This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017R0874
Commission Regulation (EU) 2017/874 of 22 May 2017 amending Annex III to Regulation (EC) No 1333/2008 of the European Parliament and of the Council as regards the use of butane (E 943a), isobutane (E 943b) and propane (E 944) in colour preparations (Text with EEA relevance. )
Kommissionens forordning (EU) 2017/874 af 22. maj 2017 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af butan (E 943a), isobutan (E 943b) og propan (E 944) i farvestofpræparater (EØS-relevant tekst. )
Kommissionens forordning (EU) 2017/874 af 22. maj 2017 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af butan (E 943a), isobutan (E 943b) og propan (E 944) i farvestofpræparater (EØS-relevant tekst. )
C/2017/3371
EUT L 134 af 23.5.2017, p. 18–20
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
23.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 134/18 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/874
af 22. maj 2017
om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af butan (E 943a), isobutan (E 943b) og propan (E 944) i farvestofpræparater
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, fødevarearomaer og næringsstoffer, og deres anvendelsesbetingelser. |
(2) |
Denne liste kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (2), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning. |
(3) |
Der blev den 26. januar 2016 indgivet en ansøgning om tilladelse til at anvende butan (E 943a), isobutan (E 943b) og propan (E 944) som drivgasser i farvestofpræparater i gruppe II og gruppe III som defineret i del C i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008. Medlemsstaterne fik efterfølgende adgang til ansøgningen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008. |
(4) |
Butan, isobutan og propan kan, når de anvendes som drivgasser, frembringe det tryk, der er nødvendigt for at udsende farvestofpræparater fra en spray, således at man opnår en passende ensartet dækning af farver på fødevarer. |
(5) |
Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler evaluerede i 1991 sikkerheden af butan, isobutan og propan som ekstraktionsmidler og konstaterede, at en sådan anvendelse kan accepteres i fødevarer af en grænseværdi for restkoncentrationer på 1 mg/kg for hvert af disse stoffer (3). |
(6) |
Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler afgav i 1999 udtalelse om butan, isobutan og propan som drivgasser i aerosolsprayer på basis af vegetabilsk olie til madlavning og i vandbaserede emulsionssprayer til madlavning (4) og konkluderede heri, at der i betragtning af de lave restkoncentrationer af drivgasser ikke findes anledning til toksikologiske betænkeligheder ved deres anvendelse til bagning og stegning. |
(7) |
Analytiske data, som ansøgeren har forelagt, bekræfter, at restkoncentrationerne af butan (E 943a), isobutan (E 943b) og propan (E 944) én time efter sprøjtning af forskellige fødevarer ligger under grænsen på 1 mg/kg. |
(8) |
I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis opdateringen ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Idet godkendelsen af anvendelsen af butan (E 943a), isobutan (E 943b) og propan (E 944) som drivgasser i farvestofpræparater udgør en opdatering af nævnte liste, som ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, er det ikke nødvendigt at anmode om en udtalelse fra autoriteten. |
(9) |
Der bør derfor gives tilladelse til at anvende butan (E 943a), isobutan (E 943b) og propan (E 944) som drivgasser i farvestofpræparater i gruppe II og gruppe III som defineret i del C i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008. Af hensyn til risikoen for antændelse samt det tidsinterval, der er nødvendig for at nedbringe koncentrationerne af drivgasserne under grænseværdien på 1 mg/kg, bør denne tilladelse kun gives for erhvervsmæssig brug med henblik på at sikre, at de industrielle standardprotokoller overholdes, og at tidsintervallet mellem sprøjtning og forbrug er tilstrækkelig til at overholde de acceptable grænseværdier for restkoncentrationer af stofferne. |
(10) |
Bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres. |
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1).
(3) Reports of the Scientific Committee for Food, Twenty-ninth series, 1992.
(4) Opinion on propane, butane and iso-butane as propellant gases for vegetable oil-based aerosol cooking sprays and water-based emulsion cooking sprays. Scientific Committee on Food, 29.3.1999.
BILAG
I del 2 i bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008, indsættes følgende oplysninger efter oplysningerne om E 903:
»E 943a |
Butan |
1 mg/kg i den færdige fødevare |
Farvestofpræparater i gruppe II og gruppe III som defineret i del C i bilag (kun til erhvervsmæssig brug) |
E 943b |
Isobutan |
1 mg/kg i den færdige fødevare |
Farvestofpræparater i gruppe II og gruppe III som defineret i del C i bilag II (kun til erhvervsmæssig brug) |
E 944 |
Propan |
1 mg/kg i den færdige fødevare |
Farvestofpræparater i gruppe II og gruppe III som defineret i del C i bilag II (kun til erhvervsmæssig brug)« |