Izberite preskusne funkcije, ki jih želite preveriti.

Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.

Dokument 21998D0604(03)

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 38/97 af 27. juni 1997 om ændring af protokol 31 til EØS- aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

EFT L 160 af 4.6.1998, str. 39–39 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Pravni status dokumenta V veljavi

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/38(2)/oj

21998D0604(03)

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 38/97 af 27. juni 1997 om ændring af protokol 31 til EØS- aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

EF-Tidende nr. L 160 af 04/06/1998 s. 0039 - 0039


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG Nr. 38/97 af 27. juni 1997 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

Protokol 31 til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 8/94 (1);

det er hensigtsmæssigt at udvide de kontraherende parters samarbejde til også at omfatte det tredje flerårige program for små og mellemstore virksomheder (1997-2000) (Rådets afgørelse 97/15/EF (2));

protokol 31 til aftalen bør derfor ændres med henblik på at muliggøre et sådan udvidet samarbejde fra den 1. januar 1997 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led indsættes i artikel 7, stk. 5, i protokol 31 til aftalen efter første led (Rådets afgørelse 93/379/EØF):

»- 397 D 0015: Rådets afgørelse 97/15/EF af 9. december 1996 om det tredje flerårige program for små og mellemstore virksomheder (SMV) i Den Europæiske Union (1997-2000) (EFT L 6 af 10. 1. 1997, s. 25).«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. juli 1997, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1. Den finder anvendelse fra den 1. januar 1997.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet og i EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 1997.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

C. DAY

Formand

(1) EFT L 198 af 30. 7. 1994, s. 142.

(2) EFT L 6 af 10. 1. 1997, s. 25.

Na vrh