Το έγγραφο αυτό έχει ληφθεί από τον ιστότοπο EUR-Lex
Έγγραφο 52013DC0659
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION A new EU Forest Strategy: for forests and the forest-based sector
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor
/* COM/2013/0659 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor /* COM/2013/0659 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE
FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En ny EU-skovstrategi: for skove og den
skovbaserede sektor En ny
EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor 1 Europa har brug for sine skove Skove
og andre arealer med træbevoksning dækker mere end 40 % af EU's landareal,
og de er præget af stor forskelligartethed fra den ene region til den anden.
Skovrejsning og naturligt vegetationsskifte har årligt øget EU's skovområde med
ca. 0,4 % i de seneste årtier. På verdensplan går skovarealet imidlertid
fortsat tilbage. På indeværende tidspunkt er det i EU kun 60-70 % af den
årlige tilvækst, der fældes, og derfor vokser lagrene af træ. Ifølge medlemsstaternes
projekteringer inden for rammerne af LULUCF (arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug) forventes skovhugsten imidlertid at stige med ca.
30 % frem mod 2020, hvis der sammenlignes med 2010[1]. Omkring 60 %
af skovene ejes af flere millioner private ejere[2],
og det antal forventes at vokse, efterhånden som der sker tilbageførsel af
ejerskabet til skove til private i visse medlemsstater. De resterende skove
tilhører staten og andre offentlige ejere. Skovene
har flere forskellige funktioner og tjener økonomiske, sociale og miljømæssige
formål. De er levesteder for dyr og planter og spiller en vigtig rolle med
hensyn til at modvirke klimaændringerne og tjener også andre miljømæssige mål.
Næsten en fjerdedel af EU's skovområde er beskyttet under Natura
2000-programmet, og i en stor del af den resterende skov finder man arter, der
er beskyttet af EU's naturlovgivning. Skovene har også stor samfundsmæssig
betydning. De er vigtige for folkesundheden, de tjener rekreative formål og har
betydning for turismen[3].
Skovenes
samfundsøkonomiske betydning er som nævnt stor, men ofte undervurderet. Skovene
bidrager til udvikling af landdistrikterne og beskæftiger ca. 3 mio. mennesker.
Træ er stadig skovenes vigtigste indkomstkilde. Denne
strategi tager derfor også sigte på EU's skovbaserede industrier,
som er omfattet af EU's industripolitik. Træ anses også for at være et vigtigt
råmateriale for de nye biobaserede industrier. Skovbiomasse
er på nuværende tidspunkt den vigtigste vedvarende energikilde og tegner sig
for omtrent halvdelen af EU's samlede forbrug af vedvarende energi. I henhold
til de nationale handlingsplaner for vedvarende energi vil biomasse til
opvarmning, køling og elektricitet tegne sig for ca. 42 % af
20 %-målet for vedvarende energi i 2020. Hvis det mål nås, vil mængden af
træ, der anvendes til energiformål i EU, komme til at svare til den samlede
nuværende skovning. Skovene giver os ligeledes kork, harpikser, svampe, nødder,
vildt og bær m.m. Det
er afgørende, at forvaltningen af skovene er bæredygtig, hvis disse
naturprodukter fortsat skal være tilgængelige i et passende omfang. Bæredygtig skovforvaltning indebærer, at skove og skovområder anvendes på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau - uden at skade andre økosystemer[4]. Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde indeholder ingen specifikke bestemmelser om
EU-skovpolitik, men EU har en lang tradition for gennem sine
politikker at bidrage til bæredygtig forvaltning af skove
og
til medlemsstaternes afgørelser om skove.
Vigtige tiltag på området er Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse,
køreplanen for ressourceeffektivitet, politikken for udvikling af
landdistrikter, EU's klima- og energipakke med 2020-målene, strategien for
plantesundhed og plantereformeringsmaterialer samt strategierne for biodiversitet
og bioøkonomi[5]. EU's
skovstrategi fra 1998, som er baseret på subsidiaritet og ansvarsdeling[6], fastlagde
rammer for skovrelaterede foranstaltninger, der støtter bæredygtig
skovforvaltning og bygger på samarbejde og nyttige koblinger
mellem EU's og medlemsstaternes politikker
og initiativer. Skovhandlingsplanen[7]
for 2007-2011 var et vigtigt instrument til implementering af strategien og
adresserede fire mål: konkurrenceevne, miljø, livskvalitet og koordinering og kommunikation.
