Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D1172

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2020/1172 af 7. august 2020 om gennemførelse af afgørelse 2013/798/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Centralafrikanske Republik

ST/10018/2020/INIT

EUT L 260 af 10.8.2020, pp. 8–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/1172/oj

10.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 260/8


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2020/1172

af 7. august 2020

om gennemførelse af afgørelse 2013/798/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Centralafrikanske Republik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/798/FUSP af 23. december 2013 om restriktive foranstaltninger over for Den Centralafrikanske Republik (1), særlig artikel 2c,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 23. december 2013 afgørelse 2013/798/FUSP.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2127 (2013), ajourførte oplysningerne vedrørende seks personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 28. juli 2020.

(3)

Bilaget til afgørelse 2013/798/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til afgørelse 2013/798/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. august 2020.

På Rådets vegne

Formand

M. ROTH


(1)   EUT L 352 af 24.12.2013, s. 51.


BILAG

I bilaget til afgørelse 2013/798/FUSP affattes punkt 1, 4, 5, 7, 12 og 13 således:

»1.   Francois Yangouvonda BOZIZÉ (alias: a) Bozize Yangouvonda, b) Samuel Peter Mudde (født den 16. december 1948 i Izo, Sydsudan)

Titel: a) tidligere statsoverhoved for Den Centralafrikanske Republik, b) professor

Fødselsdato: a) 14. oktober 1946, b) 16. december 1948

Fødested: a) Mouila, Gabon, b) Izo, Sydsudan

Nationalitet: a) Den Centralafrikanske Republik, b) Sydsudan

Pasnummer: D00002264, udstedt den 11. juni 2013 (udstedt af udenrigsministeren i Juba, Sydsudan, udløber den 11. juni 2017. Diplomatpas udstedt i navnet Samuel Peter Mudde)

Nationalt identifikationsnr.: M4800002143743 (personnummer i pas)

Adresse: a) Uganda, b) Bangui, Den Centralafrikanske Republik (siden han vendte hjem fra Uganda i december 2019)

Dato for FN's opførelse på listen: 9. maj 2014

Andre oplysninger: Moderens navn er Martine Kofio. Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Bozize blev opført på listen den 9. maj 2014 i henhold til punkt 36 i resolution 2134 (2014) på grund af sin »deltagelse i eller ydelse af støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i CAR«.

Yderligere oplysninger

Bozize opfordrede sammen med sine tilhængere til angrebet på Bangui den 5. december 2013. Siden da har han til stadighed forsøgt at gennemføre aktiviteter, der sigter mod destabilisering, med henblik på at opretholde spændingerne i CAR's hovedstad. Bozize dannede angiveligt antibalakamilitsgruppen, før han flygtede fra CAR den 24. marts 2013. I et kommuniké opfordrede Bozize sin milits til fortsat at udøve grusomme handlinger mod det nuværende styre og islamisterne. Bozize ydede angiveligt finansiel og materiel støtte til militsfolk, som arbejder for at destabilisere den igangværende overgangsproces og bringe Bozize tilbage til magten. Størstedelen af antibalakagrupperne kommer fra de centralafrikanske væbnede styrker, som spredte sig ud i landdistrikterne efter statskuppet og efterfølgende blev omstruktureret af Bozize. Bozize og hans tilhængere kontrollerer over halvdelen af antibalakaenhederne.

Styrker, der støtter Bozize, blev bevæbnet med stormgeværer, morterer og raketudstyr og er i stigende grad blevet involveret i gengældelsesangreb på CAR's muslimske befolkning. Situationen i CAR forværredes hurtigt efter antibalakastyrkers angreb på Bangui den 5. december 2013, hvor over 700 personer blev dræbt.

4.   Alfred YEKATOM (alias a) Alfred Yekatom Saragba, b) Alfred Ekatom, c) Alfred Saragba, d) Colonel Rombhot, e) Colonel Rambo, f) Colonel Rambot, g) Colonel Rombot og h) Colonel Romboh)

Stilling: overkorporal i de centralafrikanske væbnede styrker (FACA)

Fødselsdato: 23. juni 1976

Fødested: Den Centralafrikanske Republik

Nationalitet: Den Centralafrikanske Republik

Adresse: a) Mbaiki, provinsen Lobaye, Den Centralafrikanske Republik (tlf. +236 72 15 47 07/+236 75 09 43 41), b) Bimbo, provinsen Ombella-Mpoko, Den Centralafrikanske Republik (tidligere adresse) og c) Haag (siden han blev overført til Den Internationale Straffedomstol den 17. november 2018)

Dato for FN's opførelse på listen: 20. august 2015

Andre oplysninger: har kontrolleret og ledet en stor gruppe væbnede militsmænd. Faderens navn (adoptivfar) er Ekatom Saragba (også stavet Yekatom Saragba). Bror til Yves Saragba, antibalakachef i Batalimo, provinsen Lobaye, og tidligere FACA-soldat. Fysisk beskrivelse: øjenfarve: sort, hårfarve: skaldet, hudfarve: sort, højde: 170 cm, vægt: 100 kg.

Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Alfred Yekatom blev opført på listen den 20. august 2015 i henhold til punkt 11 i resolution 2196 (2015) som en person, der »deltager i eller yder støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i CAR, herunder handlinger, der truer eller krænker overgangsaftaler, eller som truer eller hindrer den politiske overgangsproces, herunder en overgang mod frie og retfærdige demokratiske valg, eller som giver næring til vold«.

Yderligere oplysninger

Alfred Yekatom, alias Colonel Rombhot, er militsleder for en fraktion af antibalakabevægelsen, der er kendt som »antibalakaerne fra Syden«. Han har haft rang af overkorporal i Forces Armées Centrafricaines (FACA — Den Centralafrikanske Republiks væbnede styrker).

Yekatom har deltaget i og ydet støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten og sikkerheden i Den Centralafrikanske Republik, herunder handlinger, der truer overgangsaftaler, og som truer den politiske overgangsproces. Yekatom har kontrolleret og ledet en stor gruppe væbnede militsmænd med tilstedeværelse i nærheden af PK9 i Bangui og i byerne Bimbo (provinsen Ombella-Mpoko), Cekia, Pissa og Mbaïki (hovedstaden i provinsen Lobaye) og havde etableret sit hovedkvarter i en skovbrugskoncession i Batalimo.

Yekatom har haft direkte kontrol over et dusin kontrolposter bemandet med gennemsnitlig ti bevæbnede militsmænd i hæruniformer og med våben, bl.a. militære stormgeværer, fra den vigtigste bro mellem Bimbo og Bangui til Mbaïki (provinsen Lobaye) og fra Pissa til Batalimo (ved grænsen til Republikken Congo), hvor de opkrævede uautoriserede afgifter fra private køretøjer og motorcykler, passagerkøretøjer og lastbiler, der eksporterende skovbrugsressourcer til Cameroun og Tchad, men også fra både, der sejlede på floden Ubangi. Yekatom er blevet set personligt opkræve en del af disse uautoriserede afgifter. Yekatom og hans milits har efter sigende også dræbt civile.

5.   Habib SOUSU (alias: Soussou Abib)

Stilling: a) koordinator for antibalakaerne i provinsen Lobaye og b) seniorkorporal i de centralafrikanske væbnede styrker (FACA)

Fødselsdato: 13. marts 1980

Fødested: Den Centralafrikanske Republik

Nationalitet: Den Centralafrikanske Republik

Adresse: Boda, Den Centralafrikanske Republik (tlf. +236 72198628)

Dato for FN's opførelse på listen: 20. august 2015

Andre oplysninger: Andre oplysninger: Udnævnt til antibalakazonechef (COMZONE) for Boda den 11. april 2014 og den 28. juni 2014 for hele provinsen Lobaye. Under hans ledelse har der fortsat fundet målrettede drab, sammenstød og angreb på humanitære organisationer og nødhjælpsarbejdere sted. Fysisk beskrivelse: øjenfarve: brun, hårfarve: sort, højde: 160 cm, vægt: 60 kg. Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Habib Soussou blev opført på listen den 20. august 2015 i henhold til punkt 11 og punkt 12, litra b) og e), i resolution 2196 (2015) som en person, der »deltager i eller yder støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i CAR, herunder handlinger, der truer eller krænker overgangsaftaler, eller som truer eller hindrer den politiske overgangsproces, herunder en overgang mod frie og retfærdige demokratiske valg, eller som giver næring til vold«, »er involveret i planlægningen, ledelsen eller udførelsen af handlinger, der krænker den internationale menneskerettighedslovgivning eller den humanitære folkeret, eller som udgør krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i CAR, herunder handlinger, der involverer seksuel vold, overgreb mod civile, angreb af etnisk eller religiøs karakter, angreb på skoler og hospitaler samt bortførelse og tvangsfordrivelse«, og »hindrer levering af humanitær bistand til CAR eller hindrer adgang til eller udlevering af humanitær bistand i CAR«.

