32003R1383

Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003

af 22. juli 2003

om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med henblik på at forbedre virkemåden for den ordning, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 3295/94 af 22. december 1994 om foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel under en suspensionsprocedure af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer(1), bør der drages konklusioner af erfaringerne med anvendelsen deraf. Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 3295/94 derfor ophæves og erstattes af en ny forordning.

(2) Handelen med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer og generelt handelen med alle varer, som krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, skader i høj grad lovlydige fabrikanter og handlende samt rettighedsindehavere og vildleder forbrugerne ved af og til at få dem til at løbe risici for deres egen sundhed og sikkerhed. Det bør derfor i videst muligt omfang forhindres, at sådanne varer bliver bragt på markedet, og der bør med henblik herpå træffes foranstaltninger, der gør det muligt effektivt at imødegå denne ulovlige virksomhed, uden at den lovlige frie handel hæmmes. Dette mål falder endvidere i tråd med de bestræbelser, der udfoldes i samme retning på internationalt plan.

(3) Når de varemærkeforfalskede varer, de piratkopierede varer og generelt de varer, som krænker en intellektuel ejendomsret, har deres oprindelse i eller hidrører fra tredjelande, er det vigtigt at forbyde indførslen til Fællesskabets toldområde, inkl. omladning, overgang til fri omsætning i Fællesskabet, henførsel under en suspensionsprocedure eller anbringelse i en frizone eller på et frilager, og at indføre en egnet procedure, der sætter toldmyndighederne i stand til at gribe ind for at sikre overholdelsen af et sådant forbud under de bedst mulige betingelser.

(4) Toldmyndighedernes beføjelser til at gribe ind bør også omfatte varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer og varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, når disse er ved at blive udført, genudført eller afgå fra Fællesskabets toldområde.

(5) Toldmyndighedernes indgriben bør enten bestå i at suspendere frigivelsen til fri omsætning, udførslen eller genudførslen af varer, som mistænkes for at være varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer eller varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, eller i at tage sådanne varer i bevaring, når de er omfattet af en suspensionsprocedure, anbragt i en frizone eller på et frilager, er ved at blive genudført efter meddelelse, indført til toldområdet eller afgå fra samme område, i det tidsrum, der er nødvendigt for at afgøre, hvorvidt det rent faktisk drejer sig om disse varer.

(6) Der bør foretages en definition og harmonisering i samtlige medlemsstater af de elementer, som anmodningen om indgriben skal indeholde, såsom gyldighedsperiode og udformning. Desuden bør der ud fra samme ønske om harmonisering foretages en fastlæggelse af betingelserne for, at anmodningen godtages af de toldmyndigheder, der er kompetente til at modtage den i de dertil udpegede kontorer samt til at behandle og registrere den.

(7) Medlemsstaterne skal kunne tage de pågældende varer i bevaring, også inden rettighedsindehaveren har indgivet eller fået imødekommet en anmodning, i et bestemt tidsrum, for at denne kan indgive en anmodning om indgriben til toldmyndighederne.

(8) Når der indledes en procedure, der har til formål at fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til de nationale retsbestemmelser, foregår det på grundlag af de kriterier, som anvendes for at fastslå, hvorvidt varer, der er fremstillet i den pågældende medlemsstat, krænker den intellektuelle ejendomsret. Forordningen berører ikke medlemsstaternes bestemmelser om deres retsinstansers kompetence og retspleje.

(9) For at lette anvendelsen af forordningen såvel for toldvæsenet som for rettighedsindehaverne bør der ligeledes fastsættes en mere fleksibel procedure, som hjemler tilintetgørelse af varer som krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder uden indledning af en procedure, som har til formål at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af en intellektuel ejendomsret i henhold til de nationale retsbestemmelser.

(10) Det bør fastlægges, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til de pågældende varer, hvis det fastslås, at de er varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer eller generelt varer, som krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne foranstaltninger bør ikke alene bevirke, at de ansvarlige for handelen med varerne ikke får økonomisk fordel af transaktionen og pålægges sanktioner, men bør også effektivt forebygge yderligere transaktioner af samme art.