Medfinansiering af skovbrugsforanstaltninger under forordningen om udvikling af
landdistrikter har været og vil fortsat være det vigtigste
finansieringsinstrument på EU-plan. En
efterfølgende evaluering af handlingsplanen for skovene understregede behovet
for en ny strategi for skove, der kan tjene til at: fastlægge og virkeliggøre
en fælles vision for bredspektret og bæredygtig
skovforvaltning i Europa; definere handlingsprioriteter og mål;
sammenkoble EU's og medlemsstaternes finansieringsstrategier
og -planer; styrke kohærent tværsektoriel aktivitetsplanlægning, finansiering
og implementering; fastlægge en klar procedure for overvågning, evaluering og
rapportering og revidere de berørte parters inddragelse. Denne meddelelse
understøtter disse anbefalinger med strategiske retningslinjer. 2 Hvorfor der er behov for nye rammer I de seneste 15 år har
betydelige samfundsmæssige og politiske ændringer haft indflydelse på den måde,
man i EU ser på skove og skovbrug. Den generelle situation er præget af
voksende udnyttelse af og trusler mod skovene. Samtidigt skabes der med det
voksende antal skovrelaterede politikker komplekse og usammenhængende rammer
for skovpolitikken. Det stadigt større antal forbindelser
mellem internationale fødevare-, foder-, fiber- og brændstofmarkeder skaber også
uventede markedsforstyrrelser. Der
er behov for nye rammer til at: ·
sikre,
at EU-skovenes mangesidede potentiale forvaltes på en bæredygtig og
afbalanceret måde, som gør det muligt for skovenes vitale økosystemer at
fungere korrekt; ·
tilfredsstille
den voksende efterspørgsel efter råmaterialer til eksisterende og nye produkter
(f.eks. grønne kemikalier eller tekstilfibre) og til vedvarende energi. Denne
efterspørgsel udgør en mulighed for at diversificere markederne, men udgør
samtidigt en betydelig udfordring med hensyn til bæredygtig forvaltning og
afbalancering af efterspørgsel. Efterspørgsel efter nye anvendelser i
bioøkonomi og bioenergi bør koordineres med traditionel efterspørgsel og
respektere grænser for bæredygtighed; ·
adressere
de skovbaserede industriers udfordringer og muligheder med hensyn til
ressource- og energieffektivitet, råmaterialer, logistik, strukturel
tilpasning, innovation, uddannelse og kvalifikationer, international
konkurrence, klimapolitik efter 2020 og information og kommunikation for at
stimulere vækst; ·
beskytte
skovene og biodiversiteten mod de betydelige følger af storme og brande,
tiltagende mangel på vand og skadegørere. Disse trusler er grænseoverskridende
og forstærkes af klimaforandringer; ·
anerkende,
at EU ikke kun baserer sig på sin egen produktion, og at forbruget i EU har
konsekvenser for skove i hele verden; ·
etablere
et passende informationssystem til opfølgning af indsatsen på de nævnte
områder. EU har behov for en
politikramme, der sikrer koordinering af og kohærens mellem skovrelaterede
politikker og muliggør synergi med andre sektorer, der har indflydelse på
skovforvaltning. Der er behov for en ny skovstrategi, som kan udgøre en central
reference ved formulering af skovrelaterede politikker. EU's skove og skovsektoren
skal positioneres på en sådan måde, at man sikrer deres bidrag til
virkeliggørelse af EU's mål. 3 Vejen frem: En ny EU-strategi for
skove og den skovbaserede sektor Der
slås med dette forslag til lyd for et kohærent helhedssyn på skovforvaltning.
Det dækker de mangeartede ”produkter”, skovene giver os, integrerer interne og
eksterne skovpolitikspørgsmål og adresserer hele værdikæden for skove. Det
definerer de centrale principper, der er nødvendige for at styrke bæredygtig
skovforvaltning og forbedre konkurrenceevnen og jobskabelsen,
navnlig i landdistrikter, samtidigt med at man sikrer beskyttelse af skovene og
levering af økosystemtjenester. Det specificerer også, hvordan EU ønsker at
gennemføre skovrelaterede politikker. For
at denne strategi kan være relevant for disse politikker, som kræver eller kan
kræve dokumentation for påviseligt bæredygtig skovforvaltning,
og for at virkeliggøre de opstillede mål, er der behov for objektive, ambitiøse
og påviselige kriterier, der kan bruges på alle anvendelser af skovbiomasse.
Strategien og dens gennemførelse bør bygge på eksisterende lovgivning og
internationale initiativer, herunder arbejde, der er udført under FOREST EUROPE[8], og den bør
tage hensyn til den særlige situation for ejere af små skove og adressere
markedsbaserede privatsektorværktøjer som f.eks. certificering. For
at nå fælles mål og øge kohærens og synergi er det vigtigt, at der sker
koordinering med og mellem medlemsstaterne.
