1.   I dette direktiv fastsættes de betingelser, der er nødvendige for at:

Med henblik på at overholde nærhedsprincippet berører dette direktiv ikke medlemsstaternes beslutninger om at opkræve afgifter for særlige typer af køretøjer og fastsætte størrelsen af sådanne afgifter samt formålet med at opkræve sådanne afgifter.

2.   Artikel 3-22 finder ikke anvendelse på:

3.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på parkeringsafgifter.

4.   Formålet om at sikre interoperabilitet i relation til elektroniske vejafgiftssystemer i Unionen skal opfyldes ved hjælp af den europæiske elektroniske vejafgiftstjeneste (EETS), der supplerer medlemsstaternes nationale elektroniske vejafgiftstjenester.

5.   Når national ret kræver, at brugeren underrettes om pligten til at betale, før en manglende betaling kan fastslås, kan medlemsstaterne også anvende dette direktiv med det formål at identificere køretøjets ejer eller indehaver eller køretøjet selv med henblik på underretning, alene hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

6.   Når en medlemsstat anvender stk. 5, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at enhver opfølgning på pligten til at betale vejafgiften foretages af offentlige myndigheder. Henvisninger til manglende betaling af en vejafgift i dette direktiv omfatter tilfælde omfattet af stk. 5, når den medlemsstat, hvor den manglende betaling finder sted, anvender dette stykke.

1.   Alle nye elektroniske vejafgiftssystemer, som forudsætter installation eller brug af køretøjsudstyr, skal bygge på en eller flere af følgende teknologier i forbindelse med udførelsen af elektroniske vejafgiftstransaktioner:

Eksisterende vejafgiftssystemer, som forudsætter installation eller brug af køretøjsudstyr og brug af andre teknologier, skal bringes i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i første afsnit, hvis der foretages væsentlige teknologiske forbedringer.

2.   Kommissionen anmoder de relevante standardiseringsorganer i overensstemmelse med proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (12) om hurtigt at vedtage standarder, som skal gælde for elektroniske vejafgiftssystemer for så vidt angår de teknologier, der er anført i stk. 1, første afsnit, og ANPR-teknologien, og om nødvendigt ajourføre dem. Kommissionen anmoder certificeringsmyndighederne om at sikre interoperabilitetskomponenternes vedvarende kompatibilitet.

3.   Køretøjsudstyr, der bruger satellitbaseret positionsbestemmelse og markedsføres efter den 19. oktober 2021, skal være kompatibelt med de positionsbestemmelsestjenester, som udbydes via Galileos og den europæiske geostationære navigationsoverlaytjenestes (EGNOS) systemer.

4.   Med forbehold af stk. 6 stiller EETS-udbydere køretøjsudstyr til rådighed for EETS-brugere, og dette køretøjsudstyr skal være brugsegnet, interoperabelt og i stand til at kommunikere med de relevante elektroniske vejafgiftssystemer, der er i drift i de medlemsstater, som bruger de teknologier, der er anført i stk. 1, første afsnit.

5.   Køretøjsudstyret må bruge egen hardware og software og/eller bruge elementer af anden hardware og software i køretøjet. Køretøjsudstyret må, forudsat at sikkerheden, kvaliteten af tjenesten og privatlivets fred er sikret, bruge andre teknologier end dem, der er angivet i stk. 1, første afsnit, til at kommunikere med andre hardwaresystemer, som befinder sig i køretøjet.

EETS-køretøjsudstyr kan formidle andre tjenester end opkrævning af vejafgifter, forudsat at driften af sådanne tjenester ikke griber forstyrrende ind i vejafgiftstjenesterne i noget EETS-område.

6.   Med forbehold af medlemsstaternes ret til at indføre elektroniske vejafgiftssystemer til lette køretøjer baseret på satellitpositionering eller mobil kommunikation må EETS-udbydere indtil den 31. december 2027 levere brugere af lette køretøjer køretøjsudstyr, som alene er egnet til brug med 5,8 GHz-mikrobølgeteknologi, som skal bruges i EETS-områder, der ikke kræver satellitpositionerings- eller mobilkommunikationsteknologier.

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbydere, som de har registreret, indgår EETS-kontrakter, der dækker alle EETS-områder i mindst fire medlemsstater inden for 36 måneder fra deres registrering i overensstemmelse med artikel 4. De træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de pågældende EETS-udbydere indgår kontrakter, der dækker alle EETS-områder i en given medlemsstat, inden for 24 måneder fra indgåelsen af den første kontrakt i medlemsstaten, undtagen for de EETS-områder, hvor de ansvarlige vejafgiftsopkrævere ikke overholder artikel 6, stk. 3.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbydere, som de har registreret, til enhver tid opretholder dækningen af alle EETS-områder, når de har indgået kontrakter herom. De træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en EETS-udbyder, der ikke er i stand til at opretholde dækningen af et EETS-område, fordi vejafgiftsopkræveren ikke overholder dette direktiv, dækker det pågældende område igen hurtigst muligt.

