Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1507

    Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1507 af 28. august 2017 om ændring af afgørelse 2005/37/EF om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri

    C/2017/5803

    EUT L 222 af 29.8.2017, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1507/oj

    29.8.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 222/25


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/1507

    af 28. august 2017

    om ændring af afgørelse 2005/37/EF om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til artikel 1 i Rådets beslutning 2003/861/EF af 8. december 2003 om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter (1)

    under henvisning til Rådets beslutning 2003/862/EF af 8. december 2003 om udvidelse af virkningerne af beslutning 2003/861/EF om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta (2), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) tilbyder samordning af de kompetente nationale myndigheders tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri. ETSC blev oprettet i Kommissionen og tilknyttet Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) ved Kommissionens afgørelse 2005/37/EF (3).

    (2)

    I 2014 besluttede Kommissionen at omorganisere sine tjenestegrene og overføre opgaverne relateret til forberedelse af Kommissionens lovgivnings- og forskriftsmæssige initiativer med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og til støtte på det område gennem uddannelse og teknisk bistand fra OLAF til Generaldirektoratet for Økonomiske Anliggender (GD ECFIN). Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom (4) blev ændret for at tage hensyn hertil.

    (3)

    Siden vedtagelsen af afgørelse 2005/37/EF er der blevet vedtaget en række andre retsakter om overdragelse af opgaver til ETSC. ETSC udfører således opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 (5), Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 (6) og Rådets forordning (EF) nr. 2183/2004 (7), og det medvirker til at opfylde målsætningerne for »Pericles 2020«-programmet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 (8) og Rådets forordning (EU) 2015/768 (9). Disse opgaver bør føjes til dem, der allerede udtrykkeligt er nævnt i afgørelse 2005/37/EF.

    (4)

    Kommissionens afgørelse 2005/37/EF bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Ændringer

    I afgørelse 2005/37/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 1 affattes således:

    »Artikel 1

    1.   Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) oprettes i GD ECFIN i Bruxelles.

    2.   Med henblik på anvendelsen af denne afgørelse tillægges generaldirektøren for GD ECFIN beføjelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger og til at indgå administrative ordninger med myndigheder i tredjelande og med private enheder, der sætter ETSC i stand til at udføre sine opgaver. Disse administrative ordninger kan især vedrøre fremsendelse og udveksling af tekniske oplysninger.«

    2)

    Artikel 2 affattes således:

    »Artikel 2

    ETSC varetager følgende opgaver:

    a)

    det analyserer og klassificerer alle nye typer af falske euromønter i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1338/2001

    b)

    det medvirker til at opfylde målene for Pericles 2020-programme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 (*1)

    c)

    det udfører opgaver i henhold til artikel 4, 5, 7 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 (*2) og i henhold til artikel 2, 4, 5 og 6 i Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 (*3)

    d)

    det yder bistand til de nationale møntanalysecentre (CNAC) samt til politimyndighederne og samarbejder med de relevante instanser i analysen af falske euromønter og med hensyn til en bedre beskyttelse af mønterne.

    (*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet) og ophævelse af Rådets afgørelse 2001/923/EF, 2001/924/EF, 2006/75/EF, 2006/76/EF, 2006/849/EF og 2006/850/EF (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1)."

    (*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339 af 22.12.2010, s. 1)."

    (*3)  Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 af 6. december 2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 1).«"

    3)

    I artikel 3, sidste punktum, erstattes »OLAF« af »GD ECFIN«.

    Artikel 2

    Ikrafttræden

    Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. august 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EFT L 325 af 12.12.2003, s. 44.

    (2)  EFT L 325 af 12.12.2003, s. 45.

    (3)  Kommissionens afgørelse 2005/37/EF af 29. oktober 2004 om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri (EUT L 19 af 21.1.2005, s. 73).

    (4)  Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 20).

    (5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339 af 22.12.2010, s. 1).

    (6)  Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 af 6. december 2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 1).

    (7)  Rådets forordning (EF) nr. 2183/2004 af 6. december 2004 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, til at omfatte ikke-deltagende medlemsstater (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 7).

    (8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet) og ophævelse af Rådets afgørelse 2001/923/EF, 2001/924/EF, 2006/75/EF, 2006/76/EF, 2006/849/EF og 2006/850/EF (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1).

    (9)  Rådets forordning (EU) 2015/768 af 11. maj 2015 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. 331/2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles 2020«-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 1).


    Top