KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 543/2011

af 7. juni 2011

om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 3 og 103h, artikel 121, litra a), artikel 127 og 134, artikel 143, litra b), artikel 148 og 179, artikel 192, stk. 2, artikel 194 og artikel 203a, stk. 8, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde og anvendelse af udtryk

1.   Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1234/2007 for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager.

Afsnit II og III i nærværende forordning gælder dog kun for de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 1234/2007, og sådanne produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning.

2.   Udtryk, som anvendes i forordning (EF) nr. 1234/2007, har samme betydning, når de anvendes i nærværende forordning, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

Produktionsår

Produktionsårene for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager løber fra 1. januar til 31. december.

AFSNIT II

KLASSIFICERING AF PRODUKTERNE

KAPITEL 1

Generelle regler

Artikel 3

Handelsnormer; indehavere

1.   Kravene i artikel 113a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 betragtes som den generelle handelsnorm. De nærmere oplysninger om den generelle handelsnorm findes i del A i bilag I til nærværende forordning.

Frugt og grøntsager, der ikke er omfattet af en særlig handelsnorm, skal være i overensstemmelse med den generelle handelsnorm. Hvis indehaveren kan påvise, at produkterne er i overensstemmelse med gældende normer vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), betragtes produkterne som værende i overensstemmelse med den generelle handelsnorm.

2.   De særlige handelsnormer, der er omhandlet i artikel 113, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, er anført i del B i bilag I til nærværende forordning, for følgende produkter:

3.   Med henblik på anvendelsen af artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er en indehaver en fysisk eller juridisk person, der fysisk er i besiddelse af de berørte produkter.

Artikel 4

Undtagelser fra og fritagelser for anvendelsen af handelsnormer

1.   Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kræves det ikke, at følgende produkter er i overensstemmelse med handelsnormerne:

2.   Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kræves det ikke, at følgende produkter er i overensstemmelse med handelsnormerne inden for et bestemt dyrkningsområde:

3.   Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne fritage produkter, der udbydes til salg i detailleddet til forbrugerne til deres personlige brug, for kravet om overholdelse af de særlige handelsnormer, hvis de er mærket som »produkt til forarbejdning« eller med anden tilsvarende ordlyd og skal forarbejdes, dog ikke de produkter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. i).

4.   Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne fritage produkter, som producenterne sælger direkte til de endelige forbrugere til deres personlige brug på markeder, der udelukkende er forbeholdt producenter i et bestemt produktionsområde, som medlemsstaterne har fastsat, for anvendelse af handelsnormerne.

5.   Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, tillades det, hvad angår de særlige handelsnormer, at frugt og grøntsager, der ikke tilhører klasse »Ekstra«, i de handelsled, som følger efter forsendelsen, udviser en mindre forringelse af friskheden og fastheden og mindre ændringer som følge af deres udvikling og mere eller mindre udtalte letfordærvelighed.

6.   Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kræves det ikke, at følgende produkter er i overensstemmelse med den generelle handelsnorm:

7.   Det godtgøres over for medlemsstatens ansvarlige myndighed, at de produkter, der er anført i stk. 1, litra a), og stk. 2, opfylder de fastlagte betingelser, navnlig med hensyn til deres anvendelse.

Artikel 5

Særlige angivelser

1.   De angivelser, som kræves i henhold til dette kapitel, skal med letlæselig og synlig skrift være anbragt på en af emballagens sider, enten som et direkte påtryk på kolliet, der ikke kan slettes, eller som en etiket, der indgår i selve kolliet eller er fastgjort til dette.

2.   For varer, som afsendes uemballeret, løst læsset i et transportmiddel, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, være anført i et dokument, som ledsager varen, eller på en seddel, der er anbragt synligt i transportmidlet.

3.   I tilfælde af aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (7) kan et produkt kun anses for at være i overensstemmelse med handelsnormerne, hvis angivelserne er tilgængelige, inden købet afsluttes.

4.   Fakturaer og ledsagedokumenter, eksklusive kvitteringer til forbrugeren, skal angive produkternes navn og oprindelsesland og eventuelt klasse, sort eller handelstype, hvis det kræves i en særlig handelsnorm, eller at produktet er bestemt til forarbejdning.

Artikel 6

Særlige angivelser i detailhandelen

1.   I detailhandelsleddet skal de angivelser, der kræves i henhold til dette kapitel, være tydelige og letlæselige. Produkter kan udbydes til salg, såfremt detailhandleren på et fremtrædende sted sammen med produkterne og med letlæselig skrift angiver oprindelsesland og eventuelt klasse og sort eller handelstype på en måde, som ikke vildleder forbrugeren.

2.   For færdigpakkede produkter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (8), skal nettovægten anføres i tillæg til de angivelser, der er foreskrevet i handelsnormerne. For produkter, som sælges efter antal, er der dog ikke pligt til at anføre nettovægten, hvis antallet af stykker klart kan ses og let kan tælles gennem indpakningen, eller hvis antallet er anført på etiketten.

Artikel 7

Blandinger

1.   Det er tilladt at afsætte kolli af en nettovægt på 5 kg eller derunder, som indeholder blandinger af forskellige arter af frugt og grøntsager, såfremt:

2.   Kravene i stk. 1, litra a), gælder ikke for produkter, der er medtaget i en blanding, som ikke er produkter fra frugt- og grøntsagssektoren som defineret i artikel 1, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.   Hvis frugten og grøntsagerne i en blanding har oprindelse i mere end én medlemsstat eller mere end ét tredjeland, kan der afhængigt af omstændighederne i stedet for oprindelseslandenes fulde navn anføres en af følgende angivelser:

KAPITEL II

Kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 8

Anvendelsesområde

Dette kapitel indeholder bestemmelser om overensstemmelseskontrol, dvs. den kontrol af frugt og grøntsager, der gennemføres i alle handelsled for at fastslå, om produkterne er i overensstemmelse med handelsnormerne og andre bestemmelser i dette afsnit og i artikel 113 og 113a i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 9

Koordineringsmyndigheder og kontrolorganer

1.   Hver medlemsstat udpeger:

De koordineringsmyndigheder og kontrolorganer, der er nævnt i første afsnit, kan være offentlige eller private. Medlemsstaterne er dog ansvarlige for dem i begge tilfælde.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om følgende:

3.   Koordineringsmyndigheden kan være kontrolorganet, et af kontrolorganerne eller et andet organ udpeget i henhold til stk. 1.

4.   Kommissionen offentliggør på en måde, den finder passende, en liste over de koordineringsmyndigheder, som medlemsstaterne har udpeget.

Artikel 10

Database over erhvervsdrivende

1.   Medlemsstaterne opretter en database over erhvervsdrivende i frugt- og grøntsagssektoren, der på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, rummer data om de erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med afsætning af frugt og grøntsager, som der er fastsat normer for i medfør af artikel 113 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Medlemsstaterne kan til dette formål bruge en eller flere andre databaser, der allerede er oprettet til andre formål.

2.   I denne forordning forstås ved »erhvervsdrivende« en fysisk eller juridisk person:

De aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, litra a), omfatter:

3.   Medlemsstaterne bestemmer, på hvilke betingelser følgende erhvervsdrivende optages i databasen eller ej:

4.   Består databasen over erhvervsdrivende af flere særskilte elementer, sørger koordineringsmyndigheden for, at databasen og dens forskellige elementer samt ajourføringerne heraf er ensartede. Databasen ajourføres navnlig på grundlag af de oplysninger, der indhentes under overensstemmelseskontrollen.

5.   Databasen skal for hver erhvervsdrivende indeholde følgende:

Databasen ajourføres navnlig på grundlag af de oplysninger, der indhentes under overensstemmelseskontrollen.

6.   De erhvervsdrivende har pligt til at udlevere de oplysninger, som medlemsstaterne anser for nødvendige for at oprette og ajourføre databasen. Medlemsstaterne fastlægger betingelser for, hvordan erhvervsdrivende, der ikke er etableret på deres område, men som opererer på deres område, skal figurere i deres database.

Afdeling 2

Overensstemmelseskontrol, der foretages af Medlemsstaterne

Artikel 11

Overensstemmelseskontrol

1.   Medlemsstaterne sørger for, at der baseret på en risikoanalyse foretages selektiv overensstemmelseskontrol med den nødvendige hyppighed for at sikre overensstemmelse med handelsnormerne og andre bestemmelser i dette afsnit og i artikel 113 og 113a i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Et af kriterierne for vurderingen af risikoen er, om der eksisterer en overensstemmelsesattest, jf. artikel 14, der er udstedt af en ansvarlig myndighed i et tredjeland, hvis overensstemmelseskontrol er godkendt i henhold til artikel 15. Eksisterer der en sådan attest, betragtes det som en faktor, der mindsker risikoen for manglende overensstemmelse.

Kriterierne for vurderingen af risikoen kan også omfatte:

2.   Ved risikoanalysen, der baseres på oplysningerne i databasen over erhvervsdrivende, jf. artikel 10, klassificeres de erhvervsdrivende i risikokategorier.

Medlemsstaterne fastlægger på forhånd:

Medlemsstaterne kan vælge at foretage selektiv kontrol af produkter, der ikke er omfattet af særlige handelsnormer, baseret på en risikoanalyse.

3.   Hvis der ved kontrollen afsløres væsentlige uregelmæssigheder, øger medlemsstaterne kontrolfrekvensen i forbindelse med erhvervsdrivende, produkter, oprindelseslande eller andre parametre.

4.   De erhvervsdrivende har pligt til at give kontrolorganerne de oplysninger, disse organer finder nødvendige for at tilrettelægge og udføre overensstemmelseskontrollen.

Artikel 12

Godkendte erhvervsdrivende

1.   Medlemsstaterne kan tillade, at erhvervsdrivende, som er klassificeret i den laveste risikokategori, og som giver særlige garantier for, at de overholder handelsnormerne, bruger en etiket som vist i bilag II til mærkning af hvert kolli ved afsendelsen og/eller underskriver overensstemmelsesattesten, jf. artikel 14.

2.   Tilladelsen gives for en periode på mindst et år.

3.   Erhvervsdrivende, der benytter denne mulighed, skal:

4.   Hvis en erhvervsdrivende ikke længere overholder kravene i tilladelsen, trækker medlemsstaten tilladelsen tilbage.

5.   Uanset stk. 1 kan erhvervsdrivende, der har fået en sådan tilladelse, fortsætte med at anvende etiketter, der var i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1580/2007 pr. 30. juni 2009, indtil beholdningerne heraf er brugt op.

Tilladelser, der er givet til erhvervsdrivende inden den 1. juli 2009, gælder for den periode, de blev givet for.

Artikel 13

Toldmyndighedernes antagelse af angivelser

1.   Toldmyndighederne kan kun antage udførselsangivelser og/eller angivelser til overgang til fri omsætning for produkter, der er underlagt særlige handelsnormer, hvis:

Dette er ikke til hinder for overensstemmelseskontrol, som medlemsstaterne kan foretage i henhold til artikel 11.

2.   Stk. 1 gælder også for produkter, der er underlagt den generelle handelsnorm, som er fastlagt i del A i bilag I, og for produkter, som er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), hvis den pågældende medlemsstat finder det nødvendigt på baggrund af den risikoanalyse, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1.

Artikel 14

Overensstemmelsesattest

1.   En myndighed kan udstede en overensstemmelsesattest for at bekræfte, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med en bestemt handelsnorm (i det følgende benævnt »attest«). Den attest, der skal anvendes af myndighederne i EU, er vist i bilag III.

De tredjelande, der er nævnt i artikel 15, stk. 4, kan i stedet at bruge den attest, som udstedes af myndighederne i EU, bruge deres egen attest, hvis den indeholder mindst tilsvarende oplysninger som EU's attest. Kommissionen stiller på den måde, den finder passende, eksempler på sådanne tredjelandsattester til rådighed.

2.   Attesterne kan udstedes i papirformat med original underskrift eller i et verificeret elektronisk format med elektronisk signatur.

3.   Hver attest påføres den ansvarlige myndigheds stempel og underskrives af den eller de personer, der er bemyndiget hertil.

4.   Attesten udstedes på mindst ét af EU's officielle sprog.

5.   Hver attest skal også være påført et løbenummer, så den kan identificeres. Den ansvarlige myndighed beholder en kopi af hver attest, den udsteder.

6.   Uanset i stk. 1, første afsnit, kan medlemsstaterne fortsætte med at anvende attester, der var i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1580/2007 pr. 30. juni 2009, indtil beholdningerne heraf er brugt op.

Afdeling 3

Overensstemmelseskontrol, der foretages af tredjelande

Artikel 15

Godkendelse af den overensstemmelseskontrol, som tredjelande foretager inden import til EU

1.   Efter anmodning fra et tredjeland kan Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 godkende kontrol af overensstemmelse med særlige handelsnormer, som foretages af det pågældende tredjeland forud for import til EU.

2.   Tredjelande kan få den godkendelse, der er nævnt i stk. 1, hvis EU-handelsnormerne eller normer, der mindst svarer hertil, overholdes for produkter, som eksporteres til EU.

Ved godkendelsen fastsættes det, hvem der er den officielle myndighed i det tredjeland, på hvis ansvar den kontrol, som er nævnt i stk. 1, foretages. Denne myndighed er ansvarlig for kontakterne til EU. Ved godkendelsen præciseres det også, hvilke kontrolorganer der står for den egentlige kontrol i tredjelandet.

Godkendelsen kan kun gælde for produkter med oprindelse i det pågældende tredjeland og kan begrænses til bestemte produkter.

3.   Tredjelandets kontrolorganer skal være officielle organer eller organer, der er officielt anerkendt af den myndighed, som er nævnt i stk. 2, og frembyder tilstrækkelige garantier og råder over personale, udstyr og anlæg i det omfang, der er nødvendigt, for at kontrollen kan gennemføres efter de metoder, som er nævnt i artikel 17, stk. 1, eller tilsvarende metoder.

4.   De tredjelande, hvis overensstemmelseskontrol er godkendt i henhold til nærværende artikel, og de berørte produkter, er anført i bilag IV.

Kommissionen stiller på den måde, den finder passende, oplysninger om de pågældende officielle myndigheder og kontrolorganer til rådighed.

Artikel 16

Suspension af godkendelsen af overensstemmelseskontrollen

Kommissionen kan suspendere godkendelsen af overensstemmelseskontrollen, hvis det i et betydeligt antal partier og/eller mængder konstateres, at varerne ikke svarer til oplysningerne i de overensstemmelsesattester, som tredjelandenes kontrolorganer har udstedt.

Afdeling 4

Kontrolmetoder

Artikel 17

Kontrolmetoder

1.   Den overensstemmelseskontrol, der er omhandlet i dette kapitel, bortset fra overensstemmelseskontrollen ved detailsalg til den endelige forbruger, foretages efter kontrolmetoderne i bilag V, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Medlemsstaterne fastsætter særlige regler for overensstemmelseskontrollen ved detailsalg til den endelige forbruger.

2.   Hvis det ved kontrollen konkluderes, at varerne er i overensstemmelse med handelsnormerne, kan kontrolorganet udstede en overensstemmelsesattest som vist i bilag III.

3.   Er varerne ikke i overensstemmelse med normerne, udsteder kontrolorganet en erklæring herom til den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant. Varer, for hvilke der er udstedt en erklæring om manglende overensstemmelse, må ikke flyttes uden tilladelse fra det kontrolorgan, som har udstedt erklæringen. Denne tilladelse kan gøres betinget af, at der overholdes en række krav, som det pågældende kontrolorgan har fastsat.

De erhvervsdrivende kan beslutte at bringe alle eller en del af varerne i overensstemmelse med normerne. Varer, der er bragt i overensstemmelse med normerne, må ikke afsættes, før det ansvarlige kontrolorgan på passende vis har sikret sig, at varerne rent faktisk er bragt i overensstemmelse med normerne. Kontrolorganet udsteder i givet fald først en overensstemmelsesattest som vist i bilag III for partiet eller en del af partiet, når varerne er bragt i overensstemmelse med normerne.

Hvis et kontrolorgan imødekommer en erhvervsdrivendes anmodning om at bringe varerne i overensstemmelse med normerne i en anden medlemsstat end den, hvor det ved kontrollen er fastslået, at varerne ikke er i overensstemmelse med normerne, skal den erhvervsdrivende underrette det ansvarlige kontrolorgan i bestemmelsesmedlemsstaten om det parti, som ikke er i overensstemmelse. Den medlemsstat, der har udstedt erklæringen om manglende overensstemmelse, sender en kopi af denne erklæring til de øvrige berørte medlemsstater, herunder den medlemsstat, som det parti, der ikke er i overensstemmelse, er bestemt til.

Hvis varerne hverken kan bringes i overensstemmelse med normerne eller anvendes til foder, industriel forarbejdning eller andre formål end ernæringsformål, kan kontrolorganet, hvis det viser sig at være nødvendigt, anmode de erhvervsdrivende om at træffe relevante foranstaltninger til at sikre, at de pågældende produkter ikke afsættes.

De erhvervsdrivende udleverer alle de oplysninger, som medlemsstaterne finder nødvendige for anvendelsen af dette stykke.

Afdeling 5

Meddelelser

Artikel 18

Meddelelser

1.   En medlemsstat, hvor det for et vareparti fra en anden medlemsstat konstateres, at varerne ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne på grund af produktfejl eller -forringelser, der kunne være blevet opdaget ved emballeringen, underretter omgående Kommissionen og de medlemsstater, der vil kunne blive berørt heraf.

2.   En medlemsstat, hvor et vareparti fra et tredjeland er blevet nægtet adgang til at overgå til fri omsætning på grund af manglende overensstemmelse med handelsnormerne, underretter omgående Kommissionen, de medlemsstater, der vil kunne blive berørt heraf, og det pågældende tredjeland, som er anført i bilag IV.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om bestemmelserne i deres kontrol- og risikoanalysesystemer. De underretter Kommissionen om efterfølgende ændringer af disse systemer.

4.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de sammenfattede resultater af kontrollerne i alle handelsled i et givet år senest den 30. juni det følgende år.

5.   De meddelelser, der er nævnt i stk. 1 til 4, sendes på den måde, Kommissionen har angivet.

AFSNIT III

PRODUCENTORGANISATIONER

KAPITEL I

Krav og anerkendelse

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 19

Definitioner

1.   I dette afsnit forstås ved:

2.   Medlemsstaterne definerer, hvilke juridiske personer der på deres område skal overholde artikel 125b i forordning (EF) nr. 1234/2007, på baggrund af deres nationale juridiske og administrative strukturer. De kan vedtage supplerende regler for anerkendelse af producentorganisationer og eventuelt også fastsætte bestemmelser for klart definerede dele af juridiske personer med henblik på anvendelsen af artikel 125b i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Afdeling 2

Krav til producentorganisationer

Artikel 20

Omfattede produkter

1.   Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer i henhold til artikel 125b i forordning (EF) nr. 1234/2007 for det produkt eller den gruppe af produkter, som er specificeret i ansøgningen om anerkendelse, ved hjælp af en beslutning truffet i henhold til artikel 125b, stk. 1, litra c), i nævnte forordning.

2.   Medlemsstaterne anerkender kun producentorganisationer for et produkt eller en gruppe af produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, hvis producentorganisationerne kan sikre, at de pågældende produkter leveres til forarbejdning, hvad enten det sker på grundlag af leveringskontrakter eller på anden vis.

Artikel 21

Mindsteantal medlemmer

Ved fastlæggelsen af mindsteantallet af medlemmer for en producentorganisation i medfør af artikel 125b, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne, hvis en ansøger om anerkendelse helt eller delvis består af medlemmer, der selv er juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer bestående af producenter, bestemme, at mindsteantallet af producenter kan beregnes på grundlag af antallet af producenter, der er tilsluttet hver af de juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer.

Artikel 22

Medlemskabets minimumslængde

1.   En producent skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst et år.

2.   Opsiges medlemskabet, skal det meddeles organisationen skriftligt. Medlemsstaterne fastlægger opsigelsesperioder på højst seks måneder og bestemmer, på hvilke datoer udtrædelsen træder i kraft.

Artikel 23

Producentorganisationernes strukturer og aktiviteter

Medlemsstaterne sikrer, at producentorganisationerne råder over det personale, den infrastruktur og det udstyr, der er påkrævet for at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 122, stk. 1, litra c), og artikel 125b, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1234/2007, og for at varetage deres hovedopgaver, bl.a. med hensyn til:

Artikel 24

Salgbar produktion - værdi eller mængde

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 125b, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 beregnes den salgbare produktions værdi eller mængden heraf på samme grundlag som den afsatte produktions værdi, jf. nærværende forordnings artikel 50 og 51.

2.   Hvis et eller flere medlemmer af en producentorganisation ikke råder over tilstrækkelige historiske data om den afsatte produktion til anvendelse af stk. 1, kan deres afsatte produktions værdi beregnes som den gennemsnitlige værdi af deres salgbare produktion i en periode på tre år forud for det år, hvor ansøgningen om anerkendelse indsendes, og hvor medlemmerne af den pågældende producentorganisation rent faktisk har haft en produktion.

Artikel 25

Tilvejebringelse af tekniske faciliteter

Med henblik på anvendelsen af artikel 125b, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1234/2007 anses en producentorganisation, der er anerkendt for et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, for at opfylde sin forpligtelse, såfremt den sørger for tilstrækkelige tekniske faciliteter, enten selv eller via sine medlemmer, via datterselskaber eller ved udlicitering.

Artikel 26

Producentorganisationernes hovedaktivitet

1.   En producentorganisations hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.

2.   En producentorganisation kan sælge produkter fra producenter, der ikke er medlemmer af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, hvis den er anerkendt for disse produkter, og forudsat at denne aktivitets økonomiske værdi er lavere end dens afsatte produktions værdi beregnet i henhold til artikel 50.

3.   Afsætning af frugt og grøntsager, der er købt direkte fra en anden producentorganisation, og af produkter, som producentorganisationen ikke er anerkendt for, anses ikke for at udgøre en del af producentorganisationens aktiviteter.

4.   Anvendes artikel 50, stk. 9, finder nærværende artikels stk. 3 tilsvarende anvendelse på de berørte datterselskaber fra den 1. januar 2012.

Artikel 27

Udlicitering

1.   Til de aktiviteter, som en medlemsstat kan tillade udliciteret i henhold til artikel 125d i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan bl.a. høre indsamling, oplagring, emballering og afsætning af en producentorganisations tilsluttede medlemmers produktion.

2.   Ved udlicitering af en producentorganisations aktivitet forstås, at producentorganisationen indgår en forretningsmæssig aftale med en anden part, herunder et eller flere af sine medlemmer eller et datterselskab, om at udføre den pågældende aktivitet. Producentorganisationen forbliver dog ansvarlig for at sikre gennemførelsen af aktiviteten og bevarer den overordnede kontrol med og overvågningen af den forretningsmæssige aftale om at udføre aktiviteten.

Artikel 28

Tværnationale producentorganisationer

1.   En tværnational producentorganisation skal have sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor producentorganisationen råder over betydelige driftsanlæg eller har et betydeligt antal medlemmer og/eller opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2.   Den medlemsstat, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

Artikel 29

Sammenlægninger af producentorganisationer

1.   Den producentorganisation, der dannes ved sammenlægning af producentorganisationer, træder i stedet for disse producentorganisationer. Den nye organisation overtager de oprindelige producentorganisationers rettigheder og forpligtelser.

Den nye sammenlagte organisation kan gennemføre separate programmer sideløbende indtil den 1. januar året efter sammenlægningen eller kan sammenlægge driftsprogrammerne fra sammenlægningstidspunktet. Driftsprogrammerne sammenlægges i overensstemmelse med artikel 66 og 67.

2.   Medlemsstaterne kan uanset stk. 1, andet afsnit, tillade producentorganisationer, der indgiver en velbegrundet anmodning herom, at fortsætte med sideløbende at gennemføre separate driftsprogrammer indtil deres normale udløb.

Artikel 30

Medlemmer, der ikke er producenter

1.   Medlemsstaterne kan beslutte, om og på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er producent, kan accepteres som medlem af en producentorganisation.

2.   Ved fastsættelsen af de betingelser, der er nævnt i stk. 1, sørger medlemsstaterne især for, at artikel 122, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 125a, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007 overholdes.

3.   De fysiske og juridiske personer, der er nævnt i stk. 1, må ikke:

Medlemsstaterne kan under overholdelse af betingelserne i stk. 2 begrænse fysiske og juridiske personers ret til at stemme om beslutninger om driftsfonden eller afskære dem herfra.

Artikel 31

Demokratisk kontrol med producentorganisationerne

1.   Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, de finder nødvendige for at undgå, at et eller flere medlemmer misbruger deres beføjelser eller indflydelse i forbindelse med forvaltningen af en producentorganisation og dens drift; herunder foranstaltninger vedrørende stemmeret.

2.   Er en producentorganisation en klart defineret del af en juridisk person, kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger for at begrænse den pågældende juridiske persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise producentorganisationens beslutninger eller afskære den fra disse beføjelser.

Afdeling 3

Sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 32

Regler for producentorganisationer, der også gælder for sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 22, artikel 26, stk. 3, og artikel 27 og 31 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationer. Står sammenslutningen af producentorganisationer for salget, finder artikel 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Artikel 33

Anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan kun anerkende sammenslutninger af producentorganisationer i henhold til artikel 125c i forordning (EF) nr. 1234/2007 med hensyn til aktiviteter vedrørende det produkt eller den gruppe af produkter, som er anført i ansøgningen om anerkendelse.

2.   En sammenslutning af producentorganisationer kan anerkendes i henhold til artikel 125c i forordning (EF) nr. 1234/2007 og kan gennemføre alle en producentorganisations aktiviteter, også selv om afsætningen af de pågældende produkter fortsat varetages af dens medlemmer.

Artikel 34

Medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke selv er producentorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan beslutte, om og på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er en anerkendt producentorganisation, kan accepteres som medlem af en sammenslutning af producentorganisationer.

2.   Medlemmer af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer, der ikke selv er anerkendte producentorganisationer, må ikke:

Medlemsstaterne kan give disse medlemmer ret til at stemme om beslutninger om driftsprogrammer eller begrænse deres stemmeret eller afskære dem herfra.

Artikel 35

Tværnational sammenslutning af producentorganisationer

1.   En tværnational sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor sammenslutningen råder over et betydeligt antal tilsluttede producentorganisationer, og/eller de tilsluttede producentorganisationer opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2.   Den medlemsstat, hvor den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

Afdeling 4

Producentsammenslutninger

Artikel 36

Fremlæggelse af anerkendelsesplan

1.   En juridisk person eller en klart defineret del af en juridisk person fremlægger anerkendelsesplanen, jf. artikel 125e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, for den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor den juridiske person har sit hovedsæde.

2.   Medlemsstaterne fastsætter:

Artikel 37

Anerkendelsesplanens indhold

Et udkast til en anerkendelsesplan skal mindst indeholde følgende elementer:

Artikel 38

Godkendelse af anerkendelsesplanen

1.   Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om det forelagte udkast til anerkendelsesplan senest tre måneder efter, at de har modtaget planen med den fornødne dokumentation. Medlemsstaterne kan fastsætte en kortere frist.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for, hvilke foranstaltninger og udgifter der kan komme i betragtning som led i anerkendelsesplaner, herunder regler for, hvilke investeringer der kan komme i betragtning, for at producentsammenslutninger kan opfylde anerkendelseskriterierne for producentorganisationer, jf. artikel 125b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.   Efter den overensstemmelseskontrol, der er nævnt i artikel 111, gør medlemsstatens ansvarlige myndighed eventuelt følgende:

Om nødvendigt accepteres en plan kun, hvis den indeholder de ændringer, der er anmodet om i henhold til litra b).

Medlemsstatens ansvarlige myndighed underretter den juridiske person eller klart definerede del af en juridisk person om sin beslutning.

Artikel 39

Gennemførelse af anerkendelsesplanen

1.   Anerkendelsesplanen gennemføres i årlige perioder regnet fra den 1. januar. Medlemsstaterne kan give producentsammenslutninger tilladelse til at opdele disse årlige perioder i halvårlige perioder.

Det første år, anerkendelsesplanen gennemføres i overensstemmelse med den foreslåede dato, jf. artikel 37, litra b), begynder anerkendelsesplanen:

Anerkendelsesplanens første gennemførelsesår slutter under alle omstændigheder den 31. december samme år.

2.   Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for, at producentsammenslutningerne kan anmode om ændringer af planerne i gennemførelsesperioden. Disse anmodninger skal vedlægges den fornødne dokumentation.

Medlemsstaterne fastsætter, på hvilke betingelser anerkendelsesplanerne kan ændres i løbet af en årlig eller en halvårlig periode uden forhåndsgodkendelse fra medlemsstaternes myndigheder. Ændringerne er kun støtteberettigede, hvis producentsammenslutningen straks underretter medlemsstatens ansvarlige myndighed herom.

3.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed træffer beslutning om ændringer af planen senest tre måneder efter modtagelsen af ændringsanmodningen efter at have undersøgt den forelagte begrundelse og dokumentation. Træffes der ikke beslutning om en ændringsanmodning inden for nævnte frist, betragtes den som afvist. Medlemsstaterne kan fastsætte en kortere frist.

Artikel 40

Anmodninger om anerkendelse som producentorganisation

1.   Producentsammenslutninger, som gennemfører en anerkendelsesplan, kan når som helst indgive en anmodning om anerkendelse i henhold til artikel 125b i forordning (EF) nr. 1234/2007. Anmodningerne skal under alle omstændigheder forelægges inden udgangen af den overgangsperiode, der er nævnt i artikel 125e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2.   Fra datoen for indgivelsen af anmodningen kan sammenslutningen forelægge et udkast til et driftsprogram i henhold til artikel 63.

Artikel 41

Producentsammenslutningernes hovedaktivitet

1.   En producentsammenslutnings hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er foreløbigt anerkendt for.

2.   En producentsammenslutning kan sælge produkter fra producenter, der ikke er medlemmer af en producentsammenslutning, hvis den er anerkendt for disse produkter, og forudsat at denne aktivitets økonomiske værdi er lavere end værdien af producentsammenslutningens egne medlemmers og andre producentsammenslutningers medlemmers afsatte produktion.

Artikel 42

Den afsatte produktions værdi

1.   Artikel 50, stk. 1 til 4, stk. 6, første punktum, og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse på producentsammenslutninger.

2.   Er den afsatte produktions værdi faldet med mindst 35 % af årsager, der er blevet behørigt begrundet over for medlemsstaten, og som producentsammenslutningen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, anses den afsatte produktions samlede værdi for at udgøre 65 % af den samlede værdi, der er anført og kontrolleret af medlemsstaten i den eller de tidligere støtteansøgninger for den seneste årlige periode, eller såfremt den ikke foreligger, af den værdi, som oprindelig blev anført i den godkendte anerkendelsesplan.

3.   Den afsatte produktions værdi beregnes i henhold til den lovgivning, der gælder for den periode, som der anmodes om støtte for.

Artikel 43

Finansiering af anerkendelsesplaner

1.   Støttesatserne i artikel 103a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 halveres for den del af den afsatte produktion, der overstiger 1 000 000 EUR.

2.   Der fastsættes et årligt loft over støtten i artikel 103a, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007 på 100 000 EUR for hver producentsammenslutning.

3.   Støtten i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 udbetales:

Ved beregningen af raterne kan medlemsstaterne gå ud fra den afsatte produktion i en anden periode end den, som raten udbetales for, hvis dette er påkrævet af hensyn til kontrollen. Forskellen mellem perioderne skal være mindre end den pågældende periodes længde.

4.   Vekselkursen for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2, er den seneste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggør inden den første dag i den periode, som den pågældende støtte ydes for.

Artikel 44

Støtte til investeringer, der kræves for at opnå anerkendelse

Investeringer i forbindelse med gennemførelsen af anerkendelsesplaner, jf. artikel 37, litra c), i denne forordning, som der ydes støtte til i henhold til artikel 103a, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, finansieres i forhold til, i hvilket omfang de anvendes til medlemmernes produkter i en producentsammenslutning, som er foreløbigt anerkendt.

Der kan ikke ydes EU-støtte til investeringer, som kan fordreje konkurrencevilkårene, når det gælder producentsammenslutningens øvrige økonomiske aktiviteter.

Artikel 45

Støtteansøgning

1.   En producentsammenslutning indgiver en samlet ansøgning om den støtte, der er nævnt i artikel 103a, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, senest tre måneder efter udløbet af hver årlig eller halvårlig periode, jf. nærværende forordnings artikel 43, stk. 3. Ansøgningen skal indeholde en erklæring om den afsatte produktions værdi for den periode, som der ansøges om støtte for.

2.   Ansøgninger om støtte for halvårlige perioder kan kun indgives, hvis anerkendelsesplanen er opdelt i halvårlige perioder, jf. artikel 39, stk. 1. Alle støtteansøgninger skal vedlægges en skriftlig erklæring fra producentsammenslutningen om:

3.   Medlemsstaterne fastsætter fristen for betaling af støtten, der under alle omstændigheder ikke må overstige seks måneder fra modtagelsen af ansøgningen.

Artikel 46

Støtteberettigelse

Medlemsstaterne vurderer producentsammenslutningernes berettigelse til støtte i henhold til denne forordning med henblik på at fastslå, om det er behørigt begrundet at yde støtte, under hensyntagen til vilkårene og datoen for en eventuel tidligere ydelse af offentlig støtte til de producentorganisationer eller -sammenslutninger, hvorfra medlemmerne af den pågældende producentsammenslutning kommer, og til eventuelle skift af medlemskab mellem producentorganisationer og -sammenslutninger.

Artikel 47

EU-bidrag

1.   EU-bidraget til finansieringen af den støtte, der er nævnt i artikel 103a, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, andrager:

Medlemsstaten betaler den resterende del af støtten som et fast beløb. I støtteansøgningen skal det ikke dokumenteres, hvad støtten skal anvendes til.

2.   EU-bidraget til finansieringen af den støtte, der er nævnt i artikel 103a, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, udtrykt i kapitaltilskud eller i kapitaltilskud-ækvivalent, må i forhold til de støtteberettigede investeringsudgifter ikke overstige:

De berørte medlemsstater forpligter sig til at bidrage til finansieringen af de støtteberettigede investeringsudgifter med mindst 5 %.

Støttemodtagerne deltager i finansieringen af de støtteberettigede investeringsudgifter med mindst:

Artikel 48

Sammenlægninger

1.   Den støtte, der er omhandlet i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan ydes eller fortsat ydes til producentsammenslutninger, der er foreløbigt anerkendt, og som er dannet ved sammenlægning af to eller flere foreløbigt anerkendte producentsammenslutninger.

2.   Ved beregningen af støttens størrelse, jf. stk. 1, træder den producentsammenslutning, der dannes ved sammenlægningen, i stedet for de oprindelige sammenslutninger.

3.   Sammenlægges to eller flere producentsammenslutninger, overtager den nye sammenslutning de rettigheder og forpligtelser, der gjaldt for den producentsammenslutning, der først blev foreløbigt anerkendt.

4.   Såfremt en foreløbigt anerkendt producentsammenslutning bliver lagt sammen med en anerkendt producentorganisation, er den organisation, der dannes ved sammenlægningen, ikke længere berettiget til foreløbig anerkendelse som producentsammenslutning og heller ikke til den støtte, der er nævnt i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Den nye organisation behandles fortsat som den anerkendte producentorganisation, forudsat at den overholder de gældende krav. Om nødvendigt anmoder producentorganisationen om at få ændret sit driftsprogram, og her finder artikel 29 tilsvarende anvendelse.

Aktioner, som producentsammenslutninger har gennemført før en sammenlægning, er dog fortsat støtteberettigede på de betingelser, der er fastsat i anerkendelsesplanen.

Artikel 49

Anerkendelsens virkninger

1.   Den støtte, der er omhandlet i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, ophører, når anerkendelsen er givet.

2.   Hvis der indgives et driftsprogram i overensstemmelse med nærværende forordning, sikrer medlemsstaten, at der ikke sker dobbeltfinansiering af de foranstaltninger, der er fastlagt i anerkendelsesplanen.

3.   Investeringer, der opfylder betingelserne for støtte til de udgifter, som er nævnt i artikel 103a, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan overføres til driftsprogrammerne, forudsat at de er i overensstemmelse med nærværende forordning.

4.   Medlemsstaterne fastsætter en frist, som begynder efter gennemførelsen af anerkendelsesplanen, inden for hvilken producentsammenslutningen skal anerkendes som producentorganisation. Fristen må højst være på fire måneder.

KAPITEL II

Driftsfonde og driftsprogrammer

Afdeling 1

Den afsatte produktions værdi

Artikel 50

Beregningsgrundlag

1.   For en producentorganisation beregnes den afsatte produktions værdi på grundlag af producentorganisationens egen og de tilsluttede producenters produktion, og den omfatter kun de frugter og grøntsager, som producentorganisationen er anerkendt for. Den afsatte produktions værdi kan omfatte frugt og grøntsager, der ikke skal overholde handelsnormerne, hvis disse normer ikke gælder ifølge artikel 4.

2.   I den afsatte produktions værdi medregnes produktionen fra de medlemmer, der forlader eller tilslutter sig producentorganisationen. Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for at undgå dobbelttælling.

3.   Den afsatte produktions værdi må ikke omfatte værdien af forarbejdede frugter og grøntsager eller andre produkter, der ikke hører til frugt- og grøntsagssektoren.

Har en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller datterselskaber, jf. denne artikels stk. 9, enten selv eller ved udlicitering forarbejdet frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning til de forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter, der er anført i del X i bilag I til forordning (EF) nr. 1234/2007, eller ethvert andet forarbejdet produkt, der er omhandlet i denne artikel og yderligere beskrevet i bilag VI til nærværende forordning, beregnes den afsatte produktions værdi som en fast procentsats, der anvendes på af disse forarbejdede produkters fakturerede værdi. Den faste sats er:

4.   Medlemsstaterne kan tillade producentorganisationerne at medregne biprodukternes værdi i den afsatte produktions værdi.

5.   I den afsatte produktions værdi medregnes værdien af tilbagekøb fra markedet, der er afhændet i henhold til artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og som anslås til gennemsnitsprisen for de produkter, producentorganisationen afsatte i den foregående referenceperiode.

6.   Kun producentorganisationens og/eller de tilsluttede producenters produktion, som afsættes af producentorganisationen, medregnes i den afsatte produktions værdi. Har en producentorganisations tilsluttede producenter en produktion, der afsættes af en anden producentorganisation, som deres egen organisation har udpeget i henhold til artikel 125a, stk. 2, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1234/2007, medregnes denne produktion i værdien af den anden producentorganisations afsatte produktion.

7.   Den afsatte produktion af frugt og grøntsager faktureres »ab producentorganisation« eventuelt som klargjort og emballeret produkt, der er anført i del IX i bilag I til forordning (EF) nr. 1234/2007, eksklusive:

8.   Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab sammenslutning af producentorganisationer« på samme måde som i stk. 7.

9.   Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab datterselskab« på samme måde som i stk. 7, hvis mindst 90 % af datterselskabets kapital ejes:

10.   Ved udlicitering beregnes den afsatte produktions værdi »ab producentorganisation«, og den omfatter den økonomiske merværdi, som den aktivitet, som producentorganisationen udliciterer til sine medlemmer, tredjemand eller et andet datterselskab end det, der er nævnt i stk. 9, repræsenterer.

11.   Hvis produktionen falder som følge af vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb, kan en eventuel forsikringserstatning, der i den forbindelse modtages i henhold til høstforsikringsforanstaltninger, jf. afdeling 6 i kapitel III, eller tilsvarende foranstaltninger, der forvaltes af producentorganisationen, medregnes i den afsatte produktions værdi.

Artikel 51

Referenceperiode

1.   Det årlige loft over den støtte, der er nævnt i artikel 103d, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, beregnes hvert år på grundlag af den afsatte produktions værdi i en tolvmåneders referenceperiode, der fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Referenceperioden fastsættes af medlemsstaterne for hver producentorganisation som:

3.   Tolvmånedersperioden skal være den berørte producentorganisations regnskabsperiode.

Metoden til fastsættelse af referenceperioden må ikke ændres i løbet af et driftsprograms løbetid, medmindre særlige forhold berettiger hertil.

4.   Er et produkts værdi faldet med mindst 35 % af årsager, som producentorganisationen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, anses værdien af den afsatte produktion af dette produkt for at udgøre 65 % af dens værdi i den foregående referenceperiode.

Producentorganisationen begrunder de årsager, der er nævnt i første afsnit, over for medlemsstatens ansvarlige myndighed.

5.   Hvis nyligt anerkendte producentorganisationer ikke råder over tilstrækkelige historiske data om den afsatte produktion til anvendelse af stk. 2, kan den afsatte produktions værdi anses for at være lig med værdien af den salgbare produktion, som producentorganisationen har oplyst med henblik på anerkendelse.

Første afsnit finder tilsvarende anvendelse på nye medlemmer af en producentorganisation, der tilslutter sig en producentorganisation for første gang.

6.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indsamle oplysninger om den afsatte produktions værdi for producentorganisationer, som ikke har forelagt driftsprogrammer.

7.   Uanset stk. 1 og 6 beregnes den afsatte produktions værdi for referenceperioden i henhold til den lovgivning, der var gældende i den pågældende referenceperiode.

For driftsprogrammer, der var godkendt pr. 20. januar 2010, beregnes den afsatte produktions værdi for årene indtil 2007 imidlertid på grundlag af den lovgivning, der var gældende i referenceperioden, hvorimod den afsatte produktions værdi for årene fra 2008 beregnes på grundlag af den lovgivning, der var gældende i 2008.

For driftsprogrammer, der er godkendt efter den 20. januar 2010, beregnes den afsatte produktions værdi for årene fra 2008 på grundlag af den lovgivning, der var gældende på det tidspunkt, hvor driftsprogrammet blev godkendt.

Afdeling 2

Driftsfonde

Artikel 52

Forvaltning

Medlemsstaterne sikrer sig, at driftsfondene forvaltes på en sådan måde, at alle udgifter og indtægter i forbindelse med dem hvert år kan identificeres, kontrolleres og godkendes af eksterne revisorer.

Artikel 53

Finansiering af driftsfonde

1.   Medlemmernes finansielle bidrag til driftsfonden, jf. artikel 103b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fastsættes af producentorganisationen.

2.   Alle producenter skal kunne udnytte driftsfonden, og alle producenter skal kunne være med til på demokratisk vis at træffe beslutning om anvendelsen af producentorganisationens driftsfond og de finansielle bidrag til driftsfonden.

Artikel 54

Meddelelse af anslået beløb

1.   Producentorganisationerne meddeler senest den 15. september medlemsstaterne, hvor stort et beløb EU, medlemmerne og producentorganisationerne selv anslås at bidrage med til driftsfondene for det følgende år, sammen med driftsprogrammerne eller anmodningerne om godkendelse af ændringer heraf.

Medlemsstaterne kan fastsætte en senere dato end den 15. september.

2.   Driftsfondenes anslåede størrelse beregnes på grundlag af driftsprogrammerne og den afsatte produktions værdi. Beregningen opdeles på udgifter til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt andre foranstaltninger.

Afdeling 3

Driftsprogrammer

Artikel 55

National strategi

1.   Den nationale strategis overordnede struktur og indhold, jf. artikel 103f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, skal fastlægges i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag VII. Den kan bestå af regionale elementer.

I den nationale strategi indarbejdes alle de beslutninger, medlemsstaterne træffer, og de bestemmelser, de indfører, i henhold til del II, afsnit II, kapitel II, afdeling I og Ia, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende afsnit.

2.   Den nationale strategi, herunder indarbejdelse af de nationale regler, jf. artikel 103f, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fastlægges, før udkastet til driftsprogrammer indleveres i et givet år. De nationale regler indarbejdes, når de er sendt til Kommissionen og eventuelt ændret i overensstemmelse med artikel 103f, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.   I forbindelse med udformningen af den nationale strategi skal der på medlemsstatens ansvar foretages en analyse af udgangssituationen. Analysen skal afdække, vurdere og prioritere de behov, der skal opfyldes, de mål, der skal nås ved hjælp af driftsprogrammerne for at opfylde disse prioriterede behov, de forventede resultater og de kvantificerede mål, der skal nås i forhold til udgangssituationen, samt fastlægge de mest egnede instrumenter og aktioner til at nå disse mål.

4.   Medlemsstaterne sikrer også, at den nationale strategi overvåges og evalueres, og at den gennemføres ved hjælp af driftsprogrammerne.

Den nationale strategi kan ændres, især på baggrund af overvågningen og evalueringen. Disse ændringer skal foretages, før udkastet til driftsprogrammer indsendes i et givet år.

5.   Medlemsstaterne fastsætter i den nationale strategi maksimale procentsatser for, hvor stor en del af fonden der kan bruges på en enkelt foranstaltning og/eller aktionstype og/eller udgift med henblik på at sikre en passende balance mellem de forskellige foranstaltninger.

Artikel 56

Nationale regler for miljøaktioner

1.   Medlemsstaterne sender Kommissionen udkastet til nationale regler, jf. artikel 103f, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007, men underretter også Kommissionen om eventuelle ændringer af de nationale regler, som er omfattet af proceduren i nævnte afsnit. Kommissionen gør de nationale regler tilgængelige for andre medlemsstater på den måde, den finder passende.

2.   I en separat del af de nationale regler anføres de generelle krav om komplementaritet, sammenhæng og overensstemmelse, som miljøaktioner, der er udvalgt i henhold til et driftsprogram, skal opfylde, jf. artikel 103f, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Kommissionen udarbejder et forlæg til denne del til brug for medlemsstaterne.

De nationale regler omfatter også en ikke-udtømmende liste over miljøaktioner og de betingelser, der gælder herfor i medlemsstaten, jf. artikel 103c, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007. For hver miljøaktion anføres:

3.   Miljøaktioner, der svarer til forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, som støttes i henhold til et landdistriktsprogram, skal have samme varighed som disse forpligtelser. Varer tilsvarende forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug længere end det oprindelige driftsprogram, videreføres miljøaktionerne i det følgende driftsprogram. Medlemsstaterne kan dog i behørigt begrundede tilfælde tillade, at miljøaktionernes varighed afkortes, eller at de endog stoppes, især på grundlag af resultaterne af den midtvejsevaluering, der er omhandlet i artikel 126, stk. 3, i denne forordning.

I de nationale regler anføres det, hvor længe de aktioner, der er nævnt i stk. 1, varer, og eventuelt at der er pligt til at videreføre dem i det næste driftsprogram.

Artikel 57

Supplerende medlemsstatsregler

Medlemsstaterne kan vedtage regler, der supplerer forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende forordning, for så vidt angår foranstaltninger, aktioner eller udgifter, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammerne.

Artikel 58

Forhold til landdistriktsprogrammer

1.   Der ydes ikke støtte som led i medlemsstatens landdistriktsprogram eller -programmer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 (9), til aktioner, der er omfattet af foranstaltninger omhandlet i nærværende forordning, jf. dog stk. 2.

2.   Er der undtagelsesvis bevilget støtte i henhold til artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1698/2005 til foranstaltninger, der kunne være støtteberettigede i henhold til nærværende forordning, sørger medlemsstaterne for, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.

Med henblik herpå sørger medlemsstaterne, når de medtager foranstaltninger med sådanne undtagelser i deres landdistriktsprogrammer, for, at det i den nationale strategi, jf. nærværende forordnings artikel 55, angives, hvilke kriterier og administrative regler de vil anvende i landdistriktsprogrammerne.

3.   Hvis det er relevant, og medmindre andet er fastsat i artikel 103a, stk. 3, artikel 103d, stk. 1 og 3, og artikel 103e i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 47 i nærværende forordning, må støtten til foranstaltninger, der er omfattet af nærværende forordning, ikke overstige den støtte, der ydes til foranstaltninger omfattet af landdistriktsprogrammet.

4.   Støtte til miljøaktioner undtagen til erhvervelse af anlægsaktiver skal være begrænset til de maksimumbeløb, der er fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 1698/2005 for betalinger til miljøvenligt landbrug. Disse beløb kan i særlige tilfælde forhøjes, så der tages hensyn til specifikke forhold, som skal begrundes i den nationale strategi, jf. nærværende forordnings artikel 55, og i producentorganisationernes driftsprogrammer. Beløbene til miljøaktioner kan også forhøjes for at støtte operationer med henblik på prioriteringer, jf. artikel 16a i forordning (EF) nr. 1698/2005.

5.   Stk. 4 gælder ikke for miljøaktioner, der ikke har direkte eller indirekte forbindelse til en bestemt parcel.

Artikel 59

Driftsprogrammers indhold

Driftsprogrammerne indeholder følgende:

Artikel 60

Aktioner, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammer

1.   Driftsprogrammer må ikke indeholde aktioner eller udgifter, der er anført på listen i bilag IX.

2.   Støtteberettigede udgifter i forbindelse med driftsprogrammer skal begrænses til de faktisk afholdte udgifter. Dog kan medlemsstaterne i stedet på forhånd fastsætte behørigt begrundede faste standardsatser i følgende tilfælde:

Medlemsstaterne tager disse satser op til revision mindst hvert femte år.

3.   For at en aktion kan være støtteberettiget, skal over 50 % udtrykt i de berørte produkters værdi, være produkter, som producentorganisationen er anerkendt for. For at kunne indgå i de 50 % skal produkterne komme fra producentorganisationens medlemmer eller producenter, der er tilsluttet en anden producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer. Artikel 50 finder tilsvarende anvendelse på beregningen af værdien.

4.   For miljøaktioner gælder følgende regler:

Medlemsstaterne fastsætter i den nationale strategi, der er nævnt i artikel 55 i denne forordning, hvor stor en procentdel af de årlige udgifter i forbindelse med et driftsprogram der højst må anvendes til aktioner, der vedrører miljøvenlig håndtering af emballage. Denne procentdel må ikke overstige 20 % undtagen for at tage hensyn til særlige nationale/regionale omstændigheder, der skal begrundes i den nationale strategi.

5.   Investeringer, herunder investeringer i forbindelse med leasingkontrakter, hvor tilbagebetalingsperioden overstiger driftsprogrammets varighed, kan overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis det kan godtgøres, at det er økonomisk berettiget, og navnlig i tilfælde, hvor den skattemæssige afskrivningsperiode er på over fem år.

Såfremt investeringerne fornyes, skal restværdien af de investeringer, der fornyes:

6.   Der kan foretages investeringer i eller iværksættes aktioner, der bidrager til at nå driftsprogrammets mål på individuelle bedrifter og/eller i bedriftslokaler tilhørende producenter, som er tilsluttet producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer, også når aktionerne udliciteres til medlemmer af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer. Forlader den tilsluttede producent producentorganisationen, sørger medlemsstaten for, at investeringen eller dens restværdi tilbagebetales. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dog fastsætte, at producentorganisationen ikke skal kræve investeringen eller dens restværdi tilbagebetalt.

7.   Investeringer og aktioner i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager til forarbejdede frugter og grøntsager kan være støtteberettigede, hvis investeringerne og aktionerne har de mål, der er nævnt i artikel 103c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, herunder de mål, der er nævnt i artikel 122, stk. 1, litra c), i samme forordning, og forudsat at de figurerer i den nationale strategi, jf. artikel 103f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 61

Dokumenter, der skal forelægges

Driftsprogrammer vedlægges bl.a.:

Artikel 62

Sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer

1.   En medlemsstat kan tillade, at en sammenslutning af producentorganisationer fremlægger et helt driftsprogram eller et delprogram, der består af aktioner, som to eller flere tilsluttede producentorganisationer har udpeget i deres respektive driftsprogrammer, men ikke gennemført.

2.   De driftsprogrammer, som sammenslutninger af producentorganisationer har udarbejdet, vurderes sammen med de tilsluttede producentorganisationers driftsprogrammer bl.a. for, om de mål og begrænsninger, der er fastsat i artikel 103c i forordning (EF) nr. 1234/2007 overholdes.

3.   Medlemsstaterne sørger for:

4.   Artikel 58, 59 og 60, artikel 61, litra b) og c), og artikel 63-67 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer. Der kræves dog ikke balance mellem aktiviteterne, jf. artikel 59, litra b), i de delprogrammer, som sammenslutninger af producentorganisationer har udarbejdet.

Artikel 63

Frist for forelæggelse

1.   Producentorganisationen forelægger driftsprogrammerne til godkendelse for myndighederne i den medlemsstat, hvor producentorganisationen er etableret, senest den 15. september året før det år, hvor de skal gennemføres. Medlemsstaterne kan dog udsætte datoen.

2.   Når en juridisk person eller en klart defineret del af en juridisk person, herunder en producentsammenslutning, indgiver en ansøgning om anerkendelse som producentorganisation, kan den samtidig indgive driftsprogrammet til godkendelse, jf. stk. 1. For at driftsprogrammet kan godkendes, skal der opnås anerkendelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 64, stk. 2.

Artikel 64

Beslutning

1.   Medlemsstatens myndigheder:

2.   Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om driftsprogrammerne og driftsfondene senest den 15. december det år, de er forelagt.

Medlemsstaterne underretter producentorganisationerne om beslutningerne senest den 15. december.

Medlemsstaternes myndigheder kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe beslutning om driftsprogrammer og driftsfonde til senest den 20. januar året efter anmodningens indgivelse. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter anmodningen.

Artikel 65

Ændringer af driftsprogrammer for efterfølgende år

1.   Producentorganisationer kan hvert år senest den 15. september anmode om ændringer af driftsprogrammer, herunder om forlængelse af deres varighed, der skal anvendes fra den 1. januar det følgende år.

Medlemsstaterne kan dog udsætte datoen for indgivelse af anmodninger.

2.   Anmodninger om ændringer vedlægges dokumentation for årsagen til ændringerne og deres art og betydning.

3.   Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om anmodninger om ændringer af driftsprogrammer senest den 15. december det år, anmodningen indgives.

Medlemsstaternes myndigheder kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe beslutning om ændringer af driftsprogrammer til senest den 20. januar året efter anmodningen. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter anmodningen.

Artikel 66

Ændringer af driftsprogrammer i årets løb

1.   Medlemsstaterne kan på betingelser, de selv fastsætter, give tilladelse til ændringer af driftsprogrammer i årets løb.

2.   Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om ændringer af driftsprogrammer, som der anmodes om i henhold til stk. 1, senest den 20. januar året efter, at der blev anmodet om ændringerne.

3.   Medlemsstaternes myndigheder kan give producentorganisationerne tilladelse til i årets løb:

4.   Medlemsstaterne fastsætter, på hvilke betingelser driftsprogrammerne kan ændres i årets løb uden forhåndsgodkendelse fra medlemsstaternes myndigheder. Disse ændringer er kun støtteberettigede, hvis producentorganisationen straks giver myndighederne meddelelse om dem.

Artikel 67

Driftsprogrammers format

1.   Driftsprogrammerne gennemføres i årlige perioder fra 1. januar til 31. december.

2.   Driftsprogrammer, der godkendes senest den 15. december, gennemføres fra den 1. januar det følgende år.

Gennemførelsen af programmer, der godkendes efter den 15. december, udsættes et år.

Uanset første og andet afsnit i dette stykke påbegyndes gennemførelsen af driftsprogrammer, der er godkendt i henhold til artikel 64, stk. 2, eller artikel 65, stk. 3, andet afsnit, senest den førstkommende 31. januar, efter at de er godkendt i overensstemmelse med disse bestemmelser.

Afdeling 4

Støtte

Artikel 68

Godkendt støtte

1.   Medlemsstaterne giver producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer meddelelse om den godkendte støtte, jf. artikel 103g, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, senest den 15. december året før det år, som der anmodes om støtte for.

2.   Finder artikel 64, stk. 2, tredje afsnit, eller artikel 65, stk. 3, andet afsnit, anvendelse, giver medlemsstaterne meddelelse om den godkendte støtte senest den 20. januar det år, som der anmodes om støtte for.

Artikel 69

Støtteansøgninger

1.   Producentorganisationerne indgiver deres ansøgning om støtte eller reststøtte til medlemsstatens myndigheder for hvert driftsprogram, der ansøges om støtte for, senest den 15. februar året efter det år, der ansøges om støtte for.

2.   Støtteansøgningerne vedlægges dokumentation, der angiver:

3.   Støtteansøgningerne kan vedrøre programmerede, men endnu ikke afholdte udgifter, hvis følgende kan dokumenteres:

Støtten udbetales kun, og den sikkerhed, der er stillet i henhold til artikel 71, stk. 3, frigives kun på betingelse af, at det dokumenteres, at de programmerede udgifter, der er nævnt i første afsnit, litra b), er afholdt, senest den 30. april året efter det år, som de pågældende udgifter var programmeret for, for så vidt det fastslås, at der rent faktisk er krav på støtte.

4.   Indgives ansøgningerne efter datoen i stk. 1, nedsættes støtten med 1 % for hver dag, fristen overskrides.

I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstatens myndigheder acceptere ansøgninger, der indgives efter datoen i stk. 1, hvis den fornødne kontrol er udført, og betalingsfristen i artikel 70 er overholdt.

5.   Sammenslutninger af producentorganisationer kan indgive en ansøgning om støtte som omhandlet i stk. 1 på vegne af deres medlemmer, hvis disse medlemmer er producentorganisationer og den dokumentation, der kræves i henhold til stk. 2, forelægges for hvert medlem. Det er producentorganisationerne, der i sidste ende skal modtage støtten.

Artikel 70

Udbetaling af støtte

Medlemsstaterne udbetaler støtten senest den 15. oktober året efter det år, programmet gennemføres.

Artikel 71

Forskud

1.   Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til at ansøge om forskud på den del af støtten, der svarer til de forventede udgifter i forbindelse med driftsprogrammet for den tre- eller firemåneders periode, der begynder i den måned, hvor forskudsansøgningen indgives.

2.   Forskudsansøgninger indgives efter medlemsstatens beslutning enten hver tredje måned i januar, april, juli og oktober eller hver fjerde måned i januar, maj og september.

De samlede forskud for et givet år må ikke overstige 80 % af den oprindeligt godkendte støtte til driftsprogrammet.

3.   Der udbetales forskud mod, at der stilles en sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 (12).

Medlemsstaterne fastsætter betingelser for at sikre, at de finansielle bidrag til driftsfonden er blevet opkrævet i overensstemmelse med artikel 52 og 53 i nærværende forordning, og at tidligere forskud og det tilsvarende bidrag fra producentorganisationen faktisk er brugt.

4.   Der kan indgives ansøgninger om frigivelse af sikkerhedsstillelse i det igangværende programår, og disse vedlægges dokumentation som fakturaer og dokumenter som bevis for, at betalingen har fundet sted.

Sikkerhedsstillelsen frigives for op til 80 % af forskuddet.

5.   Det primære krav, jf. artikel 20, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2220/85, er, at de foranstaltninger, der er anført i driftsprogrammerne, gennemføres under overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i artikel 61, litra b) og c), i nærværende forordning.

Hvis det primære krav ikke overholdes, eller hvis forpligtelserne i artikel 61, litra b) og c), misligholdes i alvorlig grad, inddrages sikkerhedsstillelsen, uden at dette indskrænker anvendelsen af andre sanktioner og bøder i henhold til kapitel V, afdeling 3.

Hvis andre krav ikke overholdes, inddrages sikkerhedsstillelsen i forhold til, hvor alvorlig den konstaterede uregelmæssighed er.

6.   Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb og frister for udbetaling af forskud.

Artikel 72

Delvis betaling

Medlemsstaterne kan tillade, at producentorganisationerne ansøger om betaling af den del af støtten, som svarer til udgifter, der allerede er afholdt i forbindelse med driftsprogrammet.

Ansøgningerne kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt, men højst tre gange i løbet af et givet år. De vedlægges dokumentation som fakturaer og dokumenter som bevis for, at betalingen har fundet sted.

Betalingerne på grundlag af ansøgninger om dele af støtten må ikke overstige 80 % af den del af støtten, som svarer til udgifter, som allerede er afholdt i forbindelse med driftsprogrammet for den pågældende periode. Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb for udbetaling af dele af støtten og ansøgningsfrister.

KAPITEL III

Kriseforebyggelse og krisestyring

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 73

Udvælgelse af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Medlemsstaterne kan bestemme, at en eller flere af de foranstaltninger, der er anført i artikel 103c, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, ikke finder anvendelse på deres område.

Artikel 74

Lån til finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Lån, som i henhold til artikel 103c, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007 optages til at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, og hvis tilbagebetalingsperiode overstiger driftsprogrammets varighed, kan overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis det godtgøres, at det er økonomisk berettiget.

Afdeling 2

Tilbagekøb fra markedet

Artikel 75

Definition

Denne afdeling indeholder bestemmelser om tilbagekøb fra markedet, jf. artikel 103c, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

I dette kapitel forstås ved »produkter, der købes tilbage fra markedet«, »tilbagekøbte produkter« og »produkter, der ikke er udbudt til salg« produkter, der på denne måde er købt tilbage fra markedet.

Artikel 76

Handelsnormer

1.   Er der fastsat en handelsnorm for et bestemt produkt i henhold til afsnit II, skal produktet, der købes tilbage fra markedet, opfylde denne norm undtagen bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter. Produkterne kan købes tilbage i bulk, alle størrelser samlet, såfremt mindstekravene til klasse II overholdes, navnlig for så vidt angår kvalitet og størrelse.

Miniatureprodukter som defineret i den pågældende norm skal dog være i overensstemmelse med den gældende handelsnorm, herunder bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter.

2.   Er der ikke fastsat nogen handelsnorm for et bestemt produkt, skal produkter, der købes tilbage fra markedet, overholde mindstekravene i bilag X. Medlemsstaterne kan ud over disse mindstekrav fastsætte supplerende bestemmelser.

