(1)

Foderstoffer og fødevarer bør være sikre og sunde. Fællesskabslovgivningen indeholder et regelsæt, som skal sikre, at dette mål nås. Reglerne omfatter produktion og markedsføring af både foderstoffer og fødevarer.

(2)

De grundlæggende regler om foderstof- og fødevarelovgivning findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (4).

(3)

Ud over disse grundlæggende regler dækker mere specifik lovgivning om foderstoffer og fødevarer forskellige områder som foder, herunder foderlægemidler, foderstof- og fødevarehygiejne, zoonoser, animalske biprodukter, restkoncentrationer og forureningsstoffer, kontrol med og udryddelse af dyresygdomme med indvirkning på folkesundheden, foderstof- og fødevaremærkning, pesticider, tilsætningsstoffer til foderstoffer og fødevarer, vitaminer, mineralsalte, sporstoffer og andre tilsætningsstoffer, materialer, der kommer i berøring med fødevarer, krav til kvalitet og sammensætning, drikkevand, ionisering, nye levnedsmidler og genetisk modificerede organismer.

(4)

Fællesskabets foderstof- og fødevarelovning bygger på princippet om, at ledere af foderstof- og fødevarevirksomheder har ansvaret for at sikre, at de krav i foderstof- og fødevarelovgivningen, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt for foder og fødevarer i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled i den virksomhed, som er under deres ledelse.

(5)

Dyresundhed og -velfærd er vigtige faktorer, der bidrager til fødevarekvalitet og -sikkerhed, til at forebygge spredning af dyresygdomme samt til human behandling af dyr. Reglerne for disse forhold findes i forskellige retsakter. Bestemmelserne om fysiske og juridiske personers forpligtelser i forbindelse med dyresundhed og -velfærd samt om de kompetente myndigheders pligter fremgår heraf.

(6)

Medlemsstaterne bør håndhæve foderstof- og fødevarelovgivning og dyresundheds- og dyrevelfærdsregler samt overvåge og kontrollere, at lederne af virksomheder overholder de relevante krav heri i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled. Offentlig kontrol bør tilrettelægges med det formål for øje.

(7)

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge harmoniserede fællesskabsrammer med generelle bestemmelser for organiseringen af sådan kontrol. Det er hensigtsmæssigt på baggrund af den indvundne erfaring at vurdere, om sådanne generelle rammer fungerer ordentligt, især inden for dyresundhed og -velfærd. Kommissionen bør derfor forelægge en rapport sammen med eventuelle nødvendige forslag.

(8)

Generelt bør disse fællesskabsrammer ikke omfatte offentlig kontrol vedrørende skadegørere på planter eller planteprodukter, der i forvejen på hensigtsmæssig vis er omfattet af Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (5). Visse aspekter af denne forordning bør imidlertid også gælde for plantesundhedssektoren, navnlig de aspekter, der vedrører udarbejdelse af flerårige nationale kontrolplaner og fællesskabskontrolbesøg i medlemsstaterne og i tredjelande. Det er derfor nødvendigt at ændre direktiv 2000/29/EF i overensstemmelse hermed.

(9)

Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (6), (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (7) og (EØF) nr. 2082/92 af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler (8) indeholder specifikke foranstaltninger vedrørende kontrol af overholdelsen af de krav, de indeholder. Bestemmelserne i nærværende forordning bør være tilstrækkeligt fleksible til, at det tager hensyn til disse områders særlige karakter.

(10)

Der findes allerede en veletableret og specifik kontrolordning for kontrol af overholdelse af de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter (markafgrøder, vin, olivenolie, frugt og grøntsager, humle, mælk og mejeriprodukter, oksekød og kalvekød, fårekød og gedekød samt honning). Denne forordning bør derfor ikke gælde for de pågældende områder, så meget mere som formålet med denne forordning adskiller sig fra formålet med kontrollen vedrørende de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter.

(11)

De myndigheder, der er kompetente til at foretage offentlig kontrol, bør opfylde en række kriterier, der skal sikre, at de er upartiske og effektive. De bør have et tilstrækkeligt antal medarbejdere med passende kvalifikationer og erfaringer og råde over hensigtsmæssige faciliteter og hjælpemidler, således at de kan varetage deres opgaver korrekt.

(12)

Offentlig kontrol bør gennemføres ved anvendelse af passende kontrolmetoder og -teknikker, som er udviklet til formålet, f.eks. rutinekontrol og mere intensiv kontrol, herunder tilsyn, verifikation, audit, stikprøvekontrol og undersøgelse af prøver. For at metoderne kan anvendes korrekt, skal kontrolpersonalet have en relevant uddannelse. Det er endvidere nødvendigt med uddannelse for at sikre, at de kompetente myndigheder træffer ensartede afgørelser, navnlig med hensyn til gennemførelsen af HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points).

(13)

Den offentlige kontrols hyppighed bør stå i et rimeligt forhold til risikoen, idet der tages hensyn til resultaterne af foderstof- og fødevarevirksomhedsledernes kontrol under HACCP-baserede kontrolprogrammer eller kvalitetssikringsprogrammer, når sådanne programmer er udformet med henblik på at overholde krav i foderstof- og fødevarelovgivning samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelser. Der bør foretages ad hoc-kontrol i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse af foderstof- og fødevarelovgivningen. Der kan til enhver tid foretages supplerende ad hoc-kontrol også uden mistanke om manglende overholdelse.

(14)

Offentlig kontrol bør foretages i overensstemmelse med nærmere beskrevne procedurer, så det sikres, at kontrollen gennemføres på ensartet vis og på et altid højt kvalitetsniveau.

(15)

Varetages den offentlige kontrol af flere forskellige tjenester, bør de kompetente myndigheder sørge for, at der indføres passende koordineringsprocedurer, og at de gennemføres i praksis.

(16)

I de tilfælde, hvor kompetencen til at foretage offentlig kontrol er delegeret fra centralt plan til et regionalt eller lokalt plan, bør de kompetente myndigheder endvidere sikre, at der sker en reel og effektiv koordinering mellem det centrale plan og det regionale eller lokale plan.

(17)

Laboratorier, der analyserer officielle prøver, bør arbejde efter internationalt godkendte procedurer eller kriteriebaserede standarder for ydeevnen og anvende analysemetoder, der så vidt muligt er validerede. Sådanne laboratorier bør navnlig have udstyr, som muliggør korrekt bestemmelse af standarder som f.eks. de i fællesskabsretten fastsatte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer.

(18)

Udpegelsen af EF-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier bør bidrage til analyseresultater præget af høj kvalitet og ensartethed. Dette mål kan nås via aktiviteter, der f.eks. omfatter anvendelse af validerede analysemetoder, sikring af, at der er referencematerialer til rådighed, tilrettelæggelse af sammenlignende prøvninger og uddannelse af laboratoriepersonale.

(19)

Referencelaboratoriers aktiviteter bør omfatte alle områder inden for foderstof- og fødevarelovgivning samt dyresundhed, navnlig områder, hvor der er behov for præcise analyse- og diagnoseresultater.

(20)

For en række aktiviteter i tilknytning til offentlig kontrol har Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) udarbejdet europæiske standarder (EN-standarder), som er relevante i forbindelse med denne forordning. EN-standarderne vedrører særlig drift og vurdering af prøvningslaboratorier og drift og officiel godkendelse af kontrolorganer. Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC) har også udarbejdet internationale standarder. Disse standarder kan i bestemte, nærmere definerede tilfælde være relevante i forbindelse med denne forordning, under hensyn til, at foderstof- og fødevarelovgivningen indeholder regler om kriterier for ydeevne for at sikre fleksibilitet og omkostningseffektivitet.

(21)

Der bør fastsættes bestemmelser om delegering af kompetence til at varetage særlige kontrolopgaver fra den kompetente myndighed til et kontrolorgan og om de betingelser, hvorunder sådan delegering kan finde sted.

(22)

Der bør findes passende procedurer, således at medlemsstaternes kompetente myndigheder kan samarbejde, særlig når offentlig kontrol viser, at foderstof- og fødevareproblemer gør sig gældende i mere end én medlemsstat. For at lette et sådant samarbejde bør medlemsstaterne udpege et eller flere forbindelsesorganer, som får til opgave at koordinere fremsendelse og modtagelse af anmodninger om bistand.

(23)

I henhold til artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002 skal medlemsstaterne underrette Kommissionen, hvis der foreligger oplysninger om forekomst af en alvorlig direkte eller indirekte sundhedsrisiko for mennesker.

(24)

Det er vigtigt at indføre ensartede procedurer for kontrol af foderstoffer og fødevarer, der føres ind i EF's område fra tredjelande, idet det tages i betragtning, at der i forvejen er fastsat harmoniserede importprocedurer for animalske fødevarer, som er omfattet af Rådets direktiv 97/78/EF (9), og for levende dyr, som er omfattet af Rådets direktiv 91/496/EØF (10).

De eksisterende procedurer fungerer godt og bør bibeholdes.

(25)

Den kontrol af foderstoffer og fødevarer fra tredjelande, der er omhandlet i direktiv 97/78/EF, vedrører kun veterinærspørgsmål. Det er nødvendigt at supplere denne kontrol med offentlig kontrol af aspekter, der ikke er omfattet af veterinærkontrollen, f.eks. tilsætningsstoffer, mærkning, sporbarhed, bestråling af fødevarer samt materialer i berøring med fødevarer.

(26)

Fællesskabslovgivningen indeholder endvidere procedurer for kontrol af importerede foderstoffer, der er omfattet af Rådets direktiv 95/53/EF af 25. oktober 1995 om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet (11). Nævnte direktiv indeholder principper og procedurer, medlemsstaterne skal anvende, når de lader importerede foderstoffer overgå til fri omsætning.

(27)

Der bør indføres EF-bestemmelser for at sikre, at foderstoffer og fødevarer fra tredjelande underkastes offentlig kontrol, inden de overgår til fri omsætning i Fællesskabet. Der bør lægges særlig vægt på importkontrol af foderstoffer og fødevarer, hvor der kan være en forøget risiko for kontaminering.

(28)

Der bør ligeledes fastsættes bestemmelser om offentlig kontrol af foderstoffer og fødevarer, der føres ind i Fællesskabet under andre toldprocedurer end fri omsætning, navnlig varer, der føres ind under de toldprocedurer, der er omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra b)-f), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (12), eller som henlægges i frizoner eller frilagre. Dette omfatter også foderstoffer og fødevarer, der føres ind fra tredjelande af passagerer på internationale transportmidler eller via postpakker.

(29)

I forbindelse med offentlig kontrol af foderstoffer og fødevarer er det nødvendigt at definere Fællesskabets område, hvor bestemmelserne anvendes, for at sikre, at foderstoffer og fødevarer, der føres ind i Fællesskabets område, underkastes den kontrol, der er fastlagt i denne forordning. Det område er ikke nødvendigvis det samme som det, der er fastsat i traktatens artikel 299, eller det, der er defineret i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2913/92.

(30)

For at sikre en mere effektiv tilrettelæggelse af den offentlige kontrol af foderstoffer og fødevarer fra tredjelande og for at lette handelsstrømme kan det være nødvendigt at udpege særlige EF-indgangssteder for foderstoffer og fødevarer fra tredjelande. Det kan ligeledes være nødvendigt at kræve, at ankomst af varer til Fællesskabets område meddeles på forhånd. Det bør sikres, at hvert udpeget indgangssted har adgang til de nødvendige faciliteter til at kunne udføre kontrollen inden for en rimelig frist.

(31)

Når der fastsættes bestemmelser om offentlig kontrol af foderstoffer og fødevarer fra tredjelande, bør det sikres, at de kompetente myndigheder og toldmyndighederne samarbejder, idet der tages hensyn til de eksisterende bestemmelser herom i Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 af 8. februar 1993 om kontrol med, at produkter indført fra tredjelande overholder produktsikkerhedsreglerne (13).

(32)

Der bør være tilstrækkelige finansielle midler til rådighed for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør derfor kunne opkræve gebyrer eller afgifter til dækning af omkostningerne ved offentlig kontrol. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal under processen frit kunne fastsætte gebyrer og afgifter som faste beløb, der er baseret på de påløbne omkostninger og tager hensyn til virksomhedernes særlige situation. Hvis virksomhedsledere får pålagt gebyrer, bør der gælde fælles principper. Der bør derfor fastsættes kriterier for fastlæggelse af kontrolgebyrers størrelse. Hvad angår gebyrer for importkontrol bør satserne for væsentlige importartikler fastsættes direkte, så det sikres, at de anvendes ensartet, og at man undgår handelsforvridninger.

(33)

I henhold til Fællesskabets foderstof- og fødevarelovgivning skal bestemte foderstof- og fødevarevirksomheder registreres eller godkendes af den kompetente myndighed. Det drejer sig især om følgende forskrifter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (14), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (14) og Rådets direktiv 95/69/EF af 22. december 1995 om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere (15) samt fremtidig lovgivning om foderstofhygiejne.

Der bør fastsættes procedurer for at sikre, at registrering og godkendelse af foderstof- og fødevarevirksomheder foregår på en effektiv og gennemsigtig måde.

(34)

For at have en samlet og ensartet model for offentlig kontrol bør medlemsstaterne udarbejde og gennemføre flerårige nationale kontrolplaner, som er i overensstemmelse med overordnede retningslinjer, der er udstukket på fællesskabsplan. Sådanne retningslinjer bør fremme konsekvente nationale strategier og identificere risikobaserede prioriteringer og de mest effektive kontrolprocedurer. Med en fællesskabsstrategi bør der fastlægges en samlet integreret fremgangsmåde ved kontrol. Under hensyn til den ikke-bindende karakter af visse tekniske retningslinjer, som skal fastlægges, vil det være hensigtsmæssigt at fastlægge dem efter proceduren med en rådgivende komité.

(35)

De flerårige nationale kontrolplaner bør omfatte foderstof- og fødevarelovgivning samt lovgivningen om dyresundhed og dyrevelfærd.

(36)

De flerårige nationale kontrolplaner bør udgøre et solidt grundlag for den kontrol, som Kommissionens kontroltjenester skal foretage i medlemsstaterne. Kontrolplanerne bør gøre det muligt for Kommissionens kontroltjenester at verificere, om den offentlige kontrol i medlemsstaterne er tilrettelagt i overensstemmelse med kriterierne i denne forordning. Der bør i givet fald foretages nærmere tilsyn og audit, særlig hvis medlemsstaternes audit i henhold til de flerårige nationale kontrolplaner viser svagheder eller fejl.

(37)

Medlemsstaterne bør være forpligtet til at indsende en årlig rapport til Kommissionen med oplysninger om gennemførelsen af de flerårige nationale kontrolplaner. Rapporten bør oplyse om resultaterne af den offentlige kontrol og audit, der er gennemført i det foregående år, og om fornødent indeholde en ajourføring af den oprindelige kontrolplan på baggrund af de pågældende resultater.

(38)

Fællesskabskontrollen i medlemsstaterne bør gøre det muligt for Kommissionens kontroltjenester at verificere, om foderstof- og fødevarelovgivningen og lovgivningen om dyresundhed og dyrevelfærd er gennemført ensartet og korrekt i hele Fællesskabet.

(39)

Det er nødvendigt med fællesskabskontrol i tredjelande for at kontrollere, om Fællesskabets lovgivning om foderstoffer og fødevarer samt om dyresundhed og, om nødvendigt, dyrevelfærd eller ligestillede bestemmelser overholdes. Tredjelande kan også anmodes om at give oplysninger om deres kontrolsystemer. Disse oplysninger, der bør udarbejdes på grundlag af EF-retningslinjer, bør danne grundlag for den tværfaglige kontrol, som Kommissionen senere bør foretage inden for de vigtigste sektorer, som eksporterer til Fællesskabet. Denne udvikling skulle gøre en forenkling af den nuværende ordning mulig, styrke et effektivt kontrolsamarbejde og dermed lette handelsstrømmene.

(40)

For at sikre, at importerede varer overholder Fællesskabets foderstof- og fødevarelovgivning eller ligestillede bestemmelser, er det nødvendigt at fastsætte procedurer, så der efter behov kan fastsættes importbetingelser og krav om attestering.

(41)

Overtrædelse af foderstof- og fødevarelovgivning samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelser kan udgøre en trussel for menneskers og dyrs sundhed og for dyrs velfærd. Der skal derfor på nationalt plan i hele Fællesskabet være foranstaltninger, der er effektive, står i rimeligt forhold til sådanne overtrædelser og har afskrækkende virkning.

(42)

Foranstaltningerne bør omfatte administrative indgreb, der foretages af medlemsstaternes kompetente myndigheder, der bør råde over relevante procedurer. Fordelen ved sådanne procedurer er, at der hurtigt kan gribes ind for at genoprette situationen.

(43)

Virksomhedsledere bør have adgang til at klage over de afgørelser, som den kompetente myndighed har truffet som følge af den offentlige kontrol, og de bør oplyses om denne adgang.

(44)

Der bør tages hensyn til udviklingslandes særlige behov, navnlig de mindst udviklede landes, og der bør træffes foranstaltninger i det øjemed. Kommissionen bør støtte udviklingslandene for så vidt angår fødevare- og foderstofsikkerheden, der er et vigtigt element for folkesundhed og handelsudvikling. En sådan støtte bør tilrettelægges inden for rammerne af Fællesskabets politik for udviklingssamarbejde.

(45)

Reglerne i denne forordning underbygger den integrerede og horisontale fremgangsmåde, som er nødvendig for at gennemføre en sammenhængende politik for kontrol med foderstof- og fødevaresikkerheden samt dyresundhed og -velfærd. Der bør dog være mulighed for at udarbejde særlige kontrolbestemmelser, hvis det er påkrævet, f.eks. for så vidt angår fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af visse forurenende stoffer på EF-niveau. Ligeledes bør eksisterende særlige bestemmelser om foderstof- og fødevarekontrol samt dyresundheds- og dyrevelfærdskontrol bibeholdes.

Det drejer sig især om følgende forskrifter: direktiv 96/22/EF (16), direktiv 96/23/EF (17), forordning (EF) nr. 854/2004 (18), forordning (EF) nr. 999/2001 (19), forordning (EF) nr. 2160/2003 (20), direktiv 86/362/EØF (21), direktiv 90/642/EØF (22) samt de deraf følgende gennemførelsesbestemmelser, direktiv 92/1/EØF (23), direktiv 92/2/EØF (24) og retsakter om bekæmpelse af dyresygdomme som f.eks. mund- og klovesyge, svinepest osv. samt krav om offentligt tilsyn med dyrevelfærd.

(46)

Denne forordning omfatter områder, der i forvejen er omfattet af eksisterende, gældende retsakter. Følgende forskrifter om foderstof- og fødevarekontrol bør derfor ophæves og erstattes med bestemmelserne i denne forordning: direktiv 70/373/EØF (25), direktiv 85/591/EØF (26), direktiv 89/397/EØF (27), direktiv 93/99/EØF (28), beslutning 93/383/EØF (29), direktiv 95/53/EF, direktiv 96/43/EF (30), beslutning 98/728/EF (31) og beslutning 1999/313/EF (32).

(47)

På baggrund af denne forordning bør direktiv 96/23/EF, direktiv 97/78/EF og direktiv 2000/29/EF ændres.

(48)

Målene for denne ordning, nemlig at sikre en harmoniseret fremgangsmåde ved offentlig kontrol, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da en sådan harmonisering forudsætter en indsats på fællesskabsplan, og kan derfor på grund af foranstaltningens kompleksitet, tværnationale karakter og, for så vidt angår foderstof- og fødevareimport, internationale karakter bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(49)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (33) –

a)

at forebygge eller fjerne risici enten direkte eller via miljøet for mennesker og dyr eller nedbringe dem til et acceptabelt niveau

og

b)

at yde garanti for fair praksis i forbindelse med handel med foderstoffer og fødevarer og beskyttelse af forbrugernes interesser, herunder foderstof- og fødevaremærkning og anden form for forbrugeroplysning.

1)

»offentlig kontrol«: alle former for kontrol, som den kompetente myndighed eller Fællesskabet gennemfører for at undersøge, om foderstof- og fødevarelovgivningen, samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne, overholdes korrekt

2)

»verifikation«: kontrol af, om nærmere fastlagte krav er opfyldt, hvilket skal ske ved undersøgelse og på grundlag af objektive kendsgerninger

3)

»foderstoflovgivning«: de love, forordninger og administrative bestemmelser, som enten i Fællesskabet eller på nationalt plan finder anvendelse på foderstoffer generelt og foderstofsikkerhed i særdeleshed; foderstoflovgivningen omfatter alle led i produktion, tilvirkning, distribution og anvendelse af foderstoffer

4)

»kompetent myndighed«: den centrale myndighed i en medlemsstat, der er bemyndiget til at tilrettelægge offentlig kontrol, eller en anden myndighed, som er blevet bemyndiget hertil; i givet fald er også den tilsvarende myndighed i et tredjeland omfattet

5)

»kontrolorgan«: en uafhængig tredjepart, som den kompetente myndighed har delegeret bestemte kontrolopgaver til

6)

»audit«: en systematisk og uafhængig undersøgelse af, om aktiviteter og de hermed forbundne resultater er i overensstemmelse med det planlagte, og om dette er gennemført i praksis og er egnet til at nå målene

7)

»tilsyn«: undersøgelse af et hvilket som helst aspekt af foderstoffer, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd for at kontrollere, om dette (disse) aspekt(er) overholder forskrifterne i foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne

8)

»overvågning«: gennemførelse af en planlagt række af observationer eller målinger med henblik på at skabe et overblik over, i hvor høj grad foderstof- eller fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes

9)

»opsyn«: omhyggelig observation af én eller flere foderstof- eller fødevarevirksomheder, ledere af foderstof- eller fødevarevirksomheder eller deres aktiviteter

10)

»manglende overholdelse«: manglende overholdelse af foderstof- eller fødevarelovgivningen samt af bestemmelserne om beskyttelse af dyresundhed og -velfærd

11)

»prøveudtagning med henblik på analyse«: udtagning af prøver af foderstoffer eller fødevarer eller andre stoffer (herunder fra omgivelserne) med forbindelse til produktion, forarbejdning og distribution af foderstoffer eller fødevarer eller dyresundhed med henblik på ved analyse at kontrollere, om det pågældende stof overholder foderstof- eller fødevarelovgivningen eller dyresundhedsbestemmelserne

12)

»officiel attestering«: den procedure, hvorefter den kompetente myndighed eller kontrolorganerne, som er bemyndiget hertil, skriftlig, elektronisk eller tilsvarende bekræfter, at reglerne overholdes

13)

»officiel tilbageholdelse«: den procedure, hvorefter den kompetente myndighed sikrer, at foderstoffer eller fødevarer ikke flyttes eller er genstand for bearbejdning, før der er truffet afgørelse om, hvad de skal bruges til, og som omfatter opbevaring hos ledere af foderstof- eller fødevarevirksomheder i henhold til den kompetente myndigheds instrukser

14)

»ligestilling«: forskellige systemers eller foranstaltningers evne til at nå samme mål; og »ligestillet« forskellige systemer eller foranstaltninger, der er i stand til at nå samme mål

15)

»import«: overgang til fri omsætning af foderstoffer eller fødevarer og det at have til hensigt at lade foderstoffer eller fødevarer overgå til fri omsætning, som omhandlet i artikel 79 i forordning (EØF) nr. 2913/92, i et af de områder, der er nævnt i bilag I

16)

»introduktion«: import som defineret i nr. 15 og placering af varer under de toldprocedurer, der er omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra b)-f), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, eller henlæggelse i frizoner eller frilagre

17)

»dokumentkontrol«: undersøgelse af handelsdokumenter og, hvis det er relevant, dokumenter, der kræves i henhold til foderstof- eller fødevarelovgivningen, og som ledsager sendingen

18)

»identitetskontrol«: besigtigelse for at sikre, at certifikater og andre dokumenter, der ledsager sendingen, er i overensstemmelse med sendingens mærkning og indhold

19)

»fysisk kontrol«: kontrol af selve foderstoffet eller fødevaren som kan omfatte kontrol af transportmidler, emballage, mærkning og temperatur, udtagning af prøver til analyse og laboratorietest og enhver anden kontrol, der er nødvendig for at undersøge om foderstof- og fødevarelovgivningen er korrekt overholdt

20)

»kontrolplan«: en beskrivelse, der er udarbejdet af den kompetente myndighed, og som indeholder generelle oplysninger om dens offentlige kontrolsystems struktur og tilrettelæggelse.

a)

identificerede risici i forbindelse med dyr, foderstoffer eller fødevarer, foderstof- eller fødevarevirksomheder, brug af foderstoffer eller processer, materialer, stoffer, aktiviteter eller arbejdsgange, der kan påvirke foderstof- eller fødevaresikkerheden samt dyresundhed eller -velfærd

b)

om der tidligere er konstateret uregelmæssigheder med hensyn til foderstof- eller fødevarevirksomhedsledernes overholdelse af foderstof- eller fødevarelovgivningen eller af bestemmelser om dyresundhed og dyrevelfærd

c)

pålideligheden af egenkontrol, der allerede er blevet foretaget

og

d)

oplysninger, der kan tyde på manglende overholdelse af bestemmelserne.

a)

effektiv og hensigtsmæssig offentlig kontrol i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af levende dyr, foderstoffer og fødevarer og af anvendelsen af foderstoffer

b)

at det personale, der udfører den offentlige kontrol, ikke har interessekonflikter

c)

at de råder over eller har adgang til passende laboratorieanalysekapacitet og et tilstrækkeligt antal medarbejdere med passende kvalifikationer og erfaringer, således at offentlig kontrol og kontrolopgaver kan varetages i praksis på en effektiv måde

d)

at de har hensigtsmæssige og korrekt vedligeholdte faciliteter og hjælpemidler, således at medarbejderne kan varetage offentlig kontrol i praksis på en effektiv måde

e)

at de har retlige beføjelser til at foretage offentlig kontrol og træffe de foranstaltninger, som er omhandlet i denne forordning

f)

at de har beredskabsplaner og er klar til at anvende planerne i krisesituationer

g)

at foderstof- og fødevarevirksomhedslederne er forpligtet til at underkaste sig et tilsyn, der udføres i overensstemmelse med denne forordning, og til at bistå den kompetente myndigheds personale ved udførelsen af deres opgaver.

a)

der foreligger en nøje beskrivelse af de opgaver, som kontrolorganet kan varetage, og af de betingelser, hvorunder det kan varetage dem

b)

det er godtgjort, at kontrolorganet

c)

kontrolorganet arbejder og akkrediteres i overensstemmelse med europæisk standard EN 45004 »Generelle kriterier for forskellige typer organer, der foretager inspektion«, og/eller en anden standard, hvis denne er mere relevant for de pågældende delegerede opgaver

d)

laboratorierne drives i overensstemmelse med de i artikel 12, stk. 2, nævnte standarder

e)

kontrolorganet informerer regelmæssigt, og når den kompetente myndighed anmoder om det, den kompetente myndighed om kontrolresultaterne. Hvis kontrolresultaterne viser eller giver anledning til at tro, at der er tale om manglende overholdelse af bestemmelserne, underretter kontrolorganet omgående den kompetente myndighed herom

f)

der er en effektiv og konkret koordinering mellem den delegerende kompetente myndighed og kontrolorganet.

a)

den kompetente myndighed, der ønsker at delegere opgaven

b)

den opgave, den ønsker at delegere,

og

c)

det kontrolorgan, den ønsker at delegere opgaven til.

a)

modtager relevant uddannelse på deres kompetenceområde, der sætter dem i stand til at varetage deres opgaver på en kompetent måde og til at foretage en konsekvent offentlig kontrol. Uddannelsen skal på relevant vis dække de områder, der er nævnt i bilag II, kapitel I

b)

holder sig løbende orienteret inden for deres kompetenceområde og efteruddannes i fornødent omfang

og

c)

er i stand til at samarbejde på tværs af faggrænser.

a)

oplysninger om de kompetente myndigheders kontrolvirksomhed og dennes virkninger

samt

b)

information i medfør af artikel 10 i forordning (EF) nr. 178/2002.

—

fortrolige oplysninger vedrørende forundersøgelser eller verserende retssager

—

personoplysninger

—

dokumenter, der er omfattet af en undtagelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (35)

—

oplysninger, som er beskyttet i henhold til national lovgivning og fællesskabslovgivning, navnlig vedrørende tavshedspligt, fortrolige drøftelser, internationale forbindelser og det nationale forsvar.

a)

verificere effektiviteten af den offentlige kontrol, de foretager,

og

b)

sikre, at der om nødvendigt træffes korrigerende foranstaltninger og foretages passende ajourføring af beskrivelsen i stk. 1.

a)

HACCP-princippernes gennemførelse

b)

de styringssystemer, foderstof- eller fødevarevirksomhedslederne anvender med henblik på at opfylde kravene i foderstof- eller fødevarelovgivningen

c)

den mikrobiologiske, fysiske og kemiske foderstof- og fødevaresikkerhed.

a)

undersøgelse af de kontrolsystemer, foderstof- og fødevarevirksomhedsledere har etableret, og resultaterne heraf

b)

tilsyn med:

c)

kontrol af hygiejnen i foderstof- og fødevarevirksomheder

d)

vurdering af procedurer for god fremstillingspraksis, procedurer for god hygiejne-, og landbrugspraksis og HACCP-procedurerne, på grundlag af anvendelse af retningslinjer, der er udarbejdet i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen

e)

undersøgelse af skriftligt materiale og andre registrerede oplysninger, der kan være relevante for vurderingen af, om foderstof- eller fødevarelovgivningen er overholdt

f)

interview med foderstof- og fødevarevirksomhedsledere og deres personale

g)

aflæsning af de værdier, der er registreret af foderstof- og fødevarevirksomheders måleinstrumenter

h)

kontrol ved brug af den kompetente myndigheds egne instrumenter for at verificere målinger, foretaget af foderstof- eller fødevarevirksomhedsledere

i)

andre aktiviteter, der skal sikre, at forordningens mål opfyldes.

a)

hvis sådanne bestemmelser ikke findes, internationalt anerkendte regler eller protokoller, f.eks. sådanne, som Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har godkendt, eller sådanne, der er enighed om ifølge national ret,

eller

b)

hvis sådanne ikke findes, med andre metoder, der er egnede til formålet eller er udviklet i overensstemmelse med videnskabelige protokoller.

a)

prøveudtagnings- og analysemetoder, herunder de verifikation- eller referencemetoder, der skal anvendes i tilfælde af tvister

b)

kriterier for ydeevne, analyseparametre, måleusikkerhed og godkendelsesprocedurer i forbindelse med de i litra a) omhandlede metoder

samt

c)

reglerne for fortolkning af resultaterne.

a)

EN ISO/IEC 17025 - »Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence«

b)

EN 45002 - »Generelle kriterier for vurdering af prøvningslaboratorier«

c)

EN 45003 - »Akkrediteringssystem for kalibrerings- og prøvningslaboratorier. Generelle krav til drift og anerkendelse«

a)

hvilke administrative myndigheder der skal inddrages

b)

deres beføjelser og ansvar

samt

c)

de kanaler og procedurer, der skal bruges til at udveksle informationer mellem de relevante parter.

a)

der er placeret under en af de toldprocedurer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 16, litra b)-f), i forordning (EØF) nr. 2913/92,

eller

b)

henlægges i frizoner eller frilagre, som defineret i artikel 4, nr. 15, litra b) i forordning (EØF) nr. 2913/92

berører ikke foderstof- og fødevarevirksomhedsledernes pligt til at sikre, at foderstoffer og fødevarer overholder foderstof- og fødevarelovgivningen fra det tidspunkt de overgår til fri omsætning. De indebærer heller ikke, at der ikke foretages yderligere offentlig kontrol af de pågældende foderstoffer eller fødevarer.

a)

er placeret under en af de toldprocedurer, der er omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra b)-f), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92,

eller

b)

indføres i frizoner eller frilagre, som defineret i artikel 4, stk. 15, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92.

a)

risiciene i forbindelse med de forskellige typer foderstoffer og fødevarer

b)

hidtidige erfaringer med det pågældende tredjeland, den pågældende oprindelsesvirksomhed og de pågældende importerende og eksporterende foderstof- eller fødevarevirksomhedsledere for så vidt angår overholdelse af de krav, der stilles til det pågældende produkt

c)

den kontrol, den importerende foderstof- eller fødevarevirksomhedsleder har foretaget

d)

den garanti, det eksporterende oprindelsestredjelands kompetente myndighed har givet.

—

udpege særlige indgangssteder på deres område, hvor der er adgang til de nødvendige kontrolfaciliteter for de forskellige typer foderstoffer og fødevarer

og

—

kræve, at de foderstof- og fødevarevirksomhedsledere, der er ansvarlige for sendingerne, giver forhåndsmeddelelse om en sendings ankomst og art.

a)

giver ordre til, at sådanne foderstoffer eller fødevarer destrueres, underkastes særlig behandling, jf. artikel 20, eller igen afsendes til lande uden for Fællesskabet, jf. artikel 21; der kan også træffes andre passende foranstaltninger, f.eks. anvendelse af foderstoffer og fødevarer til andre formål end de oprindelige

b)

overvåger foderstoffer eller fødevarer, der allerede er markedsført, eller beordrer om fornødent sådanne produkter tilbagekaldt eller inddraget inden den træffer en af de ovennævnte foranstaltninger

c)

verificerer, at foderstoffer og fødevarer ikke medfører negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed, hverken direkte eller via miljøet, i forbindelse med eller inden gennemførelsen af de i litra a) og b) omhandlede foranstaltninger.

a)

den offentlige kontrol, jf. artikel 14 og 15, viser, at en sending er skadelig for menneskers eller dyrs sundhed eller ikke er sikker, foretager den kompetente myndighed officiel tilbageholdelse af den pågældende sending, indtil denne er destrueret, eller der er truffet andre relevante, nødvendige foranstaltninger for at beskytte menneskers og dyrs sundhed

b)

foderstoffer eller fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der er omfattet af mere intensiv kontrol, jf. artikel 15, stk. 5, ikke forevises til offentlig kontrol, eller ikke forevises i overensstemmelse med specifikke krav fastlagt i henhold til artikel 17, giver den kompetente myndighed ordre til, at disse straks tilbagekaldes og gøres til genstand for officiel tilbageholdelse, og derefter enten destrueres eller afsendes igen i henhold til artikel 21.

