Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22003D0085

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 85/2003 af 20. juni 2003 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

EUT L 257 af 9.10.2003, pp. 42–43 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/85(2)/oj

22003D0085

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 85/2003 af 20. juni 2003 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

EU-Tidende nr. L 257 af 09/10/2003 s. 0042 - 0043


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 85/2003

af 20. juni 2003

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Protokol 31 til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 64/2003 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 16. maj 2003(1).

(2) Det er hensigtsmæssigt at udvide de kontraherende parters samarbejde til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 291/2003/EF af 6. februar 2003 om Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt 2004(2).

(3) Protokol 31 til aftalen bør derfor ændres, således at dette udvidede samarbejde kan fortsætte efter den 1. januar 2003 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 4 (Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender) i protokol 31 til aftalen ændres således:

1) Følgende punkt indsættes efter punkt 2f (Forberedende samarbejdsforanstaltninger inden for uddannelses- og ungdomspolitik):

"2g. EFTA-staterne deltager med virkning fra den 1. januar 2003 i følgende aktion:

- 32003 D 0291: Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 291/2003/EF af 6. februar 2003 om Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt 2004 (EUT L 43 af 18.2.2003, s. 1)."

2) I punkt 3 erstattes udtrykket "2e og 2f" af udtrykket "2e, 2f og 2g".

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget den sidste meddelelse i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1(3).

Den anvendes fra den 1. januar 2003.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2003.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

P. Westerlund

Formand

(1) EUT L 193 af 31.7.2003, s. 54.

(2) EUT L 43 af 18.2.2003, s. 1.

(3) Forfatningsmæssige krav angivet.

Top