Yderligere oplysninger

Habib Soussou blev den 11. april 2014 udnævnt til antibalakazonechef (COMZONE) for Boda, og han har hævdet, at han derfor var ansvarlig for sikkerhedssituationen i underpræfekturet. Hovedkoordinatoren for antibalakaerne, Patrice Edouard Ngaïssona, udnævnte den 28. juni 2014 Habib Soussou til provinskoordinator for byen Boda siden den 11. april 2014 og siden den 28. juni 2014 for hele provinsen Lobaye. Målrettede drab, sammenstød og angreb begået af antibalakaer i Boda over for humanitære organisationer og nødhjælpsarbejdere har fundet sted hver uge i de områder, hvor Soussou er antibalakachef eller -koordinator. Soussous styrker og antibalakastyrkerne i disse områder har også angrebet og truet med at angribe civile.

7.   Haroun GAYE (alias: a) Haroun Geye, b) Aroun Gaye, c) Aroun Geye)

Stilling: ordfører for den politiske koordinering af Front Populaire pour la Renaissance de Centrafrique (FPRC)

Fødselsdato: a) 30. januar 1968, b) 30. januar 1969

Pasnummer: Den Centralafrikanske Republik nummer O00065772 (bogstavet O efterfulgt af tre nuller), udløber den 30. december 2019)

Adresse: a) Bangui, Den Centralafrikanske Republik, b) Ndélé, Bamingui-Bangoran

Dato for FN's opførelse på listen: 17. december 2015

Andre oplysninger: Gaye er leder i Front Populaire pour la Renaissance de Centrafrique (FPRC) (ikke opført), en marginaliseret eks-Séléka væbnet gruppe i Bangui. Han er desuden leder af den såkaldte Forsvarskomité (Defense Committee) af PK5 i Bangui (kendt som PK5 »Resistance« eller »Texas«) (ikke opført), som afpresser penge fra indbyggere og truer med og anvender fysisk vold. Gaye blev den 2. november 2014 udnævnt af Nourredine Adam (CFi.002) som ordfører for den politiske koordinering af FPRC. Den 9. maj 2014 opførte den komité under De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, der er nedsat ved resolution 2127 (2013) om Den Centralafrikanske Republik, Adam på sanktionslisten. Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Haroun Gaye blev opført på listen den 17. december 2015 i henhold til punkt 11 og 12, litra b) og f) i resolution 2196 (2015) som en person, der »deltager i eller yder støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i CAR«, »er involveret i planlægningen, ledelsen eller udførelsen af handlinger, der krænker den internationale menneskerettighedslovgivning eller den humanitære folkeret, eller som udgør krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i CAR, herunder handlinger, der involverer seksuel vold, overgreb mod civile, angreb af etnisk eller religiøs karakter, angreb på skoler og hospitaler samt bortførelse og tvangsfordrivelse«, og »er involveret i at planlægge, lede eller støtte angreb, eller som udfører angreb mod FN-missioner eller international sikkerhedstilstedeværelse, herunder MINUSCA, EU-missionerne og de franske operationer, der støtter dem«.

Yderligere oplysninger

Haroun Gaye har siden begyndelsen af 2014 været en af lederne af en væbnet gruppe, som opererer i nærheden af PK5-kvarteret i Bangui. Repræsentanter for civilsamfundet i PK5-kvarteret oplyser, at Gaye og hans væbnede gruppe giver næring til konflikten i Bangui, modsætter sig forsoning og hindrer befolkningsbevægelser til og fra det tredje distrikt i Bangui. Den 11. maj 2015 spærrede Gaye og 300 demonstranter adgangen til det nationale overgangsråd for at afbryde den sidste dag i Banguiforummet. Gaye har ifølge forlydender samarbejdet med antibalakaembedsmænd om at koordinere afbrydelsen.

Den 26. juni 2015 afbrød Gaye og en mindre gruppe åbningen af et stemmeregistreringsarrangement i PK5-kvarteret i Bangui, hvilket førte til, at registreringsarrangementet blev aflyst.

MINUSCA forsøgte den 2. august 2015 at anholde Gaye i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 32, litra f), nr. i), i Sikkerhedsrådets resolution 2217 (2015). Gaye, som angiveligt på forhånd var blevet underrettet om planerne om at anholde ham, stod klar sammen tilhængere bevæbnet med tunge våben. Gayes styrker åbnede ild mod MINUSCA's fælles indsatsstyrke. Under en syv timer lang skudveksling anvendte Gayes folk skydevåben, raketdrevne granater og håndgranater mod MINUSCA's tropper og dræbte et medlem af den fredsbevarende styrke og sårede otte. Gaye var involveret i at opfordre til voldelige protester og sammenstød i slutningen af september 2015 i, hvad der synes at have været et kupforsøg med det formål at vælte overgangsregeringen. Kupforsøget var sandsynligvis ledet af tidligere præsident Bozizes tilhængere i en bekvemmelighedsalliance med Gaye og andre FPRC-ledere. Det lader til, at Gaye sigtede mod at skabe en cyklus af gengældelsesangreb, som ville bringe det kommende valg i fare. Gaye var ansvarlig for koordinering med marginaliserede dele af antibalakagrupperne.

Den 1. oktober 2015 blev der afholdt et møde i PK5-kvarteret mellem Eugène Barret Ngaïkosset, et medlem af en marginaliseret antibalakagruppe, og Gaye med det formål at planlægge et fælles angreb på Bangui lørdag den 3. oktober. Gayes gruppe forhindrede personer i PK5-kvarteret i at komme ud af området for at styrke den fælles identitet i den muslimske befolkning og forværre spændinger mellem etniske grupper og undgå forsoning. Den 26. oktober 2015 afbrød Gaye og hans gruppe et møde mellem ærkebiskoppen af Bangui og imamen for den centrale moské i Bangui og truede delegationen, som måtte forlade den centrale moské og flygte fra PK5-kvarteret.

12.   Abdoulaye HISSENE (alias: a) Abdoulaye Issène, b) Abdoulaye Hissein, c) Hissene Abdoulaye, d) Abdoulaye Issène Ramadane, e) Abdoulaye Issene Ramadan, f) Issene Abdoulaye)

Titel: Formand for Conseil National de Défense et de Sécurité (CNDS) (det nationale forsvars- og sikkerhedsråd) og militær leder af Front Populaire pour la Renaissance de la Centrafrique

Stilling: »general«

Fødselsdato: a) 1967, b) 1. januar 1967

Fødested: a) Ndele, Bamingui-Bangoran, Den Centralafrikanske Republik, b) Haraze Mangueigne, Tchad

Nationalitet: a) Den Centralafrikanske Republik, b) Tchad

Pasnummer: a) diplomatpas fra CAR nr. D00000897, udstedt den 5. april 2013 (gyldigt indtil den 4. april 2018), b) diplomatpas fra CAR nr. D00004262, udstedt den 11. marts 2014 (udløber den 10. marts 2019)

Nationalt identifikationsnummer: tchadisk nationalt identitetskortnummer 103-00653129-22, udstedt den 21. april 2009 (udløber den 21. april 2019)

Adresse: a) KM5, Bangui, Den Centralafrikanske Republik, b) Nana-Grebizi, Den Centralafrikanske Republik, c) Ndjari, Ndjamena, Tchad, d) Ndélé, Bamingui-Bangoran (primært opholdssted siden august 2016)

Dato for FN's opførelse på listen: 17. maj 2017

Andre oplysninger: Hissène var tidligere minister for ungdom og sport i Den Centralafrikanske Republiks tidligere præsident Michel Djotodias regering. Inden da var han leder af Konventionen af Patrioter for Retfærdighed og Fred (Convention of Patriots for Justice and Peace), et politisk parti. Han har også etableret sig som leder af væbnede militser i Bangui, navnlig PK5-kvarteret (3. distrikt). I oktober 2016 blev Abdoulaye Hissène udnævnt til formand for Conseil National de Défense et de Sécurité, et organ, der blev oprettet på det pågældende tidspunkt for at samle militære ledere og ledende krigere fra alle eks-Sélékafraktioner. Han er blevet i denne stilling siden da, men har kun faktisk kontrol over FPRC-krigere. Faderens navn er Abdoulaye. Moderens navn er Absita Moussa. Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice:

https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Abdoulaye Hissène blev opført den 17. maj 2017 i henhold til punkt 16 og punkt 17, litra g), i resolution 2339 (2017) som en person, der »deltager i eller yder støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i CAR, herunder handlinger, der truer eller hindrer den politiske overgangsproces eller stabiliserings- og forsoningsprocessen, eller som giver næring til vold« og »er involveret i at planlægge, lede eller støtte angreb, eller som udfører angreb mod FN-missioner eller international sikkerhedstilstedeværelse, herunder MINUSCA, EU-missionerne og de franske operationer, der støtter dem«.

