4.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/13

---

MONETÆR KONVENTION

indgået mellem den europæiske union og vatikanstaten

2010/C 28/05

DEN EUROPÆISKE UNION, repræsenteret af Europa-Kommissionen og Den Italienske Republik,

og

VATIKANSTATEN, repræsenteret af Pavestolen, jf. artikel 3 i Laterantraktaten, ER —

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 erstattede euroen den 1. januar 1999 valutaen i hver af de medlemsstater, der deltog i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, herunder Italien.

(2)	Allerede inden indførelsen af euroen eksisterede der bilaterale monetære konventioner mellem Italien og Vatikanstaten, særligt den monetære konvention mellem Den Italienske Republik og Vatikanstaten, der blev indgået den 3. december 1991.

(3)	I erklæring nr. 6, der er knyttet som bilag til slutakten til traktaten om Den Europæiske Union, forpligter Fællesskabet sig til at lette de genforhandlinger af nuværende ordninger med Vatikanstaten, der kan blive nødvendige på grund af indførelsen af den fælles valuta.

(4)	Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Den Italienske Republik i samarbejde med Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB), indgik den 29. december 2000 en monetær konvention med Vatikanstaten.

(5)

I overensstemmelse med denne monetære konvention anvender Vatikanstaten euroen som sin officielle valuta og giver eurosedler og -mønter status som lovlige betalingsmidler. Vatikanstaten forpligter sig til at lade EU's regler om eurosedler og -mønter — herunder dem, der vedrører beskyttelse mod falskmøntneri — finde anvendelse inden for Vatikanstatens område.

(6)	Denne konvention pålægger hverken ECB eller de nationale centralbanker nogen forpligtelse til at opføre vatikanske finansielle instrumenter på listen eller listerne over tilladte instrumenter i forbindelse med Det Europæiske System af Centralbankers pengepolitiske operationer.

(7)

Der nedsættes et blandet udvalg med repræsentanter for Vatikanstaten, Den Italienske Republik, Kommissionen og ECB til at overvåge gennemførelsen af denne konvention, fastsætte det årlige loft for møntudstedelse, undersøge, om den mindste procentdel af mønter, der skal sættes i omløb til pålydende værdi, er passende, samt vurdere de foranstaltninger, som Vatikanstaten iværksætter med henblik på at gennemføre de relevante EU-retlige regler.

(8)	Den Europæiske Unions Domstol er den juridiske instans, der bilægger eventuelle tvister i forbindelse med konventionens anvendelse —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Vatikanstaten har ret til at bruge euroen som sin officielle valuta i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1103/97 og forordning (EF) nr. 974/98. Vatikanstaten giver eurosedler og -mønter status som lovlige betalingsmidler.

Artikel 2

Vatikanstaten udsteder ikke nogen form for pengesedler, mønter eller pengesurrogater uden Den Europæiske Unions godkendelse af betingelserne herfor. Betingelserne for udstedelse af euromønter fra den 1. januar 2010 er fastlagt i de følgende artikler.

Artikel 3

1.   Det blandede udvalg, der er nedsat ved denne konvention, beregner det årlige loft (udtrykt i værdi) for Vatikanstatens udstedelse af euromønter som summen af:

—

en fast del, som for 2010 fastsættes til 2 300 000 EUR. Det blandede udvalg har hvert år mulighed for at revidere den faste del for at tage hensyn til både inflation — på grundlag af HICP-inflationen i Italien i år n-1 — og forhold, der måtte have væsentlig indvirkning på markedet for euromønter til samlerbrug.

—	en variabel del, der beregnes som Den Italienske Republiks gennemsnitlige møntudstedelse pr. indbygger i år n-1 multipliceret med antallet af indbyggere i Vatikanstaten.

2.   Vatikanstaten har mulighed for at udstede en særlig erindringsmønt og/eller mønter til samlerformål i de år, hvor pavestolen står tom. Såfremt denne særlige møntudstedelse indebærer, at den samlede møntudstedelse overskrider det i stk. 1 nævnte loft, skal den resterende del af det foregående års loft anvendes, og/eller det følgende års loft skal sænkes tilsvarende.

Artikel 4

1.   De euromønter, der udstedes af Vatikanstaten, skal, for så vidt angår pålydende værdi, status som lovligt betalingsmiddel, tekniske specifikationer, design på den fælles side og det fælles design på den nationale side, være identiske med de euromønter, der udstedes af de af EU's medlemsstater, der har indført euroen.

2.   Vatikanstaten underretter på forhånd Kommissionen om udkastet til den nationale møntsides design, og Kommissionen kontrollerer, at det er i overensstemmelse med EU-reglerne.

Artikel 5

1.   Vatikanstatens euromønter præges af Den Italienske Republiks Istituto Poligrafico e Zecca dello Stato.

2.   Uanset bestemmelserne i stk. 1 har Vatikanstaten dog mulighed for, med det blandede udvalgs godkendelse, at lade en anden euro-producerende møntanstalt i EU end den i stk. 1 nævnte præge dens euromønter.

Artikel 6

1.   Mængden af euromønter, der udstedes af Vatikanstaten, sammenlægges med den mængde euromønter, der udstedes af Den Italienske Republik, med henblik på Den Europæiske Centralbanks godkendelse af den samlede mængde, der i henhold til artikel 128, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udstedes i denne medlemsstat.

