30.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 128/1

(1)

Retten til fri bevægelighed for personer er en af Unionens grundlæggende frihedsrettigheder. Artikel 46 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ved udstedelse af direktiver skal vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, således som denne er fastlagt i artikel 45 i TEUF. Artikel 45 i TEUF fastsætter, at arbejdskraftens frie bevægelighed bl.a. indebærer retten til at søge tilbudte stillinger og til frit at bevæge sig inden for medlemsstaternes område i dette øjemed. Dette direktiv sigter mod at fremme arbejdskraftens mobilitet ved at mindske de hindringer til denne mobilitet, som visse bestemmelser om supplerende pensionsordninger knyttet til et ansættelsesforhold giver anledning til.

(2)

Arbejdskraftens sociale beskyttelse på pensionsområdet er sikret gennem lovpligtige socialsikringsordninger kombineret med supplerende pensionsordninger, der er knyttet til et ansættelsesforhold, og som bliver mere og mere udbredt i mange medlemsstater.

(3)

Europa-Parlamentet og Rådet har vide skønsbeføjelser med hensyn til valg af de mest hensigtsmæssige foranstaltninger til at nå målet i traktatens artikel 46 i TEUF. Den koordineringsordning, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (3), og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (4) og navnlig bestemmelserne, der finder anvendelse på sammenlægning, angår ikke supplerende pensionsordninger, med undtagelse af de ordninger, der er defineret som lovgivning i disse forordninger, eller som er genstand for en erklæring fra en medlemsstat i henhold til disse forordninger.

(4)

Rådets direktiv 98/49/EF (5) er den første særlige foranstaltning, der skal gøre det lettere at udøve arbejdskraftens ret til fri bevægelighed i forbindelse med supplerende pensionsordninger.

(5)

Dette direktivs formål er at lette arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder for medlemmer af disse ordninger for supplerende pensionsrettigheder.

(6)

Dette direktiv finder ikke anvendelse på optjening og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere, der flytter inden for en enkelt medlemsstat. Medlemsstaterne kan overveje at bruge deres nationale kompetencer med henblik på at udvide de regler, der finder anvendelse i henhold til dette direktiv, til også at omfatte aktive medlemmer, der skifter beskæftigelse inden for en enkelt medlemsstat.

(7)

En medlemsstat kan anmode om, at fratrådte arbejdstagere, der flytter til en anden medlemsstat, anmelder deres supplerende pensionsordninger i overensstemmelse hermed.

(8)

Det er nødvendigt at tage hensyn til de supplerende pensionsordningers art og særlige kendetegn og til deres forskelligartethed både inden for samme medlemsstat og medlemsstaterne imellem. Der bør sikres tilstrækkelig beskyttelse både hvad angår indførelse af nye ordninger, de eksisterende ordningers bæredygtighed samt de forventninger og rettigheder, som medlemmerne af de nuværende pensionsordninger har. Direktivet bør navnlig respektere den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller ved udformningen og gennemførelsen af de supplerende pensionsordninger.

(9)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at tilrettelægge deres egne pensionsordninger. Medlemsstaterne bevarer det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af sådanne ordninger og er ved gennemførelsen af direktivet i den nationale ret ikke forpligtet til at indføre lovgivning om oprettelse af supplerende pensionsordninger.

(10)

Dette direktiv begrænser ikke arbejdsmarkedets parters autonomi, når de er ansvarlige for at oprette og forvalte pensionsordninger, forudsat at de kan sikre de resultater, der er fastlagt i dette direktiv.

(11)

Dette direktiv bør omfatte alle supplerende pensionsordninger, der er oprettet i overensstemmelse med national ret og praksis, og som tilbyder arbejdstagere supplerende pensionsydelser som f.eks. gruppeforsikringsaftaler eller branche- eller sektorspecifikke ordninger med finansiering ved udbetaling, kapitaliserede ordninger eller pensionstilsagn understøttet af bogførte reserver i virksomheden eller enhver kollektiv aftale eller tilsvarende ordning.

(12)

Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på supplerende pensionsordninger eller i givet fald underafdelinger af sådanne ordninger, som er blevet lukket, således at tilgang af nye medlemmer ikke længere er mulig, da indførelse af nye regler kan medføre en urimelig belastning for sådanne ordninger.