Yderligere oplysninger

Abdoulaye Hissène og andre medlemmer af eks-Séléka samarbejdede med antibalaka splittelseskandidater, der var allieret med Den Centralafrikanske Republiks (CAR's) tidligere præsident François Bozizé, bl.a. Maxime Mokom, med henblik på at anspore til voldelige protester og sammenstød i september 2015 som led i et mislykket kupforsøg med det formål at vælte regeringen, mens den daværende fungerende præsident Catherine Samba-Panza deltog i FN's generalforsamling i 2015. Mokom, Hissène og andre blev af den centralafrikanske regering tiltalt for forskellige strafbare handlinger, herunder drab, brandstiftelse, tortur og plyndring i forbindelse med det mislykkede kup.

Siden 2015 var Hissène blevet en af de vigtigste ledere af væbnede militser i PK5-kvarteret i Bangui, der bestod af mere end 100 mænd. I denne egenskab forhindrede han bevægelsesfrihed og statsmagtens tilbagevenden i området, bl.a. gennem ulovlig beskatning af transport og kommercielle aktiviteter. I andet halvår af 2015 fungerede Hissène som repræsentant for eks-Sélékas »Nairobister« i Bangui og søgte tilnærmelse til antibalakakrigere under Mokom. Bevæbnede mænd under Haroun Gayes og Hissènes kontrol deltog i de voldelige begivenheder, der fandt sted mellem den 26. september og den 3. oktober 2015 i Bangui.

Medlemmer af Hissènes gruppe er mistænkt for at have deltaget i et angreb den 13. december 2015 — dagen for folkeafstemningen om forfatningen — på Mohamed Moussa Dhaffanes køretøj, en af lederne af eks-Séléka. Hissène anklages for at anstifte til vold i Banguis KM5-distrikt, hvor fem blev dræbt og 20 såret, og hvor beboerne blev forhindret i at stemme ved folkeafstemningen om forfatningen. Hissène bragte valget i fare ved at forårsage en cyklus af gengældelsesangreb mellem forskellige grupper.

Den 15. marts 2016 blev Hissène tilbageholdt af politiet i Bangui M'Poko-lufthavnen og overført til det nationale gendarmeris eftersøgnings- og efterforskningsafdeling. Hans milits befriede ham efterfølgende med magtanvendelse og stjal et våben, der tidligere var blevet overdraget af MINUSCA som led i en anmodning om fritagelse, som komitéen havde godkendt.

Den 19. juni 2016, efter at de interne sikkerhedsstyrker havde anholdt muslimske handlende i PK 12, bortførte Gayes og Hissènes militser fem nationale politibetjente i Bangui. Den 20. juni forsøgte MINUSCA at befri politibetjentene. Bevæbnede mænd under Hissènes og Gayes kontrol udvekslede ild med den fredsbevarende styrke, der forsøgte at befri gidslerne. Som følge heraf blev mindst seks personer dræbt, og et medlem af den fredsbevarende styrke blev såret.

Den 12. august 2016 overtog Hissène ledelsen af en konvoj på 6 køretøjer med svært bevæbnede personer. Konvojen, der flygtede fra Bangui, blev standset af MINUSCA syd for Sibut. På vej mod nord udvekslede konvojen ild med interne sikkerhedsstyrker ved flere checkpoints. Konvojen blev til sidst standset af MINUSCA 40 km syd for Sibut. Efter flere skudkampe pågreb MINUSCA 11 af mændene, men Hissène og flere andre slap væk. Nogle af de arresterede personer tilkendegav over for MINUSCA, at Hissène var leder af konvojen, hvis mål det var at nå Bria og deltage i forsamlingen af eks-Sélékagrupper, der var organiseret af Nourredine Adam.

I august og september 2016 rejste ekspertpanelet to gange til Sibut med henblik på at inspicere de ejendele, der tilhørte Hissènes, Gayes og Hamit Tidjanis konvoj, som blev beslaglagt af MINUSCA den 13. august. Panelet inspicerede også den ammunition, der blev beslaglagt i Hissènes hus den 16. august. Der blev taget dødbringende og ikkedødbringende militært udstyr i de seks køretøjer og fra de seks pågrebne personer. Den 16. august 2016 stormede det centrale gendarmeri Hissènes hjem i Bangui. Der blev fundet over 700 våben.

Den 4. september 2016 åbnede en gruppe af eks-Sélékaelementer, der kom fra Kaga-Bandoro på seks motorcykler for at samle Hissène og personer med tilknytning til ham op, ild mod MINUSCA nær Dékoa. I forbindelse med denne hændelse blev en eks-Sélékakriger dræbt, og to medlemmer af den fredsbevarende styrke og en civil blev såret.

13.   Martin KOUMTAMADJI (alias a) Abdoulaye Miskine, b) Abdoullaye Miskine, c) Martin Nadingar Koumtamadji, d) Martin Nkoumtamadji, e) Martin Koumta Madji, f) Omar Mahamat)

Stilling: leder af og øverstbefalende for Front Démocratique du Peuple Centrafricain (FDPC)

Fødselsdato: a) 5. oktober 1965, b) 3. marts 1965

Fødested: a) Ndïnaba, Tchad, b) Kobo, Den Centralafrikanske Republik, c) Kabo, Den Centralafrikanske Republik

Nationalitet: a) Tchad, b) Den Centralafrikanske Republik, c) Congo

Pasnummer: a) diplomatpas fra CAR nr. 06FBO2262, udstedt den 22. februar 2007 (udløb den 21. februar 2012), b) tjenestepas fra Congo nr. SA0020249, udstedt den 22. januar 2019 (udløber den 21. januar 2022)

Adresse: a) Am Dafock, præfekturet Vakaga, Den Centralafrikanske Republik, b) Ndjamena, Tchad (siden hans anholdelse i november 2019)

Dato for FN's opførelse på listen: 20. april 2020

Andre oplysninger: Martin Koumtamadji grundlagde FDPC i 2005. Han sluttede sig til Sélékakoalitionen i december 2012, men forlod den i april 2013, efter at oprørerne overtog magten i Bangui. Efter at være blevet arresteret i Cameroun blev han overført til Brazzaville i Republikken Congo. Han fortsatte med at varetage kommandoen over sine tropper i CAR, selv da han var i Brazzaville, inden han vendte tilbage til CAR (mellem november 2014 og 2019). FDPC undertegnede den 6. februar 2019 den politiske aftale om fred og forsoning i CAR, men Martin Koumtamadji udgør fortsat en trussel mod freden, stabiliteten og sikkerheden i CAR. Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Martin Koumatamadji har som leder af og øverstkommanderende for Front Démocratique du Peuple Centrafricain (FDPC, en væbnet gruppe, der deltager i voldelige aktiviteter) deltaget i handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i CAR og navnlig gennemførelsen af den politiske aftale om fred og forsoning i CAR, som blev undertegnet den 6. februar 2019 i Bangui.

Han nægtede afvæbning af FDPC-kombattanter i overensstemmelse med sine forpligtelser som part i den politiske aftale om fred og forsoning i CAR og truede i juli 2019 med at vælte præsident Faustin-Archange Touadéra.

Han begyndte i juni 2019 at samarbejde med Nourredine Adam (CFi.002), der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og deltog i våbenhandel med en af Nourredine Adams nære samarbejdspartnere med henblik på at opbygge den militære kapacitet i FDPC.

Han tilbød også Front Populaire pour la Renaissance de la Centrafrique (FPRC) at gennemføre en militæroperation med sin væbnede gruppe under kampene i præfekturet Vakaga i 2019.

Han fortsatte med at hindre genetablering af statens myndighed i FDPC's operationsområder ved at opretholde ulovlige vejspærringer for at afpresse kvæghyrder, økonomiske aktører (herunder de guldmineselskaber, der opererede i præfekturet Nana-Mambéré) og rejsende.

Under hans ledelse begik FDPC handlinger, som udgjorde overtrædelser eller krænkelser af menneskerettighederne, i præfekturet Nana-Mambéré, herunder angreb mod civile i april 2019, bortførelser af civile i marts 2019 (nær Zoukombo) og seksuelle og kønsbaserede voldshandlinger i maj 2019 (i Bagary). I 2017 begik FDPC også 14 seksuelle voldshandlinger i konflikter.

Mellem 2016 og 2019 rekrutterede FDPC børn som soldater i væbnede konflikter og tvang 11 piger til at indgå ægteskab med FDPC-medlemmer.

I marts 2019 var han involveret i at hindre levering af humanitær bistand, da FDPC under Abdoulaye Miskenes ledelse gennemførte en række angreb på hovedvejen til Bangui fra Cameroun.

Endelig havde FDPC-medlemmer i april 2019 et sammenstød med MINUSCA nær Zoukombo (præfekturet Nana-Mambéré) og på Bouar-Beleko-ruten.«


Top