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbydere, som de har registreret, offentliggør oplysninger om deres EETS-områdedækning og enhver eventuel ændring heraf samt, inden for en måned efter registrering, detaljerede planer for enhver eventuel udvidelse af deres tjeneste til yderligere EETS-områder med årlige opdateringer.

4.   Medlemsstaterne træffer, hvor det er nødvendigt, de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbydere, som de har registreret, eller som udbyder EETS på deres område, forsyner EETS-brugerne med køretøjsudstyr, der opfylder kravene fastsat i dette direktiv, i direktiv 2014/53/EU (13) samt i direktiv 2014/30/EU (14). De kan anmode de pågældende EETS-udbydere om at godtgøre, at disse krav er opfyldt.

5.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbydere, der udbyder EETS på deres område, fører lister over ugyldiggjort køretøjsudstyr, som er knyttet til deres EETS-kontrakter med EETS-brugerne. De træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sådanne lister vedligeholdes i streng overensstemmelse med Unionens regler om beskyttelse af personoplysninger, som bl.a. findes i forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF.

6.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbydere, som de har registreret, offentliggør deres kontraktpolitik for EETS-brugerne.

7.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbydere, der udbyder EETS på deres område, giver vejafgiftsopkræverne de oplysninger, de har brug for til at beregne og pålægge EETS-brugernes køretøjer vejafgifter, eller giver vejafgiftsopkræverne alle de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan kontrollere beregningen af de vejafgifter, som EETS-udbyderne har pålagt EETS-brugernes køretøjer.

8.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbydere, der udbyder EETS på deres område, samarbejder med vejafgiftsopkræverne i deres bestræbelser på at identificere formodede lovovertrædere. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkræveren, hvis der er mistanke om, at der ikke er betalt en vejafgift, kan indhente oplysninger hos EETS-udbyderen vedrørende det køretøj, der var involveret i den formodede manglende betaling af en vejafgift, og vedrørende køretøjets ejer eller indehaver, som er kunde hos den pågældende EETS-udbyder. EETS-udbyderen stiller omgående sådanne oplysninger til rådighed.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkræveren ikke videregiver sådanne oplysninger til nogen anden udbyder af vejafgiftstjenesten. De træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at oplysningerne, hvis vejafgiftsopkræveren er integreret med en udbyder af vejafgiftstjenester i en enhed, udelukkende anvendes til at identificere formodede lovovertrædere eller anvendes i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3.

9.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en vejafgiftsopkræver med ansvar for et EETS-område på deres område kan indhente oplysninger hos en EETS-udbyder vedrørende alle køretøjer, som EETS-udbyderens kunder ejer eller er indehavere af, og som på et givet tidspunkt har kørt i det EETS-område, som vejafgiftsopkræveren har ansvar for, samt oplysninger vedrørende disse køretøjers ejere eller indehavere, forudsat at vejafgiftsopkræveren har brug for disse oplysninger for at opfylde sine forpligtelser over for toldmyndighederne. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbyderen leverer de data, der er anmodet om, senest to dage efter at have modtaget anmodningen. De træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkræveren ikke videregiver sådanne oplysninger til nogen anden vejafgiftstjenesteudbyder. De træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at oplysningerne, hvis vejafgiftsopkræveren er integreret med en vejafgiftstjenesteudbyder i en enhed, udelukkende anvendes til, at vejafgiftsopkræveren kan opfylde sine forpligtelser over for toldmyndighederne.

10.   De oplysninger, som EETS-udbyderne har givet vejafgiftsopkræverne, behandles i overensstemmelse med Unionens regler om beskyttelse af personoplysninger, som findes i forordning (EU) 2016/679, samt i overensstemmelse med nationale love, forordninger eller administrative bestemmelser, der gennemfører direktiv 2002/58/EF og direktiv (EU) 2016/680 i national ret.

11.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter senest den 19. oktober 2019 med henblik på at fastlægge EETS-udbyderes forpligtelser nærmere vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 31, stk. 2.

