Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R2205

    Rådets forordning (EF) nr. 2205/97 af 30. oktober 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik

    EFT L 304 af 7.11.1997, p. 1–2 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/2205/oj

    31997R2205

    Rådets forordning (EF) nr. 2205/97 af 30. oktober 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik

    EF-Tidende nr. L 304 af 07/11/1997 s. 0001 - 0002


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2205/97 af 30. oktober 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

    under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

    ud fra følgende betragtninger:

    I henhold til artikel 19d i forordning (EØF) nr. 2847/93 (4) skal Rådet bl.a. træffe afgørelse om bestemmelserne om fangstmeddelelsen;

    artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 685/95 af 27. marts 1995 om forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i Fællesskabet (5) bestemmer, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forpligte fartøjer, der fører deres flag, til, når de sejler ind i og ud af et område, endvidere at give oplysning om de fangster, de har om bord, fra det tidspunkt, hvor EF-infrastrukturen for forvaltning af data om fangster fra EF-fiskerfartøjer tages i brug, og senest fra den 1. januar 1998;

    det er nødvendigt, at der vedtages gennemførelsesbestemmelser vedrørende meddelelsen af den såkaldte »indsatsrapport«;

    da Fællesskabets satellitbaserede fartøjsovervågningssystem sikrer, at meddelelser fra fiskerfartøjerne modtages i flagmedlemsstaterne og efter omstændighederne i kystmedlemsstaterne, bør det fastsættes, at dette system kan anvendes til meddelelser om fangster;

    forordning (EØF) nr. 2847/93 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EØF) nr. 2847/93 foretages følgende ændringer:

    1) Følgende led tilføjes i artikel 19b, stk. 1:

    »- fangsterne om bord efter arter i kilogram levende vægt«.

    2) Følgende stykke tilføjes i artikel 19b:

    »4. Nærmere regler for gennemførelsen af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 36.«

    3) I artikel 19c, stk. 1, indsættes efter ordene »pr. telex,«: »pr. FOS,«.

    4) Artikel 19d affattes således:

    »Artikel 19d

    Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de indsatsrapporter, der modtages i henhold til artikel 19b og 19c, registreres i maskinlæsbar form.«

    5) Følgende artikel indsættes:

    »Artikel 19j

    For at sikre, at forpligtelserne i henhold til artikel 19b, 19c og 19e overholdes, krydschecker og kontrollerer medlemsstaterne de pågældende data i henhold til disse forpligtelser.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1998.

    Den anvendes fra den 1. juli 1998.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 30. oktober 1997.

    På Rådets vegne

    F. BODEN

    Formand

    (1) EFT C 188 af 22. 7. 1995, s. 8.

    (2) EFT C 269 af 16. 10. 1995, s. 221.

    (3) EFT C 18 af 22. 1. 1996, s. 102.

    (4) EFT L 261 af 20. 10. 1993, S. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 686/97 (EFT L 102 af 19. 4. 1997, s. 1).

    (5) EFT L 71 af 31. 3. 1995, s. 5.

    Top