forelå et hastetilfælde. Den efterfølgende verifikation skal finde sted uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest syv arbejdsdage efter behandling af anmodningen. 3. Hvor en efterfølgende verifikation viser, at adgangen til VIS-oplysningerne ikke var berettiget, sletter alle de myndigheder, der fik adgang til de pågældende oplysninger, straks de oplysninger fra VIS, de fik adgang til, og underretter de centrale adgangspunkter om sletningen. Artikel 22o Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne 1. Uden at dette berører artikel 22 i forordning (EU) 2019/817, har de udpegede myndigheder adgang til VIS med henblik på søgning, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
2. Opfyldelse af betingelsen fastsat i stk. 1, litra d), kræves ikke, hvor adgangen til VIS er nødvendig som et værktøj med henblik på søgning i visumhistorikken eller i oplysninger om tilladt ophold på medlemsstaternes område vedrørende en kendt mistænkt, gerningsmand eller et formodet offer for en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, eller hvor den kategori af oplysninger, der er anvendt til søgningen, ikke er lagret i CIR. 3. Søgning i VIS begrænses til søgning med følgende oplysninger i ansøgningsdossieret:
4. Det i stk. 3, litra e), omhandlede ansigtsbillede må ikke være det eneste søgekriterium. 5. Søgning i VIS giver i tilfælde af et hit adgang til de oplysninger, der er anført i denne artikels stk. 3, samt til alle andre oplysninger fra ansøgningsdossieret, herunder indlæste oplysninger vedrørende dokumenter, der er udstedt, givet afslag på, annulleret, inddraget, trukket tilbage, fornyet eller forlænget. Der gives kun adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra l), som registreret i ansøgningsdossieret, hvis der udtrykkeligt er anmodet om tilladelse til at søge i disse oplysninger i den begrundede elektroniske anmodning, og dette er godkendt ved den uafhængige verifikation. 6. Uanset stk. 3 og 5 må de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra d) og e), om børn under 14 år, kun anvendes til søgning i VIS og, i tilfælde af et hit, må kun tilgås, hvis:
Artikel 22p Adgang til VIS-oplysninger med henblik på identifikation af personer under særlige omstændigheder 1. Uanset artikel 22o, stk. 1, har udpegede myndigheder ikke pligt til at opfylde de betingelser, der er fastsat i nævnte stykke, for at få adgang til VIS med henblik på identifikation af personer, som har været forsvundet, har været bortført eller er udpeget som ofre for menneskehandel, og for hvem der er rimelig grund til at antage, at søgningen i VIS-oplysningerne vil kunne bidrage væsentligt til deres identifikation eller bidrage til at efterforske specifikke tilfælde af menneskehandel. Under sådanne omstændigheder kan de udpegede myndigheder søge i VIS med de pågældendes fingeraftryk. 2. Såfremt de i stk. 1 omhandlede personers fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk mislykkes, foretages søgningen med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a)-ca), eller artikel 22a, stk. 1, litra d)-g). 3. Søgning i VIS giver i tilfælde af hit adgang til alle oplysninger i artikel 9 og 22a samt til oplysningerne i tilknyttede ansøgningsdossierer, jf. artikel 8, stk. 3 og 4, eller artikel 22a. stk. 4. Artikel 22q Anvendelse af VIS-oplysninger med henblik på at indlæse indberetninger om savnede personer eller om sårbare personer, som skal forhindres i at rejse, og adgang til disse oplysninger 1. VIS-oplysninger kan anvendes med henblik på at indlæse en indberetning om savnede personer eller sårbare personer, som har behov for at blive forhindret i at rejse, jf. artikel 32 i forordning (EU) 2018/1862. I disse tilfælde sikrer det centrale adgangspunkt, der er omhandlet i artikel 22l, stk. 3, overførsel af oplysningerne ved hjælp af sikrede midler. 2. I tilfælde af et hit i forhold til en SIS-indberetning ved brug af VIS-oplysninger omhandlet i stk. 1 kan børneforsorgsmyndighederne og de nationale judicielle myndigheder anmode en myndighed med adgang til VIS om at give dem adgang til disse oplysninger med henblik på deres opgaver. Sådanne nationale judicielle myndigheder omfatter myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale af en person, og deres koordinerende myndigheder, jf. artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1862. De betingelser, der er fastsat i EU-retten og national ret, finder anvendelse. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne fremsendes på sikker vis. Artikel 22r Procedure og betingelser for Europols adgang til VIS-oplysninger 1. Europol har adgang til VIS med henblik på søgning, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Opfyldelse af betingelsen fastsat i stk. 1, litra d), kræves ikke, hvor adgangen til VIS er nødvendig som et værktøj med henblik på søgning i visumhistorikken eller i oplysninger om tilladt ophold på medlemsstaternes område vedrørende en kendt mistænkt, gerningsmand eller et formodet offer for en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, eller hvor den kategori af oplysninger, der er anvendt til søgningen, ikke er lagret i CIR. 3. Søgning i VIS begrænses til søgning med følgende oplysninger i det enkelte ansøgningsdossier:
4. Det i stk. 3, litra e), omhandlede ansigtsbillede må ikke være det eneste søgekriterium. 5. Søgning i VIS giver i tilfælde af et hit adgang til de oplysninger, der er anført i stk. 3 i denne artikel, samt til alle andre oplysninger fra ansøgningsdossieret, herunder indlæste oplysninger vedrørende dokumenter, der er udstedt, givet afslag på, annulleret, inddraget, trukket tilbage, fornyet eller forlænget. Der gives kun adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra l), som registreret i ansøgningsdossieret, hvis der udtrykkeligt er anmodet om tilladelse til at søge i disse oplysninger i den begrundede elektroniske anmodning, og dette er godkendt ved den uafhængige verifikation. 6. Uanset stk. 3 og 5 må de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra d) og e), om børn under 14 år, kun anvendes til søgning i VIS og i tilfælde af et hit, må kun tilgås hvis:
7. Europols udpegede myndighed kan indgive en begrundet elektronisk anmodning om søgning i alle VIS-oplysninger eller et bestemt sæt VIS-oplysninger til Europols centrale adgangspunkt. Efter modtagelse af en anmodning om adgang verificerer Europols centrale adgangspunkt, om betingelserne omhandlet i stk. 1 og 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser er opfyldt, behandler det centrale adgangspunkts behørigt bemyndigede personale anmodningen. De VIS-oplysninger, hvortil der er givet adgang, sendes til Europols udpegede myndighed på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare. 8. Behandlingen af oplysninger, som Europol har modtaget ved søgning i VIS-oplysninger, forudsætter tilladelse fra oprindelsesmedlemsstaten. Denne tilladelse indhentes via Europols nationale enhed i den pågældende medlemsstat. Artikel 22s Føring af logge for anmodninger om søgning i VIS-oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger 1. eu-LISA fører logge over al databehandling i VIS, der indebærer adgang via de centrale adgangspunkter, der er omhandlet i artikel 22l, stk. 3, med henblik på kapitel IIIb. Disse logge skal vise datoen og tidspunktet for hver behandling, de oplysninger, der er anvendt til søgningen, de oplysninger, der er overført af VIS og navnet på det centrale adgangspunkts autoriserede personale, som registrerede og hentede oplysningerne. 2. Derudover fører hver medlemsstat og Europol logge over al databehandling i VIS som følge af anmodninger om søgning i VIS-oplysninger eller fra adgang til VIS-oplysninger med henblik på kapitel IIIb. 3. De i stk. 2 omhandlede logge skal vise:
4. De i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede logge anvendes udelukkende til at verificere antageligheden af anmodningen, til at overvåge lovligheden af databehandlingen og til at sikre dataintegritet og -sikkerhed. Loggene beskyttes med passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang. De slettes ét år efter udløbet af den lagringsperiode, der er omhandlet i artikel 23, hvis de ikke er nødvendige for kontrolprocedurer, som allerede er indledt. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de kompetente tilsynsmyndigheder skal efter anmodning have adgang til loggene med henblik på at udføre deres opgaver. Den myndighed, der er ansvarlig for at kontrollere antageligheden af anmodningen, skal også have adgang til loggene med henblik herpå. I forbindelse med alle andre formål end dette slettes personoplysningerne i alle nationale databaser og Europolmapper efter én måned, medmindre de pågældende oplysninger er nødvendige med henblik på en konkret igangværende strafferetlig efterforskning, hvortil en medlemsstat eller Europol har anmodet om dem. Kun logge, der indeholder ikkepersonlige oplysninger, må anvendes til den kontrol og evaluering, der er omhandlet i artikel 50. Artikel 22t Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor denne forordning endnu ikke er trådt i kraft 1. Adgang til søgning i VIS for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor denne forordning endnu ikke er trådt i kraft, finder sted, hvor sådan adgang er:
2. En medlemsstat, som endnu ikke har sat denne forordning i kraft, stiller sine visumoplysninger til rådighed for de medlemsstater, som denne forordning finder anvendelse på, på grundlag af en begrundet skriftlig eller elektronisk anmodning under overholdelse af betingelserne i artikel 22o, stk. 1.« |
27) |
Artikel 23 affattes således: »Artikel 23 Lagringsperiode for oplysninger 1. Hvert ansøgningsdossier lagres i VIS i højst fem år, uden at dette berører sletningen omhandlet i artikel 24 og 25 og føringen af loggene omhandlet i artikel 34. Denne periode begynder:
2. Ved udløbet af den periode, som er nævnt i denne artikels stk. 1, sletter VIS automatisk ansøgningsdossieret og forbindelserne til dette dossier som omhandlet i artikel 8, stk. 3 og 4, og artikel 22a, stk. 4. 3. Uanset stk. 1 slettes fingeraftryk og ansigtsbilleder vedrørende børn under 12 år, når visummet, visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen er udløbet, og i tilfælde af visum, når barnet er udrejst ved de ydre grænser. Med henblik på denne sletning underretter ind- og udrejsesystemet automatisk VIS, når barnets udrejse registreres i ind- og udrejseregistreringen, jf. artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2226.« |
28) |
Artikel 24 affattes således: »Artikel 24 Ændring af oplysninger 1. Det er kun den ansvarlige medlemsstat, der har ret til at ændre oplysninger, som den har fremsendt til VIS, ved at berigtige eller slette sådanne oplysninger. 2. Hvis en medlemsstat har oplysninger, der tyder på, at oplysninger, som er behandlet i VIS, er ukorrekte, eller at oplysningerne er behandlet i VIS i strid med denne forordning, underretter den straks den ansvarlige medlemsstat. Denne meddelelse fremsendes via VIS Mail i overensstemmelse med proceduren i artikel 16, stk. 3. Hvis de ukorrekte oplysninger henviser til forbindelser, der er oprettet i henhold til artikel 8, stk. 3 eller 4, eller artikel 22a, stk. 4, eller hvis der mangler en forbindelse, kontrollerer den ansvarlige medlemsstat de pågældende oplysninger og sender et svar inden for senest tre arbejdsdage og berigtiger om nødvendigt forbindelsen. Hvis der ikke gives svar inden for den fastsatte frist, berigtiger den anmodende medlemsstat forbindelsen og underretter den ansvarlige medlemsstat om den foretagne berigtigelse via VIS Mail. 3. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer hurtigst muligt de pågældende oplysninger og berigtiger eller sletter dem om nødvendigt omgående.« |
29) |
I artikel 25 foretages følgende ændringer:
|
30) |
Artikel 26 affattes således: »Artikel 26 Operationelle forvaltning 1. eu-LISA er ansvarlig for den tekniske og operationelle forvaltning af VIS og dets komponenter som fastsat i artikel 2a. Det sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den ud fra en lønsomhedsvurdering bedste tilgængelige teknologi til enhver tid anvendes til disse komponenter. 2. eu-LISA er ansvarlig for følgende opgaver i relation til kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS-system og de nationale ensartede grænseflader:
3. Operationel forvaltning af VIS omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at VIS kan fungere 24 timer i døgnet alle ugens syv dage i overensstemmelse med denne forordning. Den indeholder navnlig det vedligeholdelsesarbejde og den tekniske udvikling, der er påkrævet for at sikre, at VIS operationelt fungerer på et tilfredsstillende niveau, navnlig med hensyn til svartiden for søgninger i VIS foretaget af visummyndighederne, de myndigheder, der er kompetente til at træffe afgørelse om ansøgning om visum til længerevarende ophold, og grænsemyndighederne. Sådanne svartider skal være så korte som muligt. 8a. eu-LISA kan anvende anonymiserede virkelige personoplysninger fra VIS til testformål under følgende omstændigheder:
I de i første afsnit, litra b) omhandlede tilfælde skal sikkerhedsforanstaltningerne, adgangskontrollen og logføringen i testmiljøet svare til dem, der finder anvendelse på VIS. Virkelige personoplysninger, der anvendes til test, skal gøres anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke længere er identificerbar. 9. Uden at det berører artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (*), anvender eu-LISA passende regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav for alt personale, der skal arbejde med VIS-oplysninger. Denne pligt består fortsat, når de pågældende medarbejdere er fratrådt deres stilling, eller deres aktiviteter er ophørt. 10. Hvis eu-LISA samarbejder med eksterne kontrahenter i forbindelse med VIS-relaterede opgaver, overvåger det nøje kontrahentens aktiviteter for at sikre overholdelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til sikkerhed, fortrolighed og databeskyttelse. |
31) |
Artikel 27 udgår. |
32) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 27a Interoperabilitet med andre EU-informationssystemer og Europoloplysninger Der skabes interoperabilitet mellem VIS og SIS, ind- og udrejsesystemet, ETIAS, Eurodac, ECRIS-TCN og Europoloplysningerne for at muliggøre automatiseret behandling af forespørgsler fra andre systemer i medfør af artikel 9a-9 g og artikel 22b. Interoperabiliteten bygger på ESP.« |
33) |
I artikel 28 foretages følgende ændringer:
|
34) |
Artikel 29 affattes således: »Artikel 29 Ansvar for anvendelse og kvalitet af oplysninger 1. Hver medlemsstat sikrer, at oplysningerne behandles på lovlig vis, og navnlig at kun behørigt bemyndiget personale har adgang til oplysninger, som er behandlet i VIS, med henblik på udførelsen af opgaverne i overensstemmelse med denne forordning. Den ansvarlige medlemsstat sørger navnlig, at:
2. eu-LISA sørger for, at VIS drives i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser omhandlet i artikel 45. eu-LISA skal navnlig:
2a. eu-LISA udvikler og opretholder en mekanisme til og procedurer for udførelse af kvalitetskontrol af oplysningerne i VIS og aflægger regelmæssigt rapport til medlemsstaterne. eu-LISA aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende de problemer, det er stødt på. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastlægge og udvikle mekanismen procedurer for udførelse af kvalitetskontrol og passende krav til datakvalitet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. 3. eu-LISA underretter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, det træffer i medfør af stk. 2. 4. Med hensyn til behandling af personoplysninger i VIS udpeger hver medlemsstat en myndighed, der skal betragtes som dataansvarlig i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679, og som har det centrale ansvar for denne medlemsstats databehandling. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om udpegningen. Artikel 29a Særlige regler for indlæsning af oplysninger 1. Oplysningerne omhandlet i artikel 6, stk. 4, artikel 9-14, artikel 22a og artikel 22c-22f må kun indlæses i VIS efter en kvalitetskontrol udført af de ansvarlige nationale myndigheder og behandles i VIS efter en kvalitetskontrol udført af VIS i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2. 2. Kvalitetskontrol på oplysningerne omhandlet i artikel 9-14, artikel 22a og artikel 22c-22f udføres af VIS i overensstemmelse med dette stykke. Kvalitetskontrol indledes når ansøgningsdossierer oprettes eller ajourføres i VIS. Hvis kvalitetskontrollen ikke opfylder de fastsatte kvalitetsstandarder, underrettes den eller de ansvarlige myndigheder automatisk af VIS. De automatiserede forespørgsler i henhold til artikel 9a, nr. 3), og artikel 22b, stk. 2, må kun udløses af VIS efter en positiv kvalitetskontrol. Kvalitetskontrol af ansigtsbilleder og fingeraftryk foretages, når der oprettes eller ajourføres ansøgningsdossierer i VIS, med henblik på at sikre, at minimumsstandarden for datakvalitet er opfyldt, så der kan foretages en biometrisk sammenligning. Den i artikel 6, stk. 4 omhandlede kvalitetskontrol af oplysningerne, foretages, når oplysninger om de nationale kompetente myndigheder lagres i VIS. 3. Der fastsættes kvalitetsstandarder for lagringen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte specifikationer for disse kvalitetsstandarder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.« |
35) |
Artikel 31 affattes således: »Artikel 31 Udlevering af oplysninger til tredjelande eller internationale organisationer 1. Oplysninger, der behandles i VIS i henhold til denne forordning, må ikke overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation med undtagelse af INTERPOL med henblik på behandling af de forespørgsler, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9a, nr. 4), litra g), og artikel 22b, stk. 3, litra g). Overførsel af personoplysninger til INTERPOL er omfattet af bestemmelserne i kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 og kapitel V i forordning (EU) 2016/679. 2. Uanset denne artikels stk. 1 kan de i denne forordnings artikel 9, nr. 4), litra a), b), ca), k) og m), og nr. 6) og 7), eller artikel 22a, stk. 1, litra d)-i) og k), omhandlede oplysninger tilgås af de kompetente myndigheder og overføres eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation, der er anført i bilaget, forudsat at det er nødvendigt i konkrete sager for at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet med henblik på tilbagesendelse i henhold til direktiv 2008/115/EF, eller for så vidt angår overførsler til en international organisation, der er anført i denne forordnings bilag, med henblik på genbosætning i henhold til europæiske eller nationale genbosætningsordninger, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:
Desuden må de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, kun overføres, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Hvis der med forbehold af dette stykkes første og andet afsnit er truffet en afgørelse om tilbagesendelse i medfør af direktiv 2008/115/EF vedrørende en tredjelandsstatsborger, overføres de i første afsnit nævnte oplysninger kun, hvis fuldbyrdelsen af en sådan afgørelse om tilbagesendelse ikke er blevet suspenderet, og at den ikke er genstand for en klage, som kan føre til, at dens fuldbyrdelse suspenderes. 3. Overførsel af personoplysninger til tredjelande eller til internationale organisationer i medfør af stk. 2 berører ikke rettighederne for ansøgere om og personer med international beskyttelse, navnlig for så vidt angår nonrefoulement. 4. Personoplysninger, som en medlemsstat eller Europol har modtaget fra VIS til retshåndhævelsesformål, må ikke overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland, en international organisation eller en privat enhed, der er etableret i eller uden for Unionen. Dette forbud gælder også, hvis sådanne oplysninger viderebehandles på nationalt plan eller blandt medlemsstaterne i henhold til direktiv (EU) 2016/680. 5. Uanset denne artikels stk. 4 må oplysningerne i artikel 9, nr. 4), litra a)-ca), og artikel 22a, stk. 1, litra d)-g), i konkrete tilfælde overføres af den udpegede myndighed til et tredjeland, alene såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Hvis en overførsel foretages på grundlag af dette stykkes første afsnit, skal en sådan overførsel dokumenteres, og dokumentationen stilles på anmodning til rådighed for den i artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680 omhandlede tilsynsmyndighed, herunder dato og tidspunkt for overførslen, oplysninger om den modtagende kompetente myndighed, begrundelse for overførslen og angivelse af de overførte personoplysninger.« |
36) |
I artikel 32 foretages følgende ændringer:
|
37) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 32a Sikkerhedshændelser 1. Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på sikkerheden i VIS og kan forårsage skade på eller tab af VIS-oplysninger, anses for at være en sikkerhedshændelse, navnlig når uautoriseret adgang til oplysninger kan være forekommet, eller hvis oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed er eller kan være blevet kompromitteret. 2. Sikkerhedshændelser håndteres således, at en hurtig, effektiv og passende reaktion sikres. 3. Med forbehold af anmeldelsen og angivelsen af et brud på persondatasikkerheden i medfør af artikel 33 i forordning (EU) 2016/679, artikel 30 i direktiv (EU) 2016/680 eller begge, underretter medlemsstaterne Kommissionen, eu-LISA og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sikkerhedshændelser. I tilfælde af en sikkerhedshændelse vedrørende det centrale VIS-system underretter eu-LISA Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning underretter Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i tilfælde af en VIS-relateret sikkerhedshændelse. 4. Oplysninger vedrørende en sikkerhedshændelse, der har eller kan have indvirkning på driften af VIS eller på tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af VIS-oplysningerne, gives til Kommissionen og, hvis de er berørt heraf, medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Sådanne hændelser indberettes ligeledes i overensstemmelse med den hændelseshåndteringsplan, der leveres af eu-LISA. 5. Medlemsstaterne, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, eu-LISA og Europol samarbejder i tilfælde af en sikkerhedshændelse. 6. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om alvorlige hændelser og om de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå dem. Disse oplysninger klassificeres, hvor det er relevant, som EU RESTRICTED/RESTREINT UE i overensstemmelse med gældende sikkerhedsregler.« |
38) |
Artikel 33 og 34 affattes således: »Artikel 33 Erstatningsansvar 1. Uden at det berører erstatningsansvaret for og retten til erstatning fra den dataansvarlige eller databehandleren i henhold til forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) 2018/1725:
Medlemsstaten eller EU-institutionen, -organet, -kontoret eller -agenturet fritages helt eller delvis for sit erstatningsansvar i henhold til første afsnit, hvis den eller det beviser, at den eller det ikke er ansvarligt for den begivenhed, der forårsagede skaden. 2. Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på VIS, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre eu-LISA eller en anden af de medlemsstater, der deltager i VIS, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang. 3. Erstatningskrav mod en medlemsstat for skade omhandlet i stk. 1 og 2 er underlagt denne medlemsstats nationale ret. Erstatningskrav mod en EU-institution, et EU-organ, -kontor eller -agentur for skade omhandlet i stk. 1 og 2 er underlagt de betingelser, der er fastsat i traktaterne. Artikel 34 Føring af logge 1. Hver medlemsstat, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA fører logge over alle deres databehandling i VIS. Disse logge skal vise:
Endvidere fører hver medlemsstat logge over det personale, som er behørigt bemyndiget til at indlæse oplysninger til eller hente oplysninger fra VIS. 2. For de forespørgsler og søgninger, der er omhandlet i artikel 9a-9g og 22b, føres der en log for hver databehandling, der foretages i VIS og henholdsvis ind- og udrejsesystemet, ETIAS, SIS, ECRIS-TCN og Eurodac i overensstemmelse med denne artikel og henholdsvis artikel 28a i forordning (EU) nr. 603/2013, artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226, artikel 69 i forordning (EU) 2018/1240, artikel 18a i forordning (EU) 2018/1861, artikel 18a i forordning (EU) 2018/1862 og artikel 31a i forordning (EU) 2019/816. 3. For de behandlinger, der er anført i denne forordnings artikel 45c, føres der en log for enhver databehandling, der foretages i VIS og ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med nævnte artikel og artikel 46 i forordning (EU) 2017/2226. For de behandlinger, der er nævnt i nærværende forordnings artikel 17a, føres der en log for enhver databehandling, der foretages i VIS og ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 46 i forordning (EU) 2017/2226. 4. Logge, der føres i medfør af denne artikel, må kun bruges til kontrol med antageligheden af behandlingen af oplysningerne i databeskyttelsesøjemed samt til at garantere oplysningernes sikkerhed. Loggene beskyttes med de nødvendige foranstaltninger mod uautoriseret adgang og ændring og slettes efter en periode på et år efter udløbet af den lagringsperiode, der er omhandlet i artikel 23, hvis de ikke er nødvendige for kontrolprocedurer, som allerede er indledt.« |
39) |
Artikel 36 affattes således: »Artikel 36 Sanktioner Med forbehold af forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680 fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, herunder for behandling af personoplysninger i strid med denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.« |
40) |
I kapitel VI indsættes følgende artikel: »Artikel 36a Databeskyttelse 1. Forordning (EU) 2018/1725 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA i henhold til nærværende forordning. 2. Forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på behandling af personoplysninger udført af visum-, grænse-, asyl og indvandringsmyndigheder, når de udfører opgaver i henhold til nærværende forordning. 3. Direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der er lagret i VIS, herunder adgang til disse oplysninger, for de formål, der er omhandlet i denne forordnings kapitel IIIb, af myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget i henhold til nævnte kapital. 4. Forordning (EU) 2016/794 finder anvendelse på Europols behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning.« |
41) |
I artikel 37 foretages følgende ændringer:
|
42) |
