Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017BP1603

    Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2017/1603 af 27. april 2017 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion I — Europa-Parlamentet

    EUT L 252 af 29.9.2017, p. 3–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2017/1603/oj

    29.9.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 252/3


    EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2017/1603

    af 27. april 2017

    med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion I — Europa-Parlamentet

    EUROPA-PARLAMENTET,

    der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2015, Sektion I — Europa-Parlamentet,

    der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag IV,

    der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0153/2017),

    A.

    der henviser til, at Europa-Parlamentets (»Parlamentets«) regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, og at han ikke var blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold;

    B.

    der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt 129 spørgsmål til Parlamentets administration, og at de skriftlige svar blev modtaget og drøftet offentligt af Budgetkontroludvalget (CONT) under tilstedeværelse af næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og den interne revisor;

    C.

    der henviser til, at kontrol navnlig i form af den årlige dechargeprocedure er afgørende for at sikre, at Parlamentets politiske lederskab og administration holdes ansvarlig over for Unionens borgere; der henviser til, at der altid er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser; der henviser til, at princippet om resultatbaseret budgettering og god forvaltning af de menneskelige ressourcer bør være et centralt element, når budgettet gennemføres;

    Oversigt over Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning

    1.

    bemærker, at det officielle kontrolsystem for Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning indeholder fire centrale elementer:

    a)

    attestering af det endelige regnskab af Parlamentets regnskabsfører

    b)

    den interne revisors årsberetninger og hans udtalelse om det interne kontrolsystem

    c)

    vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter for alle EU-institutioner, inklusive Parlamentet, af dens eksterne revisor Revisionsretten, og

    d)

    dechargeproceduren, som forberedes af CONT-udvalget, og som resulterer i Parlamentets afgørelse om meddelelse af decharge til Parlamentets formand;

    2.

    bemærker, at den interne revisors årsberetning indeholder resultater, der er baseret på specifik revisionsarbejde; sigter mod at forbedre den budgetmæssige og økonomiske forvaltning, men giver ikke et omfattende billede af Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning; bemærker tilsvarende, at Revisionsrettens beretning kun består af resultaterne af en begrænset stikprøve (16 transaktioner) af Parlamentets transaktioner;

    3.

    mener, at den generelt lave fejlforekomst med hensyn til administrationsudgifter kan forklare den forholdsvis begrænsede opmærksomhed, som Revisionsretten har tillagt Parlamentets transaktioner;

    4.

    påpeger dog, at selv om fejlprocenten er bemærkelsesværdig lav, er den omdømmemæssige risiko forholdsvis høj, idet sådanne økonomiske og budgetmæssige fejl kan indvirke negativt på institutionens anseelse;

    5.

    tilføjer, at decharge for nylig som følge af det generelt følte behov for resultatbaseret budgettering ikke bør være begrænset til afsløring af uregelmæssigheder, men også omfatte måling af konkrete præstationer og resultater, og at dette også er særlig vigtigt i forbindelse med Parlamentet, idet manglende resultater har en direkte indvirkning på institutionens omdømme;

    6.

    bemærker i lyset af dette, at det arbejde, der udføres i Parlamentet i forbindelse med dechargeproceduren, giver en mulighed for mere grundigt at kontrollere regnskaberne for Parlamentets administration; opfordrer til at styrke den interne ekspertise om regnskaber og revision, som ordførerne kan gøre brug af i forbindelse med udarbejdelsen af deres dechargebetænkninger;

    Parlamentets regnskab

    7.

    bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2015 beløb sig til i alt 1 794 929 112 EUR eller til 19,78 % af udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme (1), hvor der i alt i 2015 er afsat til EU-institutionernes administrative udgifter, der repræsenterer en stigning på 2,2 % sammenlignet med 2014-budgettet (1 755 631 742 EUR);

    8.

    bemærker, at de samlede indtægter i regnskabet pr. 31. december 2015 beløb sig til i alt 176 367 724 EUR (2014: 174 436 852 EUR), heraf 27 988 590 EUR i formålsbestemte indtægter (2014: 26 979 032 EUR);

    9.

    påpeger, at fire kapitler tegnede sig for 71 % af de samlede forpligtelser: kapitel 10 (Medlemmer af institutionen), kapitel 12 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 20 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed) og kapitel 42 (Udgifter til parlamentarisk assistance); bemærker, at dette viser, at Parlamentets udgifter er kendetegnet ved en høj grad af kontinuitet, som hovedsagelig er relateret til vederlag til medlemmer og personale, justeret i henhold til personalevedtægten og andre kontraktlige forpligtelser;

    10.

    noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2015, nemlig:

    a)   Disponible bevillinger (EUR)

    Bevillinger for 2015:

    1 794 929 112

    Ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2014:

    Automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2014:

    277 911 825

    Bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter for 2015:

    27 988 590

    Fremførsler hidrørende fra formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2014:

    106 077 150

    I alt:

    2 206 906 677

    b)   Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2015 (EUR)

    Forpligtelser:

    2 176 992 756

    Gennemførte betalinger:

    1 770 807 099

    Automatiske fremførsler, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:

    392 379 176

    Ikkeautomatiske fremførsler:

    Bortfaldne bevillinger:

    43 720 402

    c)   Budgetindtægter (EUR)

    Modtaget i 2015:

    176 367 724

    d)

    Samlet balance pr. 31. december 2015 (EUR)

    1 511 058 599

    11.

    noterer sig, at 99,1 % af bevillingerne i Parlamentets budget i 2015 var forpligtet med en procentsats for bortfaldne bevillinger på 0,9 %, og at der ligesom i de foregående år blev opnået en meget høj budgetgennemførelse;

    12.

    gør opmærksom på, at de bortfaldne bevillinger beløb sig til 41 422 684 EUR, hvor størstedelen af bortfaldne bevillinger vedrørte vederlag og udgifter til bygninger;

    13.

    noterer sig, at opsamlingsoverførslen tegnede sig for 71 000 000 EUR, der svarer til 4 % af de samlede bevillinger, der blev overført fra formålsbestemte reserver og fra andre kilder med henblik på at finansiere de årlige acontobetalinger til Konrad Adenauer-Bygningen; opfordrer indtrængende til, at Parlamentets bygningspolitik med tilstrækkelig klarhed fastsættes som led i budgetstrategien; mener, at niveauet af opsamlingsoverførslen var meget højt; er fast overbevist om, at en effektiv forvaltning af budgettet bør reducere denne overførsel til et absolut minimum; opfordrer Revisionsretten til i denne forbindelse til at udarbejde en beretning om Parlamentets bygningspolitik;

    Revisionsrettens udtalelser om 2015-regnskabernes rigtighed og lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

    14.

    bemærker, at det generelle revisionsbevis viser, at udgifterne til administration ikke er behæftet med en væsentlig fejlforekomst, men at den anslåede fejlforekomst på grundlag af de syv kvantificerede fejl i udgiftsområde 5 i FFR inden for administration er 0,6 % (en stigning fra 0,5 % i 2014);

    15.

    er meget bekymret over, at Revisionsretten konstaterede, at 22 (14,6 %) af de 151 transaktioner, der blev undersøgt for alle EU-institutioner, var behæftet med fejl; bemærker imidlertid, at kun i syv af disse 22 transaktioner blev fejlene kvantificeret, og dermed havde finansielle konsekvenser, hvilket giver en anslået fejlforekomst på 0,6 %;

    16.

    noterer sig desuden de specifikke resultater vedrørende Parlamentet i Revisionsrettens årsberetning for 2015; noterer sig, at Revisionsretten konstaterede svagheder i kontrollen af godkendelse og betaling af udgifter i 2014; minder om, at disse vedrørte kun én ud af Parlamentets 16 transaktioner, der blev undersøgt, som vedrørte nogle af de politiske grupper, og at der blev rettet op på disse svagheder i 2015;

    17.

    bemærker Parlamentets svar til Revisionsretten i forbindelse med den kontradiktoriske procedure; anmoder Revisionsretten om at holde det kompetente udvalg orienteret om gennemførelsen af dets henstilling om at give bedre vejledning og til at gennemgå den eksisterende kontrolramme for anvendelsen af de budgetbevillinger, der tildeles de politiske grupper;

    Den interne revisors årsberetning

    18.

    bemærker, at den interne revisor forelagde sin årsberetning på det kompetente udvalgs offentlige møde med den interne revisor den 30. januar 2017 og anførte, at han i 2015 havde vedtaget rapporter om følgende emner:

    opfølgning af uafsluttede aktioner fra de interne revisionsberetninger

    adfærdskodeks vedrørende flersprogethed

    operationel effektivitet og måling af resultater inden for IT

    det finansielle forvaltningssystem (FMS)

    gældsinddrivelsesprocesser

    forvaltning af driftskontinuitet

    opgørelse af IT-datacentret og forvaltning af ekstern ekspertise;

    19.

    noterer sig og støtter de synspunkter, den interne revisor har fremsat med hensyn til nødvendigheden af:

    at udarbejde et begrundet forslag til opdatering af adfærdskodeksen vedrørende flersprogethed i forbindelse med tolketjenesterne, som indeholder specifikke bestemmelser for planlægning af trilogrelaterede møder

    at forbedre regelsættet for møder med tolkning, herunder: bedre overensstemmelse mellem de eksisterende regelsæt; foranstaltninger til at sprede efterspørgslen mere jævnt ud over hele ugen og til at indkredse og udfylde underudnyttede tidspunkter; understreger behovet for at begrænse antallet af møder, der aflyses med kort varsel, da dette resulterer i betydelig fejlallokering af ressourcer

    at udarbejde relevante kriterier og vejledende grænser for at indlede lovgivningsprocedurer og for at give afkald på fordringer og indsende disse til godkendelse af den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede

    at indføre en passende styring og politik (inklusive institutionelle retningslinjer og praktiske ordninger) for forvaltning af driftskontinuitet;

