Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1364

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1364/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår anvendelsen af ikke-økologisk opdrættet yngel af akvakulturdyr og ikke-økologisk yngel af toskallede skaldyr i økologisk akvakultur

    EUT L 343 af 19.12.2013, p. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2021; stiltiende ophævelse ved 32021R1165

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1364/oj

    19.12.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 343/29


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1364/2013

    af 17. december 2013

    om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår anvendelsen af ikke-økologisk opdrættet yngel af akvakulturdyr og ikke-økologisk yngel af toskallede skaldyr i økologisk akvakultur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (1), særlig artikel 13, stk. 3, artikel 15, stk. 2, og artikel 40, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved forordning (EF) nr. 834/2007 fastsættes grundlæggende krav til økologisk produktion af tang og akvakulturdyr. Der er fastsat gennemførelsesbestemmelser til disse krav i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (2).

    (2)

    I perioden mellem november 2012 og april 2013 indsendte visse medlemsstater anmodninger om revision af reglerne om produkter, stoffer og teknikker, som kan anvendes i produktionen af økologisk akvakultur. Disse anmodninger vil blive evalueret af en ekspertgruppe med henblik på teknisk rådgivning om økologisk produktion, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/427/EF (3); på grundlag af denne evaluering vil Kommissionen vurdere, om der er behov for eventuelle revisioner af disse regler i 2014.

    (3)

    I nogle af disse anmodninger blev det anført, at der var utilstrækkelig adgang til økologisk yngel og skaldyryngel på markedet til at efterkomme kravene i artikel 25e og 25o i forordning (EF) nr. 889/2008.

    (4)

    Eftersom organisk yngel og skaldyryngel endnu ikke er til rådighed i tilstrækkelig mængde til at sikre kontinuitet, undgå forstyrrelser af økologisk akvakulturproduktion i EU og give markedet for økologisk yngel og skaldyryngel tid til at udvikle sig yderligere, er det, indtil modtagelsen af ekspertrådgivning, berettiget at udskyde anvendelsen af den procentsats på 50 %, der er fastsat i artikel 25e, stk. 3, og artikel 25o, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 889/2008 med et år til den 31. december 2014.

    (5)

    Forordning (EF) nr. 889/2008 bør derfor ændres.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 889/2008 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 25e, stk. 3, affattes således:

    »3.   Andelen af ikke-økologisk opdrættet yngel af akvakulturdyr, der indføres på bruget, nedsættes til højst 80 % pr. 31. december 2011, højst 50 % pr. 31. december 2014 og 0 % pr. 31. december 2015.«

    2)

    Artikel 25o, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

    »Den maksimale procentsats af yngel af toskallede bløddyr fra ikke-økologiske klækkerier, der kan indføres i de økologiske produktionsenheder, fastsættes til højst 80 % pr. 31. december 2011, højst 50 % pr. 31. december 2014 og 0 % pr. 31. december 2015.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 31. december 2013.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2013.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1).

    (3)  Kommissionens afgørelse 2009/427/EF af 3. juni 2009 om nedsættelse af en ekspertgruppe med henblik på teknisk rådgivning om økologisk produktion (EUT L 139 af 5.6.2009, s. 29).


    Top