(13)

Dette direktiv bør ikke berøre garantiordninger for insolvens eller kompensationsordninger, som ikke indgår i en supplerende pensionsordning knyttet til et ansættelsesforhold, og som har til formål at beskytte den ansattes pensionsrettigheder i tilfælde af arbejdsgiverens eller pensionsordningens insolvens. Tilsvarende bør dette direktiv heller ikke omfatte nationale pensionsreservefonde.

(14)

Dette direktiv bør kun finde anvendelse på supplerende alderspensioner, hvor retten eksisterer i medfør af et ansættelsesforhold og er knyttet til opnåelse af pensionsalderen eller opfyldelse af andre krav, der er fastsat i ordningen eller den nationale lovgivning. Direktivet finder ikke anvendelse på andre individuelle pensionsordninger end dem, der er knyttet til et ansættelsesforhold. Er der knyttet invalide- eller efterladteydelser til de supplerende pensionsordninger, kan retten til de pågældende ydelser være undergivet særlige bestemmelser. Dette direktiv berører ikke eksisterende national ret og eksisterende nationale regler for supplerende pensionsordninger vedrørende sådanne særlige bestemmelser.

(15)

En engangsydelse, der ikke er knyttet til bidrag med henblik på supplerende alderspension, som udbetales direkte eller indirekte ved ansættelsesforholdets ophør, og som udelukkende finansieres af arbejdsgiveren, bør ikke betragtes som en supplerende pension i henhold til dette direktiv.

(16)

Eftersom den supplerende alderspension får stadig større betydning i mange medlemsstater som middel til sikring af levestandarden i alderdommen, bør betingelserne for optjening og bevarelse af pensionsrettigheder forbedres for at mindske hindringerne for arbejdskraftens frie bevægelighed mellem medlemsstaterne.

(17)

Det forhold, at pensionsrettigheder i visse supplerende pensionsordninger kan fortabes, hvis en arbejdstagers ansættelsesforhold ophører, inden han eller hun har afsluttet en minimumsperiode for medlemskab af ordningen (»rettighedsbetingende optjeningsperiode«), eller inden han eller hun har nået minimumsalderen (»rettighedsbetingende optjeningsalder«) kan forhindre arbejdstagere, der bevæger sig mellem medlemsstaterne, i at optjene tilstrækkelige pensionsrettigheder. Kravet om en lang karensperiode inden en arbejdstager kan blive medlem af en pensionsordning, kan have en lignende virkning. Sådanne betingelser udgør derfor hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed. Derimod udgør minimumsalderskrav for medlemskab ikke en hindring for den frie bevægelighed og er derfor ikke omfattet af dette direktiv.

(18)

Betingelserne for optjening af pensionsrettigheder bør ikke sammenlignes med andre betingelser, der er fastsat med henblik på erhvervelse af ret til en løbende ydelse, for så vidt angår udbetalingsfasen i henhold til national ret eller i henhold til reglerne i visse supplerende pensionsordninger, navnlig i bidragsdefinerede ordninger. Eksempelvis vil en periode med aktivt medlemskab af ordningen, som et medlem skal afslutte efter at være blevet berettiget til en supplerende pension for at have krav på sin pension i form af en løbende ydelse eller et beløb, ikke udgøre en rettighedsbetingende optjeningsperiode.

(19)

Såfremt et ansættelsesforhold afsluttes, inden den fratrådte arbejdstager har optjent betingede pensionsrettigheder, og såfremt pensionsordningen eller arbejdsgiveren bærer investeringsrisikoen, navnlig ved ydelsesdefinerede ordninger, bør ordningen altid tilbagebetale den pågældende fratrådte arbejdstagers pensionsbidrag. Såfremt et ansættelsesforhold afsluttes, inden den fratrådte arbejdstager har optjent betingede pensionsrettigheder, og såfremt den fratrådte arbejdstager bærer investeringsrisikoen, navnlig ved ydelsesdefinerede ordninger, kan ordningen tilbagebetale værdien af de investeringer, der hidrører fra disse bidrag. Værdien kan være større eller mindre end de bidrag, den fratrådte arbejdstager har indbetalt. Alternativt kan ordningen tilbagebetale bidragene.

(20)

En fratrådt arbejdstager bør have ret til at lade sine betingede pensionsrettigheder blive stående som hvilende pensionsrettigheder i den supplerende pensionsordning, hvor rettighederne er optjent. For så vidt angår bevarelsen af hvilende pensionsrettigheder kan beskyttelsesniveauet betragtes som tilstrækkeligt, hvis den fratrådte arbejdstager, navnlig i tilfælde af en bidragsdefineret ordning, har mulighed for at overføre værdien af sine betingede pensionsrettigheder til en supplerende pensionsordning, som opfylder betingelserne i dette direktiv.