    20.

    bemærker, at fire aktioner fra gennemgangen af det interne kontrolsystem ved udgangen af 2015 efter flere på hinanden følgende opfølgningsrevisioner, som alle indebærer moderat risiko, stadig er uafsluttede, hvor forfaldsdatoen for en blev udskudt til 2017 i forbindelse med Parlamentets nye finansielle forvaltningssystem; opfordrer den interne revisor til at holde CONT-udvalget orienteret om de fremskridt, der gøres med hensyn til disse aktioner;

    21.

    opfordrer den interne revisor til i præsentationen af årsberetningen at fokusere mere på de aspekter, hvor der er konstateret mangler og/eller uregelmæssigheder og indføre procedurer for vurdering af performance og resultater; anmoder også den interne revisor til at gøre sin rapport om opfølgning, udviklinger og løsninger med hensyn til de problemer, der blev identificeret i løbet af hans mandat, tilgængelig for CONT-udvalget; opfordrer generalsekretæren til at indføre procedurer for vurdering af præstation og resultater;

    Opfølgning på dechargebeslutningen for 2014

    22.

    noterer sig de skriftlige svar på dechargebeslutningen for 2014, som CONT-udvalget modtog den 20. oktober 2016, og generalsekretærens fremlæggelse af svarene på de forskellige spørgsmål og anmodninger med hensyn til Parlamentets dechargebeslutning for 2014 samt den efterfølgende drøftelse med medlemmerne; beklager imidlertid, at mange af disse anmodninger er ikke blevet fulgt op, og at der ikke er blevet givet nogen årsag eller begrundelse; understreger, at det er vigtigt at kunne diskutere oftere med generalsekretæren om CONT-spørgsmål, der vedrører Parlamentets budget og dets gennemførelse;

    23.

    noterer sig, at der var en uoverensstemmelse mellem datoerne for forelæggelsen af udkastet til betænkning om decharge til Parlamentet og muligheden for at stille supplerende spørgsmål til generalsekretæren; anmoder generalsekretæren om at sende svar på de supplerende spørgsmål inden fristen for ændringsforslag og, om nødvendigt, inden afstemningen i udvalget;

    Parlamentets 2015-decharge

    24.

    noterer sig den drøftelse, der fandt sted den 30. januar 2017, mellem næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og CONT-udvalget under overværelse af et medlem af Revisionsretten og den interne revisor;

    25.

    udtrykker tilfredshed med, at Parlamentets administration forpligter sig til løbende at forbedre Parlamentets tjenestegrenes resultater som helhed og at gøre dette på en effektiv måde, selv om det også mener, at det i nogle tilfælde tager for lang tid at gennemføre ændringerne i praksis;

    26.

    bemærker, at Parlamentet, som koster ca. 3,60 EUR pr. borger pr. år, ikke behøver at vige tilbage fra sammenligninger med andre parlamentariske systemer, især da en tredjedel af udgifterne går til grundlæggende faktorer (flersprogethed og antallet af arbejdssteder), som Parlamentet selv har begrænset indflydelse på, og som ikke gælder for andre parlamenter på samme måde;

    27.

    bemærker dog, at fokus på resultatbaseret budgettering varierer mellem de forskellige generaldirektorater og er veludviklet i for eksempel Generaldirektoratet for Finans (GD FINS), men er stadig på et indledende stadie andre steder i administrationen; opfordrer generalsekretæren til at sikre, at der fastsættes og overvåges klare, målbare mål i hele administrationen;

    28.

    noterer sig generalsekretærens svar på spørgsmålet om ePetition-applikationens tilgængelighed for medlemmerne og den brede offentlighed samt Den Juridiske Tjenestes rapport; anmoder generalsekretæren om at rapportere om de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på anbefalingerne fra Den Juridiske Tjeneste;

    29.

    glæder sig over administrationens opmærksomhed på bæredygtighed, navnlig i forbindelse med udbudsprocedurer; bemærker imidlertid, at ikrafttrædelsen af det nye direktiv om offentlige udbud (2) har gjort det muligt at øge vægten af kriterier for social og miljømæssig bæredygtighed i forhold til kriteriet om den laveste pris;

    30.