Artikel 77

Treårigt gennemsnit for tilbagekøb af produkter til gratis uddeling

1.   Den grænse på 5 % af den afsatte produktionsmængde, der henvises til i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, beregnes på grundlag af det aritmetiske gennemsnit af de samlede mængder produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, og som producentorganisationen har afsat i de tre foregående år.

2.   For nyligt anerkendte producentorganisationer lægges følgende oplysninger til grund for de produktionsår, der går forud for anerkendelsen:

Artikel 78

Forhåndsmeddelelse om tilbagekøb

1.   Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer giver på forhånd medlemsstaternes myndigheder meddelelse pr. telex, telefax eller e-mail om alle tilbagekøb, de påtænker at foretage.

Meddelelsen skal bl.a. indeholde en liste over de produkter, der er omfattet af intervention, og deres vigtigste kendetegn ud fra de gældende handelsnormer, et skøn over den tilbagekøbte mængde af hvert produkt, deres forventede anvendelse og det sted, hvor de tilbagekøbte produkter kan blive kontrolleret i henhold til artikel 108.

Meddelelserne skal indeholde en attest på, at de tilbagekøbte produkter er i overensstemmelse med de gældende handelsnormer eller mindstekrav, jf. artikel 76.

2.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for producentorganisationernes meddelelser, jf. stk. 1, navnlig fristerne herfor.

3.   Inden for de frister, der er nævnt i stk. 2:

Artikel 79

Støtte

1.   Støtten til tilbagekøb af produkter, der omfatter både EU's bidrag og producentorganisationens bidrag, må ikke overstige de beløb, der i bilag XI er fastsat for de produkter, som er anført i dette bilag. Medlemsstaterne fastsætter maksimumstøtten til andre produkter.

Har producentorganisationen modtaget godtgørelse fra tredjemand for tilbagekøbte produkter, nedsættes den støtte, der er nævnt i første afsnit, med de nettoindtægter, som de tilbagekøbte produkter har givet producentorganisationen. De pågældende frugter og grøntsager skal for at være støtteberettigede være opkøbt på markedsvilkår.

2.   Tilbagekøb fra markedet må ikke overstige 5 % af en producentorganisations afsatte produktionsmængde af et givet produkt. Mængder, der er afhændet på en af de måder, der er nævnt i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, eller på en anden måde, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til artikel 80, stk. 2, i nærværende forordning, medregnes dog ikke i denne procentsats.

Den afsatte produktionsmængde beregnes som gennemsnittet af de produktionsmængder, der er afsat i de foregående tre år. Hvis disse oplysninger ikke foreligger, anvendes den afsatte produktionsmængde, som producentorganisationen blev anerkendt for.

Procentsatsen i første afsnit er et årligt gennemsnit for en treårsperiode, der i et år højst må overskrides med 5 procentpoint.

3.   EU's finansielle støtte i forbindelse med tilbagekøb af frugt og grøntsager, som afhændes ved gratis uddeling til velgørende institutioner og institutioner som omhandlet i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, må kun anvendes til betaling af produkter, der afhændes i henhold til nærværende artikels stk. 1, og de omkostninger, der er omhandlet i artikel 81, stk. 1, og artikel 82, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 80

Tilbagekøbte produkters anvendelsesformål

1.   Medlemsstaterne bestemmer, hvad de produkter, der købes tilbage fra markedet, må anvendes til. De vedtager bestemmelser for at forhindre, at de tilbagekøbte produkter eller anvendelsen af dem får negative følger for miljøet eller plantesundheden. Udgifter, som producentorganisationerne afholder for at overholde disse bestemmelser, er støtteberettigede som en del af støtten til tilbagekøb fra markedet som led i driftsprogrammet.

2.   Til de anvendelsesformål, der er nævnt i stk. 1, hører gratis uddeling, jf. artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og tilsvarende anvendelsesformål, som medlemsstaterne har godkendt.

Medlemsstaterne kan give velgørende institutioner og andre institutioner som omhandlet i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, mulighed for at anmode om et symbolsk bidrag fra de endelige modtagere af produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, såfremt disse produkter er blevet forarbejdet.

Modtagerne af de gratis uddelte frugt- og grøntsagsprodukter kan betale forarbejdningsvirksomhederne i naturalier, hvis betalingen kun kompenserer for forarbejdningsomkostningerne, og hvis den medlemsstat, hvor betalingen finder sted, har fastsat regler, der sikrer, at de forarbejdede produkter virkelig er beregnet til forbrug for de endelige modtagere, som er nævnt i andet afsnit.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme kontakten og samarbejdet mellem producentorganisationerne og de velgørende institutioner og andre institutioner, som de har godkendt, jf. artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.   Produkterne skal kunne afhændes til forarbejdningsindustrien. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for at forhindre fordrejning af konkurrencevilkårene for den pågældende industri i EU eller for importerede produkter, og at tilbagekøbte produkter bliver bragt på markedet igen. Alkohol, der fremkommer ved destillation, må udelukkende anvendes til industri- eller energiformål.

Artikel 81

Transportomkostninger

1.   Transportomkostningerne i forbindelse med gratis uddeling af alle produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, kan godtgøres som led i driftsprogrammet på grundlag af faste beløb efter afstanden mellem afhentningsstedet og leveringsstedet, jf. bilag XII.

Ved søtransport bestemmer medlemsstaterne afstanden mellem afhentningsstedet og leveringsstedet. Godtgørelsen må ikke overstige omkostningerne ved landtransport ad den korteste vej mellem indskibningsstedet og det hypotetiske udgangssted, hvis landtransport er mulig. De beløb, der er fastsat i bilag XII, multipliceres med en korrektionskoefficient på 0,6.

2.   Transportomkostningerne udbetales til den part, der reelt har afholdt omkostningerne ved den pågældende transport.

Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:

Artikel 82

Sorterings- og emballeringsomkostninger

1.   Omkostningerne ved sortering og emballering af tilbagekøbte frugter og grøntsager til gratis uddeling kan som led i driftsprogrammet for produkter i kolli på under 25 kg netto godtgøres inden for de faste beløb, der er angivet i bilag XIII, del A.

2.   Kolli med produkter til gratis uddeling skal være forsynet med EU-symbolet og en eller flere af de angivelser, der er anført i bilag XIII, del B.

3.   Sorterings- og emballeringsomkostningerne udbetales til den producentorganisation, der har forestået sorteringen og emballeringen.

Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:

Artikel 83

Betingelser for modtagere af tilbagekøbte produkter

1.   De modtagere af tilbagekøbte produkter, der er nævnt i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, forpligter sig til:

Medlemsstaterne kan beslutte, at modtagerne ikke behøver at føre regnskab som anført i første afsnit, litra b), hvis de kun modtager små mængder, og de anser risikoen for at være ubetydelig. Denne beslutning og begrundelsen herfor skal registreres.

2.   Modtagerne af tilbagekøbte produkter til andre anvendelsesformål forpligter sig til:

Afdeling 3

Grøn høst og undladt høst

Artikel 84

Definitioner af grøn høst og undladt høst

1.   I denne forordning forstås ved:

a)   »grøn høst«: høst af samtlige uafsættelige produkter på et givet areal, inden høsten normalt går i gang. De pågældende produkter må ikke være blevet beskadiget på grund af vejrforhold, sygdom eller andre årsager forud for den grønne høst.

b)   »undladt høst«: det forhold, at der ikke hentes nogen erhvervsmæssig produktion på det pågældende areal i forbindelse med den normale produktionscyklus. Hvis produkterne ødelægges på grund af vejrforhold eller sygdom, betragtes det dog ikke som undladt høst.

2.   Grøn høst og undladt høst skal ses som et supplement og et alternativ til de almindelige dyrkningsmetoder.

Artikel 85

Betingelser for grøn høst og undladt høst

1.   I forbindelse med grøn høst og undladt høst gør medlemsstaterne følgende:

2.   Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer giver på forhånd medlemsstaternes myndigheder meddelelse pr. telex, telefax eller e-mail om al undladt høst og grøn høst, de har planlagt.

Den første meddelelse i et givet år skal for et givet produkt indeholde en analyse baseret på den forventede markedssituation, som begrunder at anvende grøn høst som en kriseforebyggelsesforanstaltning.

3.   Der må ikke både anvendes grøn høst og undladt høst for samme produkt og samme areal i et givet år eller i to på hinanden følgende år.

4.   Godtgørelserne, der både består af EU's og producentorganisationens bidrag til grøn høst og undladt høst tager, er betalinger pr. hektar, som fastsættes af medlemsstaten i henhold til stk. 1, litra a):

Afdeling 4

Salgsfremme og kommunikation

Artikel 86

Gennemførelse af salgsfremme- og kommunikationsforanstaltninger

1.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelse af salgsfremme- og kommunikationsforanstaltninger. Bestemmelserne skal gøre det muligt hurtigt at træffe foranstaltninger, når der er behov for det.

2.   Aktionerne inden for salgsfremme og kommunikation skal supplere eventuelle igangværende salgsfremme- og kommunikationsaktioner, som de pågældende producentorganisationer har iværksat, og som ikke har noget at gøre med deres kriseforebyggelse og krisestyring.

Afdeling 5

Uddannelse

Artikel 87

Gennemførelse af uddannelsesaktioner

Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelsen af uddannelsesaktioner.

Afdeling 6

Høstforsikring

Artikel 88

Målet med høstforsikringsaktioner

Høstforsikringsaktionerne forvaltes af en producentorganisation og bidrager til at beskytte producenternes indkomster og dække markedstab, som producentorganisationen og/eller dens medlemmer har lidt som følge af naturkatastrofer, vejrforhold eller eventuelt sygdomme eller skadedyrsangreb.

Artikel 89

Gennemførelse af høstforsikringsaktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelse af høstforsikringsaktioner, herunder de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at høstforsikringsaktionerne ikke fordrejer konkurrencevilkårene på forsikringsmarkedet.

2.   Medlemsstaterne kan bevilge supplerende nationale midler til de høstforsikringsaktioner, der finansieres af driftsfonden. Den samlede offentlige støtte til høstforsikringer må dog ikke overstige:

Loftet i første afsnit, litra b), gælder også, selv om den finansielle støtte fra EU i henhold til artikel 103d, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 ellers vil kunne dække 60 % af driftsfondens udgifter.

3.   Høstforsikringsaktioner omfatter ikke forsikringserstatninger, der dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger fra andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

4.   I denne artikel defineres »ugunstige vejrforhold, som kan henregnes under en naturkatastrofe« på samme måde som i artikel 2, nr. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 (13).

Afdeling 7

Støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

Artikel 90

Betingelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

1.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.

2.   Støtten til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde omfatter både EU's og producentorganisationens bidrag. Den samlede støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde må ikke overstige følgende andel af producentorganisationens bidrag til den gensidige fond i dennes første, andet og tredje driftsår:

3.   En producentorganisation kan kun modtage den støtte, der er nævnt i stk. 2, én gang og kun i fondens tre første driftsår. Anmoder en producentorganisation først om støtte i fondens andet eller tredje driftsår, udgør støtten:

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte lofter over de beløb, producentorganisationerne kan modtage i støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.

KAPITEL IV

National finansiel støtte

Artikel 91

Producenternes organiseringsgrad

1.   Ved anvendelsen af artikel 103e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 beregnes producenternes organiseringsgrad i et område af en medlemsstat som værdien af den frugt- og grøntsagsproduktion, der er opnået i området, og som producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger har afsat, divideret med den samlede værdi af den frugt- og grøntsagsproduktion, der er opnået i området.

2.   Producenternes organiseringsgrad i et område af en medlemsstat anses for ringe, hvis den gennemsnitlige organiseringsgrad beregnet i overensstemmelse med stk. 1 for de sidste tre år, som der foreligger data for, er under 20 %.

Der kan kun ydes national finansiel støtte til frugt- og grøntsagsproduktionen i det område, der er nævnt i denne artikel. Ved anvendelsen af dette kapitel betragtes et område som en bestemt del af en medlemsstats område som følge af dets administrative, geografiske eller økonomiske kendetegn.

Artikel 92

Tilladelse til at yde national finansiel støtte

1.   Medlemsstaterne anmoder i henhold til artikel 103e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 Kommissionen om tilladelse til at yde national finansiel støtte til driftsprogrammer, der skal gennemføres i et givet kalenderår, senest den 31. januar i det pågældende kalenderår.

Anmodningen vedlægges dokumentation for, at producenterne i det omhandlede område ifølge definitionen i artikel 91 i nærværende forordning er organiseret i ringe grad, og at kun produktion af frugt- og grøntsager med oprindelse i det pågældende område er berettiget til at modtage støtte, samt nærmere oplysninger om de pågældende producentorganisationer, den pågældende støtte og størrelsen af de finansielle bidrag, der ydes i henhold til artikel 103b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2.   Kommissionen godkender eller afviser anmodningen senest tre måneder efter indgivelsen. Svarer Kommissionen ikke inden for denne frist, anses anmodningen for at være godkendt.

Er anmodningen ufuldstændig, suspenderes fristen på tre måneder, og medlemsstaten underrettes om den konstaterede mangel. Suspensionen får virkning fra det tidspunkt, hvor medlemsstaten underrettes om suspensionen, og varer, indtil der modtages en fuldstændig anmodning.

Artikel 93

Ændringer af driftsprogrammet

En producentorganisation, der ønsker at ansøge om national finansiel støtte, ændrer om nødvendigt sit driftsprogram i henhold til artikel 65 eller 66.

Artikel 94

Ansøgning om og udbetaling af national finansiel støtte

1.   Producentorganisationerne ansøger om den nationale finansielle støtte, og medlemsstaterne udbetaler støtten i overensstemmelse med artikel 69 og 70.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for udbetalingen af den nationale finansielle støtte, herunder mulighed for udbetaling af forskud og dele af støtten.

Artikel 95

EU's refusion af national finansiel støtte

1.   Medlemsstaterne kan anmode EU om refusion af den godkendte nationale finansielle støtte, der reelt er udbetalt til producentorganisationerne, inden den 1. januar i det andet år efter det år, hvor programmet blev iværksat.

Anmodningen vedlægges dokumentation for, at betingelserne i artikel 103e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er blevet overholdt i tre af de fire foregående år, og nærmere oplysninger om de omhandlede producentorganisationer, den støtte, der reelt er betalt, og en beskrivelse af driftsfonden med angivelse af samlet beløb, bidrag fra EU, medlemsstaten (national finansiel støtte) og producentorganisationerne og deres medlemmer.

2.   Kommissionen træffer afgørelse om at godkende eller afvise anmodningen. Anmodningen afvises, hvis den anmodende medlemsstat ikke har overholdt reglerne for tilladelse til at yde national finansiel støtte eller refusion heraf eller de regler, der i nærværende forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007 er fastsat for producentorganisationer, driftsfonde og driftsprogrammer.

3.   Hvis EU er indforstået med at refundere støtten, anmeldes de refusionsberettigede udgifter til Kommissionen efter proceduren i artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (14).

4.   EU kan højst refundere 60 % af den nationale finansielle støtte, der ydes til producentorganisationen.

KAPITEL V

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Rapporter og meddelelser

Artikel 96

Producentsammenslutningers og producentorganisationers rapporter

1.   Efter anmodning fra medlemsstatens myndigheder skal producentsammenslutninger og producentorganisationer udlevere relevante oplysninger, der kræves til at udarbejde den årlige rapport, som er nævnt i artikel 97, litra b).

2.   Producentorganisationerne fremlægger årlige rapporter, der vedlægges støtteansøgningerne, om driftsprogrammernes gennemførelse.

