Artikel 1

I beslutning 2008/411/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 1, affattes således: »1.   Når medlemsstaterne udpeger 3 400-3 800 MHz-båndet og uden eksklusivitet stiller det til rådighed for jordbaserede elektroniske kommunikationsnet, gør de det i overensstemmelse med de parametre, der er fastlagt i bilaget, uden at beskyttelsen og den fortsatte drift af andre, bestående anvendelser af dette frekvensbånd indskrænkes.«

2)	Artikel 4a affattes således: »Artikel 4a Medlemsstaterne aflægger rapport om anvendelsen af denne beslutning senest den 30. september 2019.«

3)	Bilaget erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

BILAG

TEKNISKE PARAMETRE, JF. ARTIKEL 2

A.   DEFINITIONER

Aktive antennesystemer (AAS) betegner en basisstation og et antennesystem, hvor amplituden og/eller fasen mellem antenneelementerne hele tiden justeres, hvilket resulterer i et antennestrålingsdiagram, der varierer som reaktion på kortvarige ændringer i radiomiljøet. Det udelukker langsigtet stråleformning, som f.eks. fast elektrisk downtilt. I AAS-basisstationer er antennesystemet en integreret del af basisstationsystemet eller -produktet.

Synkroniseret drift betyder drift af to eller flere forskellige tidsdelte duplexnet (»TDD«), hvor transmission af uplink (»UL«) og downlink (»DL«) ikke foregår samtidig, dvs. at alle net på et givet tidspunkt er i gang med en uplinktransmission, eller at alle net er i gang med en downlinktransmission. Det kræver, at alle DL- og UL-transmissioner for alle de involverede TDD-net er tilpasset hinanden, og at rammebegyndelsen er synkroniseret på tværs af alle net.

Usynkroniseret drift betegner drift af to eller flere TDD-net, hvor der på ethvert tidspunkt er mindst ét net, der gennemfører en DL-transmission, og ét net, der gennemfører en UL-transmission. Det kan ske, hvis TDD-nettenes DL- og UL-transmissioner enten ikke tilpasses hinanden, eller de ikke synkroniseres ved rammebegyndelsen.

Semisynkroniseret drift betyder drift af to eller flere TDD-net, hvor en del af rammen stemmer overens med synkroniseret drift, mens den resterende del af rammen stemmer overens med usynkroniseret drift. Dette kræver indførelse af en rammestruktur for alle involverede TDD-net, herunder slots hvor UL/DL-retningen ikke er specificeret, samt synkronisering af rammebegyndelsen på tværs af alle net.

Samlet udstrålet effekt (Total radiated power — TRP) er et mål for, hvor stor effekt en kompositantenne udstråler. Det svarer til den samlede effekttilførsel til antennegruppesystemet fratrukket eventuelle tab i antennegruppesystemet. TRP betyder integralet af den effekt, der udstråles i forskellige retninger over den samlede udstrålingssfære, jf. formelen: hvor P(θ,φ) er den udstrålede effekt fra et antennegruppesystem i en retning (θ,φ), der fremgår af følgende formel: P(θ,φ) = PTxg(θ,φ) hvor PTx angiver den effekt (målt i watt), som er tilført gruppesystemet, og g(θ,φ) angiver gruppesystemernes retningsbestemte forøgelse i den pågældende (θ, φ) retning.

B.   GENERELLE PARAMETRE

Inden for frekvensbåndet 3 400-3 800 MHz:

1.	skal duplexdrift være tidsdelt duplexdrift (Time Division Duplex — TDD)

2.	skal de tildelte blokke være multipler af 5 MHz. En tildelt bloks nedre frekvensgrænse skal være den samme som eller ligge i en afstand af 5 MHz fra den nedre kant af 3 400 MHz-båndet (1)

3.	skal der være et tilgængeligt frekvensområde, som giver mulighed for at tilgå tilstrækkeligt store blokke af tilstødende frekvensområder, helst 80-100 MHz, til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester

4.	transmissioner fra basisstationer og terminalstationer skal være i overensstemmelse med de tekniske vilkår, der er angivet i henholdsvis del C og D.

