EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22005D0088

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 88/2005 den 10. juni 2005 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

EUT L 268 af 13.10.2005, p. 24–24 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/88/oj

13.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/24


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG Nr. 88/2005

den 10. juni 2005

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Protokol 31 til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 183/2004 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 16. december 2004 (1).

(2)

Det er hensigtsmæssigt at udvide de kontraherende parters samarbejde til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (2).

(3)

Protokol 31 til aftalen bør derfor ændres, således at dette udvidede samarbejde kan finde sted fra den 1. januar 2005 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led indsættes i punkt 2k i artikel 4 i protokol 31 til aftalen:

»—

32004 D 2241: Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter den sidste meddelelse til Det Blandede EØS-udvalg i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

Den anvendes fra den 1. januar 2005.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juni 2005.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Richard WRIGHT

Formand


(1)  EUT L 133 af 26.5.2005, s. 48.

(2)  EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6.

(3)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


Top