(21)

Der bør i overensstemmelse med national ret og praksis sørges for, at hvilende pensionsrettigheder eller værdien af sådanne hvilende pensionsrettigheder bevares. Værdien af disse rettigheder på det tidspunkt, hvor medlemmet fratræder ordningen, bør beregnes i overensstemmelse med national ret og praksis. Hvis værdien af disse pensionsrettigheder tilpasses, bør der tages hensyn til ordningens særlige karakter, de hvilende medlemmers interesser og de tilbageblevne aktive og pensionerede medlemmers interesser.

(22)

Direktivet skaber ingen forpligtelse til at fastsætte betingelser for hvilende pensionsrettigheder, som er mere fordelagtige end de betingelser, der gælder for aktive medlemmers rettigheder.

(23)

Såfremt en fratrådt arbejdstagers betingede pensionsrettigheder eller værdien heraf ikke overstiger en gældende tærskel, som fastsættes af den enkelte medlemsstat, skal det for at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger til administration af en lang række hvilende pensionsrettigheder med lav værdi være muligt for ordningerne ikke at lade disse betingede rettigheder stå, men i stedet udbetale den fratrådte arbejdstager et beløb, som svarer til værdien af de optjente pensionsrettigheder. Overførselsværdien og beløbsudbetalingen bør i givet fald fastlægges i overensstemmelse med national ret og praksis. Medlemsstaterne bør i givet fald fastsætte en tærskel for sådanne betalinger under hensyn til tilstrækkeligheden af arbejdstagerens fremtidige pensionsindtægter.

(24)

Dette direktiv giver ikke hjemmel til overførsel af betingede pensionsrettigheder. For at fremme arbejdskraftens mobilitet bør medlemsstaterne dog bestræbe sig på, hvor det er muligt og især ved indførelse af nye supplerende pensionsordninger, gradvis at forbedre muligheden for at overføre betingede pensionsrettigheder.

(25)

Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF (6) bør aktive medlemmer og hvilende medlemmer, der gør eller påtænker at gøre brug af deres ret til fri bevægelighed, oplyses i tilstrækkeligt omfang efter anmodning om deres supplerende pensionsrettigheder. Er der knyttet efterladteydelser til en ordning, bør den efterladte pensionsmodtager også have samme ret til oplysninger som hvilende medlemmer. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at sådanne oplysninger kun skal gives én gang om året.

(26)

I betragtning af de store forskelle, der er mellem de supplerende pensionsordninger, skal Unionen kun fastsætte generelle målsætninger, og et direktiv er derfor den korrekte retsakt.

(27)

Målene for dette direktiv, nemlig at lette udøvelsen af arbejdskraftens ret til fri bevægelighed mellem medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(28)

Dette direktiv fastsætter minimumsforskrifter, og medlemsstaterne kan derfor vedtage eller opretholde gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af direktivet berettiger ikke til en forringelse i forhold til den nuværende situation i de enkelte medlemsstater.

(29)

Kommissionen udarbejder en rapport om anvendelsen af dette direktiv senest seks år efter dets ikrafttrædelsesdato.

(30)

I overensstemmelse med de nationale bestemmelser om tilrettelæggelsen af de supplerende pensionsordninger kan medlemsstaterne overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre dette direktiv for så vidt angår bestemmelser, som henhører under kollektive aftaler, forudsat at medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til på et hvilket som helst tidspunkt at kunne garantere de resultater, der er fastlagt i dette direktiv —

a)

supplerende pensionsordninger, som på tidspunktet for dette direktivs ikrafttræden ikke længere accepterer nye aktive medlemmer, og som derfor er lukket for tilgang

b)

supplerende pensionsordninger, der er underlagt foranstaltninger, der indebærer indgriben fra administrative organer etableret efter national lovgivning eller fra retslige myndigheder, og som har til formål at bevare eller genoprette deres finansielle situation, herunder likvidation. Denne udelukkelse gælder kun, så længe denne indgriben varer

c)

garantiordninger for insolvens, kompensationsordninger og nationale pensionsreservefonde, og

d)

en engangsydelse fra en arbejdsgiver til en arbejdstager ved den pågældende arbejdstagers ansættelsesforholds ophør, som ikke er knyttet til alderspension.

a)