    opfordrer generalsekretæren til at fremlægge en handlingsplan for, hvordan bæredygtighedskriterier i Parlamentets udbudsprocedurer skal anvendes og i denne forbindelse evaluere anvendelsen af grønne offentlige udbud som et instrument;

    31.

    konstaterer, at ifølge Revisionsretten udgør omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning 114 mio. EUR årligt, og bemærker, at det i sin beslutning af 20. november 2013 om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner (3) konstateres, at 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets personale, der er omfattet personalevedtægten, er en direkte følge af, at Parlamentets tjenestegrene er geografisk spredt; minder om, at overslaget over de miljømæssige konsekvenser af denne spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; opfordrer Præsidiet til at anmode generalsekretæren om hurtigst muligt at udarbejde en køreplan for et enkelt hjemsted for Parlamentet; gentager sin opfordring til Parlamentet og Rådet om at behandle spørgsmålet om behovet for en køreplan for et enkelt hjemsted med henblik på at opnå langsigtede besparelser, således som Parlamentet har anført i adskillige tidligere beslutninger; mener, at Det Forenede Kongeriges udtrædelse og behovet for at omfordele de EU-agenturer, der for øjeblikket har deres hjemsted i Det Forenede Kongerige, kunne være en udmærket anledning til at løse en række problemer på samme tid; henviser imidlertid til artikel 341 TEUF, der fastsætter, at hjemstedet for Unionens institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer, og protokol nr. 6, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, som fastsætter, at Parlamentet har hjemsted i Strasbourg; minder om, at løsningen med et enkelt hjemsted kræver en traktatændring;

    32.

    minder om administrationens svar på spørgsmål nr. 75 i spørgeskemaet vedrørende decharge for Parlamentet for 2013, nemlig at den havde besluttet at ophæve »praksis med længerevarende tjenesterejser ..., ... der har ført til betydelige besparelser« , men anser det for en alvorlig selvmodsigelse, at 13 ansatte for øjeblikket er på længerevarende tjenesterejser; mener, at en længerevarende tjenesterejse, der medfører et udlandstillæg og dagpenge, til et sted, hvor denne person allerede boede og arbejdede, er en forkastelig brug af skatteydernes penge og i modstrid med personalevedtægten; insisterer på en præcisering af omstændighederne for hver længerevarende tjenesterejse, navnlig om offentliggørelse af begrundelsen for og udgifterne til denne længerevarende tjenesterejse;

    33.

    minder om, at alle Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, også dem, der arbejder i kabinetter, udelukkende skal udføre deres arbejde med Unionens interesser for øje, i henhold til de bestemmelser, der er fastsat i personalevedtægten; påpeger, at Unionens tjenestemænd er betalt af skatteydernes penge, som ikke er beregnet til at finansiere pressefolk eller andet personale, der beskæftiger sig med fremme af en formands nationale politiske interesser; opfordrer Præsidiet til at fastsætte klare regler i Parlamentets bestemmelser;

    34.

    noterer sig formandens afgørelse af 21. oktober 2015, hvorved han forsøgte at udpege personer til ledende stillinger inden for Parlamentet uden at overholde procedurer og især uden indkaldelse af ansøgninger; bemærker, at denne afgørelse »ikke svarer til reglerne« (administrationens svar i forbindelse med det andet spørgeskema fra CONT); insisterer på, at formandens afgørelse formelt tilbagekaldes;

    35.

    bemærker, at formanden den 15. december 2015 selv gav sig bemyndigelse til at tildele en særlig godtgørelse uden loft til ansatte i hans kabinet, der er højere end den eksisterende kabinetsgodtgørelse, til trods for at personalevedtægten ikke indeholder bestemmelser om en sådan særlig godtgørelse; rejser på ny spørgsmålet om lovligheden af denne bemyndigelse og gyldigheden af de særlige godtgørelser; opfordrer til, at det overvejes, om den pågældende beslutning bør tilbagekaldes;

    Forvaltning af ordningen for tilskud til besøgsgrupper

    36.

    noterer sig, at Præsidiet den 24. oktober 2016 vedtog de reviderede bestemmelser for betaling af tilskud til sponsorerede besøgsgrupper;

    37.

    glæder sig over, at dette i høj grad reducerer kontantbetalinger og indfører obligatorisk elektroniske overførsler og dermed mindsker risikoen for tyveri samt den omdømmemæssige risiko for Parlamentet, samtidigt med at der stadig gives mulighed for betydelig fleksibilitet; støtter Præsidiets planer om at evaluere det reviderede system efter en gennemførelsesperiode på et år; beklager imidlertid, at parlamentariske assistenter kan blive udpeget til at modtage betalinger til deres personlige konti og attestere gruppens udgifter; er bekymret over, at dette pålægger akkrediterede parlamentariske assistenter et unødvendigt juridisk og finansielt ansvar og udsætter dem for potentielle risici; opfordrer indtrængende Præsidiet til at genoverveje dette som en prioritet;

