EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02009R1007-20151018

Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) n r. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter (EØS-relevant tekst)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1007/2015-10-18

2009R1007 — DA — 18.10.2015 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1007/2009

af 16. september 2009

om handel med sælprodukter

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 286 af 31.10.2009, s. 36)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/1775 af 6. oktober 2015

  L 262

1

7.10.2015




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1007/2009

af 16. september 2009

om handel med sælprodukter

(EØS-relevant tekst)



EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ),

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 2 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Sæler er følende væsener, der kan føle smerte, angst, frygt og andre former for lidelse. I sin erklæring om forbud mod import af sælprodukter i Den Europæiske Union ( 3 ) anmodede Europa-Parlamentet Kommissionen om straks at udarbejde et forslag til forordning om forbud mod import, eksport og salg af alle sælprodukter fra grønlandssæler og klapmydssæler. I sin beslutning af 12. oktober 2006 om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 ( 4 ) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foreslå et fuldstændigt forbud mod import af sælprodukter. I henstilling nr. 1776 (2006) af 17. november 2006 om sæljagt opfordrede Europarådets Parlamentariske Forsamling de medlemsstater i Europarådet, der gennemfører sæljagter, til at forbyde alle grusomme jagtmetoder, som ikke medfører dyrenes øjeblikkelige og smertefri død, til at forbyde bedøvelse af dyr med instrumenter som ishakker, køller og skydevåben og til at fremme tiltag, der skal forbyde handel med sælprodukter.

(2)

Import i erhvervsøjemed til medlemsstaterne af sælungeskind fra grønlandssæl og klapmydssæl og af produkter, der er fremstillet heraf, er forbudt i henhold til Rådets direktiv 83/129/EØF af 28. marts 1983 om indførsel i medlemsstaterne af visse sælungeskind og varer heraf ( 5 ).

(3)

Sæler jages i og uden for Fællesskabet og anvendes til at fremstille produkter og artikler som f.eks. kød, olie, spæk, organer, pelsskind og varer heraf, hvilket omfatter så forskellige produkter som Omega-3 kapsler og klæder, der indeholder forarbejdede sælskind og pelsskind. Disse produkter sælges i erhvervsmæssigt øjemed på forskellige markeder, herunder på fællesskabsmarkedet. Produkterne er af en sådan art, at det er vanskeligt eller umuligt for forbrugerne at skelne dem fra tilsvarende produkter, der ikke hidrører fra sæler.

(4)

Almindelige borgere og regeringer, der er særligt bevidste om dyrevelfærdsspørgsmål, har udtrykt alvorlig bekymring over sæljagterne, på grund af den smerte, angst, frygt og andre former for lidelse, som sælerne udsættes for, når de aflives og flås på den sædvanligvis anvendte måde.

(5)

Som reaktion på borgernes og forbrugernes betænkeligheder ved de dyrevelfærdsmæssige aspekter i forbindelse med aflivning og flåning af sæler og ved, at der på markedet kan forekomme produkter fra dyr, der er aflivet og flået således, at de er påført smerte, angst, frygt og andre former for lidelse, har flere medlemsstater vedtaget eller til hensigt at vedtage lovgivning om regulering af handel med sælprodukter ved at forbyde, at sådanne produkter importeres eller fremstilles, mens handelen med disse produkter i andre medlemsstater ikke er undergivet restriktioner.

(6)

Der er derfor forskelle mellem nationale bestemmelser om handel med og import, fremstilling og markedsføring af sælprodukter. Disse forskelle har en negativ indvirkning på det indre marked for produkter, der indeholder eller kan indeholde sælprodukter, og indebærer hindringer for handelen med sådanne produkter.

(7)

Den omstændighed, at der gælder forskellige nationale bestemmelser, kan yderligere afholde forbrugerne fra at købe produkter, der ikke er fremstillet på grundlag af sæler, men som vanskeligt kan skelnes fra lignende varer fremstillet på grundlag af sæler, eller produkter, der kan indeholde elementer eller ingredienser, der hidrører fra sæler, uden at dette klart kan fastslås, såsom pelsværk, Omega-3 kapsler og olier samt lædervarer.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning bør derfor harmonisere reglerne i Fællesskabet for så vidt angår erhvervsaktiviteter vedrørende sælprodukter for dermed at undgå forstyrrelser på det indre marked for de omhandlede produkter, herunder tilsvarende produkter eller produkter til substitution af sælprodukter.

(9)

I henhold til protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til traktaten, tager Fællesskabet fuldt hensyn til dyrs velfærd ved fastlæggelsen og gennemførelsen af bl.a. politikken for det indre marked. De harmoniserede regler i denne forordning bør derfor tage fuldt hensyn til dyrevelfærd.

