Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R1250

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1250/2008 af 12. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår bestemmelser om udstedelse af certifikat ved import af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle til konsum (EØS-relevant tekst)

    EUT L 337 af 16.12.2008, p. 31–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1250/oj

    16.12.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 337/31


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1250/2008

    af 12. december 2008

    om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår bestemmelser om udstedelse af certifikat ved import af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle til konsum

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 25, litra a) og d),

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (2), særlig artikel 12,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (3), særlig artikel 9,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (4), særlig artikel 16,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (5), særlig artikel 63, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (6) er der i tillæg IV og tillæg V til bilag VI fastlagt modeller til sundhedscertifikater til brug ved import af fiskevarer og toskallede bløddyr til konsum.

    (2)

    Rådets direktiv 2006/88/EF og Kommissionens forordning (EF) 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser for og certifikatudstedelseskrav ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (7) indeholder dyresundhedsbestemmelser for omsætning og import af akvakulturdyr og produkter deraf til konsum.

    (3)

    Bestemmelserne omfatter restriktioner for import af visse sendinger af akvakulturdyr og produkter deraf af arter, der er modtagelige for de vanddyrssygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, samt transportbetingelser.

    (4)

    Standardcertifikaterne i forordning (EF) nr. 2074/2005 bør ændres, så de er i tråd med bestemmelserne i direktiv 2006/88/EF og forordning (EF) nr. 1251/2008.

    (5)

    De særlige krav vedrørende levende toskallede bløddyr i afsnit VII i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 gælder også for levende pighuder, sækdyr og havsnegle. Anvendelsesområdet for certifikatet til brug ved import af levende toskallede bløddyr til konsum bør derfor udvides til også at omfatte levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle.

    (6)

    Forordning (EF) nr. 2074/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (7)

    Der bør fastsættes en overgangsperiode, så medlemsstaterne og virksomhederne har mulighed for at træffe de fornødne foranstaltninger for at overholde de nye krav, der fastsættes ved nærværende forordning.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005

    Forordning (EF) nr. 2074/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Overgangsforanstaltninger

    1.   I en overgangsperiode, som udløber den 30. juni 2009, kan sendinger, for hvilke der er udstedt sundhedscertifikat i overensstemmelse med modellen i forordning (EF) nr. 2074/2005, som ændret ved forordning (EF) nr. 1664/2006, importeres til Fællesskabet.

    2.   I en overgangsperiode, som udløber den 31. juli 2010, kan følgende sendinger, hvis der er udstedt sundhedscertifikat for dem i overensstemmelse med modellen i forordning (EF) nr. 2074/2005, som ændret ved forordning (EF) nr. 1664/2006, importeres til Fællesskabet:

    a)

    sendinger af fiskevarer, for hvilke det ikke er nødvendigt at udfylde dyresundhedserklæringen i del II i modellen til sundhedscertifikat i tillæg IV til bilag VI til forordning (EF) nr. 2074/2005, som ændret ved nærværende forordning, jf. punkt (2) i bemærkningerne til nævnte del II

    b)

    sendinger af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, for hvilke det ikke er nødvendigt at udfylde dyresundhedserklæringen i del II i modellen til sundhedscertifikat i tillæg V til bilag VI til forordning (EF) nr. 2074/2005, som ændret ved nærværende forordning, jf. punkt (2) i bemærkningerne til nævnte del II.

    Artikel 3

    Ikrafttrædelse

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2009.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2008.

    På Kommissionens vegne

    Androulla VASSILIOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

    (2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1.

    (3)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

    (4)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

    (5)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

    (6)  EUT L 338 af 22.12.2005, s. 27.

    (7)  Se side 41 i denne EUT.


    BILAG

    I bilag VI til forordning (EF) nr. 2074/2005 foretages følgende ændringer:

    1)

    Tillæg IV affattes således:

    »Tillæg IV til bilag VI

    MODEL TIL SUNDHEDSCERTIFIKAT VED IMPORT AF FISKEVARER TIL KONSUM

    Image

    Image

    Image

    2)

    Del A i tillæg V affattes således:

    »Tillæg V til bilag VI

    DEL A

    MODEL TIL SUNDHEDSCERTIFIKAT VED IMPORT AF LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR, PIGHUDER, SÆKDYR OG HAVSNEGLE TIL KONSUM

    Image

    Image

    Image


    Top