Medlemsstaterne opfordres til at overveje principperne og målene
med denne strategi, når de udarbejder og gennemfører deres handlingsplaner og
nationale skovprogrammer. Der bør etableres muligheder for netværkssamarbejde
og udveksling af information og bedste praksis. 3.1 Vejledende
principper -
Bæredygtig
skovforvaltning og skovenes mangeartede funktioner, forsyning af varer og
tjenester på en afbalanceret måde og sikring af skovenes beskyttelse -
Ressourceeffektivitet,
optimering af bidraget fra skove og skovsektoren til udvikling af
landdistrikter, vækst og jobskabelse -
Et
globalt ansvar for skovene og fremme af bæredygtig produktion og bæredygtigt
forbrug af skovprodukter. Europa har en lang
tradition for bæredygtig skovforvaltning, som
afspejles i anvendelsen af FOREST EUROPE-principperne i medlemsstaternes
politikker
og støttes af EU, navnlig i politikken for udvikling af landdistrikter. Det
er
et dynamisk koncept med internationale, regionale og lokale foranstaltninger,
der skal gennemføres af skovforvaltere lokalt. Medlemsstaterne er
bundet af FOREST EUROPE-forpligtelserne til bæredygtig forvaltning af deres
skove, i overensstemmelse med deres nationale skovpolitikker og lovgivning. Ved
implementering af denne strategi bør de anvende grundprincipperne
for bæredygtig skovforvaltning, forbedre udvekslingen af oplysninger
og videreformidle god praksis. I skovsektoren indebærer
ressourceeffektivitet, at skovressourcerne anvendes på en måde, der minimerer
indvirkningen på miljøet og klimaet, og at man prioriterer de produkter, der
har den højeste værditilvækst, skaber flest job og bidrager til en bedre
kulstofbalance. Kaskadeanvendelsen af træ opfylder disse kriterier[9]. I nogle
tilfælde kan det være nødvendigt med andre tilgange, f.eks. hvis efterspørgslen
eller miljøbeskyttelsen ændrer sig. 3.2 2020-mål
for skovene At sikre og påvise, at alle skove i EU
forvaltes efter principperne for bæredygtig skovforvaltning, og at EU's bidrag
til fremme af bæredygtig skovforvaltning og begrænsning af skovrydningen på
globalt plan styrkes ved: - at bidrage til at afbalancere skovenes forskellige
funktioner, imødekomme efterspørgsel, og sikre vitale
økosystemtjenester; - ved at sikre et grundlag, således at skovbruget og hele
den skovbaserede værdikæde kan yde et konkurrencedygtigt og gyldigt bidrag til
den biobaserede økonomi. De mål, der er opstillet
sammen med medlemsstaternes myndigheder
og aktører, adresserer tre dimensioner ved den bæredygtige udvikling på en
integreret måde, som sikrer en samlet tilgang til skovforvaltning og
-skovpolitik. 3.3 Otte
sammenhængende prioritetsområder: værdi for alle Bæredygtig skovforvaltning bidrager
til virkeliggørelse af store samfundsmål 3.3.1 Støtte
til befolkninger i landdistrikter og i byer Samfundet
har et voksende behov for skove. En stor del af landdistrikterne er dækket af
skove, og de er vigtige for befolkningerne i disse områder på grund af deres
betydning for økonomien og beskæftigelsen. En
permanent, uddannet og sikker arbejdsstyrke er en af grundpillerne i en mere
konkurrencedygtig skovsektor. Velforvaltede skove med kvalificerede forvaltere,
arbejdstagere og virksomheder udgør ikke blot grundlaget for en bæredygtig og
konkurrencedygtig skovsektor, der spiller en vigtig rolle i
landdistriktudviklingen og hele økonomien, men sikrer også andre bredere
samfundsmæssige fordele. Midlerne
fra landdistriktudvikling bør efter Kommissionens opfattelse anvendes til at
implementere bæredygtig skovforvaltning. Medlemsstaterne bør anvende de
muligheder, der gives med den nye forordning om udvikling af landdistrikter og
prioritere investeringer inden for: modernisering af skovbrugsteknologi,
optimering af sektorens bidrag til bioøkonomien, styrkelse af skovenes
modstandsdygtighed, miljøværdi og evne til at afbøde klimaændringer,
virkeliggørelse af natur- og biodiversitetsmål, tilpasning til
klimaforandringer, bevaring af genetiske ressourcer, beskyttelse af skove og
information om skove samt etablering af nye skov- og skovlandbrugssystemer. Strategiske retningslinjer: -
Medlemsstaterne bør gøre brug af midler til landdistriktudvikling for at
forbedre konkurrenceevnen, fremme diversificering af økonomiske aktiviteter og
livskvalitet og sikre offentligheden specifikke miljøgoder[10] og for at bidrage til styrkelse af de samfundsmæssige funktioner i
forbindelse med bæredygtig forvaltning af skove. -
Kommissionen og medlemsstaterne bør evaluere og forbedre effekten af
skovbrugsforanstaltninger under politikken for udvikling af landdistrikter. -
Som led i simplificeringsmålet i pakken vedrørende modernisering af
statsstøtten foreslår Kommissionen at inkludere større virksomheder i
blokfritagelsessystemet og er ved at revidere betingelserne for blokfritagelser
i skovbrugssektoren[11]. -
Med hjælp fra midlerne fra landdistriktudvikling tilskyndes medlemsstaterne til
at støtte: skovbrugsrådgivning til fremme af oplysning, uddannelse, og
kommunikation mellem lokale skovejere og myndigheder. -
Kommissionen og medlemsstaterne bør forbedre deres evaluering af skovenes nytte
for samfundet, og de bør ved bæredygtig skovforvaltning finde den rette balance
mellem leveringen af de forskellige goder og tjenesteydelser. 3.3.2 Fremme
af konkurrenceevne og bæredygtighed i EU's skovbaserede industrier, bioenergi
og den grønne økonomi i almindelighed Træ er et naturligt,
vedvarende, genanvendeligt og genvindeligt råmateriale. Hvis det hidrører fra
bæredygtigt forvaltede skove, forarbejdes og anvendes på en måde, så den
negative indvirkning på klimaet og miljøet minimeres, og samtidigt sikrer
beskæftigelse, kan det være bæredygtigt. Overordnet set er
det 58 % af den skovede EU-biomasse, der
forarbejdes af skovbaserede industrier i EU[12].
Denne produktion, som udgør omtrent 7 % af EU's BNP i
fremstillingssektoren og beskæftiger næsten 3,5 mio. personer, bidrager til at
virkeliggøre målene i EU's industripolitik[13].
