Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014L0102

    Rådets direktiv 2014/102/EU af 7. november 2014 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse EØS-relevant tekst

    EUT L 334 af 21.11.2014, p. 86–87 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/102/oj

    21.11.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 334/86


    RÅDETS DIREKTIV 2014/102/EU

    af 7. november 2014

    om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse

    (EØS-relevant tekst)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til akten om Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 50,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I artikel 50 i akten om Kroatiens tiltrædelse fastsættes det, at hvis retsakter vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen kræver tilpasning på grund af tiltrædelsen, og de nødvendige tilpasninger ikke er indeholdt i tiltrædelsesakten eller bilagene dertil, vedtager Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, de fornødne retsakter, hvis den oprindelige retsakt ikke er vedtaget af Kommissionen.

    (2)

    De relevante former for kroatiske virksomheder bør indsættes i bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (1) med henblik på at fastsætte det relevante anvendelsesområde i Kroatien for de i nævnte direktiv fastsatte samordningsforanstaltninger. Ændringerne bør begrænses til tekniske tilpasninger, som er nødvendige på grund af Kroatiens tiltrædelse.

    (3)

    Direktiv 2013/34/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Direktiv 2013/34/EU ændres som anført i bilaget til nærværende direktiv.

    Artikel 2

    1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 20. juli 2015. De underretter straks Kommissionen herom.

    Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i første afsnit omhandlede love og bestemmelser første gang finder anvendelse på årsregnskaber for det regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller i løbet af kalenderåret 2016.

    Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    Artikel 3

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 4

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2014.

    På Rådets vegne

    P. C. PADOAN

    Formand


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).


    BILAG

    Direktiv 2013/34/EU ændres således:

    1)

    I bilag I indsættes følgende efter angivelsen for Frankrig:

    »—

    Kroatien:

    dioničko društvo, društvo s ograničenom odgovornošću;«

    .

    2)

    I bilag II indsættes følgende efter angivelsen for Frankrig:

    »—

    Kroatien:

    javno trgovačko društvo, komanditno društvo, gospodarsko interesno udruženje;«

    .


    Top