1.   Når et EETS-område ikke er i overensstemmelse med de tekniske og proceduremæssige EETS-interoperabilitetsbetingelser fastsat i dette direktiv, træffer den medlemsstat, på hvis område EETS-området ligger, de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den ansvarlige vejafgiftsopkræver vurderer problemet sammen med de berørte parter og, såfremt det falder ind under opkræverens ansvarsområde, træffer korrigerende foranstaltninger med henblik på at sikre vejafgiftssystemets interoperabilitet med EETS. Om nødvendigt ajourfører medlemsstaten det i artikel 21, stk. 1, omhandlede register med hensyn til de oplysninger, der er omhandlet i dennes litra a).

2.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at enhver vejafgiftsopkræver med ansvar for et EETS-område på medlemsstatens område udformer og vedligeholder en EETS-områdeerklæring, der fastsætter de generelle betingelser for EETS-udbydernes adgang til dens EETS-områder, i overensstemmelse med den i stk. 9 omhandlede gennemførelsesretsakt.

Hvis et nyt elektronisk vejafgiftssystem oprettes på en medlemsstats område, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den udpegede vejafgiftsopkræver med ansvar for systemet offentliggør EETS-områdeerklæringen i tilstrækkelig god tid til, at interesserede EETS-udbydere kan akkrediteres senest en måned før den operationelle lancering af det nye system med behørig hensyntagen til længden af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede procedure til vurdering af interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse med specifikationerne og anvendelsesegnethed.

Når et elektronisk vejafgiftssystem på en medlemsstats område ændres væsentligt, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkræveren med ansvar for systemet offentliggør den ajourførte EETS-områdeerklæring i tilstrækkelig god tid til, at allerede akkrediterede EETS-udbydere kan tilpasse deres interoperabilitetskomponenter til de nye krav og opnå fornyet akkreditering senest en måned før den operationelle lancering af det ændrede system med behørig hensyntagen til længden af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede procedure til vurdering af interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse med specifikationerne og anvendelsesegnethed.

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkrævere med ansvar for EETS-områder på deres område på ikkediskriminerende vis accepterer enhver EETS-udbyder, der anmoder om at udbyde EETS på de nævnte EETS-områder.

Godkendelsen af en EETS-udbyder til et vejafgiftsområde er betinget af, at leverandøren overholder forpligtelserne og de generelle betingelser i EETS-områdeerklæringen.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkrævere ikke kræver, at EETS-leverandøren benytter bestemte tekniske løsninger eller processer, som hindrer interoperabiliteten af en EETS-udbyders interoperabilitetskomponenter med elektroniske vejafgiftssystemer i andre EETS-områder.

Hvis en vejafgiftsopkræver og en EETS-udbyder ikke kan nå til enighed, kan sagen henvises til det forligsorgan, der har ansvar for det pågældende betalingsområde.

4.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter mellem vejafgiftsopkræveren og EETS-udbyderen vedrørende levering af EETS på den pågældende medlemsstats område, tillader, at fakturaen for vejafgifterne udstedes direkte til EETS-brugeren af EETS-udbyderen.

Vejafgiftsopkræveren kan kræve, at EETS-udbyderen fakturerer brugeren i vejafgiftsopkræverens navn og på vegne af denne, og at EETS-udbyderen efterkommer denne anmodning.

5.   De vejafgifter, som vejafgiftsopkræverne opkræver hos EETS-brugerne, må ikke overstige de tilsvarende nationale eller lokale vejafgiftssatser. Dette berører ikke medlemsstaternes ret til at indføre rabatter eller nedslag for at fremme brugen af elektronisk vejafgiftsbetaling. Alle rabatter på eller nedslag i vejafgifter, som en medlemsstat eller en vejafgiftsopkræver tilbyder køretøjsudstyrsbrugere, skal være gennemsigtige, offentliggjorte og tilgængelige på samme vilkår for EETS-udbyderes kunder.

6.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkræverne på deres EETS-områder accepterer enhver type køretøjsudstyr, som kommer fra EETS-udbydere, de har kontrakt med, og som er blevet certificeret i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i de i artikel 15, stk. 7, omhandlede gennemførelsesretsakter, og som ikke optræder på en liste over ugyldiggjort køretøjsudstyr, jf. artikel 5, stk. 5.

7.   Hvis der opstår funktionsforstyrrelser i EETS, som må tilskrives vejafgiftsopkræveren, sørger denne for fortsat drift med forringede driftsvilkår, således at køretøjer med det i stk. 6 omhandlede udstyr kan færdes sikkert med minimale forsinkelser og uden at blive mistænkt for ikke at have betalt vejafgift.

8.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkræverne samarbejder på en ikkediskriminerende måde med EETS-udbydere eller -producenter eller bemyndigede organer med henblik på at vurdere interoperabilitetskomponenternes anvendelsesegnethed på deres EETS-områder.