Dens fremtidige konkurrenceevne kræver imidlertid nye, ressource-
og energieffektive og miljøvenlige processer og produkter. Avancerede
træbaserede materialer og kemikalier forventes at komme til at spille en vigtig
rolle i EU's bioøkonomi. Et arbejdsdokument fra Kommissionen
beskriver de forskellige sektorer i EU's skovbaserede industrier og de
økonomiske og teknologiske tendenser og identificerer deres største
udfordringer og foreslår afhjælpende foranstaltninger (2013-20), der kan
forbedre deres globale konkurrenceevne. De resterende
42 % anvendes til energi og tegner sig for ca. 5 % af EU's samlede
energiforbrug. Ifølge de nationale handlingsplaner for
vedvarende energi vil biomasse stadig være den vigtigste
vedvarende energikilde i 2020. Kommissionen er i øjeblikket
ved at vurdere, om der bør foreslås supplerende foranstaltninger, herunder
harmoniserede kriterier for bæredygtighed, for at adressere problemer
vedrørende brug af fast og gasformig biomasse til opvarmning, køling og
elektricitet. Skovbaseret biomasse giver
sammen med andre skovprodukter end træ, som har stigende markedsinteresse,
således muligheder for at opretholde eller skabe job og diversificere indtægter
i en grøn lavemissionsøkonomi. Strategiske retningslinjer: Kommissionen vil sammen med
medlemsstaterne og de berørte aktører: - Udforske og
fremme anvendelse af træ som et bæredygtigt, vedvarende, klima- og miljøvenligt
råmateriale, som ikke har negativ indvirkning på skovene og deres økosystemer; vurdere dels
klimagevinsterne ved at erstatte råmaterialer og energiproduktion med
skovbiomasse og træprodukter hidrørende fra skovning dels effekten af
incitamenter til anvendelse af skovbiomasse for så vidt angår
konkurrenceforvridning; - fastlægge
objektive, ambitiøse og påviselige kriterier for bæredygtig forvaltning af
skove i EU, der kan anvendes i forskellige politiksammenhænge uanset den
endelige anvendelse af skovbiomasse - senest ved udgangen af 2014. Kommissionen
vil fremlægge passende foranstaltninger; - vurdere de
mulige forsyninger af træ og lette øget anvendelse af træ; fastlægge god
praksis herfor og for anvendelsen af kaskadeprincippet samt for ressource- og
energieffektive fremstillingsprocesser, navnlig for skovbaserede industrier,
SMV'er
og mikrovirksomheder; - stimulere
markedsvækst og internationalisering for EU's skovbaserede industriprodukter og
forbedre sektorkendskabet, herunder til bæredygtigt byggeri og
forbrugerinformation om møbler; - lette adgang
til markeder i tredjelande for EU's skovbaserede industriprodukter og
råmaterialer gennem bilaterale handelsaftaler og ved at forbedre informationen
om importbetingelser og eksport af råmaterialer; - støtte den
skovbaserede sektors teknologiplatform og fremme nye initiativer, f.eks.
partnerskaber mellem den private og offentlige sektor, f.eks. i den biobaserede
sektor, som fremmer forskning og innovation i forbindelse med forskellige
ressource- og energieffektive produkter og processer; - iværksætte
evaluering af de kumulative omkostninger ved EU-lovgivning, som berører den skovbaserede
industris værdikæder,
i
2014. Resultaterne kunne bidrage til en bredere analyse af konsekvenser,
herunder omkostninger, gevinster og kohærens vedrørende politikker og
lovgivning. 3.3.3 Skove
i et klima under forandring Skove
er sårbare overfor klimaforandringer. Det er derfor vigtigt at bevare og styrke
deres modstandsdygtighed og tilpasningsevne, herunder gennem brandforebyggelse
og andre tilpasningstiltag (f.eks. gennem passende valg af træsorter og planter
m.m.). Samtidigt
kan skovforvaltningen afbøde klimaforandringer, hvis skovenes rolle som
reservoirer i kulstofcyklussen bevares og ved at anvende biomaterialer, der kan
tjene som midlertidige kulstoflagre eller som "kulstoferstatninger"
og erstatte kulstofintensive materialer og brændstoffer. EU vedtog for nyligt regler til regnskabsføring,
overvågning og rapportering vedrørende LULUCF[14], efter hvilke medlemsstaterne
f.eks. skal informere om deres planer for styrkelse af skovenes
kulstofoplagring og begrænsning af skovrelaterede emissioner. EU og medlemsstaterne
skal også indgå LULUCF-relaterede forpligtelser, som skal være
indfriet senest i 2020, dvs. i løbet af den anden forpligtelsesperiode under
Kyotoprotokollen. Skove
afbøder også konsekvenserne af ekstremt vejr ved at moderere temperaturerne og
begrænse vindhastigheder og vandafstrømning. Strategiske retningslinjer: Medlemsstaterne bør således
dokumentere: - hvordan de har til hensigt at øge deres skoves
afbødningspotentiale gennem foranstaltninger til øget optagelse og reduktion af
emissioner, herunder ved kaskadeanvendelse af træ, under
hensyn til at det nye LIFE+-underprogram for klimaindsats og midler fra
landdistriktudviklingen kan anvendes til at fremme og understøtte ny eller
eksisterende skovforvaltningspraksis, der begrænser emissioner eller øger den
biologiske nettoproduktivitet (dvs. fjernelse af CO2). Det bør de
gøre senest medio 2014 i forbindelse med deres
informering om LULUCF-foranstaltninger; -
hvordan de øger deres skoves tilpasningsevne og modstandsdygtighed på grundlag
af de foranstaltninger, der er foreslået i EU's strategi om tilpasning til
klimaforandringerne[15]
og grønbogen om skovbeskyttelse og skovinformation, f.eks. ved at tilvejebringe
manglende information og integrere tilpasningsforanstaltninger i
skovpolitikker. 3.3.4 Beskyttelse
af skove og forbedring af økosystemernes funktion Skovene
tegner sig for økosystemtjenester, som landdistrikter og byer er afhængige af,
