Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0360

2010/360/: Rådets afgørelse af 24. juni 2010 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Bosnien-Hercegovina om visse aspekter af lufttrafik

EUT L 161 af 29.6.2010, p. 1–1 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/360/oj

Related international agreement

29.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 24. juni 2010

om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Bosnien-Hercegovina om visse aspekter af lufttrafik

(2010/360/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet om en aftale med Bosnien-Hercegovina om visse aspekter af lufttrafik (i det følgende benævnt »aftalen«) i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(3)

Aftalen blev i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2006/426/EF undertegnet på Fællesskabets vegne den 5. maj 2006 (1) med forbehold af senere indgåelse.

(4)

Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 bør Den Europæiske Union afgive en notifikation til Bosnien-Hercegovina om, at Den Europæiske Union er trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab.

(5)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Bosnien-Hercegovina om visse aspekter af lufttrafik godkendes herved på Unionens vegne (2).

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den person, der er beføjet til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 1, og til at afgive følgende notifikation:

»Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab og udøver fra nævnte dato alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser. Henvisninger i aftalen til »Det Europæiske Fællesskab« gælder i givet fald som henvisninger til »Den Europæiske Union«.«

Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 2010.

På Rådets vegne

J. BLANCO LÓPEZ

Formand


(1)  EFT L 169 af 22.6.2006, s. 47.

(2)  Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Bosnien-Hercegovina om visse aspekter af lufttrafik blev offentliggjort i EUT L 169 af 22.6.2006, s. 48 sammen med afgørelsen om undertegnelse.


Top