9.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter senest den 19. oktober 2019 med henblik på at fastlægge minimumsindholdet af EETS-områdeerklæringen, herunder:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 31, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-udbydere er berettigede til aflønning fra vejafgiftsopkræveren.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at metoden til fastsættelse af aflønningen af EETS-udbyderne er gennemsigtig, ikkediskriminerende og identisk for alle EETS-udbydere, der er akkrediteret til et givet EETS-område. De træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at metoden offentliggøres som en del af de kommercielle betingelser i EETS-områdeerklæringen.

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at metoden til beregning af aflønningen af EETS-udbydere i EETS-områder med en hovedtjenesteudbyder følger den samme struktur som ved aflønning af lignende tjenester, som hovedtjenesteudbyderen leverer. Aflønningsbeløbet til EETS-udbydere kan adskille sig fra det til hovedtjenesteudbyderen, forudsat at det kan begrundes i:

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det, hvis der ved fastlæggelse af den vejafgiftstakst, som gælder for et givet køretøj, er en uoverensstemmelse mellem EETS-udbyderens og vejafgiftsopkræverens køretøjsklassificering, er vejafgiftsopkræverens klassificering, der gælder, medmindre der kan påvises en fejl.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkræveren er berettiget til at opkræve betaling fra en EETS-udbyder for enhver dokumenteret vejafgiftsangivelse og enhver dokumenteret manglende vejafgiftsangivelse for en EETS-brugerkonto, som EETS-udbyderen forvalter.

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en EETS-udbyder, hvis denne har sendt en vejafgiftsopkræver en liste over ugyldiggjort køretøjsudstyr, jf. artikel 5, stk. 5, ikke drages til ansvar for yderligere vejafgifter, som påløber ved brug af dette ugyldiggjorte køretøjsudstyr. Vejafgiftsopkræverne og EETS-udbyderne enes om antallet af ugyldiggjorte stykker køretøjsudstyr på listen, listens udformning og ajourføringshyppigheden.

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkræverne i mikrobølgebaserede betalingssystemer indsender dokumenterede vejafgiftsangivelser til EETS-udbyderne for vejafgifter, som skyldes af deres respektive EETS-brugere.

5.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 senest den 19. oktober 2019 med henblik på at fastlægge nærmere bestemmelser om klassificeringen af køretøjer med henblik på fastsættelse af de satsstrukturer, som skal anvendes, herunder enhver procedure, som er nødvendig for at fastlægge disse strukturer. Den serie køretøjsklassificeringsparametre, som EETS skal understøtte, begrænser ikke vejafgiftsopkrævernes valg af satsstrukturer. Kommissionen sikrer tilstrækkelig fleksibilitet til, at serien af køretøjsklassificeringsparametre, som EETS skal understøtte, kan udvikle sig alt efter de behov, der måtte opstå inden for en overskuelig fremtid. Disse retsakter berører ikke den i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF (15) fastsatte definition af de parametre, efter hvilke vejafgifter differentieres.

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at give EETS-brugerne mulighed for at tilmelde sig EETS gennem enhver EETS-udbyder uanset deres nationalitet, bopælsmedlemsstat eller medlemsstat, hvor køretøjet er registreret. Når EETS-brugerne indgår en kontrakt, underrettes de på behørig vis om gyldige betalingsformer og i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 om, hvordan deres personoplysninger behandles, og hvilke rettigheder de har i medfør af gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.

2.   En EETS-brugers betaling af vejafgifter til EETS-udbyderen anses for at opfylde EETS-brugerens betalingsforpligtelser over for den relevante vejafgiftsopkræver.

Hvis to eller flere stykker køretøjsudstyr installeres eller medbringes om bord på et køretøj, er det EETS-brugerens ansvar at anvende eller aktivere det relevante køretøjsudstyr for det specifikke EETS-område.

3.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 senest den 19. oktober 2019 med henblik på at fastlægge EETS-brugernes forpligtelser nærmere vedrørende:

1.   Hver medlemsstat med mindst et EETS-område udpeger eller opretter et forligsorgan for at lette mægling mellem vejafgiftsopkrævere med et EETS-område, der er beliggende inden for denne stats område, og EETS-udbydere, som har indgået kontrakt eller er i kontraktforhandlinger med disse vejafgiftsopkrævere.

2.   Forligsorganet har navnlig beføjelse til at verificere, at de kontraktvilkår, som en vejafgiftsopkræver pålægger EETS-udbydere, er ikkediskriminerende. Det har beføjelse til at verificere, at EETS-udbydere aflønnes efter de principper, der er fastsat i artikel 7.

3.   De i stk. 1 omhandlede medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at deres forligsorgan i sin organisation og juridiske struktur er uafhængigt af vejafgiftsopkræveres og vejafgiftstjenesteudbyderes kommercielle interesser.

1.   Hver medlemsstat med mindst ét EETS-område fastlægger en mæglingsprocedure for at gøre det muligt for en vejafgiftsopkræver eller en EETS-udbyder at anmode det relevante forligsorgan om at mægle i en tvist, der er opstået i deres kontraktforhold eller -forhandlinger.

2.   Efter den i stk. 1 omhandlede mæglingsprocedure kræves, at forligsorganet inden for en måned efter modtagelse af en anmodning om mægling erklærer, om det er kommet i besiddelse af alle nødvendige dokumenter med henblik på mæglingen.

3.   Efter den i stk. 1 omhandlede mæglingsprocedure kræves, at forligsorganet afgiver udtalelse om en tvist senest seks måneder efter modtagelse af anmodningen om mægling.

4.   For at lette opgaverne for forligsorganet giver medlemsstaterne forligsorganet beføjelse til at anmode om relevante oplysninger fra vejafgiftsopkrævere, EETS-udbydere og tredjeparter, der medvirker aktivt til at levere den europæiske elektroniske vejafgiftstjeneste i den pågældende medlemsstat.

5.   Medlemsstater med mindst ét EETS-område og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre udvekslingen af oplysninger mellem forligsorganerne om deres arbejde, retningslinjer og praksis.

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EETS-brugernes interaktion med vejafgiftsopkrævere som led i EETS er begrænset, hvis det er relevant, til faktureringsprocessen, jf. artikel 6, stk. 4, og til håndhævelsesprocesser. Der er mulighed for, at interaktionen mellem EETS-brugere og EETS-udbydere eller deres køretøjsudstyr er specifik for hver enkelt EETS-udbyder, uden at det går ud over interoperabiliteten i EETS.

2.   Medlemsstaterne kan kræve, at udbydere af vejafgiftstjenester, herunder EETS-udbydere, efter anmodning fra medlemsstaternes myndigheder videregiver trafikdata om deres kunder, forudsat at de gældende databeskyttelsesregler overholdes. Medlemsstaterne må kun anvende sådanne data til transportpolitik og styrkelse af trafikledelse, og dataene må ikke anvendes til at identificere kunderne.

3.   Kommissionen vedtager senest den 19. oktober 2019 gennemførelsesretsakter vedrørende specifikationerne for elektroniske grænseflader mellem vejafgiftsopkræveres, EETS-udbyderes og EETS-brugeres interoperabilitetskomponenter, herunder, hvis det er relevant, indholdet af beskeder, der udveksles mellem aktørerne gennem disse grænseflader. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 31, stk. 2.

1.   Når et nyt elektronisk vejafgiftssystem oprettes på en medlemsstats område, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den udpegede vejafgiftsopkræver med ansvar for systemet udarbejder og i EETS-områdeerklæringen offentliggør en udførlig planlægning af processen med vurdering af interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse med specifikationerne og anvendelsesegnethed, hvilket giver mulighed for godkendelse af interesserede EETS-udbydere senest en måned inden den driftsmæssige iværksættelse af det nye system.

Når et elektronisk vejafgiftssystem på en medlemsstats område ændres væsentligt, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vejafgiftsopkræveren med ansvar for systemet udarbejder og i EETS-områdeerklæringen, ud over de elementer, der er omhandlet i første afsnit, offentliggør en udførlig planlægning af revurderingen af interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse med specifikationerne og anvendelsesegnethed for EETS-udbydere, som allerede er godkendt til systemet inden den væsentlige ændring heraf. Planlægningen skal give mulighed for fornyet akkreditering af de berørte EETS-udbydere senest en måned inden den driftsmæssige iværksættelse af det ændrede system.

Vejafgiftsopkræveren er forpligtet til at overholde den pågældende planlægning.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at hver vejafgiftsopkræver med ansvar for et EETS-område på en medlemsstats område opretter et testmiljø, hvor EETS-udbydere eller deres bemyndigede repræsentanter kan kontrollere, om deres køretøjsudstyr er egnet til anvendelse i vejafgiftsopkræverens EETS-område, og opnå certificering for vellykket gennemførelse af de pågældende tests. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at muliggøre, at vejafgiftsopkrævere opretter et enkelt testmiljø for mere end et EETS-område, og for at muliggøre, at en bemyndiget repræsentant kontrollerer anvendelsesegnetheden for en type køretøjsudstyr på vegne af mere end en EETS-udbyder.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at muliggøre, at vejafgiftsopkrævere kræver, at EETS-udbydere eller deres bemyndigede repræsentanter dækker omkostningerne ved de pågældende test.

3.   Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af interoperabilitetskomponenter til anvendelse i EETS, hvis de er CE-mærkede eller har en erklæring om overensstemmelse med specifikationer eller en erklæring om anvendelsesegnethed eller begge dele. Medlemsstaterne må navnlig ikke kræve kontroller foretaget, som allerede er udført som led i proceduren for vurdering af overensstemmelse med specifikationer eller anvendelsesegnethed eller begge dele.

4.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 30 senest den 19. oktober 2019 delegerede retsakter med henblik på at fastsætte kravene til interoperabilitetskomponenter, sikkerhed og sundhed, pålidelighed og tilgængelighed, miljøbeskyttelse, teknisk kompatibilitet, sikkerhed og privatlivets fred samt drift og forvaltning.

5.   Kommissionen vedtager også delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 senest den 19. oktober 2019 med henblik på at fastlægge de generelle infrastrukturkrav vedrørende:

6.   Kommissionen vedtager senest den 19. oktober 2019 gennemførelsesretsakter for at fastlægge følgende specifikke infrastrukturkrav:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 31, stk. 2.

7.   Kommissionen vedtager senest den 19. oktober 2019 gennemførelsesretsakter for at fastsætte en procedure, som medlemsstaterne skal anvende til at vurdere interoperabilitetskomponenters overensstemmelse med specifikationerne og anvendelsesegnethed, herunder EF-erklæringens indhold og format. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 31, stk. 2.

1.   Når en medlemsstat har grund til at tro, at CE-mærkede interoperabilitetskomponenter, der markedsføres, sandsynligvis ikke under den tilsigtede anvendelse opfylder de relevante krav, træffer den alle nødvendige foranstaltninger til at begrænse deres anvendelsesområde, forbyde brugen af dem eller trække dem tilbage fra markedet. Medlemsstaten underretter omgående Kommissionen om de trufne foranstaltninger og begrunder sin beslutning, navnlig med angivelse af, om manglen på overensstemmelse skyldes:

2.   Kommissionen hører hurtigst muligt den berørte medlemsstat, producent, EETS-udbyder eller deres bemyndigede repræsentanter, der er etableret i Unionen. Hvis Kommissionen efter denne høring fastslår, at foranstaltningen er berettiget, underretter den omgående den pågældende medlemsstat og de øvrige medlemsstater herom. Hvis imidlertid Kommissionen efter denne høring fastslår, at foranstaltningen ikke er berettiget, underretter den omgående den pågældende medlemsstat samt producenten eller dennes i Unionen etablerede bemyndigede repræsentant og de øvrige medlemsstater herom.

3.   Hvis CE-mærkede interoperabilitetskomponenter ikke opfylder interoperabilitetskravene, kræver den kompetente medlemsstat, at producenten eller dennes i Unionen etablerede bemyndigede repræsentant bringer interoperabilitetskomponenten i overensstemmelse med specifikationerne eller sikrer dens anvendelsesegnethed eller begge dele på de vilkår, der er fastlagt af medlemsstaten, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om ethvert organ, de bemyndiger til at udføre eller overvåge den procedure for vurdering af overensstemmelse med specifikationer eller anvendelsesegnethed, der er angivet i de i artikel 15, stk. 7, omhandlede gennemførelsesretsakter, med angivelse af hvert organs kompetenceområde og de identifikationsnumre, som Kommissionen har udstedt på forhånd. Kommissionen offentliggør listen over organerne, deres identifikationsnumre og deres kompetenceområde i Den Europæiske Unions Tidende og holder listen ajourført.

2.   Medlemsstaterne anvender kriterierne i de i denne artikels stk. 5 omhandlede delegerede retsakter til vurdering af de organer, der skal bemyndiges. Organer, der opfylder vurderingskriterierne i de relevante europæiske standarder anses for at opfylde førnævnte kriterier.

3.   En medlemsstat trækker godkendelsen af et organ tilbage, hvis dette ikke længere opfylder kriterierne i de i denne artikels stk. 5 omhandlede retsakter. Den underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

4.   Hvis en medlemsstat eller Kommissionen mener, at et organ, der er bemyndiget af en anden medlemsstat, ikke opfylder kriterierne i den i denne artikels stk. 5 omhandlede delegerede retsakt, indbringes sagen for det i artikel 31, stk. 1, omhandlede Udvalg for Elektronisk Opkrævning af Vejafgifter, som afgiver udtalelse inden for tre måneder. I lyset af nævnte udvalgs udtalelse underretter Kommissionen den medlemsstat, som har bemyndiget det pågældende organ, om enhver ændring, der er nødvendig for, at det bemyndigede organ kan beholde den status, det har fået tildelt.