og er værter for en fantastisk omfattende biodiversitet. Pres på skovene,
f.eks. i form af opsplitning af levesteder, spredning af invasive fremmede
arter, klimaændringer, vandmangel, brande, storme og skadegørere nødvendiggør
øget beskyttelse. EU-reglerne dækker
transport og handel med visse planter, planteprodukter og genstande, der kan
true planternes sundhed. Beskyttelsesindsatsen
bør tage sigte på at bevare, styrke og genskabe skovøkosystemernes
modstandsdygtighed og mangeartede funktioner som en central del af EU's grønne
infrastruktur - systemer, der både sikrer vigtige miljømæssige funktioner og
tilgængelige råmaterialer. Der bør gøres en
yderligere indsats for at forebygge negative konsekvenser for skovene snarere
end for at afbøde skader og genopretning. For at ruste skovene over for
fremtidige trusler og udviklingstendenser skal den genetiske mangfoldighed
styrkes, og de truede genetiske ressourcer skal beskyttes. Både arten og
konsekvenserne af visse trusler er grænseoverskridende, og der er derfor behov
for en indsats på EU-plan. Skovforvaltningsplanerne
eller lignende instrumenter baseret på principper vedrørende bæredygtig
skovforvaltning er centrale instrumenter, når det
drejer sig om at sikre mangeartede goder og tjenesteydelser på en afbalanceret
måde. Forvaltningsplanerne indtager en central rolle både i EU
2020-biodiversitetsstrategien og EU's finansiering af landdistriktudviklingen. Strategien
omfatter disse planer og fremmer og støtter deres anvendelse. Strategiske retningslinjer: Medlemsstaterne:
-
skal med bistand fra Kommissionen fastlægge en ramme til evaluering af
økosystemtjenester og fremme deres integration i regnskabssystemer på EU-plan
og nationalt plan senest i 2020. De skal bygge på kortlægning og evaluering af
situationen for økosystemer og de tjenester, de tegner sig for; - bør bevare og øge skovarealet for at sikre
beskyttelse af jordbunden, regulering af vandkvaliteten og -mængden ved at
integrere bæredygtig skovbrugspraksis i forvaltningsplanerne under programmet
over foranstaltninger for floder, der er omhandlet i rammedirektivet om vand og
i programmerne for udvikling af landdistrikter; -
skal opnå en betydelig og målelig forbedring af bevaringssituationen for
skovarter og ‑levesteder ved fuld gennemførelse af EU's naturlovgivning
og sikring af, at de nationale skovplaner bidrager til passende forvaltning af
Natura 2000-netværket senest i 2020. De skal bygge på den kommende vejledning
om Natura 2000 og skove; -
skal gennemføre strategiplanen for biodiversitet 2011-2010 og nå Aichimålene,
der blev vedtaget inden for rammerne af konventionen om biologisk
mangfoldighed, med udgangspunkt i de kommende fælles rammer for prioritering af
genopretning; -
bør styrke bevaring af skovenes genetiske ressourcer (træsorternes
forskelligartethed) og forskelligheder inden for sorter og populationer.
Kommissionen kan navnlig støtte dem via programmet for udvikling af
landdistrikter. Kommissionen: -
vil føre tilsyn med medlemsstaternes fremskridt med hensyn til efterlevelse af
skovforvaltningsplaner eller lignende instrumenter samt hensyntagen til
biodiversitetshensyn i disse, herunder bevaringsmål under Natura 2000; -
bør sammen med medlemsstaterne styrke mekanismerne til beskyttelse af skovene
mod skadegørere på grundlag af øget samarbejde med nabolandene, øget forskning
og den igangværende revision af EU's plantesundhedsordning; -
vil vurdere konsekvenserne og overveje en mulig
udvidelse af forpligtelsen til inden for EU at anvende den internationale
standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15 vedrørende
træemballeringsmateriale; - vil
tilvejebringe relevante oplysninger og data, som den råder over, for parterne
under De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse med
henblik på at støtte gennemførelsen af deres handlingsplaner til beskyttelse af
skove og jordbund i de områder, der er mest truet af jordforringelser og
ørkendannelse. Dette vil den navnlig gøre med støtte fra Det Europæiske
Skovdatacenter og Det Europæiske Jordbundsdatacenter. Forbedring af
vidensgrundlaget 3.3.5 Hvilke
skove har vi, og hvordan ændrer de sig? Det
er nødvendigt at opnå øget viden om skove for bedre at kunne forstå de
komplekse miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer, skovsektoren står over
for. Kortlægning og evaluering af tilstanden for skovenes økosystemer og deres
tjenester kræver bedre EU-skovinformation. De relevante variabler
og parametre vil blive harmoniseret på EU-plan baseret på samarbejde mellem
internationale, paneuropæiske og nationale dataindsamlingssystemer og på en
detaljeret analyse af EU's udfordringer. EU-programmer som f.eks. LIFE+ kan
bidrage til at mobilisere de nødvendige ressourcer. Kommissionen
og medlemsstaterne har udviklet et modulært system
til skovinformation, og der er igangsat arbejde vedrørende biomasse og
biodiversitet. Strategiske retningslinjer: Kommissionen og medlemsstaterne
vil: - etablere et
skovinformationssystem for Europa gennem indsamling af harmoniserede
oplysninger for hele Europa om skovenes og skovressourcernes multifunktionelle
rolle og integration af forskellige informationssystemer (f.eks. EFFIS[16]) og
dataplatforme (f.eks. EFDAC[17])
i dynamiske modulsystemer, der kombinerer data og modeller i applikationer;
- vil tilpasse
EU-skovinformation, således at den primært er baseret på oplysninger, der er
indsamlet af medlemsstaterne i henhold til EU's datastrukturkrav, f.eks.