a)

behandling eller forarbejdning, hvorved foderstofferne eller fødevarerne bringes i overensstemmelse med EF-lovgivningen eller med kravene i et tredjeland, som de afsendes til igen, herunder evt. dekontaminering, men ikke fortynding

b)

andre relevante former for forarbejdning til andre formål end foder eller konsum.

a)

den er blevet enig med foderstof- eller fødevarevirksomhedslederen med ansvar for sendingen om bestemmelsesstedet

b)

foderstof- eller fødevarevirksomhedslederen først har underrettet den kompetente myndighed i oprindelsestredjelandet eller bestemmelsestredjelandet, hvis det ikke er det samme, om, hvorfor og under hvilke omstændigheder de pågældende foderstoffer eller fødevarer ikke har kunnet markedsføres i Fællesskabet,

og

c)

den kompetente myndighed i bestemmelsestredjelandet har underrettet den kompetente myndighed om, at den er rede til at modtage sendingen, og bestemmelsestredjelandet ikke er det samme som oprindelsestredjelandet.

a)

det efter EF-audit er påvist, at foderstoffer eller fødevarer, der er eksporteret til Fællesskabet, opfylder EF-kravene eller tilsvarende krav

b)

den kontrol, der foretages i tredjelandet forud for afsendelsen, anses for at være så effektiv, at den kan erstatte eller reducere dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol som foreskrevet i fællesskabslovgivningen.

a)

foderstoffer og fødevarer, der importeres eller placeres under en af de toldprocedurer, der er omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra b)-f), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, eller som skal henlægges i frizoner eller frilagre, som defineret i artikel 4, nr. 15, litra b), i forordning (EØF) nr. 2913/92

b)

fødevarer, der er bestemt til forplejning af besætning og passagerer på internationale transportmidler

c)

foderstoffer og fødevarer, der erhverves gennem fjernbestilling (f.eks. pr. post, pr. telefon eller via internettet), og som leveres til forbrugeren

d)

foderstoffer til selskabsdyr eller heste og fødevarer, der transporteres af besætning og passagerer på internationale transportmidler

e)

særlige betingelser eller undtagelser vedrørende visse områder omhandlet i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2913/92 for at tage hensyn til de pågældende områders særlige naturbetingede forhold

f)

sikring af sammenhængen i de kompetente myndigheders afgørelser vedrørende foderstoffer og fødevarer fra tredjelande inden for rammerne af artikel 19

g)

sendinger med oprindelse i Fællesskabet, der tilbagesendes fra et tredjeland

h)

dokumenter, som skal følge forsendelser, når der er udtaget prøver.

a)

må ikke være højere end de udgifter, der afholdes af den ansvarlige kompetente myndighed efter de i bilag VI nævnte beregningskriterier

og

b)

kan fastsættes som et fast beløb på grundlag af de kompetente myndigheders omkostninger i en given periode, eller i givet fald som de beløb, der er fastsat i bilag IV, afdeling B, eller i bilag V, afdeling B.

a)

hvilken type virksomhed, der er tale om, samt relevante risikofaktorer

b)

de interesser, virksomheder med en lille afsætning, har

c)

traditionelle metoder inden for produktion, -forarbejdning og -distribution

d)

behov, der gør sig gældende for virksomheder i områder med særlige geografiske vanskeligheder.

a)

den pågældende type foderstoffer, fødevarer eller aktiviteter

b)

den kontrol, der er foretaget i den pågældende fødevare- og foderstofvirksomhed,

og

c)

metoden til beregning af bidragets nedsættelse.

a)

de omstændigheder, hvorunder der kræves officiel attestering

b)

standardcertifikater

c)

certifikatudstedernes kvalifikationer

d)

de principper, der skal overholdes for at sikre troværdig attestering, herunder elektronisk attestering

e)

procedurerne for inddragelse og erstatning af certifikater

f)

sendinger, der er opdelt i mindre sendinger, eller som er blandet med andre sendinger

g)

de dokumenter, der skal følge varerne, efter at den offentlige kontrol er foretaget.

a)

at certifikatet og sendingen kan sættes i forbindelse med hinanden

b)

at oplysningerne i certifikatet er præcise og korrekte.

1.

2.

a)

at give de nationale referencelaboratorier nærmere oplysninger om analysemetoder, herunder referencemetoder

b)

at koordinere de nationale referencelaboratoriers anvendelse af de i litra a) omhandlede metoder, især ved at iværksætte sammenlignende prøvninger og ved at sikre en passende opfølgning af sådanne sammenlignende prøvninger i overensstemmelse med internationalt anerkendte protokoller, hvis sådanne foreligger

c)

inden for deres kompetenceområde at koordinere de praktiske foranstaltninger, der er behov for med henblik på at anvende nye analysemetoder, og underrette de nationale referencelaboratorier om de fremskridt, der gøres på dette område

d)

at afholde grund- og videreuddannelseskurser for de nationale referencelaboratoriers personale og for eksperter fra udviklingslande

e)

at yde Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand, navnlig i de tilfælde, hvor medlemsstater bestrider analyseresultater

f)

at samarbejde med laboratorier med ansvar for at analysere foderstoffer og fødevarer i tredjelande.

a)

at koordinere de af medlemsstaterne anvendte metoder til diagnosticering af sygdomme

b)

at bistå aktivt ved diagnose af sygdomsudbrud i medlemsstaterne ved at undersøge patogene isolater, der er fremsendt til diagnosebekræftelse, karakterisering og epizootiske undersøgelser

c)

at fremme grund- eller videreuddannelse af laboratoriediagnoseeksperter med henblik på harmonisering af diagnoseteknikker i hele Fællesskabet

d)

for så vidt angår metoder til diagnosticering af dyresygdomme på deres kompetenceområde, at samarbejde med de kompetente laboratorier i tredjelande, hvor disse sygdomme er udbredte

e)

at afholde grund- og videreuddannelseskurser for nationale referencelaboratoriers personale og for eksperter fra udviklingslande.

a)

råde over et kvalificeret personale med den nødvendige uddannelse i diagnose- og analyseteknik, som benyttes på deres kompetenceområde

b)

råde over det udstyr og de produkter, der er nødvendigt for at udføre deres opgaver

c)

have en passende administrativ infrastruktur

d)

sikre, at personalet respekterer visse emners, resultaters eller meddelelsers fortrolige karakter

e)

have tilstrækkeligt kendskab til internationale standarder og international praksis

f)

i givet fald råde over en ajourført liste over de referencestoffer og reagenser, der er til rådighed, samt en ajourført liste over fabrikanter og leverandører af disse stoffer og reagenser

g)

tage hensyn til forskningsaktiviteterne på nationalt plan og på fællesskabsplan

h)

råde over uddannet personale til indsættelse i nødsituationer, som måtte opstå i Fællesskabet.

a)

samarbejde med EF-referencelaboratoriet på deres kompetenceområde

b)

på deres kompetenceområde, koordinere aktiviteterne på de officielle laboratorier med ansvar for analyse af prøver i overensstemmelse med artikel 11

c)

tilrettelægge sammenlignende undersøgelser mellem de officielle nationale laboratorier, hvis det er relevant, og sikre en passende opfølgning af sådanne sammenlignende undersøgelser

d)

sikre, at oplysningerne fra EF-referencelaboratoriet formidles videre til den kompetente myndighed og til de officielle nationale laboratorier

e)

yde den kompetente myndighed videnskabelig og teknisk bistand ved gennemførelsen af de koordinerede kontrolplaner, der vedtages i overensstemmelse med artikel 53

f)

have ansvaret for at varetage andre specifikke opgaver, der fastsættes efter proceduren i artikel 62, stk. 3, med forbehold af de yderligere forpligtelser, de allerede har på nationalt plan.

a)

aktiviteterne forgrener sig eller kan forgrene sig til flere medlemsstater

b)

det ser ud til, at der har været tilsvarende aktiviteter i flere medlemsstater,

eller

c)

medlemsstaterne ikke kan nå til enighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af manglende overholdelse.

a)

i samarbejde med den berørte medlemsstat lade et hold af inspektører foretage en offentlig kontrol på stedet

b)

anmode afsendelsesmedlemsstatens kompetente myndighed om at intensivere den relevante offentlige kontrol og rapportere om iværksatte indgreb og foranstaltninger.

a)

gennemfører den i artikel 41 omhandlede plan første gang senest den 1. januar 2007

b)

ajourfører den med regelmæssige mellemrum på baggrund af udviklingen

og

c)

meddeler efter anmodning Kommissionen den seneste udgave af planen.