C.   TEKNISKE VILKÅR FOR BASISSTATIONER — BLOCK EDGE MASK

Nedenstående tekniske parametre for basisstationer kaldet Block Edge Mask (»BEM«) er en væsentlig komponent i de vilkår, som er nødvendige for at sikre sameksistens mellem net, der støder op til hinanden, hvis der ikke findes nogen bi- eller multilaterale aftaler mellem operatører af tilstødende net. Der kan også benyttes mindre strenge tekniske parametre, hvis operatørerne af sådanne net enes om dem.

BEM består af flere elementer, som er angivet i tabel 1. Effektgrænseværdien inden for en frekvensblok gælder for blokke, der ejes af en operatør. Effektgrænsen uden for blokken, som er fastsat for at beskytte andre operatørers frekvenser, effektgrænsen for overgangsområder, som muliggør filterdæmpning fra frekvensblokken til effektgrænsen, og det begrænsede frekvensområde, som finder anvendelse i forbindelse med usynkroniseret og semisynkroniseret drift, betragtes som elementer uden for frekvensblokken. Det supplerende frekvensområde er et frekvensområde uden for frekvensblokken, som enten beskytter radarfunktioner under 3 400 MHz, eller beskytter fastsatellittjenester (»FSS«) eller faste tjenester (»FS«) over 3 800 MHz.

Tabel 2-7 indeholder effektgrænser for forskellige BEM-elementer til TDD-net, der understøtter trådløst bredbånd (»WBB«) til elektroniske kommunikationstjenester (»ECS«). Der er fastsat effektgrænser for synkroniserede, usynkroniserede og semisynkroniserede WBB ECS-net.

I tabel 3 og 4 er effekten PMax den maksimale sendeeffekt i dBm for den pågældende basisstation. PMax defineres og måles som ækvivalent isotropisk udstrålet effekt (equivalent isotropically radiated power — eirp) pr. antenne for basisstationer med ikkeaktive antennesystemer (ikke-AAS). For AAS er basisstationers PMax defineret som den maksimale gennemsnitlige sendeeffekt i dBm for basisstationen og målt som TRP pr. sender i en given celle.

I tabel 3, 4 og 7 fastsættes effektgrænserne i forhold til en fast øvre grænse ved hjælp af formelen Min(PMax — A, B), som er med til at bestemme den laveste (eller mest restriktive) af to værdier: 1) (PMax A), som er udtryk for den maksimale sendeeffekt PMax minus en relativ modregning A, og 2) den fastsatte øvre grænse B.

For at opnå en BEM til en bestemt blok skal BEM-elementerne, som er defineret i tabel 1, kombineres i følgende trin:

1.	Effektgrænsen inden for blokken skal anvendes på den blok, som tildeles operatøren

2.	Der skal fastsættes overgangsområder og anvendes tilsvarende effektgrænser

3.	Effektgrænsen uden for blokken anvendes i forbindelse med synkroniserede WBB ECS-net inden for frekvensbåndet, undtagen fra operatørens pågældende frekvensblok og de tilsvarende overgangsområder

4.	Det begrænsede frekvensområde uden for blokken anvendes i forbindelse med usynkroniserede og semisynkroniserede WBB ECS-net

5.	For frekvenser under 3 400 MHz anvendes det tilhørende supplerende frekvensområde

6.	Ved sameksistens mellem FSS/FS over 3 800 MHz anvendes det supplerende frekvensområde.

I figuren nedenfor findes der et eksempel på en kombination af forskellige BEM-elementer.

