(1)

Artikel 19 i Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 (3) pålægger medlemsstaterne en pligt til at vedligeholde elektroniske registre over godkendte erhvervsdrivende og afgiftsoplag, som er involveret i bevægelser af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger.

(2)

Med Rådets direktiv (EU) 2020/262 (4) udvides anvendelsen af det IT-system, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/263 (5), og som i dag anvendes til kontrol af bevægelser af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspension, til også at omfatte punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug på en medlemsstats område og derefter flyttes til en anden medlemsstats område med henblik på levering til erhvervsmæssige formål.

(3)

For at sikre at IT-systemet fungerer korrekt ved at sikre lagring af fuldstændige, ajourførte og nøjagtige data, er det nødvendigt at ændre anvendelsesområdet for artikel 19 i forordning (EU) nr. 389/2012 for at fastsætte, hvilke oplysninger medlemsstaterne bør anføre i de elektroniske registre vedrørende autoriserede afsendere og autoriserede modtagere, der kun lejlighedsvis flytter punktafgiftspligtige varer.

(4)

Målet for denne forordning, nemlig præciseringen af de oplysninger, som medlemsstaterne bør anføre i de elektroniske registre vedrørende autoriserede afsendere og autoriserede modtagere, der kun lejlighedsvis flytter punktafgiftspligtige varer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at sikre IT-systemets ensartethed og lette bekæmpelsen af svig bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(5)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger. Henset til de begrænsninger forordning (EU) nr. 389/2012 fastsætter, vil behandlingen af sådanne oplysninger inden for rammerne af nærværende forordning ikke være mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt og rimeligt for at beskytte medlemsstaternes legitime fiskale interesser.

(6)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (6).

(7)

For at ensrette anvendelsesdatoen for denne forordning med anvendelsesdatoen for bestemmelserne i direktiv (EU) 2020/262 om digitalisering af registrering og kontrol af bevægelser af punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug på en medlemsstats område og derefter flyttes til en anden medlemsstats område med henblik på levering til erhvervsmæssige formål i denne anden medlemsstat, og for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på de ændringer, der følger af denne forordning, bør denne forordning finde anvendelse fra den 13. februar 2023.

(8)

Forordning (EU) nr. 389/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —