20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/129

(1)

Med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og fremme jobskabelsen i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens mål har Unionen brug for en moderne højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at sammenkoble og integrere Unionen og alle dens regioner, inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Sådanne sammenkoblinger bør bidrage til at forbedre den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net bør lette sammenkoblinger på tværs af landegrænserne, fremme en øget økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrage til en mere konkurrencedygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe klimaændringer.

(2)

Formålet med etableringen af Connecting Europe-faciliteten (CEF), som oprettes ved denne forordning er at fremskynde investeringerne i transeuropæiske net og skabe en løftestangseffekt for både den offentlige og private sektors finansiering, samtidig med at retssikkerheden øges, og princippet om teknologineutralitet respekteres. CEF bør skabe mulighed for, at synergierne mellem transport-, telekommunikations- og energisektorerne kan udnyttes bedst muligt, og derved øge effektiviteten af Unionens indsats og gøre det muligt at optimere gennemførelsesomkostningerne.

(3)

Ifølge Kommissionen skønnes investeringsbehovet for transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne for perioden frem til 2020 at udgøre 97 000 mio. EUR.

(4)

Ved denne forordning fastlægges en finansieringsramme på 33 242 259 000 EUR i løbende priser for gennemførelsen af CEF for perioden 2014 til 2020, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 2. december 2013 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(5)

For at optimere anvendelsen af de budgetmidler, der tildeles CEF, bør Kommissionen på baggrund af midtvejsevalueringen af CEF kunne foreslå bevillingsoverførsler mellem transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Sådanne forslag bør være omfattet af den årlige budgetprocedure.

(6)

Beløbet på 11 305 500 000 EUR i løbende priser, der overføres fra Samhørighedsfonden, etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 (5) bør kun anvendes til at indgå forpligtelser for budgetmidler til finansielle instrumenter i medfør af denne forordning fra den 1. januar 2017.

(7)

Etableringen af effektive transport- og energiinfrastrukturnet er en af de 12 nøgleaktioner, som Kommissionen har udpeget i sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen "Akten for det indre marked. Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid: "Sammen om fornyet vækst"".

(8)

Kommissionen forpligtede sig til at integrere klimaændringer i Unionens udgiftsprogrammer og afsætte mindst 20 % af Unionens budget til klimarelaterede mål. Det er vigtigt at sikre, at afbødning af og tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse og risikostyring fremmes i forbindelse med forberedelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af projekter af fælles interesse. Infrastrukturinvesteringer, der er omfattet af denne forordning, bør hjælpe til at fremme overgangen til et lavt emissionsniveau samt klima- og naturkatastroferesistens i økonomien og samfundet og samtidig tage hensyn til de særlige forhold i regioner med naturbetingede og demografiske handicap, navnlig regionerne i den yderste periferi og øregionerne. CEF bør især i transport- og energisektorerne bidrage til opfyldelsen af Unionens mellemlang- og langsigtede mål for dekarbonisering.

(9)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme (FFR) for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa (6) betydningen af at sikre en hurtig gennemførelse af Unionens digitale dagsorden og fortsætte bestræbelserne på at nå målet om adgang til højhastighedsinternet for alle Unionsborgere senest i 2020, også i mindre udviklede regioner. Europa-Parlamentet understregede, at investeringer i en effektiv transportinfrastruktur spiller en central rolle for Europas konkurrenceevne og kan bane vejen for en langsigtet økonomisk vækst efter krisen, og at de transeuropæiske transportnet ("TEN-T") er afgørende med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og giver en væsentlig europæisk merværdi. Europa-Parlamentet gav også udtryk for, at det er overbevist om, at TEN-T følgelig bør udgøre et centralt prioriteret område i FFR, og at det var nødvendigt at forhøje TEN-T-midlerne i FFR. Desuden understregede Europa-Parlamentet behovet for at maksimere effekten af finansieringen fra Unionen og mulighederne i forbindelse med Samhørighedsfonden og de europæiske struktur- og investeringsfonde og finansielle instrumenter til finansiering af centrale nationale og grænseoverskridende europæiske prioriterede energiinfrastrukturprojekter, og det fremhævede behovet for en betydelig budgetbevilling fra Unionens budget til finansielle instrumenter på dette område.

(10)

Med henblik på finansieringen af infrastrukturer i grænseregionerne som led i udviklingen af det samlede net bør der skabes synergier mellem finansieringsinstrumenterne i CEF og andre EU-fonde.

(11)

Den 28. marts 2011 vedtog Kommissionen hvidbogen med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" ("hvidbogen"). I hvidbogen tilsigtes det senest i 2050 at nedbringe drivhusgasemissionerne fra transportsektoren med mindst 60 % sammenlignet med 1990. I hvidbogen tilsigtes det for infrastrukturens vedkommende senest i 2030 at etablere et fuldt funktionsdygtigt og multimodalt TEN-T "hovednet" i hele Unionen. Interoperabiliteten kan forstærkes gennem innovative løsninger, der forbedrer kompatibiliteten mellem de berørte systemer. I hvidbogen tilsigtes det også at optimere multimodale logistikkæders ydeevne, bl.a. ved i højere grad at bruge mere energieffektive transportformer. Den indeholder derfor følgende mål af relevans for TEN-T-politikken: 30 % af vejgodstransporten på strækninger på over 300 km bør overgå til andre transportformer inden 2030 og mere end 50 % inden 2050; længden af det eksisterende højhastighedsjernbanenet bør tredobles inden 2030, og inden 2050 bør størstedelen af al mellemdistancepassagerrejser foregå med tog; inden 2050 bør alle lufthavne i hovednettet være forbundet med jernbanenettet, og alle søhavne bør være forbundet med banegodsnettet og om muligt med de indre vandveje.

(12)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 6. juli 2010 om en bæredygtig fremtid for transporten (7), at en effektiv transportpolitik kræver passende økonomiske rammer, der er afstemt med de kommende udfordringer, og at de nuværende midler til transport og mobilitet bør øges med henblik herpå. Det fandt endvidere, at der var behov for at etablere en facilitet til samordning og optimering af anvendelsen af forskellige kilder til transportfinansiering og af alle de finansielle midler og mekanismer, der er til rådighed på EU-plan.