a)

planens strategiske målsætning og om, hvordan dette kommer til udtryk i prioriteringen af kontrolopgaverne og tildelingen af ressourcer

b)

risikoklassificeringen af de pågældende aktiviteter

c)

udpegelsen af kompetente myndigheder og deres opgaver på centralt, regionalt og lokalt plan samt om de ressourcer, der er til rådighed for de pågældende myndigheder

d)

den almindelige opbygning og forvaltning af offentlig kontrol på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder offentlig kontrol i de enkelte virksomheder

e)

kontrolordningerne for de forskellige sektorer og koordineringen af de forskellige tjenester hos de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for den offentlige kontrol i disse sektorer

f)

delegering af opgaver til kontrolorganer, hvis det er relevant

g)

metoderne til at sikre opfyldelse af kriterierne i artikel 4, stk. 2

h)

uddannelse af personale, der udfører offentlig kontrol, jf. artikel 6

i)

de nærmere beskrevne procedurer, jf. artikel 8 og 9

j)

beredskabsplanernes opbygning og måde at fungere på i tilfælde af krisesituationer i forbindelse med dyre- eller fødevarebårne sygdomme, forekomst af foderstof- og fødevareforurening og andre risici for menneskers sundhed

k)

samarbejdets og den gensidige bistands tilrettelæggelse.

a)

ny lovgivning

b)

forekomst af nye sygdomme eller andre sundhedsrisici

c)

væsentlige ændringer af den kompetente nationale myndigheds struktur, forvaltning eller drift

d)

resultaterne af medlemsstaternes offentlige kontrol

e)

resultaterne af den fællesskabskontrol, der foretages i henhold til artikel 45

f)

ændringer af de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 43

g)

videnskabelige resultater

h)

resultaterne af et audit, udført af et tredjeland i en medlemsstat.

a)

fremme en konsekvent, global og integreret model for offentlig kontrol af foderstof- og fødevarelovgivningen og for lovgivningen om dyresundhed og dyrevelfærd, som skal omfatte alle sektorer og alle led i fødevare- og foderkæden, herunder import og indførsel

b)

identificere risikobaserede prioriteringer og kriterier for risikoklassificering af de pågældende aktiviteter samt de mest effektive kontrolprocedurer

c)

identificere andre prioriteringer og de mest effektive kontrolprocedurer

d)

identificere de stadier i produktions-, forarbejdnings- og distributionsled for foderstoffer og fødevarer, herunder foderstoffers anvendelse, som giver de mest pålidelige og retvisende oplysninger om overholdelsen af foderstof- og fødevarelovgivningen

e)

tilskynde til indførelse af den bedste praksis på alle niveauer i kontrolordningen

f)

tilskynde til udvikling af effektiv kontrol af sporbarhedssystemer

g)

tilvejebringe rådgivning om udvikling af ordninger til registrering af gennemførte kontrolaktioner og resultaterne heraf

h)

afspejle relevante internationale organers standarder og anbefalinger om organisation og drift af offentlige tjenester

i)

fastsætte kriterier for gennemførelsen af audit, jf. artikel 4, stk. 6

j)

fastsætte, hvordan årsrapporterne, jf. artikel 44, skal opbygges, og hvilke oplysninger de skal indeholde

k)

beskrive de vigtigste af de resultatindikatorer, der skal anvendes ved vurdering af flerårige nationale kontrolplaner.

a)

ændringer i de flerårige nationale kontrolplaner for at tage hensyn til de faktorer, der er omhandlet i artikel 42, stk. 3

b)

resultater af kontrol og audit, der er gennemført i det forløbne år i medfør af den flerårige nationale kontrolplan

c)

den form for manglende overholdelse, der er konstateret, og antallet af sådanne tilfælde

d)

foranstaltninger, der skal sikre, at de nationale flerårige kontrolplaner fungerer effektivt, herunder håndhævelsesforanstaltninger og resultaterne heraf.

a)

muligheder for forbedringer af medlemsstaternes offentlige kontrol- og auditordninger, herunder deres anvendelsesområde, forvaltning og gennemførelse

b)

særlige kontrolforanstaltninger vedrørende sektorer eller aktiviteter, uanset om de er omfattet af nationale flerårige kontrolplaner eller ej

c)

koordinering af planer med henblik på at behandle spørgsmål af særlig interesse.

a)

at verificere om den flerårige nationale kontrolplan, foderstof- og fødevarelovgivningen samt lovgivningen om dyresundhed og dyrevelfærd gennemføres, og de kan i givet fald omfatte tilsyn på stedet af offentlige tjenester og anlæg i tilknytning til den sektor, auditten vedrører

b)

at verificere, de kompetente myndigheders arbejdsmåde og organisation

c)

undersøge vigtige eller tilbagevendende problemer i medlemsstaterne

d)

undersøge krisesituationer, nye problemer eller nye tiltag i medlemsstaterne.

a)

træffer relevante foranstaltninger til opfølgning af de henstillinger, der er resultatet af fællesskabskontrollen

b)

yder al fornøden bistand og tilvejebringer al dokumentation og anden teknisk bistand, Kommissionens eksperter anmoder om, således at de kan gennemføre kontrollen effektivt i praksis

c)

sikrer, at Kommissionens eksperter har adgang til alle lokaler og dele af lokaler samt til alle oplysninger, herunder edb-systemer, som er af betydning for udførelsen af deres opgaver.

a)

tredjelandets lovgivning

b)

opbygningen af tredjelandets kompetente myndigheder, disses beføjelser og uafhængighed, det tilsyn, de er undergivet, og deres muligheder for effektivt at håndhæve den pågældende lovgivning

c)

uddannelse af personale i varetagelse af offentlig kontrol

d)

de kompetente myndigheders ressourcer, herunder diagnosefaciliteter

e)

tilstedeværelsen og den faktiske gennemførelse af nærmere beskrevne kontrolprocedurer og kontrolordninger baseret på prioriteringer

f)

i givet fald situationen vedrørende dyresundhed, zoonoser og plantesundhed samt procedurerne for at underrette Kommissionen og relevante internationale organer om udbrud af dyre- og plantesygdomme

g)

omfanget og den faktiske gennemførelse af offentlig importkontrol af dyr, planter og produkter fremstillet heraf

h)

de garantier, som tredjelandet kan give med hensyn til opfyldelse af eller ligestilling med EF-kravene.

a)

en risikovurdering af de produkter, der eksporteres til Fællesskabet

b)

fællesskabslovgivningen

c)

omfanget og arten af importen fra det pågældende land

d)

resultaterne af den kontrol, Kommissionens tjenestegrene eller andre kontrolorganer i forvejen har foretaget

e)

resultaterne af importkontrol eller anden kontrol, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har foretaget

f)

oplysninger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet eller lignende organer

g)

oplysninger fra internationalt anerkendte organer, f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Codex Alimentarius Kommissionen og Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE), eller fra andre informationskilder

h)

tegn på nye sygdomssituationer eller andre omstændigheder, der kan bevirke, at levende dyr, levende planter eller foderstoffer eller fødevarer importeret fra et tredjeland udgør en sundhedsrisiko

i)

behovet for at undersøge eller reagere på krisesituationer i et givet tredjeland.

a)

kontrol i tredjelande i forbindelse med en bilateral aftale

b)

kontrol i andre tredjelande.

a)

alle sundheds- og plantesundhedsforskrifter, der vedtaget eller foreslået på landets område

b)

alle kontrol- og tilsynsprocedurer, behandling i forbindelse med fremstilling og karantæne, pesticidgrænser og godkendelsesprocedurer for fødevaretilsætningsstoffer, som anvendes på landets område

c)

procedurer for risikovurdering, faktorer, der er taget i betragtning, samt bestemmelse af det relevante niveau for sundheds- og plantesundhedsbeskyttelse

d)

evt. opfølgning af henstillinger, der fremsættes efter kontrol som omhandlet i artikel 46.

a)

resultaterne af den nationale kontrol af varer, der ønskes eksporteret til Fællesskabet

b)

vigtige ændringer, der er foretaget i de relevante kontrolordningers opbygning og måde at fungere på, navnlig ændringer, der er gennemført for at imødekomme Fællesskabets krav eller henstillinger.

a)

fastsættelse af en liste over tredjelande, hvorfra specifikke produkter kan importeres til et af de områder, der er anført i bilag I

b)

udarbejdelse af modeller for certifikater, der ledsager sendingerne

c)

særlige importbetingelser, afhængig af produkt- eller dyretype og mulige risici i forbindelse hermed.

a)

det pågældende tredjelands lovgivning for den pågældende sektor

b)

struktur og opbygning af den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland og dens kontroltjenester samt dens/deres beføjelser og de garantier, der kan gives med hensyn til gennemførelsen af den pågældende lovgivning

c)

om der findes adækvat offentlig kontrol

d)

den regelmæssighed og hurtighed, hvormed tredjelandet udsender oplysninger om forekomst af farer i foderstoffer og fødevarer samt levende dyr

e)

de garantier, et tredjeland har givet om, at:

a)

arten og indholdet af det certifikat, der skal ledsage produkterne

b)

særlige krav, der gælder for import til Fællesskabet

c)

om nødvendigt nærmere bestemmelser om udarbejdelse og ændring af lister over områder eller virksomheder, hvorfra import er tilladt.