(10)

For at afhjælpe den nuværende opsplitning af det indre marked er det nødvendigt at indføre harmoniserede regler under samtidig hensyntagen til dyrevelfærd. For effektivt at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed af de omhandlede produkter under overholdelse af proportionalitetsprincippet, bør det som hovedregel ikke være tilladt at bringe sælprodukter i omsætning, hvorved forbrugernes tillid kan genskabes, samtidig med at det sikres, at der fuldt ud tages højde for betænkelighederne med hensyn til dyrevelfærd. Da borgernes og forbrugernes betænkeligheder også angår selve den omstændighed, at sæler dræbes og flås, er det også nødvendigt med tiltag, der kan begrænse den efterspørgsel, der fører til markedsføring af sælprodukter, og dermed de økonomiske behov, der er drivkraften bag den erhvervsmæssige jagt på sæler. For at sikre en effektiv håndhævelse, bør de harmoniserede bestemmelser håndhæves på det tidspunkt eller på det sted, hvor de importerede produkter importeres.

(11)

Selv om det kunne være muligt at aflive og flå sæler, uden at de påføres unødvendig smerte, angst, frygt og andre former for lidelse, er det, i betragtning af de forhold hvorunder sæljagten foregår, ikke praktisk muligt eller i det mindste meget vanskeligt på effektiv vis konsekvent at undersøge og kontrollere, om jægerne overholder kravene til dyrevelfærd, som det blev fastslået af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet den 6. december 2007.

(12)

Det er ligeledes klart, at det samme resultat ikke vil kunne opnås med andre former for harmoniseringsbestemmelser, som for eksempel mærkningskrav. Endvidere ville et krav om, at fabrikanter, grossister eller detailhandlende skulle mærke produkter, som helt eller delvist hidrører fra sæler, påføre disse erhvervsdrivende en betydelig byrde og også uforholdsmæssigt store omkostninger i de tilfælde, hvor sælprodukter kun udgør en mindre del af det omhandlede produkt. Heroverfor står, at de i denne forordning indeholdte foranstaltninger vil være lettere at overholde og også mere betryggende for forbrugerne.

(13)

For at sikre den fulde virkning af de harmoniserede bestemmelser i denne forordning bør bestemmelserne ikke blot finde anvendelse på sælprodukter med oprindelse i Fællesskabet, men også på de sælprodukter, der indføres i Fællesskabet fra tredjelande.

(14)

De grundlæggende økonomiske og sociale interesser hos de inuitsamfund, der jager sæler til deres underhold, bør ikke påvirkes i negativ retning. Jagten er en integrerende del af inuitternes kultur og identitet, og er som sådan anerkendt i De Forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder. Derfor bør det tillades, at sælprodukter, der hidrører fra inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds traditionelle jagt, og som bidrager til deres underhold, bringes i omsætning.

(15)

Med denne forordning fastsættes harmoniserede bestemmelser om omsætning af sælprodukter. Den berører derfor ikke andre fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser om sæljagt.

(16)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 6 ).

(17)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at fastsætte betingelserne for omsætning af sælprodukter, der hidrører fra inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds traditionelle jagter, og som bidrager til deres underhold, at fastsætte betingelserne for lejlighedsvis import af sælprodukter, som udelukkende består af varer, der er bestemt til rejsendes personlige brug eller til brug for deres familier, og at fastsætte betingelserne for omsætning af sælprodukter, der hidrører fra jagter, som er reguleret af national lovgivning, og hvis eneste formål er at sikre en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(18)

Med henblik på at fremme de relevante nationale myndigheders retshåndhævelsesaktioner bør Kommissionen udstede tekniske vejledninger med ikke-bindende tilkendegivelser om, hvilke koder i den kombinerede nomenklatur der kan omfatte de sælprodukter, der er omfattet af denne forordning.

(19)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser og sikre, at de iværksættes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(20)

Medlemsstaterne bør regelmæssigt aflægge rapport om de tiltag, der er truffet for at gennemføre denne forordning. På grundlag af disse rapporter bør Kommissionen aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning.

(21)

Målet med denne forordning, nemlig fjernelse af hindringer for det indre markeds funktion ved på fællesskabsplan at harmonisere de nationale forbud mod handel med sælprodukter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



Artikel 1

Genstand

Med denne forordning fastsættes harmoniserede regler om omsætning af sælprodukter.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »sæl«: dyr af samtlige arter af ordenen pinnipedia (Phocidae, Otariidae og Odobenidae)

2) »sælprodukt«: ethvert tilvirket eller ikke-tilvirket produkt, der hidrører fra sæler, herunder kød, olie og spæk, organer, rå pelsskind og garvede eller beredte pelsskind, herunder pelsskind, der er sammensyede til plader, kors og lignende, og varer fremstillet af pelsskind

3) »bringe i omsætning«: indføre et produkt på fællesskabsmarkedet og stille det til rådighed for tredjemand mod betaling

4) »inuit«: oprindelige medlemmer af inuitternes område, dvs. de arktiske og subarktiske egne, hvor inuitterne i dag eller traditionelt har oprindelige folks interesser og rettigheder, og som af inuitterne anerkendes som medlemmer af deres folk, der omfatter inupiat, yupik (Alaska), inuit, inuvialuit (Canada), kalaallit (Grønland) og yupik (Rusland)

▼M1

4a) »andre oprindelige samfund«: samfund, der lever i uafhængige lande, og som betragtes som oprindelige, fordi de nedstammer fra de befolkninger, der boede i landet eller et geografisk område, som landet var en del af, da landet blev erobret eller koloniseret, eller da de nuværende statsgrænser blev fastlagt, idet sådanne samfund uanset deres retlige stilling har beholdt nogle af eller alle deres sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner

▼B

5) »import«: indførsel af varer til Fællesskabets toldområde.