(13)

Rådet bekræftede i sine konklusioner af 11. juni 2009 om en gennemgang af TEN-T-politikken behovet for fortsat at investere i transportinfrastruktur for at sikre en virkelig udvikling af TEN-T inden for alle transportformer som grundlag for det indre marked og konkurrenceevne, den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen og dens forbindelse til nabolandene, med fokus på den europæiske merværdi, som dette ville bibringe. Rådet understregede også, at det er nødvendigt, at Unionen stiller de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at stimulere investeringer i TEN-T-projekter, til rådighed, og navnlig, at det er nødvendigt at få en passende finansiel støtte fra TEN-T-budgettet til de prioriterede projekter, der omfatter relevante grænseoverskridende afsnit, og hvis gennemførelse vil gå ud over 2013, til at harmonere med de institutionelle begrænsninger, som FFR-programmeringen giver. Efter Rådets opfattelse bør offentlig-private partnerskaber videreudvikles og støttes i denne forbindelse efter behov.

(14)

På grundlag af målene i hvidbogen bør TEN-T-retningslinjerne som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (8) udpege infrastruktur i TEN-T, specificere krav, der skal opfyldes, og fastsætte foranstaltninger til deres gennemførelse. Ifølge disse retningslinjer forventes det navnlig, at hovednettet er færdigetableret inden udgangen af 2030, såvel gennem etablering af ny infrastruktur som via gennemgribende opgradering og rehabilitering af eksisterende infrastruktur.

(15)

Ud fra en analyse af medlemsstaternes transportinfrastrukturplaner forventer Kommissionen, at investeringsbehovet i transportsektoren beløber sig til 500 000 mio. EUR for hele det transeuropæiske transportnet i perioden 2014-2020, hvoraf skønsmæssigt 250 000 mio. EUR vil blive investeret i TEN-T's hovednet.

(16)

Den geografiske tilpasning af godstogskorridorerne, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (9), og af hovednettets korridorer i del I af bilag I til nærværende forordning bør i relevante tilfælde sikres under hensyn til målsætningerne for de respektive instrumenter med henblik på at reducere den administrative byrde og strømline udviklingen og anvendelsen af jernbaneinfrastrukturen. Godstogskorridorerne bør alene være omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 913/2010, herunder med hensyn til ændringer i tilpasningen heraf.

(17)

I forbindelse med den gennemgang af TEN-T-politikken, der blev iværksat i februar 2009, blev en særlig ekspertgruppe nedsat for at støtte Kommissionen og undersøge finansieringsstrategien og finansieringsperspektiverne for TEN-T. Ekspertgruppe nr. 5 trak på eksterne eksperters erfaringer fra forskellige områder: infrastrukturforvaltere, infrastrukturplanlæggere, nationale, regionale og lokale repræsentanter, miljøeksperter, forskere og repræsentanter for den private sektor. Ekspertgruppe nr. 5's endelige rapport (10), der blev vedtaget i juli 2010, indeholder 40 henstillinger, hvoraf nogle er blevet taget i betragtning i denne forordning. Denne rapport anbefaler bl.a., at Kommissionen stiller en standardramme til rådighed med henblik på blanding af EU-tilskud og TEN-T offentlig-private partnerskaber ("OPP'er"), der omfatter såvel samhørighedsfondene som TEN-T-budgettet.

(18)

Erfaringerne med FFR (2007-2013) viser, at visse medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, har betydelige vanskeligheder ved rettidigt at fuldføre komplekse transportinfrastrukturprojekter på tværs af landegrænserne med høj merværdi for Europa samt ved at sørge for en effektiv udnyttelse af EU-midlerne. For at få fuldført flere transportprojekter, især projekter på tværs af landegrænser, med en høj merværdi for Europa, bør en del af Samhørighedsfonden (11 305 500 000 EUR) derfor overføres til at finansiere transportprojekter i hovednettet eller transportprojekter vedrørende horisontale prioriteter i de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden via CEF. I den indledende fase bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger fra Samhørighedsfonden. Kommissionen bør støtte medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, i deres indsats for at udvikle en passende række projekter, navnlig ved at styrke de pågældende offentlige myndigheders institutionelle kapacitet og iværksætte supplerende forslagsindkaldelser, samtidig med at den sikrer en gennemsigtig proces for udvælgelsen af projekter.

(19)

Beløbet på 11 305 500 000 EUR, der overføres fra Samhørighedsfonden for udelukkende at blive brugt i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, bør ikke anvendes til at finansiere aktioner med synergier mellem transport-, telekommunikations- og energisektorer, der bidrager til projekter af fælles interesse hidrørende fra forslagsindkaldelser, som dækker flere sektorer.

(20)

Den institutionelle og administrative kapacitet er en afgørende forudsætning for en tilfredsstillende opfyldelse af målsætningerne for CEF. Kommissionen bør i videst muligt omfang tilbyde passende støtte til at muliggøre udformning og implementering af projekter i de berørte medlemsstater.

(21)

I sin meddelelse af 17. november 2010 med titlen: "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter – en plan for et integreret europæisk energinet" fastlagde Kommissionen de prioriterede korridorer, som er nødvendige for at opfylde Unionens ambitiøse energi- og klimapolitiske mål inden 2020, med henblik på at fuldføre det indre energimarked, sikre forsyningssikkerheden, åbne mulighed for at integrere vedvarende energikilder og forberede nettene til yderligere dekarbonisering af energisystemet efter 2020.

(22)

Der er behov for betydelige investeringer for at modernisere og udvide Europas energiinfrastruktur, sammenkoble net på tværs af landegrænserne og bringe den energimæssige isolation af medlemsstater til ophør for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske mål tillige med målene om konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed på en omkostningseffektiv måde. Ifølge Kommissionen andrager det anslåede investeringsbehov til energiinfrastruktur frem til 20 201 000 000 mio. EUR, heraf investeringer på ca. 200 000 mio. EUR i infrastrukturer af europæisk betydning til el- og gastransmission samt oplagring. Ifølge arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Investeringsbehov og -huller inden for infrastruktur", der er forelagt for Rådet, er der blandt projekter af europæisk betydning investeringer med en værdi af ca. 100 000 mio. EUR, der risikerer ikke at blive foretaget på grund af hindringer i forbindelse med udstedelse af tilladelser, regulering og finansiering.

(23)

Det akutte behov for at opbygge fremtidens energiinfrastruktur og den betydelige stigning i investeringsniveauet sammenlignet med tidligere tendenser kræver en brat ændring af den måde, hvorpå energiinfrastruktur støttes på EU-niveau. Rådet tilsluttede sig i sine konklusioner af 28. februar 2011, at energikorridorerne skulle prioriteres i Europa.

(24)

For så vidt angår energisektoren opfordrede Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 Kommissionen til at strømline og forbedre godkendelsesprocedurer og skabe en lovramme, som tiltrækker investeringer. Det understregede, at størstedelen af finansieringsomkostningerne vil skulle dækkes af markedet gennem opkrævning af afregningspriser. Det Europæiske Råd erkendte, at offentlig finansiering er nødvendig til projekter, der kræves af hensyn til energiforsyningssikkerheden eller solidariteten, men som ikke kan tiltrække markedsbaseret finansiering. Det understregede ligeledes behovet for at modernisere og udbygge EU's energiinfrastruktur og at sammenkoble net på tværs af grænserne med henblik på energisolidaritet mellem medlemsstaterne, på at give mulighed for alternative forsynings- eller transitruter og energikilder og på at udvikle vedvarende energikilder i konkurrence med traditionelle energikilder. Det slog fast, at det indre energimarked bør være gennemført inden udgangen af 2014, således at gas og elektricitet kan strømme frit, og at ingen medlemsstat bør være isoleret i forhold til de europæiske gas- og elnet efter 2015 eller opleve, at dens energiforsyningssikkerhed bringes i fare, på grund af mangel på egnede forbindelser. I de første to årlige arbejdsprogrammer, der vedtages i medfør af denne forordning, bør der lægges særlig vægt på projekter og tilknyttede aktioner, der sigter mod at bringe energiisolation til ophør og eliminere energiflaskehalse med henblik på gennemførelse af det indre marked for energi.

(25)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (11) identificeres de transeuropæiske energiinfrastrukturprioriteter, som skal gennemføres frem til 2020 for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske mål; der fastlægges regler for udpegningen af projekter af fælles interesse, som er nødvendige for at gennemføre disse prioriteter og der fastsættes foranstaltninger vedrørende udstedelse af tilladelser, inddragelse af offentligheden og regulering for at fremskynde og/eller lette gennemførelsen af disse projekter og herunder kriterier for, om disse projekter generelt er berettiget til finansiel støtte fra Unionen.

(26)

Telekommunikation er i stigende grad ensbetydende med internetbaserede infrastrukturer, hvor bredbåndsnetinfrastrukturen fungerer som katalysator for brugen af digitale tjenester i en lang række aktiviteter i samfundet. Internettet er ved at udvikle sig til den dominerende platform for kommunikation, for erhvervsvirksomhed, for levering af offentlige og private tjenesteydelser og for social og kulturel samhørighed. Endvidere er cloud computing og software, der udbydes som tjenesteydelse, ved at blive de nye it-paradigmer. Transeuropæisk og allestedsnærværende adgang til hurtige internetforbindelser og innovative digitale tjenesteydelser er derfor afgørende for den økonomiske vækst og det indre marked.

(27)

Et moderne, hurtigt internet vil fremover udgøre en altafgørende infrastruktur for europæiske virksomheders forbindelsesmuligheder, især for små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"), der ønsker at benytte cloud computing for at forbedre omkostningseffektiviteten. For at undgå infrastrukturoverlapning, forhindre fejlplacering af private investeringer og styrke kapacitetsopbygningen med henblik på at skabe nye investeringsmuligheder og fremme gennemførelsen af omkostningsreduktionsforanstaltninger bør der tages skridt til at forbedre koordineringen af Unionens støtte til bredbånd under CEF og støtten til bredbånd fra alle øvrige tilgængelige kilder, herunder de nationale bredbåndsplaner.

(28)

I Europa 2020-strategien opfordres der til at gennemføre den digitale dagsorden for Europa, hvorved der indføres en stabil retlig ramme for at stimulere investeringer i en åben og konkurrencedygtig infrastruktur til højhastighedsinternet og tilknyttede tjenester. Målet skal være, at Europa får verdens hurtigste bredbånd inden udgangen af 2020 på grundlag af de seneste teknologier.

(29)

Den 31. maj 2010 konkluderede Rådet, at Unionen bør tilvejebringe de nødvendige ressourcer for at udvikle et digitalt indre marked baseret på hurtigt og ultrahurtigt internet og interoperable applikationer, og erkendte, at effektive og konkurrencedygtige investeringer i næste generation af bredbåndsnet vil være nødvendige for innovation, forbrugernes valgmuligheder og for Unionens konkurrenceevne og kan øge livskvaliteten gennem forbedrede sundhedstjenester, sikrere transportløsninger, nye mediemuligheder og nemmere adgang til varer, tjenesteydelser og viden, navnlig på tværs af grænserne.

(30)

Den private sektor bør have en af hovedrollerne i udbredelsen og moderniseringen af bredbåndsnet med støtte i en konkurrence- og investeringsfremmende lovgivning. Kommer der til at mangle private investeringer, bør medlemsstaterne gøre den nødvendige indsats for, at målene i den digitale dagsorden bliver nået. Offentlig finansiel støtte til bredbånd bør begrænses til finansielle instrumenter med henblik på programmer eller initiativer, hvor projekterne ikke kan finansieres af den private sektor alene, og det bør være bekræftet ved en forudgående vurdering, der viser, på hvilken måde markedet ikke er perfekt eller investeringssituationen ikke er optimal.

(31)

Det er derfor af afgørende vigtighed, at man stimulerer udbredelsen af hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet i hele Europa i overensstemmelse med princippet om teknologisk neutralitet og samtidig fremmer udvikling og udbredelse af transeuropæiske digitale tjenester. Offentlige investeringer i hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet må ikke skabe markedsforvridninger eller virke afskrækkende på private investeringer. De bør bruges til at tiltrække private investeringer og bør kun anvendes i tilfælde, hvor der er mangel på kommerciel interesse i at investere.

(32)

Der er behov for flere gennemførelsesmetoder og forskellige finansieringssatser og finansielle instrumenter for at øge effektiviteten og gennemslagskraften af Unionens finansielle støtte, tilskynde til private investeringer og tage hensyn til de individuelle projekters specifikke krav.

(33)

En forordning om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren vil identificere kriterierne i henhold til hvilke projekter af fælles interesse kan modtage økonomisk støtte i medfør af denne forordning.

(34)

Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (12) – vil bl.a. fokusere på at imødegå samfundsmæssige udfordringer (f.eks. ved hjælp af intelligent, grøn, tilgængelig og integreret transport, sikker, ren og effektiv energi og sundhedspleje baseret på informations- og kommunikationsteknologi, offentlige forvaltning og bæredygtig udvikling) for direkte at imødegå de udfordringer, der er udpeget i Europa 2020-strategien, ved at støtte aktiviteter, der dækker hele spektret fra forskning til marked. Horisont 2020 vil støtte alle led i innovationskæden, navnlig aktiviteter, der er tættere på markedet, herunder innovative finansielle instrumenter. For at sikre Unionens midler større gennemslagskraft og af hensyn til sammenhængen vil CEF udvikle tæt synergi med Horisont 2020.

(35)

Kommissionen opstillede i sin meddelelse af 20. juli 2010 med titlen "På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020" rammer for politiske tiltag til fremme af en sikker infrastruktur som et centralt element i en nedbringelse af antallet af trafikdødsfald med 50 % inden udgangen af 2020. CEF bør derfor sikre, at ansøgningerne om EU-støtte lever op til de sikkerhedsmæssige krav, henstillinger og mål, der er opstillet i al relevant EU-ret om færdselssikkerhed. Evalueringerne af CEF's resultater bør inkludere spørgsmålet om nedbringelsen af antallet af trafikdødsfald på vejnettet i Unionen.

(36)

Den Europæiske Union og de fleste medlemsstater er part i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, og de resterende medlemsstater er i færd med at ratificere den. I forbindelse med gennemførelsen af de relevante projekter er det væsentligt i projektspecifikationerne at tage højde for, at handicappede som nævnt i konventionen skal kunne få adgang.

(37)

Selv om størstedelen af investeringerne i forbindelse med Europa 2020-strategien kan tilvejebringes af markedet og med regulerende foranstaltninger, skaber den finansielle udfordring behov for offentlige tiltag og støtte fra Unionen i form af tilskud og innovative finansielle instrumenter.

(38)

For at optimere anvendelsen af Unionens budget bør tilskuddene målrettes mod de projekter, der ikke modtager tilstrækkelig finansiering fra den private sektor.

(39)

Jernbaneprojekter bør ikke udelukkes fra at modtage tilskud i medfør af denne forordning, fordi de genererer indtægter fra obligatoriske afgifter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (13).

(40)

Finanspolitiske foranstaltninger i mange medlemsstater vil tilskynde eller har allerede tilskyndet de offentlige myndigheder til at genoverveje deres programmer for investeringer i infrastruktur. I denne sammenhæng anses OPP'er for et effektivt middel til at virkeliggøre infrastrukturprojekter, som sikrer opfyldelsen af politiske mål som f.eks. bekæmpelse af klimaændringer, fremme af alternative energikilder og en effektiv energi- og ressourceudnyttelse og støtte bæredygtig transport og udbredelse af bredbåndsnet. Kommissionen påtog sig i sin meddelelse af 19. november 2009 med titlen: "Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber" at forbedre OPP'ers adgang til finansiering ved at udvide anvendelsesområdet for eksisterende finansielle instrumenter.

(41)

I sin meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Gennemgang af EU's budget" understregede Kommissionen, at det bør være normen for projekter med et langsigtet kommercielt potentiale, at midler fra Unionen udnyttes i partnerskab med finans- og banksektoren, navnlig Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes offentlige finansielle institutioner, men også med andre internationale finansielle institutioner og den private finanssektor, herunder på regionalt og nationalt plan.

(42)

De finansielle instrumenter bør anvendes til at imødekomme specifikke markedsbehov for tiltag, der har en klar merværdi for Unionen, og som er i overensstemmelse med CEF's mål, og bør ikke fortrænge privat finansiering. De bør forbedre løftestangseffekten af Unionens budgetudgifter og skabe en større multiplikatoreffekt for så vidt angår tiltrækning af finansiering fra den private sektor. Dette er særlig relevant på baggrund af vanskelighederne med at få adgang til kredit og stramningerne i de offentlige finanser samt i lyset af nødvendigheden af at understøtte Europas økonomiske genopretning. Kommissionen bør, inden den beslutter at anvende finansielle instrumenter, foretage en forudgående vurdering af de pågældende instrumenter som påkrævet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (14).

(43)

I Europa 2020-strategien gav Kommissionen tilsagn om at mobilisere Unionens finansielle instrumenter som led i en sammenhængende finansieringsstrategi, der samler Unionens og medlemsstaternes offentlige og private finansiering af infrastrukturer. Dette begrundes med, at investeringsforhold, der ikke er optimale, og markeder, som ikke er perfekte, bedre kan tackles med finansielle instrumenter end med tilskud.

(44)

CEF bør stille finansielle instrumenter til rådighed, hvormed det tilsigtes at påvirke private investorer og finansielle institutioner til at foretage betydelige investeringer i infrastruktur. For at gøre de finansielle instrumenter tilstrækkeligt attraktive for den private sektor bør de udformes og gennemføres under behørig hensyntagen til forenkling og reduktion af den administrative byrde, men bør også kunne imødekomme påviste finansieringsbehov på en fleksibel måde. Under udformningen af disse instrumenter bør erfaringerne fra gennemførelsen af finansielle instrumenter i FFR (2007-2013) inddrages, f.eks. lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter (LGTT), finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF), Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (Margueritefonden) og risikodelingsinstrumentet for projektobligationer under Europa 2020-initiativet med projektobligationer.

(45)

Potentialet for innovative finansielle instrumenter, herunder projektobligationer, til støtte for finansiering af transportinfrastruktur med europæisk merværdi bør undersøges i tråd med resultaterne af forudgående vurderinger og andre tilknyttede evalueringer, navnlig den uafhængige evaluering af Europa 2020-initiativet med projektobligationer i 2015.

(46)

For at optimere brugen af budgetmidler, der tildeles CEF, bør Kommissionen sikre kontinuitet i forbindelse med alle de finansielle instrumenter, der er oprettet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 (15), og risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, der er etableret i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (16) inden for rammerne af deres efterfølgende finansielle gælds- og aktieinstrumenter i henhold til denne forordning på grundlag af en forudgående vurdering som omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(47)

Ved valget af den mest effektive form for finansiel støtte bør der tages passende hensyn til de støtteberettigede projekters sektor- og projektspecifikke karakteristika. For at åbne mulighed for den mest effektive anvendelse af Unionens budget og øge multiplikatoreffekten af Unionens finansielle støtte bør Kommissionen for så vidt angår energisektoren bestræbe sig på, i det omfang det er muligt og med forbehold af markedsudbredelsen, at prioritere anvendelsen af finansielle instrumenter og samtidig respektere loftet over anvendelsen af finansielle instrumenter i overensstemmelse med denne forordning. Iværksættere af energiprojekter bør tilskyndes til at undersøge muligheden for at anvende finansielle instrumenter, inden de ansøger om tilskud til anlægsarbejder. I den forbindelse bør Kommissionen yde passende støtte til størst mulig anvendelse af finansielle instrumenter.

(48)

Projekter af fælles interesse inden for elektricitet, gas og kuldioxid bør være berettigede til at modtage finansiel støtte fra Unionen til undersøgelser og, under visse omstændigheder, til anlægsarbejder i form af tilskud eller i form af innovative finansielle instrumenter. Det vil sikre, at der kan ydes en skræddersyet støtte til de projekter af fælles interesse, som ikke er levedygtige under de eksisterende reguleringsmæssige rammer og markedsvilkår. På energiområdet er det vigtigt at forhindre konkurrenceforvridning, navnlig mellem projekter, som bidrager til opnåelsen af samme EU-prioriterede korridor. Den finansielle støtte bør sikre den fornødne synergi med de europæiske struktur- og investeringsfonde, der skal finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. Der gælder en tretrinsmodel for investeringer i projekter af fælles interesse. For det første bør markedet have prioritet til at investere. For det andet, hvis investeringerne ikke foretages af markedet, bør de reguleringsmæssige løsninger forsøges anvendt, om nødvendigt ved at de relevante reguleringsmæssige rammer justeres, og en korrekt anvendelse af de relevante reguleringsmæssige rammer bør sikres. For det tredje bør der, hvis de første to trin ikke er i stand til at frembringe den fornødne investering i projekter af fælles interesse, kunne ydes finansiel støtte fra Unionen, hvis projektet af fælles interesse opfylder de gældende kriterier for berettigelse.

(49)

I henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013 er alle projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, 2 og 4, til nævnte forordning berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter. Tilskud til anlægsarbejder kan anvendes i forbindelse med aktioner, som bidrager til disse projekter af fælles interesse, som i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013 klart udviser særlig positive eksternaliteter, og som ikke er kommercielt levedygtige ifølge projektets forretningsplan og andre vurderinger gennemført af navnlig potentielle investorer, kreditorer eller nationale regulerende myndigheder.

(50)

For at sikre sektordiversificering blandt modtagere af støtte fra finansielle instrumenter og fremme en gradvis geografisk diversificering i medlemsstaterne med særligt hensyn til de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, bør Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank gennem fælles initiativer såsom det europæiske OPP-Ekspertcenter (EPEC) og fælles assistance til projekter i de europæiske regioner (Jaspers) støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle en passende række af forberedte projekter, hvortil det kunne overvejes at yde projektfinansiering.

(51)

De finansielle instrumenter i henhold til denne forordning, bør afspejle reglerne i afsnit VIII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (17) og bør være i overensstemmelse med de regler for bedste praksis, der finder anvendelse på finansielle instrumenter.

(52)

Med hensyn til betingelserne for finansielle instrumenter kan det blive nødvendigt at tilføje supplerende krav i arbejdsprogrammerne – eksempelvis for at sikre konkurrenceprægede markeder med henblik på udviklingen af Unionens politikker, teknologisk udvikling og andre faktorer, der kan blive relevante.

(53)

Den flerårige programmering af støtten fra CEF bør tilsigte at støtte Unionens prioriteter ved at sikre, at de nødvendige økonomiske midler står til rådighed, og at Unionens og medlemsstaternes fælles indsats er sammenhængende, gennemsigtig og kontinuerlig. For forslag, som indsendes efter gennemførelsen af det første flerårige arbejdsprogram i transportsektoren, bør omkostningerne være støtteberettigede fra den 1. januar 2014 for at sikre kontinuiteten i de projekter, som allerede er omfattet af forordning (EF) nr. 680/2007.

(54)

På grund af de betydelige bevillinger, som er nødvendige for at gennemføre visse infrastrukturprojekter, bør det for den finansielle støtte til nogle aktioner være muligt at opdele budgetforpligtelserne i årlige rater.

(55)

I betragtning af de disponible ressourcer på EU-plan må indsatsen koncentreres om projekter med den største merværdi for Unionen for at opnå den ønskede virkning. Støtten bør derfor målrettes hovednettet og projekter af fælles interesse inden for trafikstyringssystemer, navnlig lufttrafikstyringssystemer, som vedrører den nye generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR-systemet), der kræver budgetressourcer fra Unionen på ca. 3 000 mio. EUR, samt intelligente transportsystemer (ITS), trafikovervågnings- og trafikinformationssystemet for skibsfarten (VTMIS), flodinformationstjenester (RIS) og det europæiske jernbanesignalsystem (ERTMS). I energisektoren bør den finansielle støtte fokusere på gennemførelsen af det indre energimarked, opnåelse af forsyningssikkerhed, fremme af bæredygtighed bl.a. gennem sikring af transmission af elektricitet fra vedvarende kilder fra produktionssted til efterspørgsels- og oplagringssted og tiltrækning af offentlige og private investeringer. Inden for telekommunikationssektoren bør den finansielle støtte primært målrettes mod projekter, der vil skabe efterspørgsel efter bredbånd, herunder opbygning af en europæisk infrastruktur for digitale tjenester, der for sin del bør stimulere investeringer i udbredelsen af bredbåndsnet.

(56)

I energisektoren bør det planlagte budget som en prioritet tildeles i form af finansielle instrumenter med forbehold af markedsudbredelsen. Projekter af fælles interesse i telekommunikationssektoren bør være berettigede til finansiel støtte fra EU i form af tilskud og offentlige indkøbsaftaler vedrørende centrale tjenesteplatforme, generiske tjenester og horisontale aktioner. Aktioner på bredbåndsområdet, herunder aktioner til stimulering af efterspørgslen efter bredbånd, bør være berettigede til finansiel støtte fra EU i form af finansielle instrumenter.

(57)

Ifølge analysen, der blev foretaget som led i konsekvensvurderingen med henblik på forordning (EU) nr. 347/2013, anslås antallet af projekter af fælles interesse, der bidrager mest til gennemførelsen af de prioriterede strategiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder til ca. 100 på elområdet og 50 på gasområdet. Med udgangspunkt i den forventede overvægt af elektricitet i Europas energisystem i løbet af de kommende to årtier anslås det endvidere, at støtte til elektricitetsprojekter af fælles interesse vil udgøre hovedparten af finansieringsrammen til energi under CEF. I betragtning af at dette skøn vil blive ændret, efterhånden som der fremkommer flere oplysninger, og under hensyn til behovet for at sikre overensstemmelse med forordning (EU) nr. 347/2013, bør Kommissionen tage passende hensyn til elektricitetsprojekter med henblik på at stille størstedelen af den finansielle støtte til rådighed for disse projekter i perioden 2014 - 2020, med forbehold af markedsudbredelsen, de foreslåede aktioners kvalitet og modenhed og deres finansieringsbehov. Dette mål foregriber ikke en eventuel omlægning af midler, der er til rådighed til energiprojekter.