(11) For at undgå forstyrrelser af toldbehandlingen af varer, der indføres af rejsende i deres personlige bagage, er det, medmindre der foreligger visse materielle omstændigheder, som lader formode, at der er tale om erhvervsmæssig handel, nødvendigt at udelade varer, der formodes at være varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer eller varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, fra denne forordnings anvendelsesområde, for så vidt de indføres fra tredjelande inden for de grænser, der er fastsat i EU-bestemmelserne om indrømmelse af toldfrihed.

(12) Det er væsentligt at sikre, at de i denne forordning fastsatte fælles regler anvendes ensartet, og at den gensidige bistand mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen styrkes for at gøre proceduren så effektiv som muligt, blandt andet ved at benytte bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne(2).

(13) Det bør bl.a. i lyset af erfaringerne med anvendelsen af denne forordning undersøges, hvilke muligheder der foreligger for at udvide listen over intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af denne forordning.

(14) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(3).

(15) Forordning (EF) nr. 3295/94 bør ophæves -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1 FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

1. I denne forordning fastsættes betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, når varer i følgende situationer mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder:

a) når de angives til overgang til fri omsætning, udførsel eller genudførsel i henhold til artikel 61 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks(4)

b) når de opdages ved en kontrol af varer, der indføres til eller afgår fra Fællesskabets toldområde i henhold til artikel 37 og 183 i forordning (EØF) nr. 2913/92, henføres under en suspensionsprocedure i henhold til artikel 84, stk. 1, litra a), i nævnte forordning, er ved at blive genudført efter meddelelse i henhold til artikel 182, stk. 2, i nævnte forordning eller anbringes i en frizone eller på et frilager i henhold til artikel 166 i samme forordning.

2. I denne forordning fastsættes desuden de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe over for de i stk. 1 omhandlede varer, når det er fastslået, at de krænker intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel 2

1. I denne forordning forstås ved "varer, der krænker en intellektuel ejendomsret":

a) "varemærkeforfalskede varer", dvs.:

i) varer, herunder deres emballage, hvorpå der uden tilladelse er anbragt et varemærke, som er identisk med - eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra - et gyldigt registreret varemærke for varer af samme type, og som derved krænker den pågældende varemærkeindehavers rettigheder i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker(5) eller ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om at gribe ind

ii) ethvert bomærke (herunder logo, etiket, selvklæbende mærke, brochure, brugervejledning eller garantibevis, der er forsynet med et sådant mærke), som, selv om det foreligger separat, befinder sig i samme situation som de i nr. i) omhandlede varer

iii) emballage, på hvilken der er anbragt varemærker for varemærkeforfalskede varer, og som foreligger separat og befinder sig i samme situation som de i nr. i) omhandlede varer

b) "piratkopierede varer", dvs. varer, som er eller indeholder kopier, der er fremstillet uden samtykke fra indehaveren af ophavsretten eller de beslægtede rettigheder eller indehaveren af en rettighed til et design, uanset om det er registreret under national ret, eller uden at en af denne gyldigt bemyndiget person i fremstillingslandet har samtykket heri, dersom fremstillingen af disse kopier krænker den pågældende rettighed i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design(6) ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om at gribe ind

c) varer, der i den medlemsstat, hvor anmodningen om toldmyndighedernes indgriben er indgivet, krænker:

i) et patent ifølge lovgivningen i denne medlemsstat

ii) et supplerende beskyttelsescertifikat i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92(7) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96(8)

iii) en national beskyttelse af plantesorter i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning eller en EF-sortsbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2100/94(9)

iv) oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning eller i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92(10) og (EF) nr. 1493/1999(11)

v) geografiske betegnelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89(12).

2. I denne forordning forstås ved "rettighedsindehaver":

a) indehaveren af et varemærke, en ophavsret eller dermed beslægtet rettighed eller indehaveren af en rettighed til et design, et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat, en sortsbeskyttelse, en beskyttet oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse eller generelt en af de i stk. 1 omhandlede rettigheder, eller

b) enhver anden person, der er bemyndiget til at benytte de i litra a) omhandlede intellektuelle ejendomsrettigheder, eller dennes stedfortræder.

3. Sidestillet med varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, er enhver form eller skabelon, der er specielt bestemt eller tilpasset til fremstilling af sådanne varer, forudsat at anvendelsen af disse forme eller skabeloner krænker rettighedsindehaverens rettigheder i henhold til lovgivningen i EU eller i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om at gribe ind.

Artikel 3

1. Denne forordning finder ikke anvendelse på varer, hvorpå der er anbragt et varemærke med varemærkeindehaverens samtykke, eller hvorpå der er anført en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller som er beskyttet af et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat, eller af en ophavsret eller dermed beslægtet rettighed eller af en rettighed til et design eller af en plantesortsrettighed, og som er fremstillet med rettighedsindehaverens samtykke, men uden dennes samtykke befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer.

Forordningen finder heller ikke anvendelse på de i første afsnit omhandlede varer, og som er fremstillet under eller beskyttet af en anden intellektuel ejendomsrettighed som omhandlet i artikel 2, stk. 1, på andre betingelser end dem, der er aftalt med den pågældende rettighedsindehaver.

2. Hvis varer uden erhvervsmæssig karakter, som ligger inden for de grænser, der er fastsat for indrømmelse af en toldfritagelse, er indeholdt i rejsendes personlige bagage, og hvis der ikke er nogen materielle omstændigheder, der lader formode, at varerne er genstand for erhvervsmæssig handel, anser medlemsstaterne disse varer for at ligge uden for anvendelsesområdet for denne forordning.

KAPITEL II ANMODNING OM TOLDMYNDIGHEDERNES INDGRIBEN

Afdeling 1 Foranstaltninger inden en anmodning om toldmyndighedernes indgriben

Artikel 4

1. Når der ved en indgriben fra toldmyndighederne i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, inden en anmodning fra rettighedsindehaveren er indleveret eller imødekommet, er tilstrækkeligt begrundet mistanke om, at varerne krænker en intellektuel ejendomsret, kan toldmyndighederne suspendere frigivelsen eller tage varerne i bevaring i tre arbejdsdage regnet fra modtagelsen af meddelelsen af rettighedsindehaveren og klarereren eller ihændehaveren af varerne, forudsat at disse er kendt, således at rettighedsindehaveren sættes i stand til at indgive en anmodning om indgriben i henhold til artikel 5.

2. I overensstemmelse med de gældende regler i den berørte medlemsstat kan toldmyndighederne uden at afgive andre oplysninger end sådanne, som vedrører det faktiske eller formodede antal varer og deres beskaffenhed, anmode rettighedsindehaveren om at afgive alle oplysninger, som kan bekræfte deres mistanke, før rettighedsindehaveren underrettes om risikoen for overtrædelse.

Afdeling 2 Indgivelse og behandling af anmodningen om toldmyndighedernes indgriben

Artikel 5

1. I hver medlemsstat kan en rettighedsindehaver indgive skriftlig anmodning til den kompetente toldmyndighed om indgriben, såfremt varerne befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer (anmodning om indgriben).

2. Medlemsstaterne udpeger den afdeling inden for toldmyndigheden, som skal have kompetence til at modtage og behandle anmodninger om indgriben.

3. Når der findes systemer til elektronisk udveksling af oplysninger, ansporer medlemsstaterne til, at anmodningen om indgriben indgives elektronisk.

4. Når den, der har anmodet om den pågældende indgriben, er rettighedsindehaver af et EF-varemærke eller et EF-design, en EF-sortsbeskyttelse eller en EF-beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller af geografiske betegnelser, kan denne anmodning ud over indgriben fra toldmyndighedernes side i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, tage sigte på indgriben fra toldmyndighedernes side i en eller flere andre medlemsstater.