    38.

    beklager, at Parlamentet meddelte sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2014 og i sidste øjeblik lod vigtige punkter udgå, der rejste yderligere spørgsmål vedrørende formandens politiske aktiviteter og vedkommendes økonomiske adfærd ved valget til Europa-Parlamentet i 2014;

    Åbenhedsregister og interessekonflikter

    39.

    glæder sig over mediernes og offentlighedens øgede interesse for Parlamentet og dets administration; noterer sig imidlertid, at nogle journalister har svært ved at få de specifikke oplysninger, som de søger; påpeger, at gennemsigtigheden for Parlamentet og dets administration er afgørende for legitimiteten af institutionen, og at adgangen til oplysninger altid under overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger bør forbedres;

    40.

    opfordrer Præsidiet til at offentliggøre de dokumenter, som det har modtaget fra generalsekretæren, på Parlamentets websted i et maskinlæsbart format, medmindre arten af de deri indeholdte oplysninger gør dette umuligt, som det f.eks. er tilfældet med beskyttelsen af personoplysninger;

    41.

    understreger behovet for at gøre arbejdet i Parlamentets interne beslutningstagende organer, især Præsidiet, mere gennemsigtigt og tilgængeligt; kræver, at Præsidiets dagsordener offentliggøres på intranettet i god tid, og at mødeprotokoller offentliggøres meget hurtigere; bemærker, at det ikke er nødvendigt at vente, indtil de er oversat til alle sprog;

    42.

    minder om, at medlemmerne er forpligtet til straks at underrette administrationen om enhver ændring i deres interesseerklæringer;

    43.

    anmoder generalsekretæren om at sende denne beslutning til Præsidiet, der fremhæver alle anmodninger om foranstaltninger eller afgørelser, som skal træffes af Præsidiet; opfordrer generalsekretæren til at udarbejde en handlingsplan og en tidsplan, således at Præsidiet kan følge op på og/eller reagere på henstillingerne i Parlamentets dechargebeslutninger og lade resultaterne indgå i det årlige overvågningsdokument; opfordrer generalsekretæren til i god tid at aflægge beretning til Budgetudvalget og CONT-udvalget om de alle projekter, der har en betydelig indvirkning på budgettet, og som er blevet forelagt for Præsidiet;

    44.

    mener, at medlemmerne bør være i stand til at bruge Parlamentets websted, således at deres valgkredse får størst mulig gennemsigtighed om deres aktiviteter, og opfordrer derfor generalsekretæren til at udvikle et system, som medlemmerne kan bruge til at offentliggøre detaljer om deres møder med repræsentanter for interessegrupper; og opfordrer indtrængende generalsekretæren til at gøre dette muligt uden yderligere forsinkelse, som der allerede blev anmodet om i beslutningen fra 2014 om decharge til Parlamentet;

    45.

    opfordrer Præsidiet til at fastsætte og offentliggøre reglerne for anvendelse af godtgørelsen af generelle udgifter;

    46.

    bemærker det begrænsede kendskab blandt medlemmerne til muligheden for at returnere overskydende godtgørelser for generelle udgifter; minder medlemmerne om, at godtgørelsen for generelle udgifter ikke udgør en supplerende personlig løn; anmoder generalsekretæren om at gøre opmærksom på denne mulighed som en prioritet; opfordrer indtrængende medlemmerne til at returnere overskydende beløb ved udløbet af deres mandat;

    47.

    opfordrer tilsvarende generalsekretæren til at give de medlemmer, der på deres egne websteder ønsker at offentliggøre nærmere oplysninger om betalinger, som Parlamentet har foretaget til dem, med eventuelle andre relevante data, som nemt kan bearbejdes på ny;

    48.

    opfordrer desuden generalsekretæren til at bistå interesserede politiske grupper på samme måde;

    49.

    bemærker, at der på Parlamentets websted findes en række dokumenter om afgørelsen om anerkendelse af de europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde med detaljer om fastsættelsen af det endelige finansieringsbeløb; opfordrer Parlamentet til at anmode Kommissionen om at forelægge et forslag til en revision af den gældende EU-retsakt om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (4), herunder strengere krav til oprettelse af europæiske politiske partier og fonde, for at forhindre misbrug;

    50.

    glæder sig over indførelsen af en særlig formular for ordførere, hvor de kan angive, hvilke repræsentanter for interessegrupper havde påvirket deres betænkninger (lovgivningsmæssigt fodaftryk);

    51.

    gentager sin anmodning til Parlamentets administration om at udarbejde en rapport om anvendelse af Parlamentets lokaler af repræsentanter for interessegrupper og andre eksterne organisationer;

    52.

    er bekymret over, at den nuværende adfærdskodeks for medlemmer måske skal forbedres yderligere for at undgå interessekonflikter med særlig vægt på:

    medlemmernes sideløbende aflønnede beskæftigelse

    tidligere medlemmers lobbyaktiviteter, der direkte er rettet mod EU-institutionerne, i den periode, i hvilken de har ret til en overgangsgodtgørelse

    registrering af erklæringer om medlemmernes interesser

    det rådgivende udvalgs sammensætning og beføjelser;

    Generaldirektoratet for Kommunikation

    53.

    glæder sig over udviklingen af indikatorer for måling af resultaterne af Parlamentets kommunikationsaktiviteter og opfordrer generalsekretæren til at afsætte et særskilt afsnit om effektiviteten af denne nye resultatorienterede tilgang inden for kommunikation i 2016-beretningen om Parlamentets aktiviteter;

    54.

    støtter de forskellige programmer, der tager sigte på at lette besøg af journalister og borgere, som er interesseret i at vide mere om Parlamentets aktiviteter;

    55.

    gentager i denne sammenhæng sin anmodning i forbindelse med dechargeproceduren for 2014, hvor det blev bemærket, at Parlamentets websted stadig var forholdsvist ikke-brugervenligt, vanskeligt at navigere i og endnu ikke havde integreret den seneste teknologiske udvikling med det resultat, at det var vanskeligt hurtigt at finde relevante oplysninger; minder om, at det også blev påpeget, at webstedet i betragtning af betydningen af kommunikationen med de europæiske borgere ikke bidrog til at forbedre Parlamentets ansigt udadtil med den brede offentlighed;

    56.

    opfordrer Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM) til at etablere et mere effektivt og brugervenligt websted, som omfatter en mere effektiv søgemaskine på Parlamentets websted, som vil øge synligheden af Parlamentet over for offentligheden og reagere mere direkte til borgernes behov og interesser; bemærker, at der kun er opnået middelmådige resultater på trods af betydelige udgifter til ressourcer;

    57.

    er bekymret over effektiviteten af Parlamentets kommunikationsstrategi; opfordrer i denne forbindelse til en omfattende revision af den nuværende strategi, og navnlig til en mere aktiv tilgang over for dem, der ikke automatisk er interesseret i Parlamentets aktiviteter, eller som endog kan være skeptiske over for dets funktion; opfordrer generalsekretæren til at udvikle en ny strategi, der rækker længere, for også at nå ud til disse borgere, bl.a. ved at lette deres adgang til oplysninger, behørigt imødegå uberettigede fordomme mod Parlamentet, samtidig med at man undgår unødige og dyre reklamekampagner;

    58.

    understreger, at det er nødvendigt at modernisere Parlamentets informationskontorer ved at optimere brugen af nye kommunikationsteknologier og -mønstre og udnytte deres privilegerede geografiske positioner, der er tæt på borgerne, til yderligere at intensivere »going local«-aktiviteter, f.eks. debatterne med medlemmerne og civilsamfundet med henblik på at lytte til dem og samarbejde med dem; understreger, at onlinedebatter og mediernes opmærksomhed som følge af sådanne begivenheder bør bidrage til at øge det opsøgende arbejde over for borgerne yderligere; bemærker, at bygnings- og personaleudgifter til informationskontorerne i medlemsstaterne er uforholdsmæssigt høje i forhold til det beløb, der bruges på nøglefunktionerne i disse kontorer; opfordrer generalsekretæren til inden udgangen af 2017 at forelægge CONT-udvalget en detaljeret aktivitetsrapport og en finansiel rapport om informationskontorerne i henholdsvis Bruxelles og Strasbourg med særligt fokus på den værdi, de tilfører;

    59.

    er bekymret over svarene på spørgsmålene til skriftlig besvarelse om Parlamentets informationskontorer i nogle medlemsstater, idet de fleste tilfælde opstår kun en del af deres driftsomkostninger fra de egentlige mål og opgaver for disse kontorer, mens størstedelen af pengene går til leje af kontorlokaler og lønninger og rejseudgifter for deres ansatte;

    60.

    opfordrer generalsekretæren til at forbedre den interne kommunikation mellem de forskellige generaldirektorater, således at f.eks. udviklingen af vigtige nye redskaber såsom lovgivningstoget kommunikeres ud til et bredere publikum både internt og eksternt;

    LUX-prisen

    61.

    glæder sig over den fælles præsentation for CONT-udvalget og Udvalget om Kultur og Uddannelse, som der blev anmodet om i forbindelse med decharge for 2013, af undersøgelsen om, hvorvidt kendskabet til LUX-prisen er udbredt, og i givet fald hvordan den betragtes i de respektive medlemsstater og konklusionerne deri;

    62.