(58)

Kommissionen bør foretage midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer og meddele resultaterne heraf til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget for at vurdere finansieringens effektivitet og omkostningseffektivitet og dens gennemslagskraft i henseende til opfyldelsen af CEF's overordnede mål og Europa 2020-strategiens prioriteter. Kommissionen bør offentliggøre oplysningerne om de specifikke projekter under CEF. Disse oplysninger bør ajourføres årligt.

(59)

For så vidt angår transport og energi er der på grundlag af de sektorspecifikke retningslinjer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1315/2013 og i forordning (EU) nr. 347/2013, blevet udarbejdet lister over projekter, prioriterede korridorer og områder, hvor denne forordning finder anvendelse, og disse bør føjes til bilaget til nærværende forordning. For så vidt angår transport bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), for at der kan tages højde for eventuelle ændringer i politiske prioriteter og teknologiske muligheder samt trafikstrømme, for så vidt angår vedtagelse af ændringer af del I i bilag I og præcisering af de finansieringsprioriteter i forbindelse med støtteberettigede aktioner i henhold til artikel 7, stk. 2, der skal afspejles i arbejdsprogrammerne.

(60)

For at tage hensyn til det nuværende niveau for efterspørgslen efter finansiering inden for rammerne af de specifikke transportmålsætninger og for at give resultaterne af midtvejsevalueringen konkret form bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringer af de vejledende procentsatser for hvert af de specifikke transportmål, hvis det viser sig nødvendigt at fravige tildelingen til et specifikt transportmål som fastsat i del IV i bilag I til denne forordning med mere end 5 procentpoint. De vejledende bevillinger til specifikke transportmål er ikke til hinder for, at beløbet på 11 305 500 000 EUR, der overføres fra Samhørighedsfonden, udelukkende anvendes til projekter til gennemførelse af hovednettet eller til projekter og horisontale prioriteter, der er identificeret i del I i bilag I til denne forordning.

(61)

For at afspejle de konklusioner, der drages af gennemførelsen af CEF, herunder i forbindelse med midtvejsevalueringen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over generelle retningslinjer, som der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af kriterier for tildeling.

(62)

Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til nærværende forordning er det navnlig vigtigt, at den gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(63)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i henseende til flerårige og årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. (18)

(64)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, som er tabt, uberettiget udbetalt eller ukorrekt anvendt, og i givet fald sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Europa-Parlamentet bør behørigt underrettes om disse foranstaltninger.

(65)

For at sikre en bred og loyal konkurrence om projekter, der finansieres af CEF, bør kontraktens form være i overensstemmelse med projektets målsætninger og øvrige omstændigheder. Kontraktbetingelserne bør udformes på en sådan måde at risici i forbindelse med kontrakten fordeles retfærdigt for at opnå størst mulig omkostningseffektivitet og gøre det muligt gennemføre kontrakten så effektivt som muligt. Dette princip bør finde anvendelse, uanset om der anvendes en national eller international kontraktmodel.

(66)

Det kunne være nødvendigt at lade nogle af infrastrukturprojekterne, der er af fælles interesse, forbindes med og gå gennem lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, førtiltrædelseslande og andre tredjelande. CEF bør indeholde en række forenklede midler til at forbinde og finansiere disse infrastrukturer for derved at sikre sammenhængen mellem de interne og eksterne instrumenter i Unionens budget.

(67)

Hvis tredjelande eller enheder etableret i tredjelande deltager i aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse, bør der kun ydes tilskud, hvis det ikke er sandsynligt, at aktionen kan opnå tilstrækkelig støtte fra andre former for finansiel støtte under CEF eller andre EU-programmer.

(68)

De generelle retningslinjer på baggrund af hvilke, Kommissionen skal tage hensyn til de sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger som omhandlet i del VII i bilag I til denne forordning, bør ikke finde anvendelse på energiområdet i overensstemmelse med den tilgang, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013.

(69)

I telekommunikationssektoren bør de generelle retningslinjer, hvorefter der skal tages hensyn til den stimulerende virkning, Unionens støtte har på offentlige og private investeringer, kun finde anvendelse på de digitaltjenesteinfrastrukturer, der tager sigte på at udløse supplerende investeringer.

(70)

De generelle retningslinjer, hvorefter der skal tages hensyn til den grænseoverskridende dimension, bør ikke finde anvendelse i forbindelse med bredbåndsnet, fordi alle investeringer i bredbånd, herunder dem, der foretages inden for medlemsstaternes grænser, vil forbedre de transeuropæiske telenets konnektivitet.

(71)

Deltagelse af staterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-stater), der er parter i aftalen vedrørende det europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS-aftalen) i CEF, bør ske i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i EØS-aftalen Med henblik herpå bør hver sektor, der er omfattet af denne forordning, behandles i et særskilt program. Der bør navnlig lægges op til EFTA-staters deltagelse i CEF på teleområdet.

(72)

For så vidt angår transport bør de vejledende kort, der er indeholdt i bilag III til forordning (EU) nr. 1315/2013, finde anvendelse med henblik på fastlæggelse af støtteberettigelse for projekter af fælles interesse i tredjelande i medfør af denne forordning. I tredjelande, hvor nævnte forordning ikke omfatter vejledende kort, bør projekter af fælles interesse være støtteberettigede, når der eksisterer et gensidigt samarbejde med henblik på at opnå en aftale om sådanne vejledende kort.

(73)

Målene for denne forordning, nemlig samordning, udvikling og finansiering af de transeuropæiske net, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne men kan på grund af nødvendigheden af at samordne disse mål bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(74)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (19) bør af klarhedshensyn ophæves.

(75)

Denne forordning bør træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende med henblik på at muliggøre en rettidig vedtagelse af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakterne i henhold til denne forordning —

1)

"projekt af fælles interesse": et projekt, der er udpeget i forordning (EU) nr. 1315/2013 eller i forordning (EU) nr. 347/2013 eller i en forordning om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren

2)

"grænseoverskridende strækning": inden for transportsektoren den strækning, der sikrer kontinuiteten i et projekt af fælles interesse mellem de nærmeste byknudepunkter på begge sider af grænsen mellem to medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et naboland

3)

"naboland": et land, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, herunder det strategiske partnerskab, udvidelsespolitikken og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning

4)

"tredjeland": ethvert naboland eller ethvert andet land, som Unionen kan samarbejde med om at opfylde de målsætninger, som forfølges i denne forordning

5)

"anlægsarbejde": anskaffelse, levering og anvendelse af komponenter, systemer og tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af forberedende aktiviteter og bygge- og anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelse af anlægget og iværksættelse af et projekt

6)

"undersøgelser": de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede projektets gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, kortlægning, gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings-, afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder i form af software, og andre tekniske hjælpeforanstaltninger samt forudgående aktioner, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og opstilling af en finansieringsplan

7)

"programstøtteaktioner": i forbindelse med CEF, alle de ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre det og de individuelle sektorspecifikke retningslinjer, såsom tjenesteydelser, navnlig ydelse af teknisk bistand, herunder med henblik på anvendelse af finansielle instrumenter, samt forberedende undersøgelser, gennemførlighedsundersøgelser, koordinerings- og overvågningsaktiviteter, høring af interessenter, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter af direkte betydning for forvaltningen af CEF og målopfyldelsen. Programstøtteaktioner omfatter undersøgelser, møder, kortlægning af infrastruktur, oplysning, formidling, kommunikation og bevidstgørelse, udgifter i tilknytning til it-værktøjer og netværk, der fokuserer på udveksling af informationer om CEF, tillige med alle Kommissionens øvrige udgifter til teknisk og administrativ bistand, som kan være påkrævet til CEF's forvaltning eller gennemførelsen af de individuelle sektorspecifikke retningslinjer. Programstøtteaktioner omfatter også de aktiviteter, der er nødvendige for at lette forberedelsen af projekter af fælles interesse, navnlig i medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, med henblik på at opnå finansiering i medfør af denne forordning eller på de finansielle markeder. Programstøtteaktioner omfatter også, hvor det er hensigtsmæssigt, overtagelse af omkostningerne i forbindelse med det forvaltningsorgan, som Kommissionen har overdraget gennemførelsen af specifikke dele af CEF til ("forvaltningsorgan")

8)

"aktion": enhver aktivitet, som er blevet identificeret som finansielt og teknisk uafhængig, har en fast tidsramme og er nødvendig for gennemførelsen af et projekt af fælles interesse

9)

"støtteberettigede omkostninger" har samme betydning som i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

10)

"støttemodtager": en medlemsstat, en international organisation eller et offentligt eller privat foretagende eller organ, der er udvalgt til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning og efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat i det pågældende arbejdsprogram, som er omhandlet i artikel 17

11)

"gennemførende organ": et offentligt eller privat foretagende eller organ, som er udpeget af en støttemodtager, når støttemodtageren er en medlemsstat eller en international organisation, til at gennemføre den pågældende aktion. Støttemodtageren træffer afgørelse om udpegelsen på eget ansvar, og, hvis den kræver indgåelse af en kontrakt om offentligt indkøb, i overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale regler for offentlige indkøbsaftaler

12)

"det samlede net": den transportinfrastruktur, der er defineret i kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013

13)

"hovednet": den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013

14)

"hovednetkorridorer": et instrument til at lette en koordineret gennemførelse af hovednettet, jf. kapitel IV i forordning (EU) nr. 1315/2013, som er opført i del I i bilag I til nærværende forordning

15)

"flaskehals" i transportsektoren: en fysisk, teknisk eller funktionel barriere, der forårsager en afbrydelse af systemet, som påvirker trafikstrømmenes kontinuitet over lange afstande eller på tværs af grænserne, og som kan overvindes ved at etablere ny infrastruktur eller ved i væsentlig grad at opgradere eksisterende infrastruktur, der kunne medføre betydelige forbedringer, som vil løse flaskehalsproblemerne

16)

"prioritet": enhver prioriteret elkorridor, prioriterede gaskorridorer eller ethvert prioriteret tematisk område, der er udpeget i bilag I til forordning (EU) nr. 347/2013

17)

"telematiksystemer": systemer som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013

18)

"energiinfrastruktur": infrastruktur som defineret i forordning (EU) nr. 347/2013

19)

"synergi mellem sektorer": forekomsten af sammenfaldende eller indbyrdes supplerende aktioner for mindst to af transport-, telekommunikations- og energisektorerne, som kan gøre det muligt at optimere omkostningerne eller resultaterne via fælles udnyttelse af de finansielle, tekniske eller menneskelige ressourcer

20)

"isoleret net": en medlemsstats jernbanenet, eller en del heraf, som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013.

a)

Den skal bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategien ved at udvikle moderne og højtydende transeuropæiske net, som tager hensyn til forventede fremtidige trafikstrømme, og således tilvejebringe fordele for hele Unionen med hensyn til forbedring af konkurrenceevnen på det globale marked og økonomisk, social og territorial samhørighed i det indre marked og skabe gunstigere vilkår for private, offentlige eller offentlig-private investeringer gennem en kombination af finansielle instrumenter og direkte EU-støtte, hvis projekterne kan få fordel af en sådan kombination af instrumenter, og ved en hensigtsmæssig udnyttelse af synergieffekter på tværs af sektorer.

Opfyldelsen af dette mål skal måles på størrelsen af de private, offentlige eller offentlig-private partnerskabers investeringer i projekter af fælles interesse og navnlig størrelsen af private investeringer i projekter af fælles interesse, der opnås via de finansielle instrumenter i medfør af denne forordning. Der skal lægges særlig vægt på en effektiv udnyttelse af de offentlige investeringer.

b)

Den skal sætte Unionen i stand til at nå sine mål for bæredygtig udvikling, herunder målene om nedbringelse af udledningen af drivhusgasser med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet og en forøgelse af energieffektiviteten med 20 % inden udgangen af 2020 for således at bidrage til opfyldelsen af Unionens mellemlang- og langsigtede mål for dekarbonisering, samtidig med at solidariteten mellem medlemsstaterne styrkes.

a)

fjerne flaskehalse, forbedre jernbanernes interoperabilitet, slå bro over manglende forbindelser og navnlig forbedre grænseoverskridende strækninger. Opfyldelsen af dette mål vil blive målt på:

b)

sikre bæredygtige og effektive transportsystemer på lang sigt med henblik på forberedelse til de forventede fremtidige transportstrømme samt mulighed for dekarbonisering af alle transportformer gennem overgang til innovative, energieffektive lavemissionstransportteknologier, samtidig med at sikkerheden optimeres. Opfyldelsen af dette mål vil blive målt på:

c)

optimere integration og sammenkobling af transportformer og fremme transporttjenesternes interoperabilitet, samtidig med at tilgængeligheden af transportinfrastrukturer sikres. Opfyldelsen af dette mål vil blive målt på:

a)

øge konkurrenceevnen ved at fremme yderligere integration på det indre marked for energi og elektricitets- og gasnets interoperabilitet på tværs af grænserne. Opfyldelsen af dette mål måles efterfølgende på:

b)

øge energiforsyningssikkerheden i Unionen

Opfyldelsen af dette mål måles efterfølgende ved:

c)

bidrage til bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, bl.a. ved at integrere energi fra vedvarende energikilder i transmissionsnettet og ved at udvikle intelligente energinet og CO2-net.