Rapporterne vedrører følgende:

3.   Den årlige rapport skal for hvert driftsprogram, der gennemføres:

Hvis det er relevant, skal det i den årlige rapport specificeres, hvilke effektive foranstaltninger der i overensstemmelse med den nationale strategi og i henhold til artikel 103c, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er truffet for at beskytte miljøet mod en eventuelt øget belastning, som skyldes investeringer, hvortil der er ydet støtte under driftsprogrammet.

4.   Det sidste år, driftsprogrammet anvendes, udarbejdes der en endelig rapport i stedet for den årlige rapport, der er nævnt i stk. 1.

Det skal fremgå af de endelige rapporter, i hvilket omfang programmets mål er nået. Der skal redegøres for ændringer af aktioner og/eller metoder og fremhæves faktorer, der har haft betydning for, hvor godt det er lykkedes at gennemføre programmet, som er taget eller skal tages i betragtning ved udarbejdelse af efterfølgende driftsprogrammer eller ændring af igangværende driftsprogrammer.

5.   Hvis en producentsammenslutning eller en producentorganisation undlader at sende medlemsstaten en meddelelse, som kræves i henhold til nærværende forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, eller hvis meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som medlemsstaten er bekendt med, anses for urigtig, suspenderer medlemsstaten den foreløbige anerkendelse af producentsammenslutningen eller anerkendelsen af producentorganisationen, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse, jf. dog de særlige bestemmelser i nærværende forordning.

Medlemsstaten beretter om sådanne tilfælde i sin årlige rapport, jf. artikel 97, litra b), i nærværende forordning.

Artikel 97

Medlemsstaternes meddelelser om producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger

Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende oplysninger og dokumenter:

Artikel 98

Medlemsstaternes meddelelser om producentpriser på frugt og grøntsager på det indre marked

1.   Medlemsstaternes myndigheder giver hver onsdag senest kl. 12.00 (belgisk tid) Kommissionen meddelelse for hver markedsdag om de gennemsnitlige priser på frugt og grøntsager, der er noteret på de repræsentative markeder, som er anført i bilag XV, del A.

For frugt og grøntsager, der er omfattet af den generelle handelsnorm, indberettes der kun priser for produkter, der er i overensstemmelse med denne norm, mens der for produkter, som er omfattet af en særlig handelsnorm, kun indberettes priser for produkter i klasse I.

Noteringerne gælder for produkter ab emballeringsvirksomhed, sorteret, emballeret og eventuelt på paller, udtrykt i EUR/100 kg nettovægt.

Foreligger der data, indberetter medlemsstaterne priser for de produkttyper og -sorter, størrelser og/eller præsentationer, der er anført i bilag XV, del A. Vedrører noteringerne andre typer, sorter, størrelser og/eller præsentationer end dem, der er anført i bilag XV, del A, giver medlemsstaternes myndigheder Kommissionen meddelelse om, hvilke typer, sorter, størrelser og/eller præsentationer noteringerne gælder for.

2.   Medlemsstaterne udpeger repræsentative markeder i det område, hvor frugten og grøntsagerne produceres, på grundlag af transaktioner på fysisk identificerbare markeder, som fx engrosmarkeder, auktioner eller andre fysiske steder, hvor udbud møder efterspørgsel, eller på grundlag af direkte transaktioner mellem producenter, herunder producentorganisationer, og individuelle købere, som fx grossister, handlende, distributionscentraler og andre erhvervsdrivende. De repræsentative markeder kan også udpeges på grundlag af en kombination af transaktioner, der har fundet sted på fysisk identificerbare markeder, og direkte transaktioner.

3.   Det er frivilligt, om medlemsstaternes myndigheder ønsker at give Kommissionen meddelelse om producentpriser på de frugter og grøntsager og andre produkter, der er anført i bilag XV, del B.

4.   Ved indberetningen af priser i henhold til stk. 3 følges de retningslinjer, som Kommissionen vedtager og offentliggør på en måde, den finder passende.

Afdeling 2

Kontrol

Artikel 99

Entydigt identifikationssystem

Medlemsstaterne sørger for, at der benyttes et entydigt identifikationssystem for alle støtteansøgninger, der indgives af samme producentorganisation eller producentsammenslutning. Systemet skal være foreneligt med det identitetsregistreringssystem, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (15).

Artikel 100

Ansøgningsprocedurer

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i nærværende forordning, fastsætter medlemsstaterne passende procedurer for indsendelse af støtteansøgninger, anmodninger om anerkendelse, anmodninger om godkendelse af driftsprogrammer og betalingsanmodninger.

Artikel 101

Stikprøvekontrol

Hvis det er relevant at foretage kontrol i form af stikprøver, sørger medlemsstaterne på grundlag af en risikoanalyse for, at kontrollens art og hyppighed afstemmes efter den pågældende foranstaltning.

Artikel 102

Administrativ kontrol

Der foretages administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og betalingsanmodninger, og kontrollen skal omfatte alle de elementer, det er muligt og relevant at kontrollere administrativt. Det sikres, at de gennemførte kontrolforanstaltninger, kontrolresultaterne og de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af uoverensstemmelser, registreres.

Artikel 103

Kontrol på stedet

1.   For hver kontrol på stedet udarbejdes der en kontrolrapport for at gøre det muligt at efterprøve de nærmere enkeltheder i forbindelse med den foretagne kontrol. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om:

2.   Modtageren får mulighed for at underskrive rapporten for at bekræfte sin tilstedeværelse ved kontrollen og tilføje bemærkninger. Konstateres der uregelmæssigheder, kan der sendes en kopi af kontrolrapporten til modtageren.

3.   Kontrollen på stedet kan varsles på forhånd, når blot formålet med kontrollen ikke bringes i fare. Varslet begrænses til det absolut korteste tidsrum.

4.   Hvis det er muligt, foretages der kontrol på stedet i henhold til denne forordning, samtidig med at der foretages anden kontrol, som kræves i henhold til EU-reglerne om landbrugsstøtte.

Artikel 104

Indrømmelse af anerkendelse og godkendelse af driftsprogrammer

1.   Før medlemsstaterne anerkender en producentorganisation i henhold til artikel 125b, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, aflægger de producentorganisationen et besøg på stedet for at sikre sig, at betingelserne for anerkendelse er opfyldt.

2.   Før medlemsstatens myndigheder godkender et driftsprogram i henhold til artikel 64, efterprøver de på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet, det driftsprogram, der ønskes godkendt, og eventuelle anmodninger om ændring. Det kontrolleres bl.a.:

Artikel 105

Administrativ kontrol af ansøgninger om støtte til driftsprogrammer

1.   Før støtten tildeles, foretager medlemsstaterne administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og supplerer den med stikprøvekontrol på stedet, jf. artikel 106.

2.   Den administrative kontrol af støtteansøgninger skal især, og hvis det er relevant for den indsendte ansøgning, omfatte kontrol af:

3.   For udgifter, der er afholdt i henhold til driftsprogrammet, fremlægges der fakturaer og dokumenter, som fx bankudtog som bevis for, at betalingen har fundet sted. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der som belæg for betalingerne fremlægges dokumenter med tilsvarende bevisværdi. De anvendte fakturaer skal udstedes i producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers eller datterselskabets navn, jf. artikel 50, stk. 9, eller hvis medlemsstaten godkender det, i en eller flere af de tilsluttede producenters navn. Hvis det er relevant, udstedes fakturaerne dog for personaleudgifter, jf. punkt 2, litra b), i bilag IX, i producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers eller datterselskabets navn, jf. artikel 50, stk. 9.

Artikel 106

Kontrol på stedet af ansøgninger om støtte til driftsprogrammer

1.   Ved behandlingen af de støtteansøgninger, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, udfører medlemsstaterne kontrol på stedet hos producentorganisationerne for at fastslå, at betingelserne for at udbetale støtten eller saldoen er overholdt for det pågældende år.

Kontrollen omfatter bl.a.:

2.   Den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, skal hvert år vedrøre en betydelig andel af ansøgningerne. Stikprøven repræsenterer mindst 30 % af den samlede støtte, der ansøges om, i medlemsstater, der har mere end ti anerkendte producentorganisationer. I andre tilfælde aflægges der besøg hos den enkelte producentorganisation mindst én gang hvert tredje år.

Hver producentorganisation kontrolleres mindst én gang, inden støtten eller saldoen for driftsprogrammets sidste år udbetales.

3.   Resultaterne af kontrollen på stedet evalueres for at fastslå, om eventuelle problemer er af systemisk karakter og indebærer en risiko for tilsvarende aktioner, andre støttemodtagere eller andre organer. Ved evalueringen fastslås det også, hvad problemerne skyldes, om der er behov for yderligere undersøgelser, og hvilke korrigerende eller forebyggende foranstaltninger der skal træffes.

Afslører kontrollen betydelige uregelmæssigheder i et område eller en del af et område eller i en specifik producentorganisation, foretager medlemsstaten supplerende kontrol det pågældende år og forhøjer procentdelen af de pågældende ansøgninger, som skal kontrolleres det følgende år.

4.   Medlemsstaten fastlægger, hvilke producentorganisationer der skal kontrolleres, på grundlag af en risikoanalyse.

Ved risikoanalysen tages der især hensyn til følgende:

Artikel 107

Kontrol på stedet af driftsprogrammernes foranstaltninger

1.   Medlemsstaternes kontrol på stedet af driftsprogrammernes foranstaltninger sigter navnlig mod at efterprøve:

2.   Den afsatte produktions værdi kontrolleres på grundlag af det regnskabssystem, der er revideret og påtegnet i henhold til national ret.

Medlemsstaterne kan derfor beslutte, at anmeldelsen af den afsatte produktions værdi skal godkendes på samme måde som regnskabsoplysningerne.

Kontrollen af anmeldelsen af den afsatte produktions værdi kan udføres, inden den relevante støtteansøgning fremsendes. Den skal senest udføres, inden støtten udbetales.

3.   Kontrollen skal omfatte et kontrolbesøg på stedet for den pågældende aktion eller, hvis aktionen er immateriel, et kontrolbesøg hos initiativtageren, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder. I forbindelse med aktioner på individuelle bedrifter omfattet af den stikprøve, der er nævnt i artikel 106, stk. 2, er det særlig vigtigt, at der aflægges mindst ét kontrolbesøg for at undersøge, om de er gennemført.

Medlemsstaterne kan dog beslutte at undlade at aflægge besøg, når det drejer sig om mindre aktioner, eller hvis der efter deres opfattelse er ringe risiko for, at betingelserne for at modtage støtte ikke er opfyldt, eller at aktionen ikke er gennemført i virkeligheden. Denne beslutning og begrundelsen herfor skal registreres.

4.   Kontrollen på stedet omfatter alle de forpligtelser, som producentorganisationen eller dens medlemmer har, og som det er muligt at kontrollere på tidspunktet for kontrolbesøget.

5.   Kun kontrol, der opfylder alle kravene i denne artikel, kan betragtes som en del af den kontrol, som skal foretages i henhold til artikel 106, stk. 2.

Artikel 108

Kontrol i første led af tilbagekøb

1.   Medlemsstaterne foretager kontrol i første led af hver enkelt producentorganisations tilbagekøb bestående i dokument- og identitetskontrol samt fysisk kontrol, eventuelt ved stikprøvetagning, af de tilbagekøbte produkters vægt og kontrol af, om artikel 76 er overholdt, i henhold til reglerne i afsnit II, kapitel II. Kontrollen foretages efter modtagelsen af den meddelelse, der er nævnt i artikel 78, stk. 1, inden for de frister, som fastsættes i henhold til artikel 78, stk. 2.

2.   Den kontrol i første led, der er nævnt i stk. 1, omfatter 100 % af den mængde produkter, der er tilbagekøbt fra markedet. De tilbagekøbte produkter, dog ikke produkter til gratis uddeling, denatureres eller afhændes efter kontrollen til forarbejdningsindustrien under myndighedernes tilsyn efter de forskrifter, som medlemsstaterne udsteder i henhold til artikel 80.

3.   Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne, hvis produkterne skal uddeles gratis, nøjes med at kontrollere en mindre procentdel end anført i stk. 2, men ikke under 10 % af de pågældende mængder i løbet af en producentorganisations produktionsår. Kontrollen kan finde sted hos producentorganisationen og/eller modtagerne af de pågældende produkter. Hvis der ved kontrollen konstateres betydelige uregelmæssigheder, gennemfører medlemsstatens myndigheder yderligere kontrol.

Artikel 109

Kontrol i andet led af tilbagekøb

1.   Som led i den kontrol, der er beskrevet i artikel 106, foretager medlemsstaterne kontrol i andet led af tilbagekøb.

Medlemsstaterne opstiller kriterier, hvorefter de analyserer og vurderer risikoen for, at en bestemt producentorganisation har foretaget tilbagekøb, der ikke er i overensstemmelse med reglerne. Kriterierne opstilles bl.a. ud fra resultaterne af tidligere kontrol i første og andet led og ud fra, om producentorganisationen anvender en kvalitetssikringsordning. På grundlag af disse kriterier fastsættes det for hver producentorganisation, hvor hyppigt der som et minimum skal føres kontrol i andet led.

2.   Den kontrol, der er anført i stk. 1, består i kontrol på stedet hos producentorganisationerne og modtagerne af de tilbagekøbte produkter for at garantere, at betingelserne for at udbetale EU-støtte er overholdt. Kontrollen skal bl.a. omfatte:

3.   Den kontrol, der er nævnt i stk. 2, foretages hos de berørte producentorganisationer og de modtagere, som er tilknyttet disse organisationer. Hver kontrol skal bl.a. omfatte en stikprøve, der mindst repræsenterer 5 % af de mængder, producentorganisationen har tilbagekøbt i løbet af produktionsåret.

4.   I det særlige lagerregnskab og det finansregnskab, der er nævnt i stk. 2, litra a), skal der for hvert produkt, der er genstand for tilbagekøb, skelnes mellem følgende varebevægelser udtrykt i mængder:

5.   Kontrollen af, hvad de produkter, som er nævnt i stk. 4, litra c), er anvendt til, omfatter især:

6.   Hvis der ved kontrollen i andet led konstateres betydelige uregelmæssigheder, udvider medlemsstatens myndigheder kontrollen i andet led for det pågældende produktionsår og indfører hyppigere kontrol i andet led i det følgende produktionsår hos de berørte producentorganisationer eller sammenslutningerne heraf.

Artikel 110

Grøn høst og undladt høst

1.   Forud for grøn høst sikrer medlemsstaterne sig ved kontrol på stedet, at de omhandlede produkter ikke er beskadiget, og at det pågældende areal er velplejet. Efter den grønne høst kontrollerer medlemsstaten, at hele det pågældende areal er blevet høstet, og at det høstede produkt er blevet denatureret.

Efter høstperiodens afslutning efterprøver medlemsstaterne, om analysen baseret på den forventede markedssituation er pålidelig, jf. artikel 85, stk. 2. Desuden analyserer de eventuelle afvigelser mellem den forventede markedssituation og den reelle markedssituation.

2.   Forud for undladt høst undersøger medlemsstaterne ved kontrol på stedet, om det omhandlede areal er velplejet, at en del af arealet ikke allerede er blevet høstet, og om produktet er veludviklet og generelt er af sund, sædvanlig handelskvalitet.

Medlemsstaterne sørger for, at produktionen denatureres. Er dette ikke muligt, sikrer de sig ved et besøg på stedet eller kontrolbesøg i høstsæsonen, at der ikke høstes.

3.   Artikel 109, stk. 1, 2, 3 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 111

Kontrol før godkendelse af producentsammenslutningers anerkendelsesplaner

1.   Inden medlemsstaterne godkender en producentsammenslutnings anerkendelsesplan i henhold til artikel 125e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, kontrollerer de den juridiske person eller klart definerede del af den juridiske person på stedet.

2.   Medlemsstaterne sikrer sig på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet:

Artikel 112

Kontrol af producentsammenslutningers støtteansøgninger

1.   Før der tildeles støtte, foretager medlemsstaterne administrativ kontrol af alle producentsammenslutningers støtteansøgninger og stikprøvekontrol på stedet.

2.   Når den støtteansøgning, der er omhandlet i artikel 45, er indgivet, kontrollerer medlemsstaterne producentsammenslutningerne på stedet for at fastslå, at betingelserne for at yde støtte er overholdt for det pågældende år.

Kontrollen omfatter bl.a. kontrol af:

3.   Den kontrol, der er omhandlet i stk. 2, skal hvert år vedrøre en betydelig andel af ansøgningerne. Stikprøven repræsenterer mindst 30 % af den samlede støtte.

Alle producentsammenslutninger kontrolleres mindst hvert femte år.

4.   Artikel 105 og 107 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 113

Tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer

1.   Den medlemsstat, hvori en tværnational producentorganisation eller en tværnational sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, har det overordnede ansvar for at organisere kontrollen med denne organisations eller sammenslutnings driftsprogram og driftsfond og anvende eventuelle sanktioner over for organisationen eller sammenslutningen.

2.   De andre medlemsstater, som er forpligtet til at indgå i det administrative samarbejde, der er nævnt i artikel 28, stk. 2, litra c), og artikel 35, stk. 2, litra c), gennemfører den administrative kontrol og den kontrol på stedet, der kræves af den medlemsstat, som er nævnt i nærværende artikels stk. 1, og underretter den om resultaterne. De overholder alle tidsfrister, som den medlemsstat, der er nævnt i stk. 1, fastsætter.

3.   De regler, der gælder i den medlemsstat, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse på producentorganisationen, driftsprogrammet og driftsfonden. På miljø- og plantesundsområdet og i forbindelse med afhændelse af tilbagekøbte produkter er det dog lovgivningen i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted, der finder anvendelse.

Afdeling 3

Sanktioner

Artikel 114

Manglende overholdelse af anerkendelseskriterier

1.   Medlemsstaterne tilbagekalder en producentorganisations anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af kriterierne er væsentlig og skyldes, at producentorganisationen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Medlemsstaterne tilbagekalder især en producentorganisations anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne kan tilskrives:

Tilbagekaldelsen af anerkendelsen i henhold til dette stykke får virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for anerkendelse ikke længere var opfyldt, medmindre andet er fastsat i en eventuel national horisontal lovgivning om forældelsesfrister.

2.   Hvis stk. 1 ikke finder anvendelse, suspenderer medlemsstaterne en producentorganisations anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne er væsentlig, men kun midlertidig.

Der udbetales ikke støtte i suspensionsperioden. Suspensionen får virkning fra det tidspunkt, hvor kontrollen har fundet sted, og gælder, indtil der er udført en kontrol, som viser, at de pågældende kriterier er overholdt.

Suspensionsperioden må højst være på 12 måneder. Hvis de omhandlede kriterier ikke er overholdt 12 måneder herefter, tilbagekaldes anerkendelsen.

Medlemsstaterne kan foretage betalinger efter fristen i artikel 70, hvis dette er nødvendigt for at kunne anvende dette stykke. Imidlertid kan disse senere betalinger under ingen omstændigheder finde sted efter den 15. oktober i det andet år efter året for programmets gennemførelse.

3.   I andre tilfælde end de i stk. 1 og 2 anførte, hvor anerkendelseskriterierne ikke er overholdt, sender medlemsstaterne en varslingsskrivelse, hvori de oplyser, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal træffes. Medlemsstaterne kan vente med at udbetale støtte, indtil de korrigerende foranstaltninger er truffet.

Medlemsstaterne kan foretage betalinger efter fristen i artikel 70, hvis dette er nødvendigt for at kunne anvende dette stykke. Imidlertid kan disse senere betalinger under ingen omstændigheder finde sted efter den 15. oktober i det andet år efter året for programmets gennemførelse.

Træffes der ikke korrigerende foranstaltninger inden for 12 måneder, betragtes den manglende overholdelse af kriterierne som væsentlig, hvorefter stk. 2 finder anvendelse.

Artikel 115

Svig

1.   Hvis det konstateres, at en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning har begået svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EF) nr. 1234/2007, gør medlemsstaterne følgende, medmindre der anvendes andre sanktioner i henhold til EU's og medlemsstaternes lovgivning:

2.   Medlemsstaterne kan suspendere anerkendelsen af en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning eller suspendere betalingerne til et sådant organ, hvis de mistænkes for at have begået svig i forbindelse med støtte, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 116

Producentsammenslutninger

1.   Medlemsstaterne anvender de sanktioner og bøder, der er omhandlet i artikel 114 og/eller 117, analogt på anerkendelsesplaner.

2.   Ud over det, der gælder ifølge stk. 1, inddriver medlemsstaten, hvis producentsammenslutningen efter afslutningen af den periode, medlemsstaten har fastsat i medfør af artikel 49, stk. 4, ikke er blevet anerkendt som producentorganisation:

Artikel 117

Driftsprogram

1.   Betalingerne beregnes på grundlag af, hvad der er fundet støtteberettiget.

2.   Medlemsstaten gennemgår den indsendte støtteansøgning og fastsætter, hvilke beløb der er støtteberettigede. Den fastsætter:

3.   Hvis det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra a), overstiger det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra b), med mere end 3 %, skal der betales en bøde. Bøden er lig med forskellen mellem de beløb, der beregnes i henhold til stk. 2, litra a) og litra b).

Der skal dog ikke betales bøde, hvis producentorganisationen eller producentsammenslutningen kan begrunde, at den ikke selv er ansvarlig for, at det beløb, som ikke er støtteberettiget, er anført.

4.   Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på udgifter, der ikke er støtteberettigede, og som findes ved kontrol på stedet eller efterfølgende kontrol.

5.   Anmeldes og kontrolleres den afsatte produktions værdi, før der ansøges om støtte, lægges den anmeldte og den kontrollerede værdi til grund ved beregningen af beløbene i henhold til stk. 2, litra a) og litra b).

Artikel 118

Sanktioner i forlængelse af kontrol i første led af tilbagekøb

Hvis der i forlængelse af kontrollen i artikel 108 konstateres uregelmæssigheder med hensyn til de handelsnormer eller mindstekrav, der er nævnt i artikel 76, skal støttemodtageren:

Artikel 119

Andre sanktioner over for producentorganisationer i forbindelse med tilbagekøb

1.   De bøder, der er omhandlet i artikel 117, vedrører støtte, der er ansøgt om i forbindelse med tilbagekøb som led i driftsprogrammets udgifter.

2.   Udgifter til tilbagekøb anses ikke for støtteberettigede, hvis de produkter, der ikke er blevet udbudt til salg, ikke er blevet afhændet, som medlemsstaten har bestemt i henhold til artikel 80, stk. 1, eller de tilbagekøbte produkter eller deres anvendelse i strid med de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 80, stk. 1, har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden.

Artikel 120

Sanktioner over for modtagere af tilbagekøbte produkter

Hvis der ved den kontrol, der føres i henhold til artikel 108 og 109, konstateres uregelmæssigheder, som kan tillægges modtagerne af tilbagekøbte produkter, anvendes følgende sanktioner:

Sanktionen i litra a) får øjeblikkeligt virkning og gælder i mindst et produktionsår. Den kan forlænges afhængigt af, hvor alvorlig uregelmæssigheden er.

Artikel 121

Grøn høst og undladt høst

1.   Hvis det i forbindelse med grøn høst fastslås, at producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser, skal producentorganisationen betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

2.   Hvis det i forbindelse med undladt høst fastslås, at producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser, skal producentorganisationen betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

3.   Bøderne i stk. 1 og 2 lægges oven i en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 117.

Artikel 122

Forhindring af kontrol på stedet

En støtteansøgning afvises for den omhandlede del af udgifterne, hvis producentorganisationen, medlemmet eller den pågældende repræsentant forhindrer, at der foretages kontrol på stedet.

Artikel 123

Betaling af opkrævet støtte og bøder

1.   Producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, producentsammenslutninger eller andre erhvervsdrivende tilbagebetaler uberettiget udbetalt støtte med renter og betaler de bøder, der er fastsat i denne afdeling.

Renterne beregnes:

2.   Opkrævet støtte, renter og bøder betales til Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

Artikel 124

Anmeldelse af uregelmæssigheder

Anvendelsen af administrative sanktioner og bøder og opkrævningen af uberettiget udbetalt støtte som omhandlet i denne afdeling udelukker ikke, at uregelmæssigheder skal indberettes til Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens forordning nr. 1848/2006 (16).

Afdeling 4

Overvågning og evaluering af driftsprogrammer og nationale strategier

Artikel 125

Fælles præstationsindikatorer

1.   Både de nationale strategier og driftsprogrammerne overvåges og evalueres, for at det kan vurderes, hvordan det går med at nå driftsprogrammernes mål, og hvor effektive de er set i forhold til disse mål.

2.   Fremskridt og effektivitet vurderes ved hjælp af fælles præstationsindikatorer, jf. bilag VIII, for udgangssituationen og den økonomiske gennemførelse, outputtet, resultaterne og virkningerne af de driftsprogrammer, der gennemføres.

3.   Hvis en medlemsstat finder det hensigtsmæssigt, fastlægges der et begrænset antal supplerende indikatorer, som er specifikke for denne strategi og afspejler nationale og/eller regionale behov, samt betingelser og målsætninger, som er specifikke for producentorganisationernes driftsprogrammer. Desuden medtages eventuelle supplerende indikatorer for miljømæssige målsætninger, som ikke er omfattet af de fælles præstationsindikatorer.

Artikel 126

Procedurer for overvågning og evaluering af driftsprogrammer

1.   Producentorganisationerne sørger for, at deres driftsprogrammer overvåges og evalueres ved hjælp af relevante indikatorer blandt de fælles præstationsindikatorer, der er anført i artikel 125, og eventuelt de supplerende indikatorer, der er fastlagt i den nationale strategi.

Til dette formål indfører de et system til indsamling, registrering og ajourføring af den information, der kræves for at udarbejde disse indikatorer.

2.   Formålet med overvågningen er at vurdere, hvordan det går med at nå driftsprogrammets specifikke mål. Den foregår ved hjælp af finansielle indikatorer, outputindikatorer og resultatindikatorer. Resultaterne heraf benyttes til:

Resultaterne af overvågningen beskrives i den årlige rapport, som producentorganisationen i henhold til artikel 96, stk. 1, skal forelægge for den nationale myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af den nationale strategi.

3.   Evalueringen sker i form af en særskilt midtvejsevalueringsrapport.

Formålet med midtvejsevalueringen, der kan udføres med bistand fra et specialiseret konsulentfirma, er at undersøge, i hvilken grad de finansielle midler er udnyttet, og hvor effektivt driftsprogrammet har været, og at vurdere, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at nå programmets overordnede mål. Der kan i denne forbindelse gøres brug af de fælles præstationsindikatorer vedrørende udgangssituationen, resultaterne og, hvis det er relevant, virkningerne.

Hvis det er relevant, omfatter midtvejsevalueringen en kvalitativ vurdering af resultaterne af miljøaktionerne og deres virkninger med hensyn til:

Resultaterne heraf benyttes til:

Midtvejsevalueringen udføres under driftsprogrammets gennemførelse og i så god tid, at resultaterne af evalueringen kan indgå i forberedelsen af det efterfølgende driftsprogram.

Midtvejsevalueringsrapporten knyttes som bilag til den tilsvarende årlige rapport, der er nævnt i artikel 96, stk. 1.

Artikel 127

Procedurer for overvågning og evaluering af den nationale strategi

1.   Overvågningen og evalueringen af den nationale strategi foregår ved hjælp af relevante indikatorer blandt de fælles præstationsindikatorer, der er anført i artikel 125, og i givet fald de supplerende indikatorer, der er fastlagt i den nationale strategi.

2.   Medlemsstaterne indfører et system til indsamling, registrering og ajourføring af den elektroniske information, der kræves for at indsamle de indikatorer, der er anført i artikel 125. Til dette formål benytter de den information, som producentorganisationen har fremsendt, vedrørende overvågningen og evalueringen af deres driftsprogrammer.

3.   Formålet med overvågningen er løbende at vurdere, hvordan det går med at nå driftsprogrammets overordnede og specifikke mål. Den foregår ved hjælp af finansielle indikatorer, outputindikatorer og resultatindikatorer. I den forbindelse anvendes oplysningerne i de årlige statusrapporter, som producentorganisationen fremsender, om overvågningen af deres driftsprogrammer. Resultaterne af overvågningen benyttes til:

4.   Formålet med evalueringen er at vurdere, hvordan det går med at nå strategiens overordnede mål. Den udføres ved hjælp af indikatorer vedrørende udgangssituationen, resultaterne og, hvis det er relevant, virkningerne. I den forbindelse anvendes de overvågningsresultater og den midtvejsevaluering af driftsprogrammerne, som findes i de årlige statusrapporter og endelige rapporter, producentorganisationerne fremsender. Resultaterne af evalueringen benyttes til:

Evalueringen omfatter en evaluering, som skal gennemføres så tidligt i 2012, at resultaterne af den kan medtages i en særskilt evalueringsrapport, der samme år vedlægges den årlige rapport, som er nævnt i artikel 97, litra b). Formålet med rapporten er at undersøge, i hvilken grad de finansielle midler er udnyttet, og hvor effektivt driftsprogrammerne er gennemført, og at vurdere, hvilke virkninger og konsekvenser disse programmer har haft set i forhold til de mål og resultater, der skal nås ifølge strategien, og eventuelt de andre mål, der er fastsat i artikel 103c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Formålet er at tage ved lære af erfaringerne, der kan bruges til at forbedre fremtidige nationale strategiers kvalitet og navnlig til at afdække mangler ved fastlæggelsen af målsætninger, mål eller støtteberettigede foranstaltninger eller behov for at fastlægge nye instrumenter.

KAPITEL VI

Udvidet anvendelse af regler over for producenter i et økonomisk område

Artikel 128

Meddelelse af listen over økonomiske områder

Når listen over økonomiske områder sendes i overensstemmelse med artikel 125f, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007, gives der samtidig alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i nævnte forordnings artikel 125f, stk. 2, første afsnit, er opfyldt.

Artikel 129

Meddelelse af bindende regler; repræsentativitet

1.   Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 125g i forordning (EF) nr. 1234/2007 giver Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for et produkt og for et bestemt økonomisk område, oplyser de samtidig Kommissionen om:

2.   Med henblik på at bestemme, om en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer er repræsentativ efter artikel 125f, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fastsætter medlemsstaterne regler om udelukkelse af:

Artikel 130

Finansielle bidrag

Hvis en medlemsstat i henhold til artikel 125i i forordning (EF) nr. 1234/2007 beslutter, at producenter, der ikke er tilsluttet producentorganisationer, skal betale et finansielt bidrag, giver den Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne i nævnte artikel er opfyldt.

Disse oplysninger omfatter bl.a. beregningsgrundlaget, enhedsbeløbet, bidragsmodtageren eller -modtagerne og arten af de forskellige omkostninger, der er nævnt i artikel 125i i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 131

Udvidet anvendelse af reglerne for mere end ét produktionsår

Hvis det besluttes, at udvidelsen skal gælde i mere end ét produktionsår, kontrollerer medlemsstaterne for hvert produktionsår, om betingelserne med hensyn til repræsentativitet, jf. artikel 125f, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fortsat er opfyldt i hele den periode, hvor udvidelsen gælder.

Konstaterer medlemsstaterne, at betingelserne ikke længere er opfyldt, ophæver de straks udvidelsen med virkning fra begyndelsen af det efterfølgende produktionsår.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om en eventuel ophævelse, hvorefter Kommissionen offentliggør disse oplysninger på passende måde.

Artikel 132

Salg af produkter på træ eller busk; købere

1.   Hvis en producent, der ikke er medlem af en producentorganisation, sælger sine produkter på træ eller busk, anses køberen for at være producent af de pågældende produkter med henblik på overholdelse af de regler, der er anført i punkt 1, litra e) og f), og punkt 3 i bilag XVIa til forordning (EF) nr. 1234/2007.

2.   Den pågældende medlemsstat kan bestemme, at reglerne i bilag XVIa til forordning (EF) nr. 1234/2007 bortset fra reglerne i stk. 1 kan gøres bindende for køberen, hvis denne er ansvarlig for den pågældende produktions forløb.

AFSNIT IV

SAMHANDEL MED TREDJELANDE

KAPITEL I

Importtold og indgangsprisordning

Afdeling 1

Indgangsprisordning

Artikel 133

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Denne afdeling indeholder regler for anvendelsen af artikel 140a i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2.   I denne afdeling forstås ved:

a)   »parti«: varer, der frembydes med en angivelse til overgang til fri omsætning, som kun omfatter varer af samme oprindelse henhørende under en og samme KN-kode

b)   »importør«: en klarerer som anført i artikel 4, nr. 18, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (17).

Artikel 134

Indberetning af priser og mængder importerede produkter

1.   For hvert af produkterne og for perioderne i bilag XVI, del A, giver medlemsstaterne for hver markedsdag og for hver oprindelse senest kl. 12 (belgisk tid) den førstfølgende arbejdsdag Kommissionen meddelelse om:

Er de samlede mængder i litra b) mindre end 1 ton, fremsendes de pågældende noteringer ikke til Kommissionen.

2.   De noteringer, der er omhandlet i stk. 1, litra a), konstateres:

De nedsættes med følgende beløb:

For de transport- og forsikringsomkostninger, der skal fradrages i henhold til andet afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte faste beløb. De faste beløb og metoden til beregning heraf meddeles straks Kommissionen.

3.   De noteringer, der konstateres i henhold til stk. 2, nedsættes i engros/detailleddet på forhånd med et beløb svarende til 9 % for at tage hensyn til grossistens fortjenstmargen og dernæst med et element på 0,7245 EUR pr. 100 kg for at tage hensyn til udgifterne til håndtering, markedsskatter og -afgifter.

4.   For produkter, der er anført i bilag XVI, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses følgende noteringer for repræsentative:

Den tilpasningskoefficient, der er nævnt i første afsnit, litra c), anvendes på noteringerne efter fradrag af de beløb, som er nævnt i stk. 2.

For produkter, der er anført i bilag XVI, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses noteringerne for produkter, der opfylder den generelle handelsnorm, for repræsentative.

Artikel 135

Repræsentative markeder

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de normale markedsdage for de markeder, der er anført i bilag XVII, og som betragtes som repræsentative markeder.

Artikel 136

Faste importværdier

1.   For hvert af produkterne og for perioderne i bilag XVI, del A, fastsætter Kommissionen hver arbejdsdag for hver oprindelse en fast importværdi, der er lig med det vejede gennemsnit af de repræsentative noteringer, der er nævnt i artikel 134, nedsat med et fast beløb på 5 EUR/100 kg og med værditolden.

2.   Er der for de produkter og de anvendelsesperioder, der er anført i bilag XVI, del A, fastsat en fast importværdi i overensstemmelse med denne afdeling, anvendes den enhedspris, der er omhandlet i artikel 152, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (18), ikke. I stedet anvendes den faste importværdi, som er nævnt i stk. 1.

3.   Er der ikke fastsat nogen fast importværdi for et produkt af en given oprindelse, anvendes gennemsnittet af de gældende faste importværdier for dette produkt.

4.   I de anvendelsesperioder, der er anført i bilag XVI, del A, gælder de faste importværdier, så længe de ikke ændres. De ophører dog med at gælde, hvis der ikke er indberettet repræsentative gennemsnitsnoteringer til Kommissionen i syv på hinanden følgende markedsdage.

Hvis der i henhold til første afsnit ikke gælder en fast importværdi for et produkt, er den faste importværdi for produktet lig med det seneste gennemsnit af de faste importværdier.

5.   Uanset stk. 1 anvendes der ikke en fast importværdi fra den første dag i de anvendelsesperioder, der er anført i bilag XVI, del A, hvis det ikke har været muligt at beregne en fast importværdi.

6.   De repræsentative noteringer omregnes til euro ved hjælp af den repræsentative markedskurs, der er beregnet for den pågældende dag.

7.   De faste importværdier udtrykt i euro offentliggøres af Kommissionen på måde, den finder passende.

Artikel 137

Indgangspris, der lægges til grund

1.   Den indgangspris, på grundlag af hvilken produkterne i bilag XVI, del A, tariferes i den fælles toldtarif, er efter importørens valg lig med:

2.   Den indgangspris, på grundlag af hvilken produkterne i bilag XVI, del B, tariferes i den fælles toldtarif, er efter importørens valg lig med:

3.   Er indgangsprisen beregnet på grundlag af produkternes fob-pris i oprindelseslandet, beregnes toldværdien på grundlag af det salg, der sker til denne pris.

Er indgangsprisen beregnet efter en af procedurerne i stk. 1, litra b) eller c), eller stk. 2, litra b), beregnes toldværdien på samme grundlag som indgangsprisen.

4.   Importøren har en frist på en måned regnet fra salget af de pågældende produkter, dog højst fire måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, til at bevise, at partiet er blevet afsat på sådanne betingelser, at de bekræfter, at de priser, der er nævnt i stk. 1, litra a), eller stk. 2, litra a), er korrekte, eller til at fastsætte den toldværdi, som er nævnt i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b). Overholdes en af ovennævnte frister ikke, fortabes sikkerhedsstillelsen, jf. dog stk. 5.

Sikkerhedsstillelsen frigives, hvis der over for toldmyndighederne føres fyldestgørende bevis for, på hvilke betingelser afsætningen har fundet sted.

I modsat fald fortabes sikkerhedsstillelsen som betaling for importtolden.

5.   Den frist på fire måneder, der er nævnt i stk. 4, kan forlænges af medlemsstatens myndigheder med højst tre måneder efter behørigt begrundet anmodning fra importøren.

6.   Hvis myndighederne ved en kontrol konstaterer, at kravene i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told, jf. artikel 220 i forordning (EØF) nr. 2913/92. Ved beregningen af den told eller det restbeløb, der skal opkræves, pålægges der renter fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Den anvendte rentesats er den, der gælder for inddrivelse i henhold til national ret.

Afdeling 2

Tillægsimporttold

Artikel 138

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Den tillægsimporttold, der er omhandlet i artikel 141, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, i det følgende benævnt »tillægstold«, kan på betingelserne i denne afdeling pålægges de produkter, der er anført i bilag XVIII, i de deri angivne perioder.

2.   De mængder, der udløser tillægstolden er anført i bilag XVIII.

Artikel 139

Indberetning af mængder

1.   For hvert af de produkter, der er anført i bilag XVIII, sender medlemsstaterne i de angivne perioder Kommissionen nærmere oplysninger om de mængder, der er bragt i fri omsætning, efter den metode, der i artikel 308d i forordning (EØF) nr. 2454/93 er fastsat for tilsyn med præferenceimport.

Meddelelsen sendes hver onsdag senest kl. 12 (belgisk tid) for de mængder, der er bragt i fri omsætning ugen forinden.

2.   Angivelser til overgang til fri omsætning af produkter omfattet af denne afdeling, som toldmyndighederne på importørens anmodning kan antage, uden at de indeholder alle de oplysninger, der er omhandlet i bilag 37 til forordning (EØF) nr. 2454/93, skal ud over de oplysninger, der er nævnt i samme forordnings artikel 254, indeholde en angivelse af de pågældende produkters nettomasse (kg).

Angives produkter, der er omfattet af denne afdeling, til fri omsætning efter proceduren for forenklet angivelse, jf. artikel 260 i forordning (EØF) nr. 2454/93, skal den forenklede angivelse ud over de andre informationer, der kræves, indeholde en angivelse af de pågældende produkters nettomasse (kg).

Anvendes hjemstedsordningen, jf. artikel 263 i forordning (EØF) nr. 2454/93, når produkter, der er omfattet af denne afdeling bringes i fri omsætning, skal den meddelelse til toldmyndighederne, der er nævnt i artikel 266, stk. 1, i samme forordning, indeholde alle nødvendige oplysninger til identifikation af produkterne såvel som en angivelse af de pågældende produkters nettomasse (kg).

Artikel 266, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 2454/93 anvendes ikke ved import af produkter omfattet af denne afdeling.

Artikel 140

Opkrævning af tillægstold

1.   Så snart det for et af de produkter og for en af de perioder, der er anført i bilag XVIII, konstateres, at de mængder, der overgår til fri omsætning, overskrider den tilsvarende udløsningsmængde, opkræver Kommissionen en tillægstold, medmindre det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU's marked, eller virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

2.   Tillægstolden opkræves for de mængder, der overgår til fri omsætning efter den dato, hvor tolden skal anvendes, hvis:

Artikel 141

Tillægstoldens størrelse

Den tillægstold, der pålægges i henhold til artikel 140, er lig med en tredjedel af den told, der opkræves for det pågældende produkt ifølge den fælles toldtarif.

For import, der er omfattet af toldpræferencer med hensyn til værditold, er tillægstolden dog lig med en tredjedel af den specifikke told for det pågældende produkt, for så vidt artikel 140, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 142

Fritagelser for tillægstold

1.   Følgende varer er fritaget for tillægstold:

2.   Som varer under transport til EU betragtes varer, der:

3.   Det skal dokumenteres over for toldmyndighederne, at kravene i stk. 2 er opfyldt.

Toldmyndighederne kan dog anse varerne for at have forladt oprindelseslandet inden datoen for indførelsen af tillægstolden, hvis et af følgende dokumenter fremlægges:

AFSNIT V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 143

Kontrol

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning eller andre EU-retsakter, iværksætter medlemsstaterne de kontroller og foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende forordning anvendes korrekt. De skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til målet og have en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af EU's finansielle interesser.

De skal navnlig sikre:

Artikel 144

Nationale sanktioner

Ud over eventuelle sanktioner, der indføres i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, sørger medlemsstaterne for, at der på nationalt niveau indføres sanktioner ved uregelmæssigheder i forbindelse med kravene i nærværende forordning og forordning (EF) nr. 1234/2007, og at disse sanktioner er effektive, står i rimeligt forhold til uregelmæssigheden og har en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af EU's finansielle interesser.

Artikel 145

Kunstigt skabte situationer

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, foretages der ingen betalinger til modtagere, hvis det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelserne for at modtage sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende støtteordnings formål.

Artikel 146

Meddelelser

1.   Medlemsstaterne udpeger en myndighed eller et organ, der har eneansvar for at opfylde forpligtelserne til at sende meddelelser om følgende emner:

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilken myndighed eller hvilket organ de har udpeget med angivelse af kontaktoplysninger, og om ændringer af disse oplysninger.

Listen over udpegede myndigheder og organer med deres navne og adresser gøres tilgængelig for medlemsstaterne og offentligheden på passende måde via de informationssystemer, Kommissionen har indført, herunder ved at de offentliggøres på internettet.

3.   Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning, skal alle meddelelser, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i henhold til denne forordning, sendes elektronisk via det elektroniske system, som Kommissionen har stillet til rådighed for medlemsstaternes myndigheder, og i det format, Kommissionen har angivet.

Meddelelser, der ikke sendes på den måde og i det format, der er angivet i første afsnit, kan anses for ikke at være sendt, jf. dog stk. 5.

4.   Medmindre der er fastsat særlige bestemmelser i denne forordning, træffer medlemsstaterne alle de foranstaltninger, der er nødvendige, for at de kan overholde de frister for fremsendelse af meddelelser, som er fastsat i denne forordning.

5.   Hvis en medlemsstat undlader at sende en meddelelse, der kræves i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, eller meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som Kommissionen er bekendt med, anses for urigtig, kan Kommissionen suspendere alle eller en del af de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (20), for frugt og grøntsager, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse.

Artikel 147

Åbenlyse fejl

Alle meddelelser, krav eller anmodninger, der sendes til en medlemsstat i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, herunder støtteansøgninger, kan på et hvilket som helst tidspunkt efter indgivelsen korrigeres, hvis der foreligger åbenlyse fejl, som myndighederne anerkender som sådanne.

Artikel 148

Force majeure og usædvanlige omstændigheder

Hvis der i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007 skal indføres en sanktion eller opkræves en bøde eller trækkes en fordel eller en anerkendelse tilbage, sker dette ikke, hvis der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 31 i forordning (EF) nr. 73/2009.

Tilfælde af force majeure skal imidlertid meddeles medlemsstatens myndigheder sammen med behørig dokumentation herfor senest ti arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor den pågældende er i stand til at gøre det.

Artikel 149

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1580/2007 ophæves.

Artikel 134 i forordning (EF) nr. 1580/2007 anvendes dog indtil den 31. august 2011.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIX.

Artikel 150

Overgangsbestemmelser

1.   Driftsprogrammer, der er omfattet af artikel 203a, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan fortsætte, indtil de udløber, forudsat at de opfylder de regler, der var gældende før den 1. januar 2008.

2.   Med henblik på anvendelsen af artikel 203a, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er reglerne om mindstekravene til de råvarer, der leveres til forarbejdning, og mindstekravene til færdigvarernes kvalitet, som fortsat finder anvendelse for så vidt angår råvarer høstet i medlemsstater, der gør brug af den overgangsordning, der er nævnt i det pågældende stykke, ud over de relevante handelsnormer, der er omhandlet i afsnit II i nærværende forordning, indeholdt i Kommissionens forordninger, som er anført i bilag XX.

3.   Anerkendelsesplaner, der er accepteret i henhold til forordning (EF) nr. 2200/96, og som fortsat er omfattet af denne accept i henhold til artikel 203a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, for producentsammenslutninger, der ikke ligger i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere, eller i EU's fjernområder, jf. traktatens artikel 349, eller på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (21), finansieres til de satser, der er fastsat i artikel 103a, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Anerkendelsesplaner, der er accepteret i henhold til forordning (EF) nr. 2200/96, og som var omfattet af nævnte forordnings artikel 14, stk. 7, og fortsat er omfattet af denne accept i henhold til artikel 203a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, finansieres til de satser, der er fastsat i artikel 103a, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

4.   Medlemsstaterne ændrer om nødvendigt deres nationale strategi senest den 15. september 2011 for:

5.   Driftsprogrammer, der er godkendt før denne forordnings ikrafttrædelse kan fortsætte, indtil de udløber, uden at den maksimale procentdel, der er, er fastsat i artikel 60, stk. 4, andet afsnit, overholdes.

Artikel 151

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

(3)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

(4)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29.

(5)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 46.

(6)  EUT L 273 af 17.10.2007, s. 1.

(7)  EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(8)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 33.

(9)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(10)  EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15.

(11)  EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10.

(12)  EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5.

(13)  EUT L 358 af 16.12.2006, s. 3.

(14)  EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1.

(15)  EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

(16)  EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56.

(17)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(18)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(19)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(20)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(21)  EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1.