»supplerende pension«: en alderspension, der er fastsat i henhold til reglerne for en supplerende pensionsordning, der er oprettet i overensstemmelse med national ret og praksis

b)

»supplerende pensionsordning«: enhver erhvervstilknyttet alderspensionsordning, der er oprettet i overensstemmelse med national ret og praksis, der er knyttet til et ansættelsesforhold, og som har til formål at sikre arbejdstagere en supplerende pension

c)

»aktive medlemmer«: arbejdstagere, hvis nuværende ansættelsesforhold berettiger eller kan berettige dem til en supplerende pension i overensstemmelse med bestemmelserne i en supplerende pensionsordning, når betingelserne for optjening af pension er opfyldt

d)

»karensperiode«: den beskæftigelsesperiode, der er foreskrevet i national ret eller i bestemmelserne i en supplerende pensionsordning eller af en arbejdsgiver, inden en arbejdstager bliver berettiget til medlemskab af en ordning

e)

»rettighedsbetingende optjeningsperiode«: en periode med aktivt medlemskab af en ordning, der er foreskrevet i national ret eller i bestemmelser i en supplerende pensionsordning for at udløse ret til de akkumulerede supplerende pensionsrettigheder

f)

»betingede pensionsrettigheder«: ret til de akkumulerede supplerende pensionsrettigheder, når eventuelle betingelser for optjening af pensionsrettigheder er opfyldt i henhold til bestemmelserne i en supplerende pensionsordning og, hvor det er relevant, i henhold til national ret

g)

»fratrådt arbejdstager«: et aktivt medlem, hvis ansættelsesforhold ophører af andre årsager, end at vedkommende bliver berettiget til en supplerende pension, og som flytter mellem medlemsstater

h)

»hvilende medlem«: et tidligere aktivt medlem, der har betingede pensionsrettigheder i en supplerende pensionsordning og endnu ikke modtager en supplerende pension fra den pågældende ordning

i)

»hvilende pensionsrettigheder«: betingede pensionsrettigheder, som et hvilende medlem lader blive stående i den ordning, hvor de er blevet optjent

j)

»værdi af de hvilende pensionsrettigheder«: kapitalværdien af pensionsrettighederne beregnet i overensstemmelse med national ret og praksis.

a)

når en rettighedsbetingende optjeningsperiode eller en karensperiode eller begge dele finder anvendelse, kan den samlede periode under ingen omstændigheder overstige tre år for fratrådte arbejdstagere

b)

hvis der kræves en minimumsalder for optjening af pensionsrettigheder, må denne alder ikke overstige 21 år for fratrådte arbejdstagere, og

c)

hvis en fratrådt arbejdstager endnu ikke har optjent betingede pensionsrettigheder, når ansættelsesforholdet ophører, skal den supplerende pensionsordning tilbagebetale de bidrag, som den fratrådte arbejdstager har indbetalt, eller som er indbetalt på den fratrådte arbejdstagers vegne i overensstemmelse med national ret, kollektive overenskomstaftaler eller kontrakter, eller, hvis den fratrådte arbejdstager bærer investeringsrisikoen, enten de bidrag, der er blevet indbetalt, eller værdien af de investeringer, der hidrører fra disse bidrag.

a)

når pensionsrettighederne i den supplerende pensionsordning er optjent som en ret til et nominelt beløb, ved at sikre den nominelle værdi af de hvilende pensionsrettigheder

b)

når værdien af optjente pensionsrettigheder ændres over tid ved at tilpasse værdien af de hvilende pensionsrettigheder ved at anvende:

eller

c)

når værdien af de optjente pensionsrettigheder tilpasses f.eks. efter inflationsraten eller lønniveauet ved tilsvarende at tilpasse værdien af de hvilende pensionsrettigheder under hensyntagen til ethvert forholdsmæssigt loft, som fastsættes i henhold til national ret eller ved aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

a)

betingelserne for optjening af supplerende pensionsrettigheder og konsekvenserne af anvendelsen heraf ved ansættelsesforholdets ophør

b)

værdien af deres betingede pensionsrettigheder eller en vurdering af de betingede pensionsrettigheder, der er foretaget højst 12 måneder forud for anmodningen, og

c)

betingelserne for fremtidig behandling af hvilende pensionsrettigheder.

a)

værdien af deres hvilende pensionsrettigheder eller en vurdering af de hvilende pensionsrettigheder, der er foretaget højst 12 måneder forud for anmodningen, og

b)

betingelserne for behandling af hvilende pensionsrettigheder.