Opfyldelsen af dette mål måles efterfølgende ved:

a)

transportsektoren: 26 250 582 000 EUR, hvoraf de 11 305 500 000 EUR skal overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med denne forordning, og udelukkende i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

b)

telekommunikationssektoren: 1 141 602 000 EUR

c)

energisektoren: 5 850 075 000 EUR

a)

aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse, og programstøtteaktioner, jf. artikel 7

b)

programstøtteaktioner, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem CEF og de foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 680/2007, på op til 1 % af finansieringsrammen. Omkostningerne i forbindelse med forvaltningsorganet er også omfattet af dette loft.

a)

aktioner til fuldførelse af hovednettet i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder ibrugtagning af nye teknologier og innovation i overensstemmelse med artikel 33 i nævnte forordning og projekter og horisontale prioriteter, der er identificeret i del I i bilag I til nærværende forordning

b)

aktioner til fuldførelse af det samlede net i overensstemmelse med til kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013, når sådanne aktioner bidrager til at slå bro over manglende forbindelser, lette trafikstrømme på tværs af grænserne eller fjerne flaskehalse, og som også bidrager til udviklingen af hovednettet eller sammenkobler hovednettets korridorer, eller, når sådanne aktioner bidrager til udbygning af ERTMS på hovedruter for godstogskorridorer som defineret i bilaget til forordning (EU) nr. 913/2010, op til højst 5 % af finansieringsrammen til transportsektoren, jf. artikel 5 i nærværende forordning

c)

undersøgelser i relation til projekter af fælles interesse som defineret i artikel 8, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 1315/2013

d)

undersøgelser i relation til grænseoverskridende prioriterede projekter, der er omfattet af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU (22)

e)

aktioner til støtte for projekter af fælles interesse, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), d) og e) i forordning (EU) nr. 1315/2013

f)

aktioner til gennemførelse af transportinfrastruktur i knudepunkter i hovednettet, herunder byknudepunkter, som defineret i artikel 41 i forordning (EU) nr. 1315/2013

g)

aktioner til støtte for trafiktelematiksystemer i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1315/2013

h)

aktioner til støtte for godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1315/2013

i)

aktioner til at mindske banegodstrafikstøj, herunder ved efterfølgende tilpasning af eksisterende rullende materiel i samarbejde med bl.a. jernbaneindustrien

j)

programstøtteaktioner

k)

aktioner til gennemførelse af en sikker infrastruktur i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 1315/2013

l)

aktioner til støtte for sømotorveje, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1315/2013.

a)

generiske tjenester, centrale tjenesteplatforme og programstøtteaktioner finansieres ved hjælp af tilskud og/eller offentlige udbud

b)

aktioner inden for bredbåndsnet finansieres som hovedregel gennem finansielle instrumenter.

a)

med hensyn til tilskud til undersøgelser: 50 % af de støtteberettigede omkostninger

b)

med hensyn til tilskud til anlægsarbejde:

c)

med hensyn til tilskud til trafiktelematiksystemer og -tjenester:

a)

for aktioner inden for generiske tjenester: 75 % af de støtteberettigede omkostninger

b)

for horisontale aktioner, herunder kortlægning af infrastruktur, parvist samarbejde og teknisk bistand: 75 % af de støtteberettigede omkostninger.

a)

aktioner vedrørende tilskud til undersøgelser

b)

aktioner vedrørende tilskud til anlægsarbejde:

c)

aktioner vedrørende tilskud til telematiksystemer og -tjenester:

d)

aktioner vedrørende tilskud til støtte for nye teknologier og innovation vedrørende alle transportformer.

a)

kan der foreskrives specifikke betingelser – såsom det sted, hvor de indkøbte aktiviteter skal finde sted – når sådanne betingelser er behørigt begrundede i målene med aktionerne og forudsat, at disse betingelser ikke strider mod principperne for Unionens og nationale offentlige indkøbsaftaler

b)

kan det tillades at foretage flere tildelinger af kontrakter inden for samme procedure ("valg af flere leverandører").

a)

egenkapitalinstrumenter, såsom investeringsfonde med fokus på at skaffe risikovillig kapital til aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse

b)

lån og/eller garantier, der ophjælpes med risikodelingsinstrumenter, herunder kreditforbedringsmekanismen for projektobligationer, der støtter individuelle projekter eller projektporteføljer, som udstedes af et finansieringsinstitut for dets egne midler sammen med et bidrag fra Unionen for at tilvejebringe kapital og/eller kapitaltildelingen

a)

give europæisk merværdi

b)

opfylde Europa 2020-strategiens mål

c)

have en løftestangseffekt i forhold til EU-støtten, dvs. tage sigte på at generere en samlet investering, som overstiger størrelsen af Unionens bidrag i henhold til de indikatorer, der er fastsat på forhånd.

a)

at projekterne af fælles interesse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1315/2013 kan gennemføres helt eller delvis under den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

b)

at ændringerne er i overensstemmelse med de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 7

c)

hvad angår del I i bilag I til nærværende forordning, at alle strækninger omfatter infrastrukturprojekter, hvis gennemførelse kræver, at de inddrages i et flerårigt arbejdsprogram i henhold til artikel 17, stk. 3, uden at tilpasningen af hovednetkorridorerne ændres.

a)

at ændringerne foretages i overensstemmelse med kravene i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder den forhåndsevaluering, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 140, stk. 2, litra f), og

b)

at ændringerne begrænses til:

i)

evalueringen af pilotfasen i initiativet med projektobligationer, som gennemføres i 2015, er positiv, og

ii)

udnyttelsen af finansielle instrumenter overstiger 8 % med hensyn til forpligtelser i forbindelse med projektkontrakter.