Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 01995D0168-19970414

    Consolidated text: Kommissionens beslutning af 8. maj 1995 om tillægsgarantier med hensyn til salmonella for forsendelser til Finland og Sverige af bestemte typer konsumæg (95/168/EF)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/168/1997-04-14

    Konsolideret TEKST: 31995D0168 — DA — 14.04.1997

    1995D0168 — DA — 14.04.1997 — 001.001


    Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

    ►B

    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 8. maj 1995

    om tillægsgarantier med hensyn til salmonella for forsendelser til Finland og Sverige af bestemte typer konsumæg

    (95/168/EF)

    (EFT L 109, 16.5.1995, p.44)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      No

    page

    date

    ►M1

    Kommissionens beslutning af 11. april 1997

      L 110

    77

    26.4.1997




    ▼B

    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 8. maj 1995

    om tillægsgarantier med hensyn til salmonella for forsendelser til Finland og Sverige af bestemte typer konsumæg

    (95/168/EF)



    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel 1, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF ( 1 ), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig bilag II, kapitel 2, første led, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Kommissionen har ved beslutning 94/968/EF ( 2 ) og 95/50/EF ( 3 ) godkendt de operationelle programmer, som Finland og Sverige har indsendt vedrørende bekæmpelse af salmonella; programmerne omfatter særforanstaltninger for hønseæg til direkte konsum;

    Finland har forpligtet sig til, at ægpakkerier kun modtager æg, der kommer fra æglæggerflokke, som er underkastet regelmæssig salmonellakontrol; Sverige har fastsat salmonellakontrol af alle æglæggerflokke, hvorfra æg bliver bragt i handelen;

    der bør fastsættes garantier, der svarer til dem, som Finland og Sverige iværksætter under deres operationelle program;

    ægpakkerierne bør derfor garantere, at æg bestemt til Finland og Sverige kommer fra æglæggerflokke, som har været underkastet mikrobiologisk stikprøveundersøgelse;

    der bør gives regler for den mikrobiologiske undersøgelse ved at fastsætte prøvetagningsmetoder, antallet af prøver, der skal udtages, samt den mikrobiologiske metode, der muliggør en undersøgelse af prøverne;

    der bør tages hensyn til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg ( 4 ), ændret ved forordning (EF) nr. 3117/94 ( 5 ), Kommissionens forordning (EØF) nr. 1274/91 af 15. maj 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg ( 6 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3239/94 ( 7 ), og Rådets beslutning 94/371/EF af 20. juni 1994 om særlige hygiejnebetingelser for afsætning af visse ægtyper ( 8 );

    Finland og Sverige bør anvende indførselsbetingelser for forsendelser fra tredjelande, der er mindst lige så restriktive som de betingelser, der fastsættes i denne beslutning;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:



    Artikel 1

    1.  I denne beslutning finder definitionerne i forordning (EØF) nr. 1907/90 og (EØF) nr. 1274/91 anvendelse.

    2.  Dog forstås i denne beslutning »æg« hønseæg bestemt til konsum af nedenstående typer:

     æg i klasse A

     æg i klasse B.

    3.  Denne beslutning finder ikke anvendelse på æg beregnet til fremstilling af ægprodukter eller æg, der leveres til autoriserede levnedsmiddelvirksomheder, jf. Rådets direktiv 89/437/EØF ( 9 ), hvis denne destination er klart angivet på de pakninger, æggene er indeholdt i.

    Artikel 2

    1.  Ægpakkerierne garanter, at æg bestemt til Finland og Sverige kommer fra æglæggerflokke, som har været underkastet en mikrobiologisk stikprøveundersøgelse i henhold til bestemmelserne i bilag I.

    2.  Med henblik på den i stk. 1 omhandlede garanti skal æggene ledsages af den i bilag II viste attest.

    Artikel 3

    De i denne beslutning omhandlede tillægsgarantier gælder ikke for æg, der har oprindelse på en virksomhed, som er underkastet et program, der efter proceduren i artikel 18 i direktiv 92/118/EØF er anerkendt som ligestillet med dem, der er iværksat af Finland og Sverige.

    Artikel 4

    Nærværende beslutning vil blive genbehandlet senest den 31. december 1996. Genbehandlingen sker på grundlag af en rapport om de indhøstede erfaringer, der udarbejdes af Finland og Sverige og præsenteres inden den 30. september 1996.

    Artikel 5

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.




    BILAG I

    1.   Prøvetagningsmetode

    Når der er tale om volierehøns eller fritgående høns: fæcessamleprøver bestående af særskilte prøver af frisk fæces, som vejer mindst 1 g og er udtaget tilfældigt på et vist antal steder i det hus, hvori dyrene holdes, eller — hvis dyrene har fri adgang til mere end et hus på en bestemt bedrift — i hver gruppe huse på bedriften, hvor der holdes høns.

    Når der er tale om burhøns: der udtages prøver fra skraberne eller fra overfladen af gødningskanalen.

    2.   Antal prøver, der skal udtages

    Antallet af enkeltprøver af fæces, der kan udgøre en samleprøve, skal gøre det muligt med 95 % konfidens at påvise 5 % forekomst af infektion.

    ▼M1

    3.   Mikrobiologisk undersøgelse af prøverne

     Den mikrobiologiske undersøgelse af prøverne for salmonella skal udføres efter Den Internationale Standardiseringsorganisations standardmetode ISO 6579:1993 eller reviderede udgaver eller efter den metode, som er beskrevet af Nordisk Metodik-Komité for Levnedsmidler (NMKL-metode nr. 71, 4. udgave, 1991), eller reviderede udgaver.

     Ved strid om analyseresultaterne mellem medlemsstaterne betragtes Den Internationale Standardiseringsorganisations standardmetode ISO 6579:1993 eller reviderede udgaver som referencemetode.

    ▼B

    4.   Prøvetagningshyppighed

    Der skal udtages stikprøver i flokken i løbet af de to sidste uger inden æglægningens påbegyndelse og derefter mindst hver 25. uge.




    BILAG II



    ( 1 ) EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49.

    ( 2 ) EFT nr. L 371 af 31. 12. 1994, s. 36.

    ( 3 ) EFT nr. L 53 af 9. 3. 1995, s. 31.

    ( 4 ) EFT nr. L 173 af 6. 7. 1990, s. 5.

    ( 5 ) EFT nr. L 330 af 21. 12. 1994, s. 4.

    ( 6 ) EFT nr. L 121 af 15. 5. 1991, s. 11.

    ( 7 ) EFT nr. L 338 af 28. 12. 1994, s. 48.

    ( 8 ) EFT nr. L 168 af 2. 7. 1994, s. 34.

    ( 9 ) EFT nr. L 212 af 22. 7. 1989, s. 87.

    Top