Figur

Eksempel på BEM-elementer til basisstationer og effektgrænser

Supplerende frekvensområder

Suppl. frekvensområde “A”

Suppl. frekvensområde “B”

Inden for blokken

Overgangsområde

Overgangsområde

Baseline

Bedrænset frekvensområde

Samekstistens mellem ikke-synkroniserede TDD WBB ECS-net tistødende blokke

Sameksistens mellem synkroniserede TDD WBB ECS-net i tilstødende blokke

Sendeeffekt

Sameksistens mellem ikke-AAS WBB ECS og radiobestemmelsessystemer

Tabel 1

Definition af BEM-elementer

BEM-element	Definition
Inden for blokken	Henviser til en blok, for hvilken BEM er afledt.
Effektgrænse	Frekvensområde mellem 3 400 -3 800 MHz, som anvendes til WBB ECS, med undtagelse af den blok, der tildeles operatøren og de dertil hørende overgangsområder.
Overgangsområde	Frekvenserne mellem 0 og 10 MHz under og 0-10 MHz over den blok, der tildeles operatøren. Overgangsområder finder ikke anvendelse på TDD-blokke, som er tildelt andre operatører, medmindre nettene er synkroniserede. Overgangsområderne finder ikke anvendelse under 3 400 MHz eller over 3 800 MHz.
Supplerende frekvensområde	Frekvensområdet under 3 400 MHz og over 3 800 MHz.
Begrænset frekvensområde	Frekvensbånd, der anvendes til WBB ECS af net, der er usynkroniserede eller semisynkroniserede i den pågældende operatørs blok.

Forklarende bemærkning til tabel 1

BEM-elementerne finder anvendelse på basisstationer med forskellige effektniveauer, typisk kaldet makro-, mikro-, piko- og femtobasisstationer (2).

Tabel 2

Effektgrænsen inden for blokken for ikke-AAS- og AAS-basisstationer

BEM-element	Frekvensbånd	Effektgrænsen for ikke-AAS- og AAS-basisstationer
Inden for blokken	Blok tildelt en operatør	Ikke obligatorisk.

Forklarende bemærkning til tabel 2

I specifikke tilfælde skal der anvendes en effektkontrol på femtobasisstationer for at minimere interferensen med tilstødende kanaler. Kravet om effektkontrol for femtobasisstationer hidrører fra behovet for at reducere interferens fra udstyr, som forbrugere kan tage i brug, og som derfor ikke er koordineret med de omgivende net. Medlemsstater, der ønsker at indføre en grænse i deres tilladelser eller anvende en grænse til koordineringsformål, kan fastsætte sådanne grænser på nationalt niveau.

Tabel 3

Effektgrænser uden for blokken for ikke-AAS- og AAS-basisstationer med synkroniseret netdrift

BEM-element	Frekvensbånd	Ikke-AAS eirp-grænse	AAS TRP-grænse
Effektgrænse	Under -10 MHz fra den nedre blokkant Over 10 MHz fra den øvre blokkant Mellem 3 400 og 3 800 MHz	Min(PMax – 43, 13) dBm/(5 MHz) pr. antenne (*1)	Min(PMax – 43, 1) dBm/(5 MHz) pr. celle (*2)  (*3)

Forklarende bemærkning til tabel 3

Den anvendte faste øvre grænse (13 dBm/(5 MHz) for ikke-AAS eller 1 dBm/(5 MHz) for AAS) lægger en øvre begrænsning på interferensen fra en basisstation. Hvis to TDD-blokke er synkroniserede, vil der ikke være nogen interferens mellem basisstationerne.

Tabel 4

Effektgrænser for overgangsområder for ikke-AAS- og AAS-basisstationer med synkroniseret WBB ECS-netdrift

BEM-element	Frekvensbånd	Ikke-AAS eirp-grænse	AAS TRP-grænse
Overgangsområde	– 5 til 0 MHz fra den nedre blokkant eller 0 til 5 MHz fra den øvre blokkant	Min(PMax – 40, 21) dBm/(5 MHz) pr. antenne (*4)	Min(PMax – 40, 16) dBm/(5 MHz) pr. celle (*5)  (*6)
Overgangsområde	– 10 til – 5 MHz fra den nedre blokkant eller 5 til 10 MHz fra den øvre blokkant	Min(PMax – 43, 15) dBm/(5 MHz) pr. antenne (*4)	Min(PMax – 43, 12) dBm/(5 MHz) pr. celle (*5)  (*6)