a)

en gradvis indførelse af de i artikel 47 og 48 omhandlede krav til produkter, der eksporteres til Fællesskabet. Fremskridt med hensyn til at opfylde disse krav vurderes og tages i betragtning, når det afgøres, om der er behov for specificerede tidsbegrænsede undtagelser - helt eller delvis - fra kravene. Ved den gradvise indførelse tages der også hensyn til, hvordan den i stk. 2 omhandlede institutionelle kapacitetsopbygning forløber

b)

bistand til at tilvejebringe de i artikel 47 omhandlede oplysninger, om nødvendigt af eksperter fra Fællesskabet

c)

fremme af fælles projekter mellem udviklingslande og medlemsstater

d)

udformning af retningslinjer, der skal bistå udviklingslande med at tilrettelægge offentlig kontrol af produkter, der eksporteres til Fællesskabet

e)

udsendelse af eksperter fra Fællesskabet til udviklingslande for at bistå med at tilrettelægge offentlig kontrol

f)

udviklingslandes kontrolpersonales deltagelse i kurser, jf. artikel 51.

a)

Fællesskabets foderstof- og fødevarelovgivning samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelser

b)

kontrolmetoder og -teknik, som f.eks. systemaudit, som virksomhedsledere udformer med henblik på at overholde foderstof- og fødevarelovgivning samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelser

c)

kontrol af produkter, der importeres til Fællesskabet

d)

metoder og teknik til produktion, tilvirkning og markedsføring af foderstoffer og fødevarer.

a)

klarlægge Fællesskabets foderstof- og fødevarelovgivning samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelser

b)

formidle informationer og data, som er tilgængelige på fællesskabsplan og kan være nyttige for den kontrol, som tredjelandet foretager

c)

sikre ensartethed for så vidt angår tredjelandenes kontrolaktiviteter.

a)

tilrettelægges årligt i overensstemmelse med et program

b)

tilrettelægges om fornødent på ad hoc-basis, navnlig med henblik på at bestemme prævalensen af farer i foderstoffer, fødevarer eller dyr.

a)

påbud om sanitære foranstaltninger eller eventuelt andre foranstaltninger, som anses for at være nødvendige for at kunne garantere, at foderstofferne eller fødevarerne er sikre, eller at foderstof- eller fødevarelovgivningen samt dyresundheds- eller dyrevelfærdsbestemmelser overholdes

b)

begrænsning af eller forbud mod markedsføring, import eller eksport af foderstoffer, fødevarer eller dyr

c)

overvågning af og om nødvendigt krav om tilbagekaldelse, inddragelse og/eller destruktion af foderstoffer eller fødevarer

d)

tilladelse til at anvende foderstoffer eller fødevarer til andre formål end de oprindeligt tilsigtede

e)

suspension af den pågældende virksomheds drift eller hel eller delvis lukning af virksomheden i en passende periode

f)

suspension eller tilbagekaldelse af virksomhedens godkendelse

g)

foranstaltninger som omhandlet i artikel 19 vedrørende sendinger fra tredjelande

h)

andre foranstaltninger, den kompetente myndighed anser for passende.

a)

skriftlig meddelelse om dens afgørelse vedrørende foranstaltninger, som skal træffes i henhold til stk. 1, sammen med begrundelserne for afgørelsen

og

b)

oplysninger om mulighederne for at klage over sådanne afgørelser samt om gældende klageprocedure og -frister.

a)

Kommissionen råder over oplysninger vedrørende en alvorlig mangel i en medlemsstats kontrolordninger,

og

b)

en sådan mangel kan udgøre en potentiel og udbredt risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller velfærd, enten direkte eller via miljøet.

a)

der ved fællesskabskontrol er påvist og rapporteret om manglende overholdelse af fællesskabslovgivningen

b)

den pågældende medlemsstat ikke har bragt forholdene i orden efter anmodning fra Kommissionen og inden for den frist, Kommissionen har fastsat.

1)

Artikel 14, stk. 2, affattes således:

»2.   Fællesskabets referencelaboratorier er dem, der er omhandlet i den relevante del af bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (38).

2)

I artikel 30 affattes den del af stk. 1, der begynder med »Hvis en ny kontrol viser...« og afsluttes med »anvendes til andre formål, som er godkendt i henhold til fællesskabslovgivningen, og der ydes hverken erstatning eller kompensation herfor« således:

»Hvis en kontrol viser, at der forekommer ikke-tilladte stoffer eller produkter, eller at maksimalgrænseværdier er overskredet, finder artikel 19-22 i forordning (EF) nr. 882/2004 anvendelse.«

3)

Bilag V udgår.

1)

Artikel 1 i direktiv 97/78/EF affattes således:

»Medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med dette direktiv og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (39) veterinærkontrol af tredjelandsprodukter, der indføres i et af de i bilag I anførte områder.

2)

Artikel 2, stk. 2, litra a), affattes således:

3)

I artikel 7, stk. 3, ændres »de inspektionsudgifter, der er omhandlet i Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af veterinærundersøgelse og kontrol som omhandlet i direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF, 90/675/EØF og 91/496/EØF (ændret og kodificeret)« til følgende:

»de kontrolgebyrer, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 882/2004«.

4)

I artikel 10, stk. 1, litra b), udgår »eller i tilfælde af virksomheder, der er godkendt i henhold til Rådets beslutning 95/408/EØF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr fra en virksomhed, som har været underkastet enten fællesskabskontrol eller national kontrol«.

5)

Artikel 12, stk. 9, udgår.

6)

Artikel 15, stk. 5, udgår.

7)

I artikel 16 indsættes følgende stykke:

»4.   Nærmere bestemmelser om introduktion af animalske produkter bestemt til forplejning af besætning og passagerer på internationale transportmidler, og om produkter af animalsk oprindelse, der erhverves gennem fjernbestilling (f.eks. pr. post, pr. telefon eller via internettet), og som leveres til forbrugeren, fastsættes i henhold til artikel 25 i forordning (EF) nr. 882/2004«.

8)

Artikel 21 udgår.

9)

Artikel 23 udgår.

10)

I artikel 24, stk. 1, andet led, ændres »som anført i artikel 17, stk. 2, litra a) og b),« til »som anført i artikel 17«.

1)

I artikel 1 tilføjes følgende stykke som stk. 1a:

»1a.   Denne forordning gælder sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (44).

2)

I artikel 2:

3)

I artikel 3:

4)

Artikel 9 udgår.

5)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Med henblik på at sikre ensartet anvendelse af principperne og betingelserne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 178/2002 og afsnit VI, kapitel II, i forordning (EF) nr. 882/2004, finder procedurerne i dette kapitel anvendelse.«

6)

I artikel 11:

7)

Artikel 14, stk. 2, litra b), affattes således:

8)

I artikel 18 udgår nr. 17)-20).

a)

uddelegering af kontrolopgaver til de kontrolorganer, der er omhandlet i artikel 5, når disse kontrolorganer allerede var i aktivitet inden forordningens ikrafttræden

b)

enhver ændring i forbindelse med de i artikel 12, stk. 2, nævnte standarder

c)

den manglende overholdelse, der er omhandlet i artikel 28, og som medfører udgifter til yderligere offentlig kontrol

d)

udgifter som følge af artikel 54

e)

bestemmelser om mikrobiologisk, fysisk og/eller kemisk analyse i forbindelse med offentlig kontrol, især ved mistanke om risiko, og herunder overvågning af sikkerheden for produkter, der er indført fra tredjelande

f)

fastlæggelse af, hvilke foderstoffer der skal betragtes som foderstoffer af animalsk oprindelse ved anvendelsen af denne forordning.

1)

kan bilagene til denne forordning ajourføres med undtagelse af bilag I, IV og V, uden at dette berører artikel 27, stk. 3, navnlig for at tage hensyn til administrative ændringer samt videnskabelige og/eller teknologiske fremskridt

2)

kan referencerne til de europæiske standarder, der henvises til i denne forordning, ajourføres, såfremt CEN ændrer disse.

a)

fornyet vurdering af anvendelsesområdet, for så vidt angår dyresundhed og -velfærd

b)

sikring af, at andre sektorer bidrager til finansieringen af den offentlige kontrol gennem en udvidelse af listen over aktiviteter i bilag IV, afdeling A, og bilag V, afdeling A, og hensyntagen til især virkningen af Fællesskabets foderstof- og fødevarelovgivning efter vedtagelsen heraf

c)

fastsættelse af ajourførte minimumstakster for de i bilag IV, afdeling B, og bilag V, afdeling B, omhandlede gebyrer, især under hensyn til risikofaktorer.

a)

transport- og opholdsudgifter, der afholdes af medlemsstaternes eksperter som følge af, at Kommissionen udpeger dem til at bistå sine eksperter, jf. artikel 45, stk. 1, og artikel 46, stk. 1

b)

uddannelse af kontrolpersonale, jf. artikel 51

c)

finansiering af andre foranstaltninger, der nødvendige for at sikre anvendelsen af denne forordning,

1.