5.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 senest den 19. oktober 2019 med henblik på at fastlægge minimumskriterier for valg af bemyndigede organer.

1.   Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv fører hver medlemsstat et nationalt elektronisk register over følgende:

Medmindre andet er anført, verificerer medlemsstaterne mindst en gang om året, om kravene i artikel 4, litra a), d), e) og f) stadig er opfyldt, og ajourfører registret derefter. Registret skal også indeholde konklusionerne på den i artikel 4, litra e), omhandlede revision. En medlemsstat drages ikke til ansvar for handlinger foretaget af de EETS-udbydere, der er opført i dens register.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle data i det nationale elektroniske register holdes ajour og er korrekte.

3.   Offentligheden skal have elektronisk adgang til registrene.

4.   Registrene skal være tilgængelige fra den 19. oktober 2021.

5.   Ved udgangen af hvert kalenderår sender medlemsstaternes registeransvarlige myndigheder ad elektronisk vej registrene over EETS-områderne og EETS-udbyderne til Kommissionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne. Eventuelle uoverensstemmelser med situationen i en medlemsstat meddeles registreringsmedlemsstaten og Kommissionen.

1.   For at give mulighed for teknisk udvikling af EETS kan medlemsstaterne, på begrænsede delområder af deres betalingsområde og parallelt med det EETS-overensstemmende system, give midlertidig tilladelse til forsøgsopstilling af betalingssystemer, der anvender nye teknologier eller koncepter, som ikke opfylder en eller flere bestemmelser i dette direktiv.

2.   Det må ikke kræves, at EETS-udbydere deltager i sådanne forsøgssystemer.

3.   En medlemsstat anmoder Kommissionen om tilladelse, før den begynder at afprøve et forsøgssystem for opkrævning af vejafgifter. Kommissionen giver inden for seks måneder fra modtagelsen af anmodningen tilladelse eller nægter at give tilladelse i form af en afgørelse. Kommissionen kan nægte at give tilladelse, hvis forsøgssystemet for opkrævning af vejafgifter kunne skade den korrekte funktion af det almindelige elektroniske vejafgiftssystem eller EETS. Den første gyldighedsperiode for en sådan tilladelse må ikke være længere end tre år.

1.   Med henblik på at muliggøre identifikation af det køretøj og af ejeren eller indehaveren af dette køretøj, for hvilket en manglende betaling af en vejafgift er konstateret, giver hver medlemsstat kun de øvrige medlemsstaters nationale kontaktpunkter adgang til følgende oplysninger i de nationale køretøjsregistre med ret til at foretage automatiseret søgning vedrørende:

De i litra a) og b) omhandlede dataelementer, som er nødvendige for at foretage en automatiseret søgning, skal være i overensstemmelse med bilag I.

2.   Med henblik på den i stk. 1 omhandlede udveksling af oplysninger udpeger hver medlemsstat et nationalt kontaktpunkt. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at udveksling af oplysninger mellem medlemsstater kun finder sted mellem nationale kontaktpunkter. Den berørte medlemsstats gældende ret finder anvendelse på de nationale kontaktpunkters beføjelser. I denne proces for udveksling af oplysninger rettes særlig opmærksomhed mod korrekt beskyttelse af personoplysninger.

3.   Det nationale kontaktpunkt, på hvis område den manglende betaling af en vejafgift blev konstateret, anvender et fuldstændigt registreringsnummer, når der foretages en automatiseret søgning i form af udgående anmodninger.

Disse automatiserede søgninger skal foretages i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i kapitel 3, punkt 2 og 3, i bilaget til Rådets afgørelse 2008/616/RIA (16), og med kravene i bilag I til dette direktiv.

Den medlemsstat, på hvis område den manglende betaling af en vejafgift blev konstateret, skal bruge de opnåede data til at fastslå, hvem der bærer ansvaret for den manglende betaling af denne afgift.

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at udvekslingen af oplysninger finder sted ved hjælp af softwareapplikationen det europæiske informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris) og ændrede versioner af denne software i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv og med kapitel 3, punkt 2 og 3, i bilaget til afgørelse 2008/616/RIA.

5.   Hver medlemsstat afholder sine egne omkostninger i forbindelse med forvaltning, anvendelse og vedligeholdelse af de i stk. 4 omhandlede softwareapplikationer.

1.   Den medlemsstat, på hvis område den manglende betaling af en vejafgift blev konstateret, beslutter, hvorvidt der skal foretages en opfølgning på den manglende betaling af denne afgift.

Beslutter medlemsstaten, på hvis område den manglende betaling af en vejafgift blev konstateret, at foretage en sådan opfølgning, meddeler den pågældende medlemsstat dette til ejeren, indehaveren af køretøjet eller den person, der på anden måde er identificeret som mistænkt for manglende betaling af vejafgiften, i overensstemmelse med national lovgivning.

Meddelelsen skal i overensstemmelse med national ret omfatte oplysninger om de juridiske følger på den medlemsstats område, hvor manglende betaling af en vejafgift i henhold til denne medlemsstats lovgivning blev konstateret.

2.   Medlemsstaten, på hvis område den manglende betaling af en vejafgift blev konstateret, giver i overensstemmelse med sin nationale ret, når den sender informationsskrivelsen til ejeren, indehaveren af køretøjet eller den person, der på anden måde er identificeret som mistænkt for manglende betaling af en vejafgift, alle relevante oplysninger, navnlig arten af den manglende betaling af vejafgift, sted, dato og tidspunkt for overtrædelsen, titlen på de tekster i den nationale lovgivning, som overtrædelsen vedrører, retten til at klage og til at modtage oplysninger, og sanktionen samt, hvis det er relevant, oplysninger om den anordning, der er anvendt til at afsløre den manglende betaling af en vejafgift. Til formålet baserer den medlemsstat, på hvis område den manglende betaling af en vejafgift blev konstateret, sin informationsskrivelse på modellen i bilag II.

3.   Beslutter medlemsstaten, på hvis område den manglende betaling af en vejafgift blev konstateret, at iværksætte en opfølgning på den manglende betaling af en vejafgift, skal den, for at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder, sende informationsskrivelsen på registreringsdokumentets sprog, hvis det kendes, eller på et af registreringsmedlemsstatens officielle sprog.

1.   Medlemsstaten, på hvis område den manglende betaling af en vejafgift blev konstateret, må kun give den enhed, der er ansvarlig for opkrævning af vejafgiften, de oplysninger, der er indhentet efter proceduren i artikel 23, stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de data, der er blevet givet til den ansvarlige enhed, udelukkende anvendes til at opnå den skyldige vejafgift og omgående slettes, når vejafgiften er betalt, eller, hvis den manglende betaling fortsætter, inden for et af medlemsstaten fastsat rimeligt tidsrum efter, at dataene er blevet overført.

1.   Forordning (EU) 2016/679 og de nationale love eller administrative bestemmelser, der gennemfører direktiv 2002/58/EF og direktiv (EU) 2016/680, finder anvendelse på personoplysninger, der behandles i medfør af nærværende direktiv.

2.   Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med den gældende databeskyttelseslovgivning de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at:

Medlemsstaterne træffer også de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de registrerede personer har samme ret til information, adgang, berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling, og til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed for beskyttelse af personoplysninger, til erstatning samt til et effektivt retshåndhævelsesmiddel som dem, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller, hvor det er relevant, direktiv (EU) 2016/680.

3.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes mulighed for at begrænse omfanget af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i visse bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 23 til de formål, der er anført i nævnte artikels stk. 1.

4.   Enhver berørt person har ret til uden unødig forsinkelse at få oplyst, hvilke af de i registreringsstaten registrerede personoplysninger der er blevet fremsendt til den medlemsstat, hvor en manglende betaling af vejafgift blev konstateret, herunder datoen for anmodningen og den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område den manglende betaling af en vejafgift blev konstateret.

1.   Senest den 19. april 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv, navnlig for så vidt angår udviklingen og ibrugtagningen af EETS og effektiviteten af ordningen for udveksling af oplysninger i forbindelse med undersøgelsen af hændelser af manglende betaling af vejafgifter.

I rapporten skal navnlig følgende analyseres:

2.   Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om yderligere revision af dette direktiv, navnlig vedrørende følgende elementer:

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 3, artikel 15, stk. 4 og 5, artikel 19, stk. 5, og artikel 29 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 18. april 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 3, artikel 15, stk. 4 og 5, artikel 19, stk. 5, og artikel 29 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 3, artikel 15, stk. 4 og 5, artikel 19, stk. 5, og artikel 29, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Elektronisk Opkrævning af Vejafgifter.

Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 19. oktober 2021 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 1-27 og bilag I og II. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 19. oktober 2021.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.