2.   Senest den 1. september hvert år underretter Vatikanstaten Den Italienske Republik om mængden og den pålydende værdi af de euromønter, som den har til hensigt at udstede det følgende år. Den underretter tillige Kommissionen om de påtænkte betingelser for udstedelsen af disse mønter.

3.   Vatikanstaten fremsender de i stk. 2 nævnte oplysninger for året 2010 umiddelbart efter underskrivelsen af denne konvention.

4.   Vatikanstaten sætter mindst 51 % af de euromønter, der hvert år udstedes, i omløb til pålydende værdi, uden at dette dog har betydning for bestemmelserne om udstedelse af mønter til samlerformål. Hvert femte år undersøger det blandede udvalg, om den mindste procentdel af mønter, der skal sættes i omløb til pålydende værdi, er passende, og har mulighed for at forhøje den.

Artikel 7

1.   Vatikanstaten har ret til at udstede euromønter til samlerbrug. De indregnes i det årlige loft, der nævnes i artikel 3. Vatikanstatens udstedelse af mønter til samlerbrug følger EU's retningslinjer for udstedelse af mønter til samlerbrug, hvoraf det fremgår, hvilke tekniske specifikationer, design og pålydende værdi skal gøre det muligt at skelne disse mønter fra dem, der sættes i omløb.

2.   Mønter til samlerbrug, der udstedes af Vatikanstaten, er ikke lovlige betalingsmidler i Den Europæiske Union.

Artikel 8

1.   Vatikanstaten forpligter sig til at vedtage alle passende foranstaltninger, ved direkte gennemførelse af den relevante fællesskabsret eller tilsvarende tiltag med henblik på at gennemføre de EU-retsakter, som opregnes i bilaget til denne konvention, inden for følgende områder:

a)	eurosedler og -mønter

b)	forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, forebyggende foranstaltninger mod svig og forfalskning i forbindelse med kontanter og andre betalingsmidler end kontanter, medaljer og møntefterligninger samt krav om statistiske indberetninger.

Når og hvis der oprettes en banksektor i Vatikanstaten, udvides bilagets liste over retsakter og regler til at omfatte EU-retlige regler for bank- og finanssektoren og relevante ECB-retsakter og -regler, herunder særligt krav om statistiske indberetninger.

2.   Vatikanstaten gennemfører de retsakter og regler, der nævnes i artikel 1, under iagttagelse af de i bilaget angivne frister.

3.   Kommissionen foretager hvert år de ændringer i bilaget, som nye relevante EU-retsakter og -regler samt ændringer af eksisterende EU-retsakter og -regler tilsiger. Det blandede udvalg fastsætter herefter passende og rimelige frister for Vatikanstatens gennemførelse af de nye retsakter og regler i bilaget.

4.   Det ajourførte bilag offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Pengeinstitutter i Vatikanstaten kan få adgang til interbankafviklings- og betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer inden for euroområdet på de vilkår, som fastsættes af Banca d'Italia efter overenskomst med Den Europæiske Centralbank.

Artikel 10

1.   Den Europæiske Unions Domstol er den juridiske instans, der i forbindelse med denne konventions gennemførelse har enekompetence til at bilægge eventuelle tvister, som ikke kan løses af det blandede udvalg.

2.   Såfremt Den Europæiske Union (efter henstilling fra EU's delegation i det blandede udvalg) eller Vatikanstaten finder, at den anden part ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til denne konvention, kan de hver især indbringe sagen for Domstolen. Domstolens dom er bindende for parterne, som træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen inden for en frist, som Domstolen fastlægger i sin dom.

3.   Hvis Den Europæiske Union eller Vatikanstaten ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen inden for den fastlagte frist, kan den anden part straks bringe konventionen til ophør.

Artikel 11

1.   Der nedsættes et blandet udvalg. Det består af repræsentanter for Vatikanstaten og Den Europæiske Union. EU's delegation består af repræsentanter for Kommissionen, Den Italienske Republik og Den Europæiske Centralbank. Den Europæiske Unions delegation tilstræber at vedtage sin forretningsorden i enighed.

2.   Det blandede udvalg afholder møde mindst en gang om året. Formandsposten går hvert år på skift mellem en repræsentant for Den Europæiske Union og en repræsentant for Vatikanstaten. Det blandede udvalg træffer afgørelser ved enstemmighed.

3.   Det blandede udvalgs medlemmer udveksler synspunkter og oplysninger og træffer de i artiklerne 3, 6 og 8 nævnte afgørelser. Det undersøger Vatikanstatens foranstaltninger og søger at bilægge eventuelle tvister, som gennemførelsen af denne konvention måtte give anledning til.

4.   Den Europæiske Union varetager det første formandskab i det blandede udvalg efter konventionens ikrafttræden, jf. artikel 13.

Artikel 12

Hver part kan opsige denne konvention med et års varsel, jf. dog artikel 10, stk. 3.

Artikel 13

Denne konvention træder i kraft den 1. januar 2010.

Artikel 14

Den monetære konvention af 29. december 2000 ophæves med virkning fra denne konventions ikrafttrædelsesdato. Henvisninger til konventionen af 29. december 2000 betragtes herefter som henvisninger til denne konvention.

---

---