5. Anmodningen om indgriben affattes i overensstemmelse med en model fastsat i henhold til den i artikel 21, stk. 2, omhandlede procedure og skal indeholde alle oplysninger, der sætter toldmyndighederne i stand til let at genkende de pågældende varer, navnlig:

i) en præcis og detaljeret teknisk beskrivelse af varerne

ii) præcise oplysninger om svigagtighedernes udformning eller de svigagtige kredsløb, hvis rettighedsindehaveren har kendskab dertil

iii) oplysninger om den af rettighedsindehaveren udpegede kontaktperson.

Anmodningen om indgriben skal også indeholde den i artikel 6 fastsatte erklæring fra den, der har anmodet om den pågældende indgriben, og en dokumentation for, at den, der har anmodet om den pågældende indgriben, er indehaver af rettigheden til de pågældende varer.

I det i stk. 4 omhandlede tilfælde skal det i anmodningen angives, i hvilken eller hvilke medlemsstater der anmodes om toldmyndighedernes indgriben, samt navn og adresse på rettighedsindehaveren i hver af de pågældende medlemsstater.

Til orientering bør rettighedsindehaveren, hvis han har kendskab til andre oplysninger, fremsende sådanne andre oplysninger, f.eks. vedrørende:

a) de originale vares værdi ekskl. afgift på det lovlige nationale marked, hvor anmodningen om indgriben er indgivet

b) det sted, hvor varerne befinder sig, eller det fastsatte bestemmelsessted

c) forsendelsens eller kollienes identifikation

d) varernes forventede ankomst- eller afsendelsesdato

e) det benyttede transportmiddel

f) vareimportørens, -eksportørens eller -ihændehaverens identitet

g) produktionslandet eller -landene og de benyttede transportveje

h) de tekniske forskelle mellem de ægte varer og de formodede uægte varer.

6. Der kan desuden kræves særlige og specifikke oplysninger vedrørende den type intellektuelle ejendomsrettigheder, der henvises til i anmodningen om indgriben.

7. Den kompetente toldafdeling, hvortil der indgives en anmodning, behandler anmodningen og giver senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen den, der har anmodet om den pågældende indgriben, skriftlig underretning om sin afgørelse.

Der kræves ikke noget gebyr af rettighedsindehaveren til dækning af de administrationsomkostninger, som behandlingen af anmodningen giver anledning til.

8. Hvis anmodningen ikke indeholder de obligatoriske oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, kan den kompetente toldafdeling beslutte ikke at behandle anmodningen om indgriben; i så tilfælde skal afslaget begrundes og skal indeholde oplysninger om klageproceduren. Anmodningen kan først indgives på ny, når den er korrekt udfyldt.

Artikel 6

1. Anmodninger om indgriben ledsages af en erklæring fra rettighedsindehaveren, som i overensstemmelse med national lovgivning kan forelægges enten skriftligt eller elektronisk, hvorved han påtager sig det eventuelle ansvar over for de personer, der bliver berørt af en i artikel 1, stk. 1, nævnt situation, såfremt den procedure, der iværksættes i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke forfølges på grund af en handling eller undladelse fra rettighedsindehaverens side, eller hvis det senere fastslås, at de pågældende varer ikke er varer, der krænker en intellektuel ejendomsret.

Ved samme erklæring forpligter han sig desuden til at betale samtlige udgifter, der afholdes i henhold til denne forordning i forbindelse med varernes opbevaring under toldkontrol i medfør af artikel 9 og eventuelt artikel 11.

2. Hvis anmodningen om indgriben foretages i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, forpligter rettighedsindehaveren sig i erklæringen til at sørge for og afholde udgifter til eventuelt nødvendige oversættelser; erklæringen gælder i hver medlemsstat, hvor afgørelsen om imødekommelse af anmodningen finder anvendelse.

Artikel 7

Artikel 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på enhver anmodning om forlængelse.

Afdeling 3 Imødekommelse af anmodningen om indgriben

Artikel 8

1. Imødekommes anmodningen om indgriben, fastsætter den kompetente toldafdeling, i hvilket tidsrum toldmyndighederne skal gribe ind. Denne periode fastsættes til maksimalt et år. Denne periode kan, når den udløber, på anmodning af rettighedsindehaveren forlænges af den afdeling, der traf den oprindelige afgørelse, efter forudgående afvikling af enhver eventuel gæld for indehaveren i henhold til forordningen.

Rettighedsindehaveren underretter den kompetente toldafdeling i artikel 5, stk. 2, hvis hans rettighed ikke længere er gyldigt registreret eller er udløbet.

2. Afgørelsen om at imødekomme en rettighedshavers anmodning om indgriben meddeles straks de toldsteder i det eller de medlemsstater, som vil kunne blive berørt i forbindelse med de varer, der ifølge anmodningen krænker en intellektuel ejendomsret.

Når en anmodning om indgriben, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, imødekommes, fastsættes den periode, i hvilken toldmyndighederne skal gribe ind, til et år; denne periode kan, når den udløber, på skriftlig anmodning fra rettighedsindehaveren forlænges af den afdeling, der behandlede den oprindelige anmodning. Artikel 250, første led, i forordning (EØF) nr. 2913/92 finder tilsvarende anvendelse på den afgørelse, hvorved anmodningen imødekommes, samt på afgørelser, hvorved den forlænges eller ophæves.

Når afgørelsen om at imødekomme en anmodning er truffet, påhviler det den, der har anmodet om den pågældende indgriben, at forelægge denne afgørelse for den kompetente toldafdeling i den eller de medlemsstater, i hvilke den pågældende har anmodet om toldmyndighedernes indgriben, sammen med anden relevant information samt eventuelt oversættelser. Efter aftale med den, der har anmodet om den pågældende indgriben, kan de pågældende dokumenter dog forelægges direkte af den afdeling inden for toldmyndighederne, som har truffet afgørelsen.

Efter anmodning fra toldmyndighederne i de berørte medlemsstater forelægger den, der har anmodet om den pågældende indgriben, yderligere information, der måtte være nødvendig for afgørelsens gennemførelse.

3. Den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede periode løber fra datoen for vedtagelsen af den afgørelse, hvorved anmodningen imødekommes. Denne afgørelse træder først i kraft i den eller de medlemsstater, den er rettet til, fra den i stk. 2, tredje afsnit, omhandlede forelæggelse, og forudsat at rettighedsindehaveren har opfyldt de i artikel 6 omhandlede formaliteter.

Denne afgørelse meddeles derpå omgående de nationale toldsteder, som vil kunne blive berørt i forbindelse med varer, der er omhandlet i denne og mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder.

Dette stykke finder tilsvarende anvendelse på den afgørelse, hvorved den oprindelige afgørelse forlænges.

KAPITEL III BETINGELSER FOR INDGRIBEN FRA TOLDMYNDIGHEDERNE OG DEN MYNDIGHED, DER ER KOMPETENT TIL AT TRÆFFE AFGØRELSE VEDRØRENDE SAGENS REALITET

Artikel 9

1. Når et toldsted, der i henhold til artikel 8 er underrettet om en afgørelse, som imødekommer rettighedsindehaverens anmodning, eventuelt efter at have rådført sig med den, der har anmodet om den pågældende indgriben, konstaterer, at varer, som befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte situationer, er under mistanke for krænkelse af en intellektuel ejendomsret, som er indeholdt i nævnte afgørelse, suspenderer den frigivelsen eller tager de pågældende varer i bevaring.

Toldstedet underretter straks den kompetente toldafdeling, der har behandlet anmodningen om indgriben.

2. Denne afdeling eller det i stk. 1 omhandlede toldsted underretter rettighedsindehaveren og klarereren eller ihændehaveren af varerne i henhold til artikel 38 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og bemyndiges til at meddele dem den faktiske eller anslåede mængde og den faktiske eller formodede egenart af de varer, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er taget i bevaring, uden at meddelelsen af denne oplysning forpligter den til at rette henvendelse til den kompetente myndighed med henblik på en afgørelse vedrørende sagens realitet.

3. For at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale retsbestemmelser og i henhold til nationale bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, om drifts- og forretningshemmeligheder samt tavshedspligt og forvaltningshemmelighed, underretter det toldsted eller den afdeling, som har behandlet anmodningen, på anmodning fra rettighedsindehaveren om navne og adresser på modtageren, afsenderen, klarereren eller ihændehaveren af varerne, hvis disse er kendte, og om oprindelsen af og herkomsten for de varer, der er under mistanke for krænkelse af en intellektuel ejendomsret.

Toldstedet giver den, der har anmodet om den pågældende indgriben, og andre personer, der er berørt af en i artikel 1, stk. 1, omhandlet situation, mulighed for at besigtige de varer, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er taget i bevaring.

Toldstedet kan i forbindelse med undersøgelsen af varerne udtage prøver og kan i henhold til gældende regler i den pågældende medlemsstat og på udtrykkelig anmodning overlade dem til rettighedsindehaveren eller fremsende dem til ham alene i analyseøjemed og med det ene formål at lette den videre behandling af sagen. Hvis omstændighederne tillader det, skal disse prøver tilbageleveres, så snart den tekniske analyse er afsluttet, og før en eventuel frigivelse af varen eller afslutning af bevaringen, jf. dog i givet fald artikel 11, stk. 1, andet led. Enhver analyse af prøverne foregår udelukkende under rettighedsindehaverens ansvar.

Artikel 10

De gældende bestemmelser i den medlemsstat, på hvis område varerne befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer, finder anvendelse med henblik på at fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til nationale bestemmelser.

De finder også anvendelse til umiddelbar underretning af den afdeling eller det toldsted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, om indledningen af den i artikel 13 omhandlede procedure, medmindre denne gennemføres af nævnte afdeling eller toldsted.

Artikel 11

1. Hvis toldmyndigheder har suspenderet frigivelsen af eller taget varer, der er under mistanke for krænkelse af en intellektuel ejendomsret, i bevaring, mens de befandt sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer, kan medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning fastsætte, at der med rettighedsindehaverens samtykke anvendes en lempelig procedure, der giver toldmyndighederne mulighed for at afstå disse varer til tilintetgørelse under toldkontrol, uden at det er nødvendigt at fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til de nationale retsbestemmelser. Med henblik herpå sørger medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning for, at følgende betingelser er opfyldt:

- at rettighedsindehaveren inden for en frist på ti arbejdsdage eller tre arbejdsdage, hvis der er tale om letfordærvelige varer, efter modtagelse af meddelelsen omhandlet i artikel 9, skriftligt meddeler toldmyndighederne, at de varer, der er genstand for den omhandlede procedure, krænker en intellektuel ejendomsret, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og giver disse myndigheder klarererens eller vareihændehaverens skriftlige samtykke i, at de afstås til tilintetgørelse. Med toldmyndighedernes samtykke kan klarereren, ihændehaveren eller ejeren af varerne give denne oplysning direkte til toldmyndighederne. Dette samtykke formodes at være givet, når klarereren, ihændehaveren eller ejeren af varerne ikke specifikt har modsat sig tilintetgørelsen inden for den fastsatte frist. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges med ti arbejdsdage

- at tilintetgørelsen, med mindre andet er fastsat i national lovgivning, finder sted for rettighedsindehaverens regning og på dennes ansvar, og at der forud herfor systematisk vil blive udtaget prøver, som opbevares af toldmyndighederne på betingelser, som gør det muligt for dem at fremlægge et fyldestgørende bevismateriale under retssager i den medlemsstat, hvor det måtte vise sig nødvendigt at anvende dette.

2. I alle andre tilfælde, eller hvis deklarereren, ihændehaveren, eller ejeren modsætter sig eller rejser indsigelse mod tilintetgørelsen, finder den i artikel 13 omhandlede procedure anvendelse.

Artikel 12

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, første afsnit, og som er fremsendt til rettighedsindehaveren, må af denne udelukkende anvendes til de formål, der er fastsat i artikel 10 og 11 og i artikel 13, stk. 1.

Enhver anden anvendelse, der ikke er tilladt i henhold til national lovgivning i den medlemsstat, hvor situationen er opstået, kan på grundlag af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de pågældende varer befinder sig, medføre, at rettighedsindehaveren drages retligt til ansvar, og føre til en suspension af anmodningen om indgriben i den resterende gyldighedsperiode inden fornyelsen deraf alene i den medlemsstat, hvor begivenhederne har fundet sted.

I tilfælde af yderligere brud på denne regel kan den kompetente toldafdeling afslå at forny anmodningen. I forbindelse med den i artikel 5, stk. 4, omhandlede anmodning om indgriben skal den desuden underrette den anden medlemsstat, der er angivet på formularen.

Artikel 13

1. Hvis det i artikel 9, stk. 1, omhandlede toldsted ikke inden ti arbejdsdage regnet fra modtagelsen af meddelelsen om suspensionen af frigivelsen eller om bevaringen er blevet underrettet om, at der i henhold til artikel 10 er indledt en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, eller eventuelt har modtaget rettighedsindehaverens skriftlige samtykke i henhold til artikel 11, stk. 1, frigives varerne, eller bevaringen ophæves om nødvendigt, hvis alle toldformaliteter er opfyldt.

Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges med op til ti arbejdsdage.

2. Når det drejer sig om letfordærvelige varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, fastsættes den i stk. 1 omhandlede frist til tre arbejdsdage. Denne frist kan ikke forlænges.

Artikel 14

1. Når det drejer sig om varer, der mistænkes for at krænke rettigheder til et design, patenter, supplerende beskyttelsescertifikater eller sortsbeskyttelse, kan klarereren, varernes ejer, importør, eksportør, ihændehaver eller modtager ved at stille sikkerhed opnå, at varerne frigives, eller at bevaringen ophæves, på betingelse af:

a) at den afdeling eller det toldsted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, og inden for den i artikel 13, stk. 1, omhandlede frist underrettes om indledningen af en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser

b) at den hertil beføjede myndighed ved udløbet af den i artikel 13, stk. 1, nævnte frist ikke har truffet retsbevarende foranstaltninger, og

c) at alle toldformaliteter er opfyldt.

2. Den i stk. 1 omhandlede sikkerhedsstillelse skal være tilstrækkelig til at beskytte rettighedsindehaverens interesser.

Den er ikke til hinder for, at rettighedsindehaveren indbringer sagen for andre instanser.

Hvis den procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, er indledt på anden måde end på foranledning af indehaveren af en rettighed til et design, et patent, et supplerende beskyttelsescertifikat eller en sortsbeskyttelse, frigives sikkerheden, såfremt den person, der indledte proceduren, ikke gør brug af sin ret til at indbringe sagen for retten inden 20 arbejdsdage regnet fra den dag, hvor han modtog underretning om suspensionen af frigivelsen eller bevaringen.

Når artikel 13, stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse, kan denne frist forlænges til højst 30 arbejdsdage.

Artikel 15

Betingelserne for oplagring af varerne under suspensionen af frigivelsen eller bevaringen fastsættes af den enkelte medlemsstat, men må ikke indebære, at der påføres toldadministrationerne udgifter.

KAPITEL IV BESTEMMELSER FOR VARER, OM HVILKE DET ER FASTSLÅET, AT DE KRÆNKER EN INTELLEKTUEL EJENDOMSRET

Artikel 16

Følgende er forbudt for varer, for hvilke det ved afslutningen af proceduren i artikel 9 er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsret:

- tilladelse til indførsel til Fællesskabets toldområde

- overgang til fri omsætning

- fjernelse fra Fællesskabets toldområde

- udførsel

- genudførsel

- henførsel under en suspensionsordning, eller

- anbringelse i frizone eller på frilager.

Artikel 17

1. Med forbehold af de øvrige retsmidler, der kan benyttes af rettighedsindehaveren, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de kompetente myndigheder:

a) uden at der kan ydes nogen form for erstatning, medmindre der i henhold til national lovgivning gælder andre regler, og uden at det offentlige påføres nogen udgifter, kan tilintetgøre de varer, om hvilke det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsret, eller udelukke dem fra erhvervsmæssig omsætning i medfør af bestemmelserne herom i den nationale lovgivning, således at det undgås, at rettighedsindehaveren lider skade

b) for sådanne varer kan træffe enhver anden foranstaltning, der faktisk bevirker, at de involverede personer ikke får økonomisk fordel af transaktionen.

Undtagen i særlige tilfælde anses den blotte fjernelse af de varemærker, som uretmæssigt er anbragt på de varemærkeforfalskede varer, ikke for at bevirke, at de involverede personer ikke får økonomisk fordel af transaktionen.

2. Varer, om hvilke det fastslås, at de krænker en intellektuel ejendomsret, kan afstås til statskassen. I så fald finder stk. 1, litra a), anvendelse.

KAPITEL V SANKTIONER

Artikel 18

Hver medlemsstat fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning. Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

KAPITEL VI TOLDMYNDIGHEDERNES OG RETTIGHEDSINDEHAVERENS ANSVAR

Artikel 19

1. Imødekommelse af en anmodning om indgriben giver i tilfælde af, at varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, ikke opdages under et toldsteds kontrol som følge af frigivelse eller manglende bevaringsforanstaltning, jf. artikel 9, stk. 1, kun rettighedsindehaveren ret til erstatning på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, eller, hvis anmodningen er indgivet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor nævnte varer ikke er blevet opdaget under et toldsteds kontrol.

2. Et toldsteds eller en anden kompetent myndigheds udøvelse af den kompetence, som er tillagt dem i forbindelse med bekæmpelse af varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, kan ikke påføre disse myndigheder ansvar over for personer, der er berørt af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer, eller personer, der er berørt af de i artikel 4 nævnte foranstaltninger, selv om de pågældende har lidt tab på grund af myndighedernes indgriben, medmindre det følger af lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, eller, hvis anmodningen er indgivet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, kun i det omfang, det følger af lovgivningen i den medlemsstat, hvor tabet eller skaden er opstået.

3. Det civilretlige ansvar, som eventuelt påhviler en rettighedsindehaver, afgøres i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de pågældende varer befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte situationer.

KAPITEL VII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

De foranstaltninger, der er nødvendige for denne forordnings anvendelse, vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 2.

Artikel 21

1. Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 22

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle fornødne oplysninger om gennemførelsen af denne forordning.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om disse oplysninger.

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 515/97 finder tilsvarende anvendelse.

Nærmere bestemmelser om udvekslingen af oplysninger fastlægges som led i gennemførelsesbestemmelserne i overensstemmelse med proceduren i artikel 21, stk. 2.

Artikel 23

På grundlag af de i artikel 22 omhandlede oplysninger aflægger Kommissionen årligt rapport til Rådet om anvendelsen af denne forordning. Denne rapport kan om nødvendigt ledsages af et forslag om ændring af forordningen.

Artikel 24

Forordning (EØF) nr. 3295/94 ophæves med virkning fra den 1. juli 2004.

Henvisninger til den ophævede forordning anses som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 25

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2003.

På Rådets vegne

G. Alemanno

Formand

(1) EFT L 341 af 30.12.1994, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2) EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

(3) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(4) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 17).

(5) EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003.

(6) EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1.

(7) EFT L 182 af 2.7.1992, s. 1.

(8) EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30.

(9) EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003.

(10) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.

(11) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.

(12) EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 3378/94 (EFT L 366 af 31.12.1994, s. 1).