EUR-Lex Acces la dreptul Uniunii Europene

Înapoi la prima pagină EUR-Lex

Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex

Document 31998R1677

Kommissionens forordning (EF) nr. 1677/98 af 29. juli 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EØS-relevant tekst)

EFT L 212 af 30.7.1998, p. 18-22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
rumænsk specialudgave: Kapitel 02 bind 011 s. 23 - 28

Andre specialudgaver (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, HR)

Statutul juridic al documentului care nu mai este în vigoare, Data încetării: 30/04/2016; stiltiende ophævelse ved 32016R0481

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/1677/oj

31998R1677

Kommissionens forordning (EF) nr. 1677/98 af 29. juli 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 212 af 30/07/1998 s. 0018 - 0022


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1677/98 af 29. juli 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 (2), særlig artikel 249, og

ud fra følgende betragtninger:

Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 75/98 (4), vedrørende personer, der foretager toldværdideklarationer, bør tilpasses til de bestemmelser, der gælder for klarerere, for at sikre konsekvens i forbindelse med anvendelsen af disse to sæt bestemmelser;

fællesskabsforskrifterne for passiv forædling omfatter tilfælde, hvor bevillinger udstedes i overensstemmelse med en beslutning truffet af Kommissionen; anvendelsen af denne procedure bør forenkles ved at ændre fremgangsmåden for udstedelse af en bevilling til en anden person end den, der lader forædlingsprocesserne udføre, med mulighed for anvendelse af udvalgsproceduren;

landbrugsprodukter kan kun behandles som returvarer, såfremt de genindføres inden for en frist på tolv måneder regnet fra datoen for antagelsen af udførselsangivelsen; denne frist kan ikke forlænges; på baggrund af erfaringerne bør det være muligt for toldmyndighederne at tillade, at denne frist forlænges, når der foreligger behørigt begrundede ekstraordinære omstændigheder; for at sikre en ensartet behandling af restitutionerne under den fælles landbrugspolitik bør nærmere oplysninger om hvert enkelt tilfælde meddeles Kommissionen;

der forekommer især i forbindelse med luftfart tilfælde, hvor store mængder varer skal ekspederes under et betydeligt pres; dette giver anledning til fejl med hensyn til angivelsen af varers status, fejl som ved ankomsten til bestemmelsesstedet korrigeres på foranledning af den pågældende part eller for dennes regning; i sådanne tilfælde, hvor toldkontrollen først finder sted på et senere tidspunkt, kan varen, hvis fejlen rettes, uden at de finansielle interesser lider nogen skade, anses for endnu ikke definitivt at være blevet unddraget toldtilsyn; denne mulighed bør ikke kunne misbruges;

det er hensigtsmæssigt at rationalisere de procedurer, der skal iværksættes på fællesskabsplan dels for situationer, hvor det kan tillades, at der ikke foretages efterfølgende bogføring af indførsels- eller udførselsafgifter, og dels for anmodninger om godtgørelse af eller fritagelse for indførsels- eller udførselsafgifter;

der bør ske en forhøjelse af den eksisterende tærskel for, hvornår medlemsstaterne selv (undtagen i tvivlstilfælde) kan træffe afgørelse om ikke at foretage efterfølgende bogføring af ikke-opkrævede afgifter, når de finder, at alle de i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 2913/92, herefter benævnt »kodekser«, omhandlede betingelser er opfyldt; der bør desuden fastsættes en tærskel i ECU, under hvilken medlemsstaterne selv (undtagen i tvivlstilfælde) kan beslutte at acceptere godtgørelse af eller indrømme fritagelse for afgifter, når de finder, at de i kodeksens artikel 239, stk. 1, omhandlede betingelser er opfyldt;

det bør sikres, at personer, som berøres af en beslutning om efterfølgende bogføring af indførsels- eller udførselsafgifter eller af en beslutning om afvisning af at yde godtgørelse af eller indrømme fritagelse for indførsels- eller udførselsafgifter, har ret til at blive hørt; sådanne personer bør have mulighed for skriftligt at fremføre bemærkninger til alle de indvendinger, som Kommissionen påtænker at rejse over for dem i sine beslutninger; dette gør det nødvendigt at ændre fristerne for Kommissionens vedtagelse af sådanne beslutninger;

Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelsen af euroen (5) fastsætter, at euroen bliver de deltagende medlemsstaters valuta fra den 1. januar 1999; møntenheden er en euro; euroen er også indtil den 31. december 2001 opdelt i nationale møntenheder efter omregningskurserne; der består således en retlig ækvivalens mellem euroen og de nationale møntenheder; i overgangsperioden kan såvel euroen som den nationale møntenhed gyldigt anvendes i kontrakter, national lovgivning og andre retsakter;

reglerne for anvendelsen af det administrative enhedsdokument bør tilpasses med henblik på at tillade anvendelse af euroen; bilag 37 bør derfor tilpasses;

Rådets forordning (EF) nr. 374/98 af 12. februar 1998 om ændring af artikel 6 og 9 i forordning (EF) nr. 1172/95 om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande (6) fastsætter, at den landefortegnelse, der for øjeblikket anvendes til udarbejdelse af statistikker over udveksling af goder, fra 1. januar 1999 afløses af en alfabetisk fortegnelse baseret på ISO-alfa 2-koderne;

det er derfor nødvendigt at tilpasse reglerne for anvendelse af det administrative enhedsdokument til denne nye situation; bilag 38 bør derfor ændres; medlemsstaterne bør dog have tilladelse til fortsat at anvende de nuværende koder indtil bilag 37 og 38 erstattes;

af økonomiske grunde er det ønskeligt at udvide listen i bilag 87 til at omfatte visse elektroniske komponenter og lignende varer som følge af gennemførelsen af informationsteknologiaftalen;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 2454/93 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 178, stk. 2, affattes således:

»2. Den i stk. 1 omhandlede toldværdideklaration må kun foretages af en person, der er etableret i Fællesskabet, og som er i besiddelse af de fornødne oplysninger.

Kodeksens artikel 64, stk. 2, litra b), andet led, og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

2) Artikel 759, stk. 3, affattes således:

»3. Hvis mere end én medlemsstat berøres af udførselstransaktionerne, og der er ansøgt om en enhedsbevilling, anvendes den i artikel 751, stk. 2, fastsatte fremgangsmåde.

Hvis der er indsigelse mod en påtænkt bevilling, beslutter Kommissionen efter udvalgsproceduren, om bevillingen kan meddeles og på hvilke betingelser.«

3) I artikel 844, stk. 4, indsættes som sidste afsnit:

»Hvis varerne angives til fri omsætning efter udløbet af den i første afsnit fastsatte frist, kan toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varerne genindføres, imidlertid tillade, at fristen overskrides, hvis ekstraordinære omstændigheder berettiger hertil. Når toldmyndighederne tillader, at fristen overskrides, meddeler de Kommissionen de nærmere omstændigheder vedrørende det pågældende tilfælde.«

4) I artikel 865 indsættes som sidste stykke:

»Når der er tale om luftfartsselskaber, der har tilladelse til at anvende en forenklet forsendelsesprocedure ved hjælp af et elektronisk manifest, anses en vare dog ikke for at være blevet unddraget toldtilsyn, hvis den på foranledning af den pågældende part eller for dennes regning behandles i overensstemmelse med dens status som ikke-fællesskabsvarer, før told-myndighederne konstaterer, at der er tale om en ikke forskriftsmæssig situation, og forudsat at den pågældende adfærd ikke indebærer nogen svigagtig fremgangsmåde.«

5) I artikel 869, litra b), ændres udtrykket »2 000 ECU« til »50 000 ECU«.

6) Som artikel 872a indsættes:

»Artikel 872 a

Når Kommissionen påtænker at træffe en beslutning, der ikke er gunstig for den part, der er berørt af den pågældende sag, underretter den når som helst under den i artikel 872 og 873 omhandlede procedure skriftligt denne part om sine indvendinger samt om alle de dokumenter, hvorpå disse indvendinger er baseret. Den pågældende part i sagen redegør skriftligt for sine synspunkter over for Kommissionen inden for en måned, regnet fra den dato indvendingerne blev afsendt. Har parten ikke givet sine synspunkter til kende inden for denne frist, anses den for at have givet afkald på muligheden for at tilkendegive sin holdning.«

7) I artikel 873 foretages følgende ændringer:

a) I andet afsnit, første og andet punktum, ændres »seks måneder« til »ni måneder«.

b) Som sidste stykke indsættes:

»Når Kommissionen har underrettet den part, der er berørt af den pågældende sag, om sine indvendinger i overensstemmelse med artikel 872a, forlænges fristen på ni måneder med det tidsrum, der er forløbet mellem datoen for Kommissionens afsendelse af indvendingerne og datoen for modtagelsen af partens svar eller, hvis der ikke modtages noget svar, datoen for udløbet af den frist, der er givet den pågældende part til at tilkendegive sine synspunkter.«

8) I artikel 905, stk. 1, indsættes følgende afsnit som andet afsnit:

»Den besluttende toldmyndighed kan dog, medmindre den er i tvivl, selv beslutte at yde godtgørelse af eller indrømme fritagelse for afgifter, hvis den finder, at de i kodeksens artikel 239, stk. 1, omhandlede betingelser er opfyldt, for så vidt som det beløb, der vedrører den berettigede som følge af samme særlige situation, og som i givet fald vedrører flere indførsler eller udførsler, er under 50 000 ECU.«

9) Som artikel 906 a indsættes:

»Artikel 906 a

Når Kommissionen påtænker at træffe en beslutning, der ikke er gunstig for den part, som har anmodet om godtgørelse eller fritagelse, underretter den når som helst under den i artikel 906 og 907 omhandlede procedure skriftligt denne part om sine indvendinger samt om alle de dokumenter, hvorpå disse indvendinger er baseret. Den part, som har anmodet om godtgørelse eller fritagelse, redegør skriftligt for sine synspunkter inden for en måned, regnet fra den dato indvendingerne blev afsendt. Har parten ikke givet sine synspunkter til kende inden for denne frist, anses den for at have givet afkald på muligheden for at tilkendegive sin holdning.«

10) I artikel 907 foretages følgende ændringer:

a) I andet afsnit ændres »seks måneder« til »ni måneder«

b) Som sidste afsnit indsættes:

»Når Kommissionen har underrettet den part, der har anmodet om godtgørelse eller fritagelse, om sine indvendinger i overensstemmelse med artikel 906a, forlænges fristen på ni måneder med det tidsrum, der er forløbet mellem datoen for Kommissionens afsendelse af indvendingerne og datoen for modtagelsen af partens svar eller, hvis der ikke modtages noget svar, datoen for udløbet af den frist, der er givet den pågældende part til at tilkendegive sine synspunkter.«

11) Bilag 37 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

12) Bilag 38 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

13) Bilag 87 ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1, nr. 11 og 12 anvendes fra den 1. januar 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 1998.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 302 af 19. 10. 1992, s. 1.

(2) EFT L 17 af 21. 1. 1997, s. 1.

(3) EFT L 253 af 11. 10. 1993, s. 1.

(4) EFT L 7 af 13. 1. 1998, s. 3.

(5) EFT L 139 af 11. 5. 1998, s. 1.

(6) EFT L 48 af 19. 2. 1998, s. 6.

BILAG I

I bilag 37 foretages følgende ændringer:

1. I bemærkningerne i afsnit II, afdeling A og C vedrørende rubrik 44 indsættes følgende afsnit i slutningen:

»Fra den 1. januar 1999 anføres, for så vidt angår angivelser, der udfærdiges i de medlemsstater, der giver de erhvervsdrivende mulighed for at vælge at benytte euroen i forbindelse med udfærdigelsen af deres toldangivelser, i denne rubrik, fortrinsvis i underrubrikken i nederste højre hjørne, en indikator for den benyttede monetære enhed - euro eller national møntenhed.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at denne indikator kun anføres i rubrik 44 for den første varepost i angivelsen. I så fald anses denne oplysning for at gælde for alle vareposterne i rubrikken.

Denne indikator er iso-alfa 3 valutakoden (ISO 4217).«

2. Første afsnit i bemærkningen i afsnit II, afdeling A, vedrørende rubrik 46 affattes således:

»Angiv beløbet af den statistiske værdi udtrykt i den monetære enhed, hvortil koden eventuelt er anført i rubrik 44, eller, hvis der ikke er anført nogen kode i rubrik 44, i valutaen i den medlemsstat, hvor udførselsformaliteterne opfyldes i overensstemmelse med de gældende fællesskabsbestemmelser.«

3. I bemærkningen i afsnit II, afdeling A, vedrørende rubrik 47 indsættes som sidste afsnit:

»Beløbene i denne rubrik angives i den monetære enhed, hvortil koden eventuelt er anført i rubrik 44, eller, hvis der ikke er anført nogen kode i rubrik 44, i valutaen i den medlemsstat, hvor udførselsformaliteterne opfyldes.«

4. I bemærkningen i afsnit II, afdeling C, vedrørende rubrik 45 indsættes som sidste afsnit:

»Beløbene i denne rubrik angives i den monetære enhed, hvortil koden eventuelt er anført i rubrik 44, eller, hvis der ikke er anført nogen kode i rubrik 44, i bestemmelsesmedlemsstatens valuta.«

5. Første afsnit i bemærkningen i afsnit II, afdeling C, vedrørende rubrik 46 affattes således:

»Angiv beløbet af den statistiske værdi udtrykt i den monetære enhed, hvortil koden eventuelt er anført i rubrik 44, eller, hvis der ikke er anført nogen kode i rubrik 44, i bestemmelsesmedlemsstatens valuta i overensstemmelse med de gældende fællesskabsbestemmelser.«

6. I bemærkningen i afsnit II, afdeling C, vedrørende rubrik 47 indsættes som sidste afsnit:

»Beløbene i denne rubrik angives i den monetære enhed, hvortil koden eventuelt er anført i rubrik 44, eller, hvis der ikke er anført nogen kode i rubrik 44, i bestemmelsesmedlemsstatens valuta.«

BILAG II

I bilag 38 foretages følgende ændringer:

Bemærkningen til rubrik 22 (Fakturaens møntsort) affattes således:

»Indikatoren for fakturaens møntsort er ISO-alfa 3-koden for valutaer (ISO 4217).

Medlemsstaterne kan dog fortsat anvende de trecifrede numeriske koder i geonomenklaturen, som er vedtaget ved anvendelse af artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (*).

(*) EFT L 118 af 25. 5. 1995, s. 10.«

BILAG III

Følgende afsnit tilføjes bilag 87:

>TABELPOSITION>

Sus