Tabel 5

Begrænset frekvensområde uden for blokken for ikke-AAS- og AAS-basisstationer med usynkroniseret og semisynkroniseret WBB ECS-netdrift

BEM-element	Frekvensbånd	Ikke-AAS eirp-grænse	AAS TRP-grænse
Begrænset frekvensområde	Usynkroniserede og semisynkroniserede blokke under den nedre blokkant ogover den øvre blokkant mellem 3 400 og 3 800 MHz	– 34 dBm/(5 MHz) pr. celle (*7)	– 43 dBm/(5 MHz) pr. celle (*7)

Forklarende bemærkning til tabel 5

Disse begrænsede frekvensområder anvendes for usynkroniseret og semisynkroniseret drift af basisstationer, hvis der ikke er nogen geografisk adskillelse. Ydermere kan medlemsstaterne afhængigt af de nationale omstændigheder vælge at fastlægge et løseligt defineret, alternativt begrænset frekvensområde, som gælder i specifikke tilfælde, for at sikre en mere effektiv anvendelse af frekvensbåndet.

Tabel 6

Supplerende frekvensområde for ikke-AAS- og AAS-basisstationer  (*8) under 3 400 MHz i landespecifikke situationer

	Situation	BEM-element	Frekvensbånd	Ikke-AAS eirp-grænse	AAS TRP-grænse
A	Medlemsstater med militære radiostedbestemmelsessystemer under 3 400 MHz	Supplerende frekvensområde	Under 3 400 MHz (*9)	– 59 dBm/MHz pr. antenne	– 52 dBm/MHz pr. celle (*10)
B	Medlemsstater med militære radiostedbestemmelsessystemer under 3 400 MHz	Supplerende frekvensområde	Under 3 400 MHz (*9)	– 50 dBm/MHz pr. antenne
C	Medlemsstater, som ikke anvender de tilstødende bånd, eller hvis anvendelse ikke kræver ekstra beskyttelse	Supplerende frekvensområde	Under 3 400 MHz	Ikke relevant	Ikke relevant

Forklarende bemærkning til tabel 6

De supplerende frekvensområder uden for blokken afspejler behovet for at beskytte militære radiostedbestemmelsessystemer i visse lande. For ikke-AAS-basisstationer kan medlemsstaterne vælge at anvende grænseværdien i enten situation A eller situation B, afhængigt af hvilket beskyttelsesniveau der kræves for radaren i den pågældende region. Omkring faste jordbaserede radarer kan det være nødvendigt at indføre en koordineringszone på op til 12 km, hvor der gælder en TRP-grænseværdi for AAS-basisstationer på – 52 dBm/MHz pr. celle. Det er den pågældende medlemsstats ansvar at gennemføre en sådan koordinering.

Det kan være nødvendigt at indføre andre afhjælpningsforanstaltninger såsom geografisk separation, samordning fra sag til sag eller et supplerende beskyttelsesbånd. For indendørs anvendelser kan medlemsstaterne fastsætte en mere lempelig grænseværdi, der gælder i specifikke tilfælde.

Tabel 7

Supplerende frekvensområder over 3 800 MHz for basisstationer med henblik på sameksistens med FSS/FS

BEM-element	Frekvensbånd	Ikke-AAS eirp-grænse	TRP-effektgrænse for AAS
Supplerende frekvensområde	3 800 -3 805 MHz	Min(PMax – 40, 21) dBm/(5 MHz) pr. antenne (*11)	Min(PMax′ – 40, 16) dBm/(5 MHz) pr. celle (*12)  (*13)
	3 805 -3 810 MHz	Min(PMax – 43, 15) dBm/(5 MHz) pr. antenne (*11)	Min(PMax′ – 43, 12) dBm/(5 MHz) pr. celle (*12)  (*13)
	3 810 -3 840 MHz	Min(PMax – 43, 13) dBm/(5 MHz) pr. antenne (*11)	Min(PMax′ – 43, 1) dBm/(5 MHz) pr. celle (*12)  (*13)
	Over 3 840 MHz	– 2 dBm/(5 MHz) pr. antenne (*11)	– 14 dBm/(5 MHz) pr. celle (*13)

Forklarende bemærkning til tabel 7

De supplerende frekvensområder uden for blokken anvendes ved kanten af 3 800 MHz-båndet for at støtte den koordinering, der gennemføres på nationalt plan.

D.   TEKNISKE VILKÅR FOR TERMINALSTATIONER

Tabel 8

Krav inden for blokken — Terminalstationens BEM for effektgrænsen inden for blokken

Maksimal effekt inden for blokken

28 dBm TRP

Forklarende bemærkning til tabel 8

Den udstrålede effekt inden for blokken for faste/nomadiske terminalstationer må overstige grænsen i tabel 8, forudsat at forpligtelserne over for nabolande er opfyldt. For sådanne terminalstationer kan afhjælpningsforanstaltninger, f.eks. geografisk separation eller et supplerende beskyttelsesbånd, være nødvendige for at beskytte radar under 3 400 MHz.«

---

(1)  Hvis tildelte blokke skal ændres for at gøre plads til andre eksisterende brugere, skal der anvendes et rasterområde på 100 kHz. Der kan defineres smallere blokke, som støder op til andre brugere, med henblik på at anvende frekvenserne effektivt.

(2)  Disse termer er ikke entydigt defineret og henviser til mobilbasisstationer med forskellig effekt, som falder gradvist i denne rækkefølge: makro, mikro, piko og femto. Femtoceller er små basisstationer med de laveste effekter, som typisk bruges indendørs.

(*1)  PMax er den maksimale gennemsnitlige sendeeffekt i dBm for basisstationen målt som eirp pr. sender pr. antenne

(*2)  PMax′ er den maksimale gennemsnitlige sendeeffekt i dBm for basisstationen målt som TRP pr. sender i en given celle.

(*3)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder den udstrålede effektgrænse for hver enkelt sektor.

(*4)  PMax er den maksimale gennemsnitlige sendeeffekt i dBm for basisstationen målt som eirp pr. sender pr. antenne

(*5)  PMax′ er den maksimale gennemsnitlige sendeeffekt i dBm for basisstationen målt som TRP pr. sender i en given celle.

(*6)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder den udstrålede effektgrænse for hver enkelt sektor.

(*7)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder den udstrålede effektgrænse for hver enkelt sektor.

(*8)  Alternative foranstaltninger kan være nødvendige for indendørs AAS-basisstationer — vurderes fra sag til sag på et nationalt grundlag.

(*9)  Medlemsstater, der allerede inden vedtagelsen af denne afgørelse og i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2008/411/EF har indført et beskyttelsesbånd i forbindelse med udstedelsen af tilladelser til jordbaserede systemer, som kan levere WBB ECS, kan nøjes med at anvende det supplerende frekvensområde under disse beskyttelsesbånd, forudsat at beskyttelsen af radarer i de tilstødende frekvensbånd og forpligtelser over for nabolande overholdes.

(*10)  For en basisstation med flere sektorer finder grænseværdien for udstrålet effekt anvendelse på hver af de enkelte sektorer

(*11)  PMax er den maksimale gennemsnitlige sendeeffekt i dBm for basisstationen målt som eirp pr. sender pr. antenne

(*12)  PMax′ er den maksimale gennemsnitlige sendeeffekt i dBm for basisstationen målt som TRP pr. sender i en given celle.

(*13)  For en basisstation med flere sektorer henviser grænseværdien for udstrålet effekt til den værdi, der gælder for hver af de enkelte sektorer