Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R0039

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/39 af 14. januar 2016 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Mexico i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza (EØS-relevant tekst)

    EUT L 11 af 16.1.2016, p. 3–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R0692

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/39/oj

    16.1.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 11/3


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/39

    af 14. januar 2016

    om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Mexico i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1), første afsnit, artikel 8, nr. 4), og artikel 9, stk. 4, litra c), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 (2) er der fastsat krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat ved import til og transit, herunder oplagring under transit, gennem Unionen af fjerkræ og fjerkræprodukter (i det følgende benævnt »varerne«). I henhold til forordningen må varerne kun importeres til og sendes i transit gennem Unionen fra de tredjelande, områder, zoner og segmenter, der er opført i kolonne 1 og 3 i tabellen i del 1 i bilag I dertil.

    (2)

    Ved forordning (EF) nr. 798/2008 er der også fastsat betingelser for, hvornår et tredjeland, et område, en zone eller et segment kan betragtes som fri(t) for højpatogen aviær influenza (»HPAI«).

    (3)

    Mexico er opført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 som et tredjeland, hvorfra import til og transit gennem Unionen af specifikt patogenfrie æg og ægprodukter er tilladt.

    (4)

    Efter en række udbrud af HPAI af subtype H7N3 på Mexicos område i januar 2013 blev import til og transit gennem Unionen af ægprodukter gjort forbudt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 437/2013 (3).

    (5)

    Det seneste udbrud af HPAI af denne subtype blev bekræftet i begyndelsen af marts 2015.

    (6)

    Den 8. maj 2015 indgav Mexico oplysninger om sin situation med hensyn til HPAI. Mexico har gennemført sanering og overvågning for aviær influenza. Der er ikke blevet påvist yderligere virusforekomst.

    (7)

    Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. På grundlag af evalueringen og de af Mexico stillede garantier har Kommissionens tjenestegrene konkluderet, at import til og transit gennem Unionen af ægprodukter fra hele Mexicos område igen børe være tilladt.

    (8)

    Oplysningerne om Mexico i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres.

    (9)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. januar 2016.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 437/2013 af 8. maj 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Mexico i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra visse varer kan importeres til eller føres i transit gennem Unionen (EUT L 129 af 14.5.2013, s. 25).


    BILAG

    I del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 affattes oplysningerne om Mexico således:

    Tredjelandets eller områdets ISO-kode og navn

    Tredjelandets, områdets, zonens eller segmentets kode

    Beskrivelse af tredjelandet, området, zonen eller segmentet

    Veterinærcertifikat

    Særlige betingelser

    Særlige betingelser

    Status mht. overvågning for aviær influenza

    Status mht. vaccination mod aviær influenza

    Salmonellabekæmpelsesstatus

    Model(ler)

    Supplerende garantier

    Slutdato (1)

    Startdato (2)

    1

    2

    3

    4

    5

    6

    6A

    6B

    7

    8

    9

    »MX-Mexico

    MX-0

    Hele landet

    SPF

     

     

     

     

     

     

     

    EP

     

     

     

    5. februar 2016«

     

     

     


    Top