    minder om, at undersøgelsen hovedsagelig vedrørte bevidstheden om LUX-filmprisen blandt medlemmer og filmproducenter, formålet med prisen, som er at illustrere for borgere Parlamentets engagement til fordel for gensidigt accepterede værdier såsom menneskerettigheder og solidaritet samt dets forpligtelse til den kulturelle og sproglige mangfoldighed;

    63.

    bemærker, at undersøgelsen havde en lav besvarelsesprocent, blot 18 % af Parlamentets konstituerende medlemmer, svarende til 137 medlemmer fra alle politiske grupper og medlemsstater, og at blandt disse medlemmer havde mere end 90 % kendskab til Lux-filmprisen, 75 % forstod dens formål, og mere end 80 % havde et positivt indtryk af den;

    64.

    er ikke overbevist om udvælgelsesmetoden, hvor medlemmer træffer afgørelse om indstilling af kandidater og den endelige udvælgelse af prismodtageren, og opfordrer Præsidiet til at rapportere om alternative modeller til at opnå de ønskede resultater, f.eks. ved at støtte et lignende initiativ, som filmproducenternes organisationer selv har taget;

    65.

    bemærker, at selv om antallet af tilskuere i løbet af årene er steget, er 43 000 inden for Unionen stadig meget lavt og sætter spørgsmålstegn, om Lux-prisen er berettiget;

    Huset for Europæisk Historie

    66.

    beklager de gentagne forsinkelser af åbningen af Huset for Europæisk Historie, som oprindeligt var planlagt til marts 2016, og som efterfølgende blev udskudt til september og november 2016 og nu er planlagt til at finde sted den 6. maj 2017;

    67.

    bemærker med bekymring de fortsatte diskussioner om karakteren af dets midlertidige udstillinger; understreger betydningen af Huset for Europæisk Histories videnskabelige uafhængighed med hensyn til udstillingens indhold og udformning, idet disse udelukkende fastsattes ud fra museumstekniske og historiske kriterier;

    68.

    glæder sig over, at det skønnes, at Huset for Europæisk Historie vil have 250 000 besøgende om året; påpeger, at de årlige driftsomkostninger til denne facilitet på forhånd anslås til 13,3 mio. EUR; udtrykker bekymring over det relativt beskedne antal besøgende i forhold til de høje driftsomkostninger, i betragtning af at Parlamentet i 2015 havde over 326 080 besøgende, og at driftsomkostningerne kun var på 4,3 mio. EUR;

    69.

    bemærker, at Parlamentet og dets omgivelser med etableringen af Parlamentarium og Huset for Europæisk Historie er ved at blive en attraktion for borgere og turister, som vil skabe et bedre kendskab til Parlamentets rolle og over for borgerne illustrere Parlamentets engagement til fordel for gensidigt accepterede værdier såsom menneskerettigheder og solidaritet; anmoder Præsidiet om at overveje at indlede en dialog med de lokale myndigheder for at se, hvordan de kan bidrage til finansieringen og forvaltningen af Huset for Europæisk Historie;

    70.

    opfordrer Præsidiet til at overveje at tilpasse forvaltningen af Huset for Europæisk Historie til en mere interinstitutionel tilgang ved at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde med andre EU-institutioner, navnlig Kommissionen og Rådet;

    71.

    glæder sig over Kommissionens beslutning om at bidrage med 800 000 EUR årligt til driftsomkostningerne for Huset for Europæisk Historie; mener imidlertid, at Kommissionen bør bidrage med en større andel af de anslåede årlige driftsomkostninger;

    Generaldirektoratet for Personale (GD PERS)

    72.

    bemærker, at der pr. 31. december 2015 i alt var ansat 5 391 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i Generalsekretariatet (en stigning på 96 sammenlignet med 31. december 2014), og at der i alt var ansat 771 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i de politiske grupper (en stigning på 26 sammenlignet med 31. december 2014); noterer sig, at GD PERS inklusive de kontraktansatte var ansvarlig for 9 402 ansatte (en stigning på 467 sammenlignet med 31. december 2014);

    73.

    bemærker, at der pr. 1. januar 2015 blev fjernet 47 stillinger fra Parlamentets stillingsfortegnelse i overensstemmelse med revisionen af personalevedtægten i 2014 og FFR for 2014-2020, således at den samlede stillingsfortegnelse var på 6 739 stillinger, hvoraf 5 723 (84,9 %) var i Generalsekretariatet og 1 016 (15,1 %) i de politiske grupper; bemærker, at den 31. december 2015 var 4,9 % af stillingerne ubesatte i Generalsekretariatet sammenlignet med 9,6 % ved udgangen af 2014;

    74.

