Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1204

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1204/2013 af 25. november 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Republikken Moldova på listerne over tredjelande, hvorfra visse typer kød, kødprodukter, æg og ægprodukter kan indføres til Unionen EØS-relevant tekst

    EUT L 316 af 27.11.2013, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R0692

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1204/oj

    27.11.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 316/6


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1204/2013

    af 25. november 2013

    om ændring af forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Republikken Moldova på listerne over tredjelande, hvorfra visse typer kød, kødprodukter, æg og ægprodukter kan indføres til Unionen

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1), første afsnit, og artikel 8, nr. 4),

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (2), særlig artikel 11, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Direktiv 2002/99/EF indeholder generelle dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning og distribution inden for Unionen og for indførsel fra tredjelande af animalske produkter til konsum og bestemmelser om fastsættelse af særlige regler for samt certifikatudstedelse i forbindelse med transit.

    (2)

    I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (3), må visse varer kun importeres til og føres i transit gennem Unionen fra tredjelande, områder, zoner eller segmenter, der er opført i tabellen i del 1 i bilag I til samme forordning. Forordningen indeholder ligeledes krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat for sådanne varer. Disse krav tager også hensyn til, om der kræves supplerende garantier som følge af sygdomsstatus i disse tredjelande, områder, zoner eller segmenter. De supplerende garantier, som disse varer skal opfylde, er fastsat i del 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.

    (3)

    Republikken Moldova er opført på listen i Kommissionens afgørelse 2011/163/EU af 16. marts 2011 om godkendelse af tredjelandes planer forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (4) og har en godkendt overvågningsplan for restkoncentrationer for æg.

    (4)

    Republikken Moldova har anmodet Kommissionen om at blive godkendt med hensyn til import til Unionen af ægprodukter og har forelagt relevante oplysninger. Varmebehandling af ægprodukter reducerer de potentielle dyresundsrisici ved disse produkter til et ubetydeligt niveau. Tredjelandet bør derfor optages på listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008.

    (5)

    Forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2013.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

    (2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

    (3)  EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1.

    (4)  EUT L 70 af 17.3.2011, s. 40.


    BILAG

    I del 1 indsættes oplysningerne om Republikken Moldova efter rækken vedrørende »KR — Republikken Korea«:

    »MD — Republikken Moldova

    MD–0

    Hele landet

    EP«

     

     

     

     

     

     

     


    Top