This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R1239
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/1239 of 17 June 2020 amending Implementing Regulation (EU) 2017/39 as regards the monitoring and evaluation of the implementation of the school scheme and the on-the-spot checks related thereto
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1239 af 17. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 for så vidt angår overvågning og evaluering af gennemførelsen af skoleordningen og den dermed forbundne kontrol
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1239 af 17. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 for så vidt angår overvågning og evaluering af gennemførelsen af skoleordningen og den dermed forbundne kontrol
C/2020/3911
EUT L 284 af 1.9.2020, pp. 3–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
1.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 284/3 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1239
af 17. juni 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 for så vidt angår overvågning og evaluering af gennemførelsen af skoleordningen og den dermed forbundne kontrol
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 25, litra d), og artikel 223, stk. 3,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 62, stk. 2, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 9 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40 (3) skal medlemsstaterne overvåge og evaluere gennemførelsen af deres skoleordning og meddele Kommissionen resultaterne. Med henblik på en effektiv og ensartet tilgang til evaluering af skoleordningen i Unionen bør formen og indholdet af de evalueringsrapporter, som medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen, præciseres. |
|
(2) |
I artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 (4) fastsættes omfanget, indholdet, tidsplanen og rapporteringen af den kontrol på stedet, som gennemføres af medlemsstaterne. Det bør i lyset af de indhøstede erfaringer præciseres yderligere, hvilke dokumenter der skal efterprøves som led i kontrollen på stedet. Endvidere bør den periode, der er fastsat til at gennemføre kontrollen og afslutte kontrolrapporterne, forlænges, og sidste frist bør udsættes for at tage hensyn til støtteansøgninger, der blev indgivet efter den frist, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5, i nævnte forordning. |
|
(3) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 bør derfor ændres. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 Overvågning og evaluering 1. Overvågningen som omhandlet i artikel 9 i delegeret forordning (EU) 2017/40 støtter sig på de oplysninger, der stammer fra de forvaltnings- og kontrolforpligtelser, herunder de forpligtelser, der er fastlagt i artikel 4 og 5 i denne forordning. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres årlige evalueringsrapport som omhandlet i artikel 9, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2017/40 senest den 31. januar i det kalenderår, der følger efter udgangen af det pågældende skoleår. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres årlige kontrolrapport vedrørende den gennemførte kontrol på stedet og resultaterne heraf som omhandlet i artikel 9, stk. 4, i nævnte forordning senest den 31. oktober i det kalenderår, der følger efter udgangen af det pågældende skoleår. 2. Evalueringsrapporten eller, hvis en medlemsstat gennemfører skoleordningen på regionalt plan, det tilsvarende antal evalueringsrapporter som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2017/40, skal vedrøre skoleordningens gennemførelse i de første fem skoleår i hver periode, der er omfattet af den strategi, der er udarbejdet på nationalt eller regionalt plan i overensstemmelse med artikel 23, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres evalueringsrapport(er) senest den 1. marts i det kalenderår, der følger efter udgangen af nævnte fem skoleår. Den første evalueringsrapport forelægges senest 1. marts 2023. Mindstekravene til form og indhold af evalueringsrapporten henholdsvis evalueringsrapporterne er fastlagt i bilaget til nærværende forordning. Medlemsstaterne sikrer, at den rapport eller de rapporter, der forelægges Kommissionen, ikke indeholder personoplysninger. 3. Kommissionen offentliggør de årlige overvågningsrapporter og evalueringsrapporter, der er fremlagt i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, og stk. 2.« |
|
2) |
Artikel 10 affattes således:
|
|
3) |
Som bilag indsættes teksten som angivet i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40 af 3. november 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i uddannelsesinstitutioner og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (EUT L 5 af 10.1.2017, s. 11).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 af 3. november 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i undervisningsinstitutioner (EUT L 5 af 10.1.2017, s. 1).
BILAG
»BILAG
MINDSTEKRAV TIL FORM OG INDHOLD AF EVALUERINGSRAPPORTEN, JF. ARTIKEL 8, STK. 2
1. Sammenfatning
|
— |
Resultaterne af evalueringen |
|
— |
Konklusioner og anbefalinger |
2. Indledning
|
— |
Evalueringsrapportens formål og omfang |
|
— |
Kort beskrivelse af evalueringsprocessen |
3. Metode
|
— |
Evalueringens udformning og anvendte metoder |
|
— |
Evalueringsspørgsmål, bedømmelseskriterier, indikatorer |
|
— |
Datakilder og teknikker til dataindsamling |
|
— |
Begrænsninger og løsninger |
4. Vurdering af skoleordningens funktionsmåde
|
— |
Interventionslogik eller sammenhænge mellem de konstaterede behov, de fastlagte mål i strategien og de gennemførte aktiviteter |
|
— |
Vigtigste mønstre eller tendenser på de deltagende skoler/blandt de deltagende børn |
|
— |
Levering/uddeling af frugt, grønt, mælk og mejeriprodukter i skolen og prioritering af frisk frugt og grønt og konsummælk |
|
— |
Pædagogiske ledsageforanstaltninger |
|
— |
Kommunikations- og oplysningstiltag |
|
— |
Vigtigste ordninger og gennemførelsesbestemmelser |
|
— |
Inddragelse af sundheds- og ernæringsmyndigheder, andre offentlige myndigheder og private interessenter i planlægningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af ordningen |
5. Svar på de fælles evalueringsspørgsmål
5.1. I hvilket omfang har skoleordningen øget det samlede indtag af frugt, grønt, mælk og mælkeprodukter blandt børn, i tråd med de nationale anbefalinger for en sund kost for den tilsigtede aldersgruppe?
Indikatorer:
|
— |
Ændring i det direkte og indirekte indtag af frisk frugt og grønt blandt børn (mængde og/eller hyppighed) |
|
— |
Ændring i det direkte og indirekte indtag af konsummælk blandt børn (mængde og/eller hyppighed) |
|
— |
Ændring i procentdel af børn, der når op på det anbefalede daglige indtag af frugt og grønt |
|
— |
Ændring i procentdel af børn, der opfylder de nationale sundheds- og ernæringsmyndigheders anbefalinger for det daglige indtag af konsummælk og andre mejeriprodukter uden tilsat sukker, smagsstoffer, frugt, nødder eller kakao, og i tråd med de nationalt fastsatte fedt- og natriumværdier for den tilsigtede aldersgruppe |
5.2. I hvilket omfang er børnene blevet oplyst om sunde kostvaner gennem skoleordningen?
Indikatorer:
|
— |
Ændring i børns holdning til indtag af frugt, grønt, mælk og mejeriprodukter, i tråd med nationale anbefalinger for en sund kost for den tilsigtede aldersgruppe |
|
— |
Ændring i børns viden om sundhedsgavnlige effekter ved indtag af frisk frugt og grønt, konsummælk og mejeriprodukter uden tilsat sukker, smagsstoffer, frugt, nødder eller kakao og i tråd med nationalt fastsatte fedt- og natriumværdier for den tilsigtede aldersgruppe |
6. Konklusioner og anbefalinger
|
— |
Ordningens effektivitet |
|
— |
Indhøstede erfaringer |
|
— |
Anbefalinger til forbedringer |
7. Bilag
Evalueringens tekniske enkeltheder, herunder spørgeskemaer, henvisninger og kilder.