Artikel 38-43 affattes således: »Artikel 38 Ret til indsigt i, berigtigelse, supplering, sletning af personoplysninger samt til begrænsning af behandling 1. For at kunne udøve deres rettigheder i henhold til artikel 15-18 i forordning (EU) 2016/679 har enhver person ret til at få meddelelse om de oplysninger om vedkommende, der er registreret i VIS, og om, hvilken medlemsstat der har indlæst dem i VIS. Den medlemsstat, der modtager anmodningen, behandler og besvarer den hurtigst muligt og senest en måned efter modtagelse af anmodningen. 2. Enhver person kan anmode om, at ukorrekte oplysninger om vedkommende berigtiges, og at oplysninger, der er registreret ulovligt, slettes. Hvis anmodningen er rettet til den ansvarlige medlemsstat, og det konstateres, at VIS-oplysningerne er faktuelt ukorrekte eller ulovligt registreret, berigtiger eller sletter den ansvarlige medlemsstat i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, straks og senest en måned efter modtagelsen af anmodningen disse oplysninger i VIS. Den ansvarlige medlemsstat bekræfter straks skriftligt over for den berørte person, at den har taget skridt til at berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende. Hvis anmodningen er rettet til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden syv dage. Den ansvarlige medlemsstat handler i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit. Den medlemsstat, der kontaktede myndigheden i den ansvarlige medlemsstat, underretter den berørte person om, at vedkommendes anmodning er blevet videresendt, til hvilken medlemsstat og om det videre forløb. 3. Hvis den ansvarlige medlemsstat ikke er enig i påstanden om, at de oplysninger, som er registreret i VIS, er faktuelt ukorrekte eller ulovligt registreret, træffer den straks en administrativ afgørelse, hvori den skriftligt begrunder over for den berørte person, hvorfor den ikke har til hensigt at berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende. 4. Den i stk. 3 omhandlede administrative afgørelse skal også give den berørte person oplysninger om muligheden for at anfægte denne afgørelse, og hvis det er relevant, oplysninger om hvordan der kan klages over afgørelsen til de kompetente myndigheder, eller hvordan afgørelsen kan prøves ved domstolene, og oplysninger om eventuel bistand hertil til rådighed for personen, herunder fra de kompetente tilsynsmyndigheder. 5. En anmodning indgivet i medfør af stk. 1 eller 2 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den berørte person. De pågældende oplysninger må udelukkende anvendes til at muliggøre udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1 eller 2. 6. Den ansvarlige medlemsstat registrerer i form af et skriftligt dokument, at en anmodning som omhandlet i stk. 1 eller 2 er indgivet, og hvordan den er blevet behandlet. Den stiller straks og senest syv dage efter afgørelsen om at berigtige eller slette oplysningerne omhandlet i stk. 2, andet afsnit eller efter den administrative afgørelse omhandlet i stk. 3 dette dokument til rådighed for de kompetente tilsynsmyndigheder. 7. Uanset denne artikels stk. 1-6 og kun for så vidt angår oplysninger indeholdt i de begrundede udtalelser, der er registreret i VIS i overensstemmelse med artikel 9e, stk. 6, artikel 9g, stk. 6, og artikel 22b, stk. 14 og 16, som følge af forespørgslerne i medfør af artikel 9a og 22b, træffer en medlemsstat i overensstemmelse med national ret eller EU-retten afgørelse om helt eller delvis at undlade at give oplysninger til den berørte person, i det omfang og så længe en sådan delvis eller fuldstændig nægtelse udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørig hensyntagen til den berørte persons grundlæggende rettigheder og legitime interesser, med henblik på at:
I de i første afsnit omhandlede tilfælde oplyser medlemsstaten skriftligt og uden unødig forsinkelse den berørte person om enhver nægtelse eller begrænsning af adgang og om begrundelserne for nægtelsen eller begrænsningen. Sådanne oplysninger kan udelades, hvis udleveringen heraf vil være til skade for et af formålene i første afsnits litra a)-e). Medlemsstaten oplyser den berørte person om muligheden for at indgive klage til en tilsynsmyndighed eller at anvende retsmidler. Medlemsstaten dokumenterer de faktiske eller retlige begrundelser, der ligger til grund for afgørelsen om ikke at udlevere oplysninger til den berørte person. Disse oplysninger stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne. I sådanne tilfælde kan den berørte person også udøve sine rettigheder gennem de kompetente tilsynsmyndigheder. Artikel 39 Samarbejde med henblik på at sikre databeskyttelsesrettigheder 1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder aktivt med henblik på at håndhæve de rettigheder, der er omhandlet i artikel 38. 2. I hver medlemsstat bistår og rådgiver den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, på anmodning den registrerede ved udøvelsen af den pågældendes ret til berigtigelse, supplering eller sletning af personoplysninger om vedkommende eller begrænsning af behandlingen af sådanne oplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679. Med henblik på at nå de i første afsnit omhandlede mål samarbejder tilsynsmyndigheden i den ansvarlige medlemsstat og tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvortil en anmodning er indgivet, med hinanden. Artikel 40 Retsmidler 1. Uden at det berører artikel 77 og 79 i forordning (EU) 2016/679, har enhver person ret til at anlægge sag ved eller indgive klage til de kompetente myndigheder eller domstole i den medlemsstat, som nægtede den pågældende person ret til indsigt i eller ret til berigtigelse, supplering eller sletning af oplysninger om vedkommende som fastsat i nærværende forordnings artikel 38 og artikel 39, stk. 2. Retten til at anlægge sag eller indgive klage gælder også, hvor anmodninger om indsigt, berigtigelse, supplering eller sletning ikke blev besvaret inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 38, eller aldrig blev behandlet af den dataansvarlige. 2. Bistand fra den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, skal være til rådighed under hele processen. Artikel 41 Tilsynsmyndighedernes tilsyn 1. Hver medlemsstat sikrer, at den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, uafhængigt overvåger lovligheden af den pågældende medlemsstats behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning. 2. Den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, fører tilsyn med lovligheden af medlemsstaternes behandling af personoplysninger i overensstemmelse med kapitel IIIb, herunder medlemsstaternes adgang til personoplysninger og deres fremsendelse til og fra VIS. 3. Den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, sikrer, at de ansvarlige nationale myndigheder mindst hvert fjerde år foretager en revision af behandlingen af data i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Der kan tages hensyn til resultaterne af denne revision i de evalueringer, der foretages i henhold til den mekanisme, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (*). Den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 offentliggør årligt antallet af anmodninger om berigtigelse, supplering eller sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger, tiltag, der er foranlediget heraf, samt antallet af berigtigelser, suppleringer, sletninger og begrænsninger af behandling, der er foretaget som følge af anmodninger fra de berørte personer. 4. Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige midler til at udføre de opgaver, som de er tillagt i henhold til denne forordning, og at de har adgang til rådgivning fra personer med tilstrækkelig viden om biometriske oplysninger. 5. Medlemsstaterne fremsender alle de oplysninger, som tilsynsmyndighederne anmoder om, og giver dem navnlig oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres i overensstemmelse med deres ansvarsområder i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne giver tilsynsmyndighederne adgang til deres logfiler og giver dem til enhver tid adgang til alle deres VIS-relaterede lokaler. Artikel 42 Tilsyn ved Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse 1. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for overvågningen af de aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger, der udføres af eu-LISA, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til denne forordning, og for at sikre, at sådanne aktiviteter udføres i overensstemmelse med denne forordning og forordning (EU) 2018/1725 eller, for så vidt angår Europol, med forordning (EU) 2016/794. 2. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af eu-LISA's behandling af personoplysninger i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. En rapport om denne revision sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, eu-LISA, Kommissionen og tilsynsmyndighederne. eu-LISA skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporterne vedtages. 3. eu-LISA fremsender de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om, giver Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle dokumenter og til sine logfiler som omhandlet i artikel 22s, 34 og 45c og giver til enhver tid Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle sine lokaler. Artikel 43 Samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse 1. Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder for at sikre samordnet tilsyn med VIS og de nationale systemer. 2. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og tilsynsmyndighederne udveksler relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre revisioner og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, vurderer problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder, alt efter behov. 3. Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med henblik på stk. 2 mindst to gange om året inden for rammerne af Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Det Europæiske Databeskyttelsesråd organiserer og afholder udgifterne til disse møder. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov. 4. Det Europæiske Databeskyttelsesråd sender hvert andet år en fælles rapport over aktiviteter udført i medfør af denne artikel til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Europol, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA. Denne rapport skal indeholde et kapitel om hver medlemsstat, som udarbejdes af tilsynsmyndigheden i den pågældende medlemsstat. (*) Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).«" |
43) |
Artikel 44 udgår. |
44) |
Artikel 45 erstattes af følgende: »Artikel 45 Kommissionens gennemførelse 1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for udviklingen af det centrale VIS-system, de nationale ensartede grænseflader i hver medlemsstat og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS-system og de nationale ensartede grænseflader vedrørende følgende:
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de foranstaltninger, som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af det centrale VIS-systems funktioner, navnlig med henblik på:
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge de tekniske specifikationer af kvaliteten, opløsningen og brugen af fingeraftryk til biometrisk verifikation og identifikation i VIS. 4. Gennemførelsesretsakterne i denne artikels stk. 1, 2 og 3 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. Artikel 45a Anvendelse af oplysninger til rapportering og statistikker 1. Det behørigt bemyndigede personale hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen, eu-LISA, Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, herunder den centrale ETIAS-enhed, jf. artikel 9j, har adgang til VIS til at søge på følgende oplysninger udelukkende med henblik på rapportering og statistik uden mulighed for individuel identifikation og i overensstemmelse med de i artikel 7, stk. 2, omhandlede beskyttelsesforanstaltninger vedrørende ikkeforskelsbehandling:
Det behørigt bemyndigede personale i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har adgang til VIS til at søge i de i dette stykkes første afsnit omhandlede oplysninger med henblik på at foretage risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger som omhandlet i artikel 29 og 32 i forordning (EU) 2019/1896. 2. Med henblik på denne artikels stk. 1 lagrer eu-LISA de i dette stykke omhandlede oplysninger i det centrale register for rapportering og statistik, som er omhandlet i artikel 39 i forordning (EU) 2019/817. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 39, stk. 1, skal statistiske oplysninger og analytisk rapportering på tværs af systemerne gøre det muligt for de i nærværende artikels stk. 1 anførte myndigheder at indhente skræddersyede rapporter og statistikker til støtte for gennemførelsen af de i denne forordnings artikel 9j omhandlede specifikke risikoindikatorer med henblik på at forbedre vurderingen af risikoen for sikkerheden og for ulovlig indvandring og af, om der er en høj risiko for epidemi, at øge effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen og at bistå visummyndighederne med at behandle visumansøgningerne. 3. De procedurer, der er indført af eu-LISA med henblik på at overvåge driften af VIS omhandlet i artikel 50, stk. 1, skal omfatte muligheden for at udarbejde regelmæssige statistikker for at sikre en sådan overvågning. 4. Hvert kvartal udarbejder eu-LISA statistikker baseret på VIS-oplysningerne om visa som for hvert sted, hvor en visumansøgning blev indgivet, og for hver medlemsstat navnlig viser:
De daglige statistikker lagres i det centrale register for rapportering og statistik i overensstemmelse med artikel 39 i forordning (EU) 2019/817. 5. Hvert kvartal udarbejder eu-LISA statistikker baseret på VIS-oplysningerne om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, som for hvert sted navnlig viser:
6. Ved udgangen af hvert år udarbejdes der statistiske data i en årsrapport for det pågældende år. Statistikkerne skal indeholde en opdeling af data for hvert sted og hver medlemsstat. Rapporten offentliggøres og sendes til Europa-Parlamentet, til Rådet, til Kommissionen, til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og til tilsynsmyndighederne. 7. Efter anmodning fra Kommissionen forsyner eu-LISA denne med statistikker om særlige aspekter i forbindelse med gennemførelsen af den fælles visumpolitik eller af migrations- og asylpolitikken, herunder om aspekter omhandlet i forordning (EU) nr. 1053/2013. Artikel 45b Underretninger 1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilken myndighed der skal betragtes som dataansvarlig, jf. artikel 29, stk. 4. 2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og eu-LISA om de i artikel 6, stk. 3, omhandlede kompetente myndigheder, som har adgang til VIS til at indlæse, ændre, slette eller søge i oplysninger i VIS, og om den udpegede VIS-myndighed, jf. artikel 9d, nr. 1), og artikel 22b, stk. 14. Tre måneder efter datoen for idriftsættelsen af VIS i medfør af artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 (*) offentliggør eu-LISA en konsolideret liste over de myndigheder, der er givet underretning om i medfør af dette stykke, første afsnit, i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og eu-LISA om eventuelle ændringer af de myndigheder, der er givet underretning om. I tilfælde af sådanne ændringer offentliggør eu-LISA én gang om året en ajourført konsolideret liste i Den Europæiske Unions Tidende. eu-LISA opretholder en løbende ajourført udgave af den konsoliderede liste på sit offentlige websted med disse oplysninger. 3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og eu-LISA om deres udpegede myndigheder og centrale adgangspunkter som omhandlet i artikel 22l og underretter straks om enhver ændring i den forbindelse. 4. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 3, i Den Europæiske Unions Tidende. I tilfælde af ændringer af oplysningerne offentliggør Kommissionen én gang om året en ajourført konsolideret udgave heraf. Kommissionen driver et løbende ajourført offentligt websted med disse oplysninger. Artikel 45c Transportvirksomheders adgang til oplysninger med henblik på kontrol 1. Med henblik på at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i Schengenkonventionen sender luft- og søtransportvirksomheder samt internationale transportvirksomheder, der transporterer grupper til lands i busser, en forespørgsel til VIS for at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere, som er visumpligtige, eller som har pligt til at have et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, er i besiddelse af et gyldigt visum, et gyldigt visum til længerevarende ophold eller en gyldig opholdstilladelse, alt efter hvad der er tilfældet. 2. Sikker adgang til gatewayfaciliteten for transportvirksomheder, der er omhandlet i artikel 2a, litra h), herunder muligheden for at anvende mobile tekniske løsninger, skal gøre det muligt for transportvirksomhederne at foretage den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede forespørgsel, inden en passager går om bord. Til dette formål giver transportvirksomheden for så vidt angår visa de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a), b) og c), og for så vidt angår visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelse giver den de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22a, stk. 1, litra d), e) og f), og som findes i rejsedokumentet. Transportvirksomheden angiver også indrejsemedlemsstaten eller, i tilfælde af lufthavnstransit, transitmedlemsstaten. Uanset dette stykkes andet afsnit er transportvirksomheden i tilfælde af lufthavnstransit ikke forpligtet til at sende en forespørgsel til VIS, undtagen hvis tredjelandsstatsborgeren har pligt til at have et lufthavnstransitvisum i overensstemmelse med. artikel 3 i forordning (EF) nr. 810/2009. 3. VIS giver transportvirksomheden et OK/NOT OK-svar, der angiver, om personen har et gyldigt visum, et gyldigt visum til længerevarende ophold eller en gyldig opholdstilladelse, alt efter hvad der er relevant. Hvis der er udstedt visum med begrænset territorial gyldighed i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EF) nr. 810/2009, tager det centrale VIS-systems svar hensyn til den eller de medlemsstater, som visummet er gyldig til, såvel som den indrejsemedlemsstat, som transportvirksomheden har angivet. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger og det modtagne svar i overensstemmelse med gældende ret. Et OK/NOT OK-svar kan ikke betragtes som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastlægge detaljerede regler om betingelserne for drift af gatewayfaciliteten for transportvirksomheder og de databeskyttelses- og sikkerhedsregler, der skal finde anvendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 49, stk. 2. 4. Hvis tredjelandsstatsborgere nægtes ombordstigning som følge af en søgning i VIS, skal transportvirksomhederne oplyse dem om, at dette afslag skyldes oplysninger, der er lagret i VIS, og oplyse dem om deres rettigheder med hensyn til adgang til og berigtigelse eller sletning af personoplysninger, der er registreret i VIS. 5. Der indføres en autentifikationsordning, der udelukkende er forbeholdt transportvirksomheder, for at give behørigt bemyndiget personale hos transportvirksomhederne adgang til gatewayfaciliteten for transportvirksomheder med henblik på denne artikel. I forbindelse med indførelsen af autentifikationsordningen tages der hensyn til informationssikkerhedsrisikostyring og principperne om databeskyttelse gennem design og standardindstillinger. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte autentifikationsordningen for transportvirksomheder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. 6. Gatewayfaciliteten for transportvirksomheder anvender en særskilt skrivebeskyttet database, der opdateres daglig via envejsudtræk af den mindst nødvendige delmængde af VIS-oplysninger. eu-LISA er ansvarligt for sikkerheden af gatewayfaciliteten for transportvirksomheder, for sikkerheden af de personoplysninger, som den indeholder, og for processen med udtræk af personoplysninger til den særskilte skrivebeskyttede database. 