INSPIRE,[18]
SEIS[19]
og Copernicus,[20]
og følge internationale og regionale processer; - fremme yderligere udvikling
af EU's database vedrørende forstligt formeringsmateriale, herunder hyperlink
til nationale registre og kort; - forbedre, sammenligneliggøre
og dele skovinformation og -overvågning på grundlag af succesfulde erfaringer
som f.eks. EFFIS, foranstaltninger til fremme af skovsundhed,
EU-skovbrugsstatistikker og EFDAC. Kommissionen vil i tæt
samarbejde med de berørte aktører: - udvikle flere moduler, f.eks.
om skove og naturfænomener som brande og skadegørere, skove og bioøkonomi,
skove og klimaændringer og skove og økosystemtjenester, som kan bidrage til
EU's skovbrugsstatistikker og integreret miljømæssig og økonomisk
regnskabsføring for skove. 3.3.6 Nyt og
innovativt skovbrug og produkter med værditilvækst Der
er behov for kohærent og ambitiøs EU-skovforskning for at stimulere innovation
i skovsektoren. Den skal tage hensyn til skovenes særlige træk, f.eks. lange
tidshorisonter. Der
ydes støtte til skovsektoren med EU's rammeprogrammer for forskning og
udvikling. Skovsektoren optager mere plads i det 7. rammeprogram for forskning
og i Horisont 2020, hvilket er i tråd med den bioøkonomiske strategi for Europa[21]. Målet er at
øge sektorens bæredygtighed og dens bidrag til økonomien i landdistrikterne
gennem bæredygtig skovforvaltning, at
forbedre dens evne til at modstå biotisk eller abiotisk stress og udvikle bedre
skovproduktionssystemer og produkter. Strategiske retningslinjer: - Kommissionen vil bistå medlemsstaterne
og de berørte aktører med at overføre teknologisk og
videnskabelig viden til skovbrug og det tilhørende marked, navnlig gennem Horisont 2020 og det europæiske
innovationspartnerskab vedrørende landbrugets produktivitet og
bæredygtighed for at støtte udviklingen af nye produkter med større
værditilvækst; - Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde
om avanceret forskning og modelredskaber med henblik på at afhjælpe manglen på
data og viden og forbedre forståelsen af de komplekse spørgsmål vedrørende
samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige forandringer (f.eks. ved
fastlæggelse af miljøtærskler); -
Den Stående Komité for Landbrugsforskning (SCAR) vil få til opgave at forbedre
koordineringen af forsknings- og innovationsindsatsen mellem EU, medlemsstaterne
og de berørte aktører; -
Kommissionen vil sikre, at resultater og god praksis videreformidles gennem
EU-skovforvaltningsstrukturen og andre relevante forummer. Fremme af samordning og
kommunikation 3.3.7 Samarbejde
med henblik på at sikre kohærent forvaltning og bedre forståelse af vores skove Forskellige
horisontale politikker vedrører skove, og deres mål er ikke altid de samme.
Koordinering, samarbejde og kommunikation har derfor afgørende betydning, hvis
der skal opnås politisk kohærens og konsekvens. Der
er med medlemsstaterne drøftet forskellige muligheder for at forbedre
koordinering og gennemførelse, bl.a. et rammedirektiv om bæredygtig
skovforvaltning. Der blev imidlertid kun opnået konsensus om en
frivillig tilgang. Under alle omstændigheder skal de skovrelaterede politikker
samles i større grad. Den
nuværende EU-skovforvaltningsstruktur[22]
hviler på Den Stående Skovbrugskomité[23] (SFC).
