This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010R0080
Commission Regulation (EU) No 80/2010 of 28 January 2010 amending Regulation (EC) No 718/2007 implementing Council Regulation (EC) No 1085/2006 establishing an instrument for pre-accession assistance (IPA)
Kommissionens forordning (EU) nr. 80/2010 af 28. januar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 718/2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)
Kommissionens forordning (EU) nr. 80/2010 af 28. januar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 718/2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)
EUT L 25 af 29.1.2010, p. 1–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
29.1.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 25/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 80/2010
af 28. januar 2010
om ændring af forordning (EF) nr. 718/2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (1) (Ipa-forordningen), særlig artikel 3, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007 af 12. juni 2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (2) indeholder detaljerede regler for gennemførelsen af Ipa-forordningen. |
(2) |
I lyset af erfaringen fra de første år med gennemførelsen af Ipa-forordningen har det vist sig nødvendigt at foretage en begrænset revision af forordning (EF) nr. 718/2007 for at fjerne visse uoverensstemmelser og fejlagtige krydsreferencer, gøre nogle artikler klarere og ændre nogle af de specifikke bestemmelser for at gøre gennemførelsen af instrumentet mere sammenhængende og effektivt. |
(3) |
Det er nødvendigt yderligere at afklare, hvornår fælles bestemmelser er underlagt specifikke bestemmelser for de forskellige Ipa-komponenter. Bestemmelserne om evaluering af bistand bør bringes i overensstemmelse med kravene i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), samtidig med at der sikres en bedre sammenhæng mellem fælles bestemmelser for alle Ipa-komponenter og specifikke bestemmelser for hver enkelt Ipa-komponent. |
(4) |
De specifikke bestemmelser vedrørende komponenten omstillingsstøtte og institutionsopbygning bør i højere grad afspejle bestemmelserne i Ipa-forordningen, navnlig hvad angår bistandsområderne i de lande, der er opført i bilag I i Ipa-forordningen, og muligheden for at programmere bistanden via flerårige og årlige programmer. For at sikre sammenhæng mellem Ipa-komponenterne bør loftet for Fællesskabets bidrag i tilfælde af investeringsaktioner hæves til 85 % af de støtteberettigede omkostninger for at tilpasse det den reviderede støtteintensitet for investeringer inden for komponenten regionaludvikling. |
(5) |
I de specifikke bestemmelser vedrørende komponenten for grænseoverskridende samarbejde, nemlig om grænseoverskridende programmer mellem modtagerlandene og medlemsstaterne, er det nødvendigt med en betydelig stigning i det forfinansieringsbeløb, der udbetales til det organ, som deltagerlandene har udpeget til at modtage betalinger fra Kommissionen. |
(6) |
Nogle af de specifikke bestemmelser for komponenten vedrørende regionaludvikling, komponenten vedrørende udvikling af menneskelige ressourcer og komponenten vedrørende udvikling af landdistrikter skal yderligere tilpasses reglerne for struktur- og samhørighedsfondene og de fonde til udvikling af landdistrikter, som de er forløberen for. |
(7) |
De bestemmelser, der er fastsat i denne forordning, er i overensstemmelse med udtalelse fra Ipa-udvalget — |
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 718/2007 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 8, stk. 4, litra c), affattes således:
|
2) |
Artikel 31 affattes således: »Artikel 31 Særlige organer Inden for de overordnede rammer, som er defineret af de strukturer og myndigheder, der er nævnt i artikel 21, kan de funktioner, der er beskrevet i artikel 28, samles gruppevis og overdrages til særlige organer inden eller uden for de operationelle strukturer. Dette skal ske under overholdelse af princippet om en passende adskillelse af pligter som fastsat i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, og det skal sikres, at det endelige ansvar for de funktioner, der er beskrevet i nævnte artikel, fortsat ligger hos den udpegede operationelle struktur. En sådan struktur nedfældes formelt i skriftlige aftaler og forudsætter den nationale anvisningsberettigedes godkendelse og Kommissionens overdragelse af forvaltningsbeføjelser.« |
3) |
I artikel 34 foretages følgende ændringer:
|
4) |
Artikel 35, stk. 3, andet led, affattes således:
|
5) |
Artikel 36 affattes således: »Artikel 36 Ejendomsret til renter Alle renter, der tilskrives en komponentspecifik eurokonto, som i tilfælde af decentraliseret forvaltning er åbnet af den nationale fond, forbliver modtagerlandets ejendom. Eventuelle renter af Fællesskabets finansiering af et program tilfalder udelukkende det pågældende program, idet de betragtes som en indtægt for modtagerlandet i form af et nationalt offentligt tilskud, og de opgives til Kommissionen, når programmet er endeligt afsluttet.« |
6) |
Artikel 37, stk. 2, affattes således: »2. Alle de aktioner, der modtager bistand i forbindelse med de forskellige Ipa-komponenter, skal modtage nationale bidrag og bidrag fra Fællesskabet, medmindre andet er fastsat i de specifikke bestemmelser for hver Ipa-komponent.« |
7) |
Artikel 40, stk. 7, affattes således: »7. Alle beløb, der er nævnt i de af modtagerlandene forelagte programmer, i attesterede udgiftsoversigter, i betalingsanmodninger og i udgifter, der er nævnt i gennemførelsesrapporterne, udtrykkes i euro. Modtagerlandene omregner udgifter, der er afholdt i national valuta, til euro på grundlag af den månedlige regnskabskurs, der fastlægges af Kommissionen for den måned, i hvilken udgifterne registreres i den pågældende nationale fonds eller operationelle strukturs regnskaber.« |
8) |
Artikel 47, stk. 1, tredje led, affattes således:
|
9) |
I artikel 50 foretages følgende ændringer:
|
10) |
I artikel 57 foretages følgende ændringer:
|
11) |
Artikel 58, stk. 1, affattes således: »1. I tilfælde af decentraliseret forvaltning nedsætter modtagerlandet inden seks måneder efter den første finansieringsaftales ikrafttrædelse et Ipa-overvågningsudvalg efter aftale med den nationale Ipa-koordinator og Kommissionen, så der sikres sammenhæng og koordinering i gennemførelsen af Ipa-komponenterne.« |
12) |
Artikel 59, stk. 1, affattes således: »1. Ipa-overvågningsudvalget bistås af sektorovervågningsudvalg, der nedsættes under Ipa-komponenterne senest seks måneder efter den første finansieringsaftales ikrafttrædelse, i overensstemmelse med de specifikke bestemmelser, der er fastlagt i del II. Sektorovervågningsudvalgene tilknyttes programmer eller komponenter. De kan alt efter omstændighederne omfatte repræsentanter for det civile samfund.« |
13) |
Artikel 60 affattes således: »Artikel 60 Overvågning i forbindelse med centraliseret og fælles forvaltning I tilfælde af centraliseret og fælles forvaltning kan Kommissionen træffe de foranstaltninger, den skønner nødvendige for at overvåge det pågældende program. I tilfælde af fælles forvaltning kan disse foranstaltninger gennemføres i fællesskab med den eller de pågældende internationale organisationer. Den nationale Ipa-koordinator kan inddrages i overvågningen.« |
14) |
Artikel 62, stk. 2, affattes således: »2. I tilfælde af decentraliseret forvaltning er de operationelle strukturer ansvarlige for offentliggørelsen af listen over slutmodtagere, navnene på aktionerne og den fællesskabsstøtte, der tildeles aktionerne. De sikrer, at slutmodtagerne underrettes om, at accept af støtten også er en accept af, at de medtages på den offentliggjorte liste over slutmodtagere. Eventuelle personlige data på denne liste behandles i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (5). |
15) |
Artikel 64, stk. 2, affattes således: »Kommissionen kan fra sag til sag beslutte at yde bistand under denne komponent på ovennævnte områder til de modtagerlande, der er nævnt i bilag I til Ipa-forordningen, som endnu ikke har fået overdraget forvaltningsbeføjelser, jf. artikel 14.« |
16) |
I artikel 66, stk. 3, indsættes som litra c):
|
17) |
I artikel 67, stk. 2, erstattes to tal, nemlig »75 %« med »85 %« og »25 %« med »15 %«. |
18) |
Artikel 68, indledningen, affattes således: »Bistanden under denne komponent tager i princippet form af:« |
19) |
Artikel 69, stk. 1, 2 og 3, affattes således: »1. Nationale programmer vedtages af Kommissionen på grundlag af forslag fra modtagerlandet, som tager hensyn til de principper og prioriteter, der er fastsat i de flerårige vejledende planlægningsdokumenter, der henvises til i artikel 5. Forslagene skal især omfatte de prioriteringsområder, der skal dækkes i det pågældende modtagerland, herunder eventuelt bistandsområderne i artikel 64. 2. Forslag fra modtagerlandene udvælges ved åbne procedurer, herunder høring af de relevante aktører under udarbejdelsen af forslag. 3. Modtagerlandet fremlægger hvert år projektoplysningsskemaer for Kommissionen, efter at deres forslag er blevet diskuteret mellem Kommissionen og modtagerlandet. Oplysningsskemaerne skal klart angive prioriteringsområderne, de planlagte aktioner og de valgte gennemførelsesmetoder. Kommissionen udarbejder finansieringsforslag på grundlag af projektoplysningsskemaerne.« |
20) |
Artikel 72, stk. 3, affattes således: »3. Regionalprogrammet vedrører modtagerlandene på Vestbalkan. Programmerne tager især sigte på forsoning, genopbygning og politisk samarbejde i regionen.« |
21) |
Artikel 73, stk. 3, affattes således: »3. Regionale og horisontale programmer gennemføres centralt af Kommissionen eller gennem fælles forvaltning med internationale organisationer, jf. artikel 53d i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.« |
22) |
I artikel 75 foretages følgende ændringer:
|
23) |
Artikel 78 affattes således: »Artikel 78 Principper for gennemførelsen ved deltagelse i fællesskabsprogrammer og -agenturer Ved deltagelse i fællesskabsprogrammer og -agenturer består gennemførelsen i overførsel til programmets eller agenturets budget af den del af modtagerlandets finansielle bidrag, som finansieres via Ipa. Betalingen foretages af den nationale fond ved decentraliseret forvaltning og af ministerier eller andre offentlige organer i modtagerlandet ved central forvaltning. I det sidste tilfælde forfinansierer Kommissionen ikke Fællesskabets bidrag.« |
24) |
Artikel 82 affattes således: »Artikel 82 Evaluering 1. Der foretages forudgående evaluering, midtvejsevaluering og/eller efterfølgende evaluering af alle programmer vedrørende komponenten for omstillingsstøtte og institutionsopbygning, jf. artikel 57. 2. Alle evalueringer skal være udført af Kommissionen, inden der overdrages forvaltningsbeføjelser til modtagerlandet. Når forvaltningsbeføjelserne er overdraget, er modtagerlandet ansvarligt for eventuelt at gennemføre midtvejsevaluering, hvilket dog ikke berører Kommissionens ret til at foretage de ad hoc-evalueringer, som den måtte finde nødvendige. Når forvaltningsbeføjelserne er overdraget, ligger ansvaret for gennemførelsen af forudgående og efterfølgende evalueringer fortsat hos Kommissionen, uden at det berører modtagerlandets ret til at foretage de evalueringer, det måtte finde nødvendige. 3. I overensstemmelse med artikel 22 i Ipa-forordningen sendes de relevante evalueringsrapporter til Ipa-udvalget til drøftelse.« |
25) |
Artikel 86, stk. 4, affattes således: »4. Komponenten for grænseoverskridende samarbejde kan eventuelt også benyttes til at støtte, at støtteberettigede regioner i modtagerlandene deltager i tværnationale og interregionale programmer under strukturfondenes mål for et europæisk territorialt samarbejde og i multilaterale programmer for havområder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 (6). Bestemmelserne vedrørende modtagerlandenes deltagelse i ovennævnte programmer fastsættes i de relevante programmeringsdokumenter og/eller i de relevante finansieringsaftaler, hvor det er relevant. |
26) |
I artikel 89 foretages følgende ændringer:
|
27) |
I artikel 92 foretages følgende ændringer:
|
28) |
Artikel 94, stk. 1, litra h), nr. iii), affattes således:
|
29) |
I artikel 95 foretages følgende ændringer:
|
30) |
Artikel 96 affattes således: »Artikel 96 Den ledende støttemodtagers og andre slutmodtageres ansvar 1. Ved grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 86, stk. 1, litra a), skal en aktions slutmodtagere, inden aktionsforslagene fremlægges, afgøre, hvem af dem der skal være den ledende støttemodtager. Den ledende støttemodtager skal være etableret i et af deltagerlandene og er ansvarlig for:
2. Ved grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, jf. artikel 86, stk. 1, litra a), der gennemføres i henhold til de i artikel 99 fastsatte overgangsordninger, gælder følgende:
De ledende støttemodtagere fra de deltagende medlemsstater og modtagerlande skal sikre en nøje koordination af aktionens gennemførelse. 3. Ved grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 86, stk. 1, litra b), afgør en aktions slutmodtagere i hver enkelt af modtagerlandene, inden forslagene til aktionen fremlægges, hvem af dem der skal være den ledende støttemodtager. De ledende støttemodtagere skal være etableret i det respektive deltagende modtagerland og har i henhold til stk. 1, litra a-d), ansvaret for den del af aktionen, der finder sted i det respektive land. De ledende støttemodtagere fra modtagerlandene skal sikre en nøje koordination af aktionens gennemførelse. 4. Aktionens slutmodtagere har hver især ansvaret for uregelmæssigheder i de udgifter, som de har angivet.« |
31) |
Artikel 97, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »På projektniveau kan udgifter, der afholdes uden for det programområde, som er defineret i det første afsnit, undtagelsesvist opnå støtte, hvis projektets mål kun kan nås med disse udgifter.« |
32) |
Artikel 103, stk. 1, litra c), affattes således:
|
33) |
Artikel 104, litra g), affattes således:
|
34) |
I artikel 105, stk. 1, litra d), ændres »31. december« til »31. marts«. |
35) |
Artikel 108, stk. 2, affattes således: »2. De enkelte deltagerlande sikrer, at udgifterne kan godkendes af de tilsynsførende senest tre måneder efter, at slutmodtageren har anmeldt dem til de tilsynsførende.« |
36) |
I artikel 112 foretages følgende ændringer:
|
37) |
Artikel 115, stk. 2, litra d), affattes således:
|
38) |
Artikel 121, stk. 1, affattes således: »1. Ved tildeling af tjenesteydelses-, indkøbs- og bygge- og anlægskontrakter følges de procedurer, der er fastsat i anden del, afsnit IV, kapitel 3 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og anden del, afsnit III, kapitel 3 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 samt Kommissionens afgørelse K(2007) 2034 om regler og procedurer for tjenesteydelses-, indkøbs- og bygge- og anlægskontrakter, som finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, med henblik på samarbejde med tredjelande, bortset fra afsnit II.8.2. Disse bestemmelser anvendes på hele området for det grænseoverskridende program, dvs. både inden for medlemsstaternes og modtagerlandenes territorium.« |
39) |
Artikel 124, stk. 2, affattes således: »2. Når bidraget fra fællesskabsmidlerne beregnes i forhold til artikel 90, stk. 2, får oplysninger om andre udgifter end de offentlige udgifter ikke indvirkning på det forfaldne beløb, som det er beregnet på grundlag af betalingsanmodningen.« |
40) |
Artikel 126 affattes således: »Artikel 126 Ubeskårne betalinger til slutmodtagerne Bestemmelserne i artikel 40, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.« |
41) |
Artikel 127, stk. 3, andet afsnit, affattes således: »Dette beløb omregnes til euro på grundlag af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs i den måned, i hvilken slutmodtageren forelægger udgifterne for de tilsynsførende, jf. artikel 108. Kommissionen offentliggør hver måned denne kurs elektronisk.« |
42) |
I artikel 128, stk. 1, erstattes forfinansieringsbeløbet på »25 %« med »50 %«. |
43) |
I artikel 139 foretages følgende ændringer:
|
44) |
Artikel 140, stk. 1, litra a), affattes således:
|
45) |
Artikel 141, tredje afsnit, affattes således: »I tilfælde af decentraliseret forvaltning kan Kommissionen foretage de ad hoc-evalueringer, som den anser for nødvendige.« |
46) |
I artikel 148 foretages følgende ændringer:
|
47) |
Artikel 149, stk. 2, affattes således: »2. Fællesskabets bidrag kan ikke overstige et loft på 85 % af de støtteberettigede udgifter for så vidt angår prioriteringsområdet.« |
48) |
I artikel 150 foretages følgende ændringer:
|
49) |
I artikel 152, stk. 2, indsættes som litra d):
|
50) |
Artikel 156, stk. 1, litra c), affattes således:
|
51) |
I artikel 160 indsættes som stk. 4: »4. I forbindelse med komponenten vedrørende regionaludvikling kan den forfinansiering, der er nævnt i denne artikels stk. 3, på tidspunktet for revision af de operationelle programmer, jf. artikel 156, forhøjes til højst 30 % af Fællesskabets bidrag i de tre seneste år.« |
52) |
Artikel 167, stk. 4, litra c), affattes således:
|
53) |
Artikel 181, stk. 2, affattes således: »2. Modtagerlandene udarbejder en uddannelsesstrategi med henblik på gennemførelsen af de aktioner, der er omhandlet i stk. 1. Strategien skal omfatte en kritisk vurdering af de eksisterende uddannelsesstrukturer og en analyse af uddannelsesbehovene og -målene. Den skal også indeholde en række kriterier for udvælgelse af udbydere af uddannelse. Programmet skal indeholde en beskrivelse af uddannelsesstrategien.« |
54) |
Artikel 182, stk. 2, affattes således: »2. Sektorovervågningsudvalget for denne komponent høres om aktiviteter vedrørende teknisk bistand. Det skal hvert år godkende en årlig handlingsplan for gennemførelsen af aktiviteterne vedrørende teknisk bistand.« |
55) |
Artikel 184, stk. 2, affattes således: »2. Hvert program skal omfatte:
|
56) |
Artikel 193, stk. 1, indledningen, affattes således: »1. Under denne komponent skal de årlige sektorrapporter, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1, forelægges for Kommissionen, den nationale Ipa-koordinator og den nationale anvisningsberettigede senest seks måneder efter udgangen af hvert hele kalenderår for gennemførelsen af programmet.« |
57) |
I bilag I affattes punkt 3, litra o), således:
|
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.
(2) EUT L 170 af 29.6.2007, s. 1.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.
(5) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.«
(6) EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.«