7. Uanset denne artikels stk. 1 er kontrollen i medfør af nævnte stykke, for transportvirksomheder, der transporterer grupper til lands i busser, valgfri i de første 18 måneder efter datoen for idriftsættelsen af VIS i medfør af artikel 11 i forordning (EU) 2021/1134 8. Med henblik på at gennemføre stk. 1 eller med henblik på at bilægge enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med det anvendelse, fører eu-LISA logge over al databehandling udført af transportvirksomheder på gatewayfaciliteten for transportvirksomheder. Disse logge skal indeholde dato og tidspunkt for hver behandling, de oplysninger, der er anvendt til søgningen, de oplysninger, som gatewayfaciliteten for transportvirksomheder har fremsendt, og navnet på den pågældende transportvirksomhed. eu-LISA lagrer loggene i to år. eu-LISA sikrer, at logge beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang. Artikel 45d Nødprocedurer, i tilfælde af at transportvirksomhedernes adgang til oplysningerne er teknisk umulig 1. Hvis det er teknisk umuligt at foretage den forespørgsel, der er omhandlet i artikel 45c, stk. 1, pga. af en driftsfejl i VIS-informationssystemet, er transportvirksomhederne fritaget for forpligtelsen til at kontrollere, om passagerer er i besiddelse af gyldigt visum, gyldigt visum til længerevarende ophold eller gyldig opholdstilladelse ved brug af gatewayfaciliteten for transportvirksomheder. Hvis eu-LISA konstaterer en sådan driftsfejl, underretter den centrale ETIAS-enhed transportvirksomhederne og medlemsstaterne. Den underretter også transportvirksomhederne og medlemsstaterne, når driftsfejlen er afhjulpet. Hvis transportvirksomhederne konstaterer en sådan driftsfejl, kan de underrette den centrale ETIAS-enhed. Den centrale ETIAS-enhed informerer straks medlemsstaterne om underretningen af transportvirksomhederne. 2. Hvis det af andre grunde end en driftsfejl i hvilken som helst del af VIS-systemet i en længere periode er teknisk umuligt for en transportvirksomhed at foretage den forespørgsel, der er omhandlet i artikel 45c, stk. 1, underretter den pågældende transportvirksomhed den centrale ETIAS-enhed. Den centrale ETIAS-enhed informerer straks medlemsstaterne om underretningen af denne transportvirksomhed. 3. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt med henblik på at fastsætte de nærmere detaljer for nødprocedurerne i tilfælde af, at transportvirksomhedernes adgang til oplysningerne er teknisk umulig. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. Artikel 45e Europæiske grænse- og kystvagtholds adgang til VIS-oplysninger 1. For at udøve deres opgaver og beføjelser i medfør af artikel 82, stk. 1 og 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (**) har medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, tilladelse til inden for deres mandat at få adgang til og søge i VIS-oplysninger. 2. For at sikre den i denne artikels stk. 1 omhandlede adgang udpeger Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning en specialiseret enhed med behørigt bemyndiget personale i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som det centrale adgangspunkt. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode om adgang til VIS, der er fastsat i artikel 45f, er opfyldt. Artikel 45f Betingelser og procedurer for europæiske grænse- og kystvagtholds adgang til VIS-oplysninger 1. Med henblik på den adgang, der er omhandlet i artikel 45e, stk. 1, kan et europæisk grænse- og kystvagthold indgive en anmodning om søgning i alle VIS-oplysninger eller et bestemt sæt VIS-oplysninger til den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, der er omhandlet i artikel 45e, stk. 2. I anmodningen henvises der til medlemsstatens operative plan om grænsekontrol, grænseovervågning eller tilbagesendelse, som ligger til grund for anmodningen. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang omhandlet i denne artikels stk. 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede personale i det centrale adgangspunkt anmodningen. De VIS-oplysninger, der opnås adgang til, fremsendes til holdet på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare. 2. For at der kan gives adgang, skal følgende betingelser være opfyldt:
3. I overensstemmelse med artikel 82, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1896 kan medlemmer af de europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, kun handle som reaktion på oplysninger indhentet fra VIS i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver for den værtsmedlemsstat, hvori de arbejder. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold til at handle på sine vegne. 4. Hvis der er tvivl, eller hvis kontrollen af identiteten af indehaveren af visum, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse mislykkes, henviser medlemmet af det europæiske grænse- og kystvagthold personen til en grænsevagt i værtsmedlemsstaten. 5. Holdmedlemmer foretager søgninger i VIS-oplysninger på følgende måde:
6. Hvis adgang og søgninger i medfør af stk. 5 viser, at der er registreret oplysninger i VIS, underrettes værtsmedlemsstaten herom. 7. Hver logning af databehandling i VIS, der foretages af et medlem af de europæiske grænse- og kystvagthold eller hold af medarbejdere, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, opbevares af eu-LISA i overensstemmelse med artikel 34. 8. Hver gang de europæiske grænse- og kystvagthold får adgang til eller søger i VIS, registreres det i overensstemmelse med artikel 34, og enhver anvendelse af oplysninger, som de europæiske grænse- og kystvagthold forestår, skal registreres. 9. Med henblik på artikel 45e og nærværende artikel må ingen dele af VIS forbindes til noget computersystem med henblik på dataindsamling og databehandling, som foretages af eller i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og ingen oplysninger i VIS, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har adgang til, må overføres til et sådant system. Ingen del af VIS må downloades. Logning af adgang og søgninger betragtes ikke som download eller kopiering af VIS-oplysninger. 10. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning træffer og gennemfører foranstaltninger til sikring af oplysningernes sikkerhed som fastsat i artikel 32. (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA med henblik på reform af visuminformationssystemet (EUT L 248 af 13.7.2021, s. 11)." (**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).«" |
45) |
Artikel 46, 47 og 48 udgår. |
46) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 48a Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, artikel 9h, stk. 2, artikel 9j, stk. 2, og artikel 22b, stk. 18, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 2. august 2021. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Den i artikel 9, artikel 9h, stk. 2, artikel 9j, stk. 2, og artikel 22b, stk. 18, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. 5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, artikel 9h, stk. 2, artikel 9j, stk. 2, eller artikel 22b, stk. 18, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.« |
47) |
Artikel 49 og 50 affattes således: »Artikel 49 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 68, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2226. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*). 2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Artikel 49a Rådgivende gruppe eu-LISA nedsætter en rådgivende gruppe og stiller ekspertise til rådighed for den vedrørende VIS, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af dets årlige arbejdsprogram og dets årlige aktivitetsrapport. Artikel 50 Kontrol og evaluering 1. eu-LISA sørger for, at der etableres procedurer til kontrol af, hvordan VIS fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt vedrørende resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenesternes kvalitet. 2. Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har eu-LISA adgang til de nødvendige oplysninger om databehandlingen i VIS. 3. Hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set, herunder dets sikkerhed og omkostninger. Rapporten skal desuden, når teknologien er i brug, indeholde en evaluering af anvendelsen af ansigtsbilleder til at identificere personer, herunder en vurdering af eventuelle konstaterede vanskeligheder. 4. Hver medlemsstat og Europol udarbejder under overholdelse af national ret om offentliggørelse af følsomme oplysninger årsrapporter om, hvor effektiv adgangen til oplysninger i VIS har været med henblik på retshåndhævelse, indeholdende oplysninger og statistikker om:
Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter sendes til Kommissionen senest den 30. juni i det efterfølgende år. Der stilles en teknisk løsning til rådighed for medlemsstaterne for at lette indsamling af disse oplysninger i henhold til kapitel IIIb med henblik på at generere de statistikker, der er omhandlet i dette stykke. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter specifikationerne for de tekniske løsninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. 5. Tre år efter idriftsættelsen af VIS i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2021/1134 og derefter hvert fjerde år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af VIS. Den samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og de afholdte omkostninger og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige og indvirkningen heraf på de grundlæggende rettigheder, forordningens anvendelse med hensyn til VIS, sikkerheden i forbindelse med VIS, anvendelsen af artikel 31 og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift. Den skal desuden omfatte en detaljeret analyse af oplysningerne i de årlige rapporter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, med henblik på at vurdere nyttevirkningen af adgang til VIS-oplysninger med henblik på retshåndhævelse samt en vurdering af, om en søgning i ECRIS-TCN via VIS har bidraget til at understøtte målet om at vurdere, hvorvidt ansøgeren kunne udgøre en trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Kommissionen sender evalueringen til Europa-Parlamentet og Rådet. 6. Medlemsstaterne sender eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 3, 4 og 5, omhandlede rapporter. 7. eu-LISA giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den samlede evaluering, der er omhandlet i stk. 5. (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«" |
Artikel 2
Ændring af forordning (EF) nr. 810/2009
I forordning (EF) nr. 810/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 13 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 21 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 25, stk. 1, litra a), tilføjes følgende nr.:
|
5) |
I artikel 35 indsættes følgende stykke: »5a. En tredjelandsstatsborger, for hvem verifikationen af hit i overensstemmelse med VIS-forordningens artikel 9a-9 g ikke er afsluttet, skal i princippet ikke have udstedt et visum ved den ydre grænse. Der kan imidlertid i undtagelsestilfælde udstedes et visum med begrænset territorial gyldighed for den udstedende medlemsstats område til sådanne personer ved de ydre grænser i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, litra a).« |
6) |
Artikel 36, stk. 3, affattes således: »3. Denne artikel finder anvendelse uden at det berører artikel 35, stk. 3-5a.« |
7) |
Artikel 39, stk. 2 og 3, affattes således: »2. Konsulære medarbejdere og de centrale myndigheders ansatte udviser under udførelsen af deres opgaver fuld respekt for den menneskelige værdighed og de grundlæggende rettigheder og principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til de mål, der forfølges med sådanne foranstaltninger. 3. Konsulære medarbejdere og de centrale myndigheders ansatte må under udførelsen af deres opgaver ikke forskelsbehandle personer på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. De skal tage særligt hensyn til børn, ældre og personer med handicap. Hensynet til barnets tarv skal komme i første række.« |
8) |
Artikel 46 udgår. |
9) |
I artikel 57 foretages følgende ændringer:
|
10) |
Bilag X, punkt C, litra b), andet led, affattes således:
|
11) |
Bilag XII udgår. |
Artikel 3
Ændringer af forordning (EU) 2016/399
I forordning (EU) 2016/399 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 8, stk. 3, foretages følgende ændringer:
|
2) |
Bilag VII, punkt 6, affattes således:
|
Artikel 4
Ændring af forordning (EU) 2017/2226
I forordning (EU) 2017/2226 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
2) |
Følgende afsnit tilføjes i artikel 9, stk. 2: »Ind- og udrejsesystemet skal omfatte funktionaliteten til central forvaltning af denne liste. De nærmere regler for forvaltningen af denne funktionalitet fastlægges ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68, stk. 2.« |
3) |
Artikel 13, stk. 3, affattes således: »3. Med henblik på at overholde forpligtelserne i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal transportvirksomheder bruge webtjenesten til at kontrollere, om en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et visum til kortvarigt ophold til én eller to indrejser, allerede har brugt det tilladte antal indrejser, eller om indehaveren af et visum til kortvarigt ophold har nået den maksimale varighed af det tilladte ophold. Transportvirksomheder angiver de oplysninger, der er opført i denne forordnings artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c). På grundlag heraf giver webtjenesten transportvirksomheder et OK/NOT OK-svar. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger og de modtagne svar i overensstemmelse med gældende ret. Transportvirksomheder indfører en autentifikationsordning for at sikre, at kun autoriseret personale har adgang til webtjenesten. Det er ikke muligt at anse OK/NOT OK-svaret som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399. Hvis tredjelandsstatsborgere nægtes ombordstigning på grund af webtjenestens svar, oplyser transportvirksomhederne dem om, at dette afslag skyldes oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet, og giver dem informationer om deres rettigheder med hensyn til adgang til og berigtigelse eller sletning af personoplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet.« |
4) |
I artikel 15 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I artikel 16 foretages følgende ændringer:
|
6) |
I artikel 18, stk. 2, indsættes følgende afsnit: »Uanset nærværende forordnings artikel 15, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, litra d), hvis tredjelandsstatsborgeren nægtes indrejse med en begrundelse, der svarer til bilag V, del B), punkt B) eller D), til forordning (EU) 2016/399, og der er tvivl om ægtheden af det ansigtsbillede, der er registreret i VIS, skal det ansigtsbillede, der er omhandlet i dette stykkes litra a), tages på stedet og registreres i den individuelle sagsmappe, uanset om der er registreret et ansigtsbillede i VIS.« |
7) |
I artikel 23 foretages følgende ændringer:
|
8) |
I artikel 24 tilføjes følgende stykke: »5. De kompetente visummyndigheder og de myndigheder, der er kompetente til at træffe afgørelse om en ansøgning om et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, skal have adgang til de relevante oplysninger i ind- og udrejsesystemet med henblik på manuelt at verificere de hit, der følger af forespørgslerne i ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med artikel 9c og 22b i forordning (EF) nr. 767/2008, samt med henblik på at behandle og træffe afgørelse om disse ansøgninger.« |
9) |
Artikel 35, stk. 4, affattes således: »4. Hvis en medlemsstat har grund til at formode, at visumrelaterede oplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, er faktuelt unøjagtige eller ufuldstændige, eller at oplysningerne er blevet behandlet i ind- og udrejsesystemet i strid med denne forordning, skal den først kontrollere rigtigheden af disse oplysninger i VIS og, om nødvendigt, berigtige eller supplere dem i eller slette dem fra ind- og udrejsesystemet. Er de oplysninger, der er registreret i VIS, de samme som dem, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, underretter den omgående den medlemsstat, der er ansvarlig for registreringen af disse oplysninger i VIS i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr. 767/2008. Den medlemsstat, der er ansvarlig for registrering af oplysningerne i VIS, skal kontrollere de pågældende oplysninger og om nødvendigt omgående berigtige eller supplere dem i eller slette dem fra VIS og underrette den berørte medlemsstat, som om nødvendigt straks berigtiger eller supplerer dem i eller sletter dem fra ind- og udrejsesystemet og i givet fald fra den i artikel 12, stk. 3, omhandlede liste over identificerede personer.« |
Artikel 5
Ændringer af forordning (EU) 2018/1240
I forordning (EU) 2018/1240 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 4 indsættes følgende litra:
|
2) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 8, stk. 2, tilføjes følgende litra:
|
4) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 11b Interoperabilitet med VIS Fra datoen for idriftsættelsen af VIS i medfør af artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 (*) forbindes det centrale ETIAS-system og CIR med ESP for at muliggøre den automatiserede behandling i medfør af artikel 9a og 22b i forordning (EF) nr. 767/2008. (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA med henblik på reform af visuminformationssystemet (EUT L 248 af 13.7.2021, s. 11).«" |
5) |
I artikel 13 indsættes følgende stykke: »4b. Adgang til det centrale ETIAS-system i overensstemmelse med artikel 9a og 22b i forordning (EF) nr. 767/2008 for visummyndigheder og de myndigheder, der er kompetente til at træffe afgørelse om en ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, begrænses til kontrol af, hvorvidt ansøgeren om visum, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse eller vedkommendes rejsedokument svarer til en udstedt, afslået, inddraget eller annulleret rejsetilladelse i det centrale ETIAS-system, og begrundelsen for udstedelsen, inddragelsen eller annulleringen.« |
6) |
Følgende kapitel indsættes: »KAPITEL IXa ANVENDELSE AF ETIAS AF DE KOMPETENTE VISUMMYNDIGHEDER OG DE MYNDIGHEDER, DER ER KOMPETENTE TIL AT TRÆFFE AFGØRELSE OM EN ANSØGNING OM VISUM TIL LÆNGEREVARENDE OPHOLD ELLER OPHOLDSTILLADELSE Artikel 49a Adgang til oplysninger for de kompetente visummyndigheder og de myndigheder, der er kompetente til at træffe afgørelse om en ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse Med henblik på at foretage verifikationen fastlagt i artikel 9c og 22b i forordning (EF) nr. 767/2008 har de kompetente visummyndigheder og de myndigheder, der har kompetence til at træffe afgørelse om en ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, ret til at få adgang til relevante oplysninger i det centrale ETIAS-system og CIR.« |
7) |
I artikel 69, stk. 1, tilføjes følgende litra:
|
8) |
I artikel 75, stk. 1, tilføjes følgende litra:
|
Artikel 6
Ændringer af forordning (EU) 2018/1860
I forordning (EU) 2018/1860 affattes artikel 19 således:
»Artikel 19
Anvendelse af bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1861
I det omfang det ikke er fastsat i nærværende forordning, finder indlæsning, behandling og ajourføring af indberetninger, bestemmelserne om medlemsstaternes og eu-LISA's ansvarsområder, betingelserne vedrørende adgang til og undersøgelsesfrist for indberetninger, behandling af oplysninger, databeskyttelse, erstatningsansvar og overvågning og statistikker, som fastlagt i artikel 6-19, artikel 20, stk. 3 og 4, samt artikel 21, 23, 32 og 33, artikel 34, stk. 5, artikel 36a og artikel 38-60 i forordning (EU) 2018/1861, anvendelse på oplysninger, der er indlæst og behandlet i SIS i overensstemmelse med nærværende forordning.«
Artikel 7
Ændringer af forordning (EU) 2018/1861
I forordning (EU) 2018/1861 foretages følgende ændringer:
1) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 18a Opbevaring af logfiler med henblik på interoperabilitet med VIS Logfiler for hver databehandling, der foretages i SIS og VIS i henhold til denne forordnings artikel 36c, opbevares i overensstemmelse med denne forordnings artikel 18 og artikel 34 i forordning (EF) nr. 767/2008.« |
2) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 36a Interoperabilitet med VIS Fra datoen for idriftsættelsen af VIS i medfør af artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 (*) forbindes det centrale SIS-system med ESP for at muliggøre den automatiserede behandling i medfør af artikel 9a og 22b i forordning (EF) nr. 767/2008. (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA med henblik på reform af visuminformationssystemet (EUT L 248 af 13.7.2021, s. 11).«" |
Artikel 8
Ændringer af forordning (EU) 2019/817
I forordning (EU) 2019/817 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 4, nr. 20), affattes således:
|
2) |
Artikel 13, stk. 1, litra b), affattes således:
|
3) |
Artikel 18, stk. 1, litra b), affattes således:
|
4) |
Artikel 26, stk. 1, litra b), affattes således:
|
5) |
Artikel 27, stk. 3, litra b), affattes således:
|
6) |
Artikel 29, stk. 1, litra b), affattes således:
|
7) |
Artikel 39, stk. 2, affattes således: »2. eu-LISA opretter, gennemfører og hoster CRRS på sine tekniske lokaliteter, indeholdende de oplysninger og statistikker, der er omhandlet i artikel 63 i forordning (EU) 2017/2226, artikel 45a i forordning (EF) nr. 767/2008, artikel 84 i forordning (EU) 2018/1240, artikel 60 i forordning (EU) 2018/1861 og artikel 16 i forordning (EU) 2018/1860, logisk adskilt alt efter EU-informationssystem. Der gives adgang til CRRS via en kontrolleret og sikret adgang og særlige brugerprofiler, udelukkende med henblik på rapportering og statistikker, til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 63 i forordning (EU) 2017/2226, artikel 45a i forordning (EF) nr. 767/2008, artikel 84 i forordning (EU) 2018/1240 og artikel 60 i forordning (EU) 2018/1861.« |
8) |
I artikel 72 indsættes følgende stykke: »1a. Uden at det berører denne artikels stk. 1, idriftsættes ESP udelukkende med henblik på den automatiserede behandling i medfør af artikel 9a og 22b i forordning (EF) nr. 767/2008 fra datoen for idriftsættelsen af VIS i medfør af artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 (*). (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA med henblik på reform af visuminformationssystemet (EUT L 248 af 13.7.2021, s. 11).«" |
Artikel 9
Ændringer af forordning (EU) 2019/1896
I artikel 10 stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896 indsættes følgende litra:
»afa) |
udførelse af de opgaver og opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler agenturet i henhold til forordning (EF) nr. 767/2008«. |
Artikel 10
Ophævelse
Beslutning 2004/512/EF og afgørelse 2008/633/RIA ophæves. Henvisninger til nævnte beslutning og nævnte afgørelse gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 767/2008 og læses efter sammenligningstabellerne i henholdsvis bilag I og II i nærværende forordning.
Artikel 11
Idriftsættelse
1. Senest den 31. december 2023 vedtager Kommissionen en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt med fastsættelse af datoen for idriftsættelse af VIS i henhold til denne forordning. Kommissionen vedtager denne afgørelse, når følgende betingelser er opfyldt:
a) |
foranstaltningerne omhandlet i artikel 5a, stk. 3, artikel 6, stk. 5, artikel 9, tredje afsnit, artikel 9h, stk. 2, artikel 9j, stk. 2 og 3, artikel 22b, stk. 18, artikel 29, stk. 2a, andet afsnit, artikel 29a, stk. 3, andet afsnit, artikel 45, fjerde afsnit, artikel 45c, stk. 3, artikel 45c, stk. 5, andet afsnit, artikel 45d, stk. 3, og artikel 50, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 767/2008 er vedtaget |
b) |
eu-LISA har underrettet Kommissionen om, at alle testaktiviteter er afsluttet på tilfredsstillende vis |
c) |
medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige ordninger til at behandle data i henhold til denne forordning og har meddelt Kommissionen og eu-LISA de oplysninger, der er omhandlet i artikel 45b i forordning (EF) nr. 767/2008. |
2. Kommissionen overvåger nøje processen med gradvis opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i stk. 1, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af de testaktiviteter, der er omhandlet i nævnte stykkes litra b).
3. Senest den 3. august 2022 og hvert år derefter, indtil Kommissionens i stk. 1 omhandlede afgørelse er vedtaget, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om status med hensyn til forberedelserne til den fuldstændige gennemførelse af denne forordning. Denne rapport skal indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte omkostninger og oplysninger om eventuelle risici, der måtte have indvirkning på VIS' samlede omkostninger, som skal afholdes over Unionens almindelige budget.
I tilfælde af forsinkelser med hensyn til den fuldstændige gennemførelse af denne forordning underretter Kommissionen hurtigst muligt Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne til forsinkelserne og om konsekvenserne hvad angår tid og omkostninger.
4. Afgørelsen omhandlet i stk. 1 offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 12
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning finder anvendelse fra den dato, der er fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, med undtagelse af:
a) |
følgende bestemmelser, som finder anvendelse fra 2. august 2021:
|
b) |
artikel 1, nr. 40)-43), der finder anvendelse fra den 3. august 2022 |
c) |
denne forordnings artikel 1, nr. 44), for så vidt angår artikel 45e og 45f i forordning (EF) nr. 767/2008, der finder anvendelse fra den 3. august 2023. |
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 7. juli 2021.
På Europa-Parlamentets vegne
D.M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
A. LOGAR
Formand
(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 154.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019 (EUT C 23 af 21.1.2021, s. 286) og Rådets førstebehandlingsholdning af 27.5.2021 (EUT C 235 af 17.6.2021, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 7.7.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
(6) Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
(8) Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, p. 39).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 9).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
(21) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(22) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(23) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(24) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(25) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(26) Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).
(27) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(28) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
(29) Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).
(30) Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 af 12. oktober 2017 om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 269 af 19.10.2017, s. 39).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
BILAG I
SAMMENLIGNINGSTABEL FOR BESLUTNING 2004/512/EF
Rådets beslutning 2004/512/EF |
Forordning (EF) nr. 767/2008 |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1 |
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 2a |
Artikel 2 |
— |
Artikel 3 og 4 |
Artikel 45 |
Artikel 5 |
Artikel 49 |
Artikel 6 |
— |
BILAG II
SAMMENLIGNINGSTABEL FOR BESLUTNING 2008/633/RIA
Rådets afgørelse 2008/633/RIA |
Forordning (EF) nr. 767/2008 |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 2 |
Artikel 4 |
Artikel 3 |
Artikel 22l og 22m Artikel 45b |
Artikel 4 |
Artikel 22n |
Artikel 5 |
Artikel 22o |
Artikel 6 |
Artikel 22t |
Artikel 7 |
Artikel 22m Artikel 22r |
Artikel 8 |
Artikel 28, stk. 5, artikel 31, stk. 4 og 5, og Kapitel VI |
Artikel 9 |
Artikel 32 |
Artikel 10 |
Artikel 33 |
Artikel 11 |
Artikel 35 |
Artikel 12 |
Artikel 36 |
Artikel 13 |
Artikel 30 |
Artikel 14 |
Artikel 38 |
Artikel 15 |
— |
Artikel 16 |
Artikel 22s |
Artikel 17 |
Artikel 50 |