▼M1

Artikel 3

Betingelser for omsætning

1.  Omsætning af sælprodukter er kun tilladt, hvis sælprodukterne hidrører fra inuitsamfundenes eller andre oprindelige samfunds jagt, og alle følgende betingelser er opfyldt:

a) Jagten er traditionelt blevet drevet af samfundet.

b) Jagten drives med henblik på og bidrager til samfundets underhold, herunder ved at sikre samfundene mad og indtægter, således at de kan opretholde deres tilværelse og eksistensgrundlag, og drives ikke primært i erhvervsøjemed.

c) Jagten drives på en måde, der tager behørigt hensyn til dyrevelfærd, og under hensyntagen til samfundets levevis og underholdsformålet med jagten.

Betingelserne i første afsnit finder for så vidt angår importerede sælprodukter anvendelse på tidspunktet eller stedet for importen.

1a.  Når sælprodukter bringes i omsætning, skal de være ledsaget af et dokument, der attesterer opfyldelse af betingelserne i stk. 1 (»attest«).

Efter anmodning udstedes en attest af et organ, der er anerkendt hertil af Kommissionen.

Sådanne anerkendte organer skal være uafhængige, kompetente til at udføre deres funktioner og være underkastet ekstern revision.

2.  Uanset stk. 1 er det også tilladt at importere sælprodukter, såfremt denne import sker lejlighedsvis og udelukkende består af varer, der er bestemt til rejsendes eller deres familiers personlige brug. Varerne må dog ikke være af en sådan art og foreligge i sådanne mængder, at dette indikerer, at de importeres i erhvervsøjemed.

3.  Anvendelsen af stk. 1 og 2 må ikke være til hinder for opfyldelsen af denne forordnings formål.

4.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for yderligere at specificere de administrative ordninger til anerkendelse af organer, der kan attestere opfyldelse af betingelserne i denne artikels stk. 1, og til udstedelse og kontrol af attester samt de administrative bestemmelser, der er nødvendige for at sikre opfyldelse af denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 5, stk. 2.

5.  Hvis der foreligger dokumentation for, at en sæljagt primært drives i erhvervsøjemed, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4a med henblik på at forbyde omsætning eller begrænse den mængde af sælprodukter, der må bringes i omsætning, og som hidrører fra den pågældende jagt. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører høringer af eksperter, herunder medlemsstaternes eksperter, inden vedtagelsen af disse delegerede retsakter.

6.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at udstede tekniske vejledninger med en vejledende liste over de koder i den kombinerede nomenklatur, der kan omfatte de i denne artikel omhandlede sælprodukter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 5, stk. 2.

▼B

Artikel 4

Fri bevægelighed

Medlemsstaterne må ikke forhindre omsætning af sælprodukter, der opfylder denne forordning.

▼M1

Artikel 4a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 10. oktober 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 3, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼M1

Artikel 5

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 ( 7 ). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ( 8 ).

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.  Hvad angår gennemførelsesretsakter, der skal vedtages i henhold til artikel 3, stk. 4, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, hvis udvalget ikke afgiver udtalelse, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

▼M1

Artikel 5a

Information

Kommissionen informerer offentligheden, med henblik på at øge dens bevidsthed, og de kompetente myndigheder, herunder toldmyndighederne, om denne forordnings bestemmelser og de regler, der finder anvendelse på omsætning af sælprodukter, der hidrører fra inuitsamfundenes eller andre oprindelige samfunds jagt.

▼B

Artikel 6

Sanktioner og håndhævelse

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser senest den 20. august 2010 og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer heraf.

▼M1

Artikel 7

Rapportering

1.  Medlemsstaterne sender senest den 31. december 2018 og herefter hvert fjerde år en rapport til Kommissionen om de tiltag, der er truffet for at gennemføre denne forordning.

2.  Kommissionen forelægger senest 12 måneder efter udløbet af de enkelte rapporteringsperioder, jf. stk. 1, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Den første rapport forelægges senest den 31. december 2019.

3.  Kommissionen vurderer i de rapporter, der forelægges i henhold til stk. 2, denne forordnings funktion, effektivitet og indvirkninger for så vidt angår opfyldelsen af dens mål.

▼B

Artikel 8

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3 anvendes fra den 20. august 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



( 1 ) Udtalelse af 26.2.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

( 2 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 5.5.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 27.7.2009.

( 3 ) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 194.

( 4 ) EUT C 308 E af 16.12.2006, s. 170.

( 5 ) EFT L 91 af 9.4.1983, s. 30.

( 6 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

( 7 ) Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1).

( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

Top