Forskellige kontrolmetoder som f.eks. audit, prøveudtagning og tilsyn

2.

Kontrolprocedurer

3.

Foderstof- og fødevarelovgivning

4.

De forskellige produktions-, forarbejdnings- og distributionsled samt mulige risici for menneskers sundhed og, hvor det er relevant, for dyrs og planters sundhed samt for miljøet

5.

Vurdering af manglende overholdelse af foderstof- og fødevarelovgivningen

6.

Farer i husdyr-, foderstof- og fødevareproduktionen

7.

Evaluering af HACCP-procedurernes anvendelse

8.

Styringssystemer, som f.eks. kvalitetssikringsprogrammer, der varetages af foderstof- og fødevarevirksomhederne, og deres vurdering, såfremt de er relevante for kravene i foderstof- og fødevarelovgivningen

9.

Officielle attesteringsordninger

10.

Beredskabsplaner med henblik på krisesituationer, herunder kommunikation mellem medlemsstaterne og Kommissionen

11.

Retslige procedurer og juridiske aspekter ved offentlig kontrol

12.

Undersøgelse af skriftligt dokumentationsmateriale og andre registrerede oplysninger, herunder oplysninger vedrørende præstationsprøvninger, akkreditering og risikovurdering, der kan være relevante for vurderingen af, om foderstof- eller fødevarelovgivningen er overholdt; dette kan omfatte finansielle og handelsmæssige aspekter

13.

Alle andre områder, herunder dyresundhed og dyrevelfærd, der er nødvendige for at sikre, at den offentlige kontrol foretages i overensstemmelse med denne forordning.

1.

Den kompetente myndigheds organisation og forbindelserne mellem de centrale kompetente myndigheder og de myndigheder, som har fået til opgave at foretage offentlig kontrol

2.

Forholdet mellem de kompetente myndigheder og de kontrolorganer, hvortil myndighederne har delegeret opgaver i forbindelse med offentlig kontrol

3.

En erklæring om de mål, der skal nås

4.

Personalets opgaver, ansvarsområder og forpligtelser

5.

Procedurer for prøveudtagning, kontrolmetoder og -teknikker, analyse af resultater og deraf følgende afgørelser

6.

Overvågning- og opsynsprogrammer

7.

Gensidig bistand i tilfælde af, at kontrollen kræver, at mere end én medlemsstat træffer foranstaltninger

8.

Foranstaltninger, som skal træffes efter offentlig kontrol

9.

Samarbejde med andre tjenester eller afdelinger, som kan have ansvar på relevante områder

10.

Verifikation af, om prøveudtagningsmetoder, analysemetoder og detektionstest er hensigtsmæssige

11.

Alle andre aktiviteter eller informationer, som kræves, for at den offentlige kontrol kan fungere effektivt.

1.

Analysemetoder bør være karakteriseret af følgende kriterier:

2.

Præcisionsværdierne i punkt 1, litra e), fastlægges enten på grundlag af en ringtest, der er udført i henhold til en internationalt anerkendt protokol om fællesafprøvninger (f.eks. ISO 5725: 1994 eller IUPAC International Harmonised Protocol), eller, hvor der er fastsat kriterier for analysemetodens ydeevne, på grundlag af prøvninger af overholdelse af kriterier. Repeterbarheds- og reproducerbarhedsværdierne udtrykkes i en internationalt anerkendt form (f.eks. 95 % konfidensintervaller som defineret i ISO 5725: 1994 eller IUPAC). Resultaterne af ringtesten skal offentliggøres eller være frit tilgængelige.

3.

Analysemetoder, der kan anvendes ensartet på forskellige varegrupper, bør foretrækkes frem for metoder, der kun kan anvendes på individuelle varer.

4.

Kan analysemetoder kun valideres i et enkelt laboratorium, bør de valideres i overensstemmelse med f.eks. IUPAC Harmonised Guidelines eller, hvor der er fastsat kriterier for analysemetodens ydeevne, på grundlag af prøvninger af overholdelse af kriterier.

5.

Analysemetoder, der vedtages i henhold til denne forordning, bør udformes efter den standard for analysemetoder, som anbefales af ISO.

1.

De aktiviteter, der er omfattet af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF, 93/119/EF og 96/23/EF, for hvilke medlemsstaterne på nuværende tidspunkt opkræver gebyrer i medfør af direktiv 85/73/EØF.

2.

Godkendelse af foderstofvirksomheder.

—

1 EUR pr. 30 tons,

og

—

0,5 EUR pr. ton over 30 tons

a)

første markedsføring af fiskevarer og akvakulturprodukter:

b)

første salg på fiskemarkedet:

c)

første salg i tilfælde af manglende eller utilstrækkelig klassificering efter friskhed og/eller størrelse i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 103/76 og nr. 104/76:

—

55 EUR pr. sending op til 6 tons,

og

—

9 EUR pr. ton herefter op til 46 tons,

eller

—

420 EUR pr. sending over 46 tons.

1.

Minimumsgebyret for offentlig kontrol med import af en sending fiskevarer fastsættes til:

2.

Ovennævnte beløb for offentlig kontrol med import af et parti fiskevarer, der forsendes i mindre enkeltpartier, fastsættes til:

3.

I forbindelse med fiskevarer, der fanges i deres naturlige miljø og landes direkte af et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag, finder bestemmelserne i bilag IV, afdeling B, kapitel V, litra a), anvendelse.

1.

Minimumsgebyret for offentlig kontrol med import af en sending produkter af animalsk oprindelse bortset fra de i kapitel I og II nævnte eller en sending biprodukter af animalsk oprindelse eller en sending foderstoffer fastsættes til:

2.

Ovennævnte beløb for offentlig kontrol ved import af en sending produkter af animalsk oprindelse bortset fra de i kapitel I og II nævnte eller en sending biprodukter af animalsk oprindelse eller en sending foderstoffer fastsættes til:

1.

Gebyret for offentlig kontrol med import af en sending levende dyr fastsættes til:

2.

På en medlemsstats anmodning, der ledsages af relevant dokumentation, og efter proceduren i artikel 18 i direktiv 89/662/EØF kan der anvendes et lavere gebyrniveau for import fra visse tredjelande.

1.

Lønninger til personale, der udfører offentlig kontrol

2.

Personaleudgifter i forbindelse med offentlig kontrol, herunder lokaler, redskaber, udstyr, efteruddannelse, rejser og andre udgifter i forbindelse hermed

3.

Udgifter til laboratorieanalyser og prøveudtagninger.

1.

EF-referencelaboratorium for mælk og mejeriprodukter

2.

EF-referencelaboratorier til analyse og undersøgelse af zoonoser (salmonella)

3.

EF-referencelaboratorium til kontrol med marine biotoksiner

4.

EF-referencelaboratorium for kontrol af viral og bakteriologisk kontaminering af toskallede bløddyr

The laboratory of the Centre for Environment, Fisheries and Aquaculture Science, Weymouth, Det Forenede Kongerige.

5.

EF-referencelaboratorier for restkoncentrationer

6.

EF-referencelaboratorium for transmissible spongiforme encephalopatier (TSE)

Det laboratorium, der er nævnt i bilag X, kapitel B, til forordning (EF) nr. 999/2001.

7.

EF-referencelaboratorium for fodertilsætningsstoffer

Det laboratorium, der er nævnt i bilag II til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (46).

8.

EF-referencelaboratorium for genetisk modificerede organismer (GMO)

Det laboratorium, der er nævnt i bilaget til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (47).

9.

EF-referencelaboratorium for materialer, der er bestemt til at komme i berøring med fødevarer

Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC).

1.

Gennemførelsesbestemmelser på grundlag af direktiv 70/373/EØF om indførelse af fællesskabsprøveudtagningsmåder og analysemetoder for så vidt angår den offentlige kontrol med foderstoffer

2.

Gennemførelsesbestemmelser på grundlag af Rådets direktiv 95/53/EF af 25. oktober 1995 om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet.

Kommissionens direktiv 98/68/EF af 10. september 1998 om det dokument, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 95/53/EF, og om regler for kontrol af indførelse af foderstoffer fra tredjelande til Fællesskabet (65).