Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0723

Kommissionens forordning (EU) nr. 723/2013 af 26. juli 2013 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af ekstrakter af rosmarin (E 392) i visse kød- og fiskeprodukter med lavt fedtindhold EØS-relevant tekst

EUT L 202 af 27.7.2013, p. 8–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/723/oj

27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 723/2013

af 26. juli 2013

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af ekstrakter af rosmarin (E 392) i visse kød- og fiskeprodukter med lavt fedtindhold

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Denne liste kan ændres i overensstemmelse med den fælles procedure, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2).

(3)

I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008 kan EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer opdateres på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(4)

Der er den 3. februar 2012 indgivet en ansøgning om tilladelse til anvendelse af ekstrakter af rosmarin (E 392) som antioxidant i tilberedt kød, ikke-varmebehandlet og varmebehandlet, forarbejdet kød med lavt fedtindhold og forarbejdede fisk og fiskevarer med lavt fedtindhold, herunder bløddyr og krebsdyr, og ansøgningen er blevet forelagt medlemsstaterne.

(5)

Antioxidanter er stoffer, som beskytter fødevarer mod ødelæggelse ved iltning som f.eks. fedtharskning og misfarvning. De nuværende maksimale anvendelsesniveauer for ekstrakter af rosmarin (E 392) godkendt til forarbejdet kød og forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr, er fastsat i forhold til fedtindholdet i de respektive fødevarekategorier (bortset fra tørrede pølser og tørret kød). De tilladte maksimale anvendelsesniveauer for ekstrakter af rosmarin (E 392), som er fastsat i forhold til fedtindholdet i de respektive fødevarekategorier, sikrer ikke en tilstrækkelig beskyttelse af kød med lavt fedtindhold, idet der kræves en kritisk minimumsdosis af denne antioxidant for at opnå den ønskede virkning. I øjeblikket kan ekstrakter af rosmarin (E 392) anvendes i effektive doseringer i produkter med et højere fedtindhold. Produkter med lavt fedtindhold kan dog også blive udsat for kraftig iltning på grund af en høj andel af umættede fedtsyrer. Der bør derfor fastsættes et maksimalt anvendelsesniveau for ekstrakter af rosmarin (E 392) på 15 mg/kg for produkter med et fedtindhold på højst 10 %, mens det tilladte maksimumsniveau på 150 mg/kg udtrykt i forhold til fedtmængden bør fastholdes for produkter med et fedtindhold på over 10 %.

(6)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) evaluerede sikkerheden af ekstrakter af rosmarin (E 392), som anvendes som fødevaretilsætningsstof (3), og konkluderede, at de forslåede anvendelser og anvendelsesniveauer ikke ville være problematiske i forhold til sikkerheden. Ud fra forsigtige skøn over eksponeringen via kosten antog autoriteten, at ekstrakter af rosmarin ville blive anvendt ved maksimale anvendelsesniveauer (dvs. 150 mg/kg i forarbejdet kød og fjerkræ samt i forarbejdede fiske-/skaldyrsprodukter) i alle de foreslåede fødevarer i hver fødevarekategori. Denne antagelse omfattede også ikke-varmebehandlet og varmebehandlet, forarbejdet kød og forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr med et fedtindhold på højst 10 %.

(7)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra autoriteten, inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. I lyset af ovennævnte udtalelse fra autoriteten fra 2008 udgør fastsættelsen af maksimale anvendelsesniveauer for ekstrakter af rosmarin (E 392) til 15 mg/kg for ikke-varmebehandlet og varmebehandlet, forarbejdet kød og forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr med et fedtindhold på højst 10 %, en opdatering af listen, som ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, og det er derfor ikke nødvendigt at anmode om en udtalelse fra autoriteten.

(8)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.

(3)  EFSA Journal (2008) 721, 1-29.


BILAG

I del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:

1)

I fødevarekategorien 08.2.1 »Ikke-varmebehandlet, forarbejdet kød« affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet »E 392, Ekstrakter af rosmarin, Bortset fra tørrede pølser« således:

 

»E 392

Ekstrakter af rosmarin

15

(46)

Kun til kød med et fedtindhold på højst 10 % bortset fra tørrede pølser

 

E 392

Ekstrakter af rosmarin

150

(41) (46)

Kun til kød med et fedtindhold på over 10 % bortset fra tørrede pølser«

2)

I fødevarekategorien 08.2.2 »Varmebehandlet, forarbejdet kød« affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet »E 392, Ekstrakter af rosmarin« bortset fra tørrede pølser, således:

 

»E 392

Ekstrakter af rosmarin

15

(46)

Kun til kød med et fedtindhold på højst 10 % bortset fra tørrede pølser

 

E 392

Ekstrakter af rosmarin

150

(41) (46)

Kun til kød med et fedtindhold på over 10 % bortset fra tørrede pølser«

3)

I fødevarekategorien 09.2 »Forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr« affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet »E 392« således:

 

»E 392

Ekstrakter af rosmarin

15

(46)

Kun til fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr, med et fedtindhold på højst 10 %

 

E 392

Ekstrakter af rosmarin

150

(41) (46)

Kun til fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr, med et fedtindhold på over 10 %«


Top