    glæder sig over, at kønsbalancen for generaldirektører blev forbedret fra 18,2 %/81,8 % i 2014 til 33,3 %/66,7 % i 2015, men bemærker med bekymring, at kønsbalancen for direktører faldt fra 34 %/66 % i 2014 til 31,1 %/68,9 % i 2015; minder om, at det absolutte flertal af Parlamentets personale består af kvinder, men at kvinder udgør en begrænset del af de ledende stillinger; bemærker, at kønsbalancen for kontorchefer fortsat blev forbedret fra 30 %/70 % ved udgangen af 2014 til 31,2 %/68,8 % ved udgangen af 2015; understreger, at der stadig derfor er en uligevægt inden for ledende stillinger, og at et program for lige muligheder for disse stillinger stadig er af afgørende betydning; er af den faste overbevisning, at Parlamentet bør have mindst 40 % kvinder i ledende stillinger inden udgangen af 2019;

    75.

    udtrykker overraskelse over, at Parlamentets rådgivende udvalg om udnævnelse af ledende tjenestemænd udelukkende består af den øverste ledelse, og opfordrer generalsekretæren til at medtage en repræsentant for en faglig sammenslutning;

    76.

    understreger, at geografisk balance, dvs. forholdet mellem antallet af ansatte, der har en særlig nationalitet og befolkningens størrelse i deres tilsvarende medlemsstater, fortsat bør være et vigtigt element i ressourceforvaltningen, navnlig med hensyn til de medlemsstater, der er tiltrådt Unionen efter 2004; glæder sig over, at Parlamentet har opnået en mere afbalanceret sammensætning af tjenestemænd fra medlemsstaterne, som tiltrådte Unionen før og efter 2004, men påpeger, at disse medlemsstater stadig kun udgør 3 % af personalet på et »højere administratorniveau« (AD12 til AD16) på de tre arbejdssteder, i forhold til deres andel af Unionens befolkning, som er 21 %, og at der stadig forventes fremskridt på dette område;

    77.

    erkender, at outsourcing for visse aktiviteter, såsom drift af kantiner og rengøring, har været Parlamentets foretrukne valg, og at antallet af eksternt ansatte i visse generaldirektorater i Parlamentets bygninger kan være højere end antallet af tjenestemænd;

    78.

    bemærker imidlertid, at disse outsourcingsbeslutninger ikke kan være en begrundelse for anvendelsen af samtlige eksterne ansatte, og at det kan være vanskeligt at redegøre for forholdet mellem eksternt ansatte og tjenestemænd f.eks. i Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte (GD ITEC);

    79.

    er af den opfattelse, at eksternt ansatte ikke bør anvendes til at kompensere for reduktionen af det antal stillinger, der opnåedes enighed om i forbindelse med revisionen af personalevedtægten i 2014 og den nuværende FFR;

    80.

    noterer sig generalsekretærens svar med hensyn til betingelserne for Parlamentets eksterne kontrakter; understreger, at administrationen omhyggeligt og systematisk skal sikre, at tjenesteudbydere nøje overholder lovgivningen vedrørende beskæftigelse, sikkerhed og velfærd, etc., der finder anvendelse på alle eksterne ansatte, der arbejder i Parlamentets bygninger, såsom kantine-, rengørings- og vedligeholdelsespersonale etc.; opfordrer Parlamentet til at indføre regelmæssige indberetnings- og overvågningsmekanismer for forebyggelse og opdagelse af ethvert enkeltstående eller systematisk tilfælde af forsømmelighed, misbrug eller overtrædelse, der skal gøre det muligt at træffe øjeblikkelige foranstaltninger;

    81.

    bemærker, at proceduren med henblik på at internalisere Parlamentets sikkerhedstjenester er afsluttet, og at proceduren for at gøre det samme for chaufførtjenesten er i gang; opfordrer generalsekretæren til at aflægge rapport til CONT-udvalget om, hvad man har lært af disse procedurer og eventuelle besparelser, der er blevet opnået som følge deraf;

    82.

    bemærker med bekymring, at kantinepersonalet ikke bliver betalt i overensstemmelse med timerne i deres kontrakt i de uger, hvor medlemmer arbejder andetsteds, f.eks. i valgkredsuger eller plenarmøder i Strasbourg, og at et betydeligt antal ansatte pålægges korttidsarbejde, hvilket påvirker deres beskæftigelse og indtjening; opfordrer generalsekretæren til at nå frem til en løsning i forhandlingerne med udbyderen af kantineydelser, der garanterer arbejdstagere regelmæssige arbejdstimer og betalinger hver uge;

    83.

    bemærker, at der ved udgangen af 2015 var 1 813 akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) ansat i Parlamentet sammenlignet med 1 686 i forhold til året før; opfordrer til, at der tages særlig hensyn til akkrediterede parlamentariske assistenter og lokale assistenter, idet deres kontrakter er direkte forbundet med mandatet for medlemmerne, de støtter, i betragtning af, at akkