Atlasiet eksperimentālās funkcijas, kuras vēlaties izmēģināt!

Šis dokuments ir izvilkums no tīmekļa vietnes EUR-Lex.

Dokuments 32009D0761

2009/761/EF: Kommissionens beslutning af 15. oktober 2009 om ændring af beslutning 2003/467/EF for så vidt angår erklæringen om, at Skotland er officielt frit for kvægtuberkulose (meddelt under nummer K(2009) 7790) (EØS-relevant tekst)

EUT L 271 af 16.10.2009., 34.–35. lpp. (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Dokumenta juridiskais statuss Vairs nav spēkā, Datums, līdz kuram ir spēkā: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32021R0620

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/761/oj

16.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/34


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 15. oktober 2009

om ændring af beslutning 2003/467/EF for så vidt angår erklæringen om, at Skotland er officielt frit for kvægtuberkulose

(meddelt under nummer K(2009) 7790)

(EØS-relevant tekst)

(2009/761/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (1), særlig bilag A, del I, punkt 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 64/432/EØF foreskriver, at en medlemsstat eller en del af en medlemsstat kan erklæres officielt fri for kvægtuberkulose for så vidt angår kvægbesætninger, under forudsætning af at visse betingelser i direktivet er opfyldt.

(2)

Listerne over medlemsstater og regioner i medlemsstaterne, der er erklæret fri for kvægtuberkulose, findes i Kommissionens beslutning 2003/467/EF af 23. juni 2003 om fastlæggelse af kvægbesætningers status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt fri for tuberkulose, brucellose og enzootisk kvægleukose (2).

(3)

Det Forenede Kongerige har forelagt Kommissionen dokumentation for, at de relevante betingelser i direktiv 64/432/EØF er opfyldt for hele Skotlands område, så Skotland kan betragtes som en region i Det Forenede Kongerige, der er officielt fri for kvægtuberkulose.

(4)

På grundlag af evalueringen af den dokumentation, der er fremlagt af Det Forenede Kongerige, bør hele Skotlands område anerkendes som en region i Det Forenede Kongerige, der er officielt fri for kvægtuberkulose.

(5)

Beslutning 2003/467/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I til beslutning 2003/467/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. oktober 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.

(2)   EUT L 156 af 25.6.2003, s. 74.


BILAG

Kapitel 2 i bilag I til beslutning 2003/467/EF affattes således:

» KAPITEL 2

Regioner i medlemsstaterne, der er officielt fri for tuberkulose

I Italien:

Regionen Abruzzo: provinsen Pescara

Regionen Emilia-Romagna

Regionen Friuli-Venezia Giulia

Regionen Lombardia: provinserne Bergamo, Como, Lecco og Sondrio

Regionen Marche: provinsen Ascoli Piceno

Regionen Piemonte: provinserne Novara, Verbania og Vercelli

Regionen Sardinien: provinsen Oristano

Regionen Toscana: provinserne Grosseto, Livorno, Lucca, Prato, Pisa, Pistoia og Siena

Regionen Trentino-Alto Adige: provinserne Bolzano og Trento

Regionen Veneto.

I Det Forenede Kongerige:

Storbritannien: Skotland.«


Augša