SFC skal også fremover være forum for drøftelser af alle skovrelaterede
spørgsmål og sikre koordinering af og kohærens mellem skovrelaterede
politikker. Der er imidlertid behov for forbedringer for at sikre, at SFC tager
hensyn til input fra andre politikområder. SFC har
samarbejdet med Den Rådgivende Gruppe for Skovbrug og Korkproduktion, Udvalget
for Bevaring af Naturtyper og ekspertgruppen vedrørende forvaltningen af Natura
2000 med henblik på fælles forberedelse af vejledningen om Natura 2000 og
skove. Dette kunne blive anvendt som bedste praksis. Der kan også lægges mere
vægt på SFC's rolle i forbindelse med indsatsen for at bevare skovenes
mangeartede funktioner. Den
Rådgivende Komité for Skovbrug, herunder Korkproduktion[24] forbliver den
vigtigste platform for drøftelser for en række forskellige aktører af
forskellige spørgsmål vedrørende skovbrug og bæredygtig
skovforvaltning, og det rådgivende udvalg for træ- og
papirindustrien[25]
forbliver den vigtigste platform for spørgsmål vedrørende industrielle
værdikæder. Disse
tre forummer skal være hjørnesten for udvikling og opfølgning af den nye
strategi. Kommunikation
er en særlig udfordring for sektoren, da offentligheden generelt ikke er klar
over, hvor betydningsfuld bæredygtig skovforvaltning er,
eller over de mange måder, hvorpå skovsektoren bidrager til den grønne økonomi. Strategiske retningslinjer: -
Kommissionen vil sikre, at Den Stående Skovbrugskomités arbejde bygger på andre
EU-politikker, der er relevante for skovene og skovsektoren, således at der ved
forvaltningen af EU's skove stadig tages hensyn til deres mangeartede
funktioner. -
Kommissionen og medlemsstaterne vil gennemgå forskellige muligheder for bedre
koordinering af bæredygtig skovforvaltning, harmoniseret skovinformation og
samarbejde mellem og med medlemsstaterne. -
Kommissionen vil oprette et europæisk netværk for skovbrugskontorer (nationale
skovregistre) med henblik på at fastlægge harmoniserede kriterier for dataene i
disse registre. Der er planlagt supplerende arbejde i form af
COST-foranstaltninger og forskningsprojekter. -
Medlemsstaterne bør forbedre den offentlige information om skove og træ og
bygge videre på EU's skovkommunikationsstrategi, der er fastlagt af SFC[26]. -
Kommissionen vil foretage en yderligere kortlægning af offentlighedens
opfattelse af skovenes rolle (vha. en eurobarometerundersøgelse senest i 2015). 3.3.8 Skove
set i et globalt perspektiv På
bredt europæisk plan er der fokus på de igangværende forhandlinger om indgåelse
af en juridisk bindende aftale om skove med EU som en central
aktør. Gennem denne aftale forsøger EU at forbedre den bæredygtige
skovforvaltning i hele regionen. Den nye strategi er et passende redskab til
gennemførelse af aftalen. På
globalt plan er Den Europæiske Union i forreste række i indsatsen for at
bekæmpe skovrydning og skovforringelse. Den slår til lyd for bæredygtig
skovforvaltning som en måde til at beskytte biodiversiteten, bekæmpe
ørkendannelse og sætte ind over for klimaændringer og for samtidigt at sikre,
at skovenes økosystemer leverer goder og tjenester. Herved bidrager EU til
bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom. REDD+, FLEGT[27] og EU's
forordning om træ[28]
tager sigte på at nå disse mål. Kommissionen vil senest i 2015 se nærmere på,
om træforordningen fungerer tilfredsstillende og er effektiv. Denne
strategi skal sikre konsekvens mellem EU's og medlemsstaternes
politikker,
mål og forpligtelser, hvad angår skovrelaterede spørgsmål på internationalt
plan. Den støtter EU og medlemsstaterne ved
formulering af klare og kohærente mål. Strategiske retningslinjer: Kommissionen
og medlemsstaterne vil: -
sikre konsekvens mellem EU's og medlemsstaternes politikker og forpligtelser,
hvad angår skovrelaterede spørgsmål på internationalt plan; -
fremme bæredygtig forvaltning af skove i hele Europa og globalt og styrke
skovenes rolle i overgangen til en grøn økonomi inden for rammerne af
EU-udviklingssamarbejdet og eksterne foranstaltninger; -
sikre fortsat støtte til en global indsats over for illegal skovning gennem
FLEGT-handlingsplanen, og -
støtte udviklingslandene i deres indsats for at forbedre skovpolitikker og
lovgivning, styrke forvaltningen af skove, evaluere og føre tilsyn med
skovøkosystemer og adressere mekanismerne bag skovrydning og skovforringelser
gennem REDD+. Kommissionens
vil: -
vurdere de miljømæssige konsekvenser af forbruget af produkter og råmaterialer,
der kan bidrage til skovrydning og skovforringelser uden for EU. Hvis det er
hensigtsmæssigt, vil den overveje strategiske muligheder for at begrænse
sådanne konsekvenser, herunder udvikle en EU-handlingsplan vedrørende
skovrydning og skovforringelse. Dette vil ske i tråd med det 7.
EU-handlingsprogram på miljøområdet. 4 Anvendelse af principper i praksis:
fælles indsats til fordel for vores skove og skovsektoren Kommissionen og medlemsstaterne
vil inden for rammerne af deres respektive beføjelser sikre strategiens
implementering og opfølgning og lægge særlig vægt på inddragelse af berørte
aktører. For at sætte milepæle på
vejen frem mod virkeliggørelse af 2020-skovmålene og adressere de strategiske
prioriteter for indsats inden for skovpolitik og skovrelaterede politikker vil
Kommissionen samarbejde med Den Stående Skovbrugskomité med henblik på at
styrke koblingen til relaterede EU-politikker. Om nødvendigt vil den samarbejde
med andre komitéer/udvalg og i andre forummer. Under
hensyn til, hvor vigtige EU-midlerne er for skovene og skovsektoren, er der
behov for at højne kvaliteten af drøftelserne på EU-plan. Andre områder, hvor medlemsstaterne
bør
gå videre - f.eks. med forebyggelse af skovbrande, bekæmpelse af skadegørere og
sygdomme, fremme af bæredygtigt træ og regionalt/tværregionalt samarbejde - vil
blive identificeret. Skovene
og skovbrugssektoren modtager på nuværende tidspunkt betydelig EU-finansiering.
Skovbrugsforanstaltningerne
under forordningen om udvikling
af landdistrikter udgør finansieringsrygraden i denne strategi (90 % af
EU's samlede støtte til skovsektoren). Ifølge de ajourførte
planer er der øremærket 5,4 mia. EUR fra Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne til skovbrugsforanstaltninger for perioden
2007-2013. Selv om det vil afhænge af medlemsstaternes planer for udvikling af
landdistrikter, kan der forventes et tilsvarende finansieringsniveau for
perioden 2014-2020. Støtten skal anvendes til at bidrage til virkeliggørelse af
denne strategis mål, navnlig til at sikre, at EU's skove påviseligt forvaltes i
overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning. LIFE+ støtter
naturbevaring, tilpasning til klimaændringer, informations- og
beskyttelsesbehov, strukturfondene støtter samhørighedsprojekter, og Horisont
2020 støtter forsknings- og innovationsinitiativer, herunder partnerskabet
mellem den offentlige og private sektor vedrørende biobaserede industrier.
Udviklings- og klimaændringspolitikkerne sikrer også finansiering til
tredjelande, navnlig gennem EU-udviklingsfondene, REDD+ og FLEGT.
Rationalisering af de tilgængelige ressourcer og forbedring af koordineringen
mellem EU og national finansiering kan bidrage til bedre implementering af
strategien. 5 Konklusioner: Der er behov for en
strategi for skove og skovsektoren, da der ikke findes en fælles EU-skovpolitik
eller vejledende rammer for skovrelaterede spørgsmål. Eftersom et voksende
antal EU-politikker øger efterspørgslen i skovsektoren, er der behov for at
koordinere sektorpolitikkerne. Der er også behov for en fælles samlet
strategisk vision for skovanliggender og for at sikre, at der i de nationale
skovpolitikker tages behørigt hensyn til sammenkoblede EU-politikker. Dette
vil øge skovenes og den skovbaserede sektors evne til at ledsage udviklingen på
forskellige politikområder. Denne
strategi har til formål at placere skovene og skovsektoren centralt på vejen
frem mod en grøn økonomi og at evaluere de produkter, som skovene kan levere på
en bæredygtig måde - samtidigt med at deres beskyttelse sikres. Der er i den
forbindelse behov for et stærkt engagement og politisk støtte fra alle de
berørte aktører. Senest i 2018 vil der
blive gennemført en evaluering af de resultater, der er nået med gennemførelsen
af denne strategi. Europa-Parlamentet og Rådet anmodes om at
godkende denne strategi og give udtryk for deres synspunkter om dens
gennemførelse. [1] Ud fra EU's projekterede referenceniveauer for
skovforvaltning, der blev indsendt til UNFCCC CMP 6. [2] 16 mio. ifølge ejernes skøn. Mens antallet af private
skovejere er forholdsvis højt, er deres andel af skovarealet relativt lille og
ofte opsplittet. [3] Der kan findes yderligere oplysninger herom i grønbogen
om skovbeskyttelse og skovinformation (KOM(2010) 66). [4] Ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa.
Helsinki, 1993. [5] KOM(2011)
244 og KOM(2012) 60. [6] Rådets resolution af 15. december 1998 om en
skovbrugsstrategi for EU. [7] (KOM(2006) 302). [8] Paneuropæisk politisk proces med bæredygtig forvaltning
af kontinentets skove. [9] Efter kaskadeprincippet anvendes træet i følgende
prioritetsrækkefølge: træbaserede produkter, forlængelse af deres levetid,
genbrug, genvinding, bioenergi og bortskaffelse. [10] Konklusionerne fra Det Europæiske Råd 7.-8. februar 2013
om den flerårige finansielle ramme. [11] Eftersom skovbrugssektoren falder
uden for bilag I og artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde anvendes alle konkurrenceregler uindskrænket på denne. [12] Bearbejdning af træ, møbler, træmasse
og papirfremstilling og omdannelse, trykning (NACE kap.
16, 31, 17 og 18.1). Relevante
aspekter ved skovning (NACE 02.2) dækkes også. [13] “En stærkere europæisk industripolitik for vækst og
økonomisk genopretning” (KOM (2012) 582 final) og "En integreret
industripolitik for en globaliseret verden" (KOM (2010) 614). [14] Afgørelse nr. 529/2013/EF. [15] KOM(2013) 216. [16] EU's informationssystem vedrørende skovbrande. [17] Det europæiske skovdatacenter. [18] Infrastrukturen
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE). [19] Fælles miljøinformationssystem. [20] Europa-Kommissionens jordovervågningsprogram. [21] KOM(2012) 60. [22] Beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument. [23] Rådets beslutning 89/367/EØF. [24] Kommissionens
beslutning 2004/391/EF. [25] Kommissionens beslutning
97/837/EF. [26] http://ec.europa.eu/agriculture/fore/publi/. [27] Forordning (EF) nr. 2173/2005 om indførelse af en
FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab. [28] Forordning (EU) nr. 995/2010.