This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012R0225
Commission Regulation (EU) No 225/2012 of 15 March 2012 amending Annex II to Regulation (EC) No 183/2005 of the European Parliament and of the Council as regards the approval of establishments placing on the market, for feed use, products derived from vegetable oils and blended fats and as regards the specific requirements for production, storage, transport and dioxin testing of oils, fats and products derived thereof Text with EEA relevance
Kommissionens forordning (EU) nr. 225/2012 af 15. marts 2012 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 for så vidt angår godkendelse af virksomheder, der til foderbrug markedsfører produkter fremstillet af vegetabilske olier og blandede fedtstoffer og for så vidt angår de særlige krav vedrørende fremstilling, opbevaring, transport og dioxintestning af olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf EØS-relevant tekst
Kommissionens forordning (EU) nr. 225/2012 af 15. marts 2012 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 for så vidt angår godkendelse af virksomheder, der til foderbrug markedsfører produkter fremstillet af vegetabilske olier og blandede fedtstoffer og for så vidt angår de særlige krav vedrørende fremstilling, opbevaring, transport og dioxintestning af olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf EØS-relevant tekst
EUT L 77 af 16.3.2012, p. 1–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
16.3.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 225/2012
af 15. marts 2012
om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 for så vidt angår godkendelse af virksomheder, der til foderbrug markedsfører produkter fremstillet af vegetabilske olier og blandede fedtstoffer og for så vidt angår de særlige krav vedrørende fremstilling, opbevaring, transport og dioxintestning af olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (1), særlig artikel 27, litra b) og f), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 183/2005 er der fastsat generelle bestemmelser om foderstofhygiejne og betingelser og ordninger, der skal sikre, at de forarbejdningsbetingelser, der skal minimere og imødegå potentielle farer, overholdes. Foderstofvirksomheder skal registreres hos eller godkendes af den kompetente myndighed. Desuden har foderstofvirksomhedsledere længere nede i foderstofkæden pligt til at kun at tilvejebringe foder fra virksomheder, der er registreret eller godkendt. |
(2) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder (2) skal foder, der markedsføres, være sikkert og være mærket udtrykkeligt med den pågældende fodertype. Kommissionens forordning (EU) nr. 575/2011 af 16. juni 2011 om fortegnelsen over fodermidler (3) indeholder endvidere en liste med nærmere beskrivelser af specifikke fodermidler, som skal anvendes i mærkningsøjemed. |
(3) |
Samspillet mellem disse bestemmelser forventes at sikre sporbarhed og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele foderstof- og fødevarekæden. |
(4) |
Offentlig kontrol og kontrol foretaget af foderstofvirksomhedsledere har vist, at visse olier og fedtstoffer og produkter afledt heraf, som ikke er bestemt til foderbrug, er blevet anvendt som fodermidler, hvilket har medført, at der har været foder med et større indhold af dioxin end tilladt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (4). Fødevarer afledt af dyr, der har fået forurenet foder, kan derfor udgøre en folkesundhedsrisiko. Dertil kommer, at der kan forekomme økonomiske tab som følge af tilbagetrækning af forurenede foderstoffer og fødevarer fra markedet. |
(5) |
For at styrke foderhygiejnen, uden at medlemsstaternes beføjelser i medfør af artikel 10, nr. 2), i forordning (EF) nr. 183/2005 derved indskrænkes, bør virksomheder, som videreforarbejder rå vegetabilske olier, som fremstiller produkter afledt af vegetabilske olier, og som blander fedtstoffer, være omfattet af et krav om godkendelse i henhold til nævnte forordning, hvis de pågældende produkter er bestemt til brug i foder. |
(6) |
Der bør derfor fastsættes særlige krav vedrørende fremstilling, mærkning, opbevaring og transport af sådanne fodermidler for at tage hensyn til erfaringerne fra anvendelsen af HACCP-baserede systemer (HACCP = Hazard analysis and critical control points). |
(7) |
En styrket dioxinovervågning ville gøre det lettere at opdage manglende overholdelse af foderstoflovgivningen og at håndhæve den. Det er nødvendigt at gøre det til en forpligtelse for foderstofvirksomhedslederne at teste fedtstoffer, olier og produkter afledt heraf for dioxin og dioxinlignende PCB'er for at mindske risikoen for, at forurenede produkter kommer ind i fødevarekæden, og for at understøtte strategien om at mindske EU-borgernes eksponering for dioxin. Overvågningsplanen bør udarbejdes på grundlag af risikoen for dioxinforurening. Det er foderstofvirksomhedslederne, der har ansvaret for at markedsføre sikre foderstoffer. Alle udgifter til analyser bør derfor påhvile dem. Nærmere bestemmelser om prøveudtagning og analyse, som ikke er fastsat i denne forordning, bør fortsat høre under medlemsstaternes kompetence. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at fokusere på kontrol af foderstofvirksomhedsledere, som ikke er omfattet af dioxinovervågningen, men som tilvejebringer de nævnte produkter. |
(8) |
Det obligatoriske risikobaserede overvågningssystem må ikke berøre foderstofvirksomhedslederens pligt til at overholde bestemmelserne i EU-lovgivningen om foderstofhygiejne. Det bør integreres i god hygiejnepraksis og det HACCP-baserede system. Dette bør verificeres af den kompetente myndighed som led i godkendelsen af foderstofvirksomhedslederen. Ved virksomhedslederens jævnlige gennemgang af egen risikovurdering bør resultaterne fra dioxinovervågningen tages i betragtning. |
(9) |
Laboratorier, der foretager dioxinanalyser, bør være forpligtet til at indberette resultater, der overskrider de tilladte maksimalgrænseværdier fastsat i direktiv 2002/32/EF, ikke blot til foderstofvirksomhedslederen, men også til den kompetente myndighed, for at øge gennemsigtigheden; denne forpligtelse fritager dog ikke foderstofvirksomhedslederen fra pligten til at orientere den kompetente myndighed. |
(10) |
For at efterprøve effektiviteten af bestemmelserne om den obligatoriske dioxinovervågning og integrationen af den i foderstofvirksomhedsledernes HACCP-system bør bestemmelserne tages op til revision efter to år. |
(11) |
De kompetente myndigheder og foderstofvirksomhedslederne bør have tilstrækkelig tid til, at de har mulighed for at tilpasse sig til denne forordnings bestemmelser. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EF) nr. 183/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 16. september 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1.
(2) EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1.
(3) EUT L 159 af 17.6.2011, s. 25.
(4) EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10.
BILAG
I bilag II til forordning (EF) nr. 183/2005 foretages følgende ændringer:
1) |
Efter titlen i bilag II indsættes følgende afsnit: »DEFINITIONER I dette bilag forstås ved: a) »parti«: en identificerbar mængde foder, hvorom det er fastslået, at det har fælles karakteristika såsom oprindelse, sort, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærkning og i tilfælde af en produktionsproces en produktionsenhed fra ét anlæg, hvor der anvendes ensartede produktionsparametre, eller et antal af sådanne enheder, når de er fremstillet fortløbende og oplagres sammen b) »produkter afledt af vegetabilske olier«: andre produkter afledt af rå eller genvundne vegetabilske olier ved oliekemisk forarbejdning eller biodieselforarbejdning eller destillation eller kemisk eller fysisk raffinering end raffineret olie c) »fedtstofblanding«: blanding af rå olier, raffinerede olier, animalske fedtstoffer, olier genvundet fra fødevareindustrien og/eller produkter afledt heraf med henblik på at fremstille blandet olie eller fedtstof; eneste undtagelser herfra er opbevaring af på hinanden følgende partier.« |
2) |
I afsnittet »FACILITETER OG UDSTYR« indsættes følgende som punkt 10:
|
3) |
I afsnittet »PRODUKTION« indsættes følgende som punkt 7 og 8:
|
4) |
Efter afsnittet »KVALITETSKONTROL« indsættes følgende afsnit: »DIOXINOVERVÅGNING
|
5) |
I afsnittet »OPBEVARING OG TRANSPORT« indsættes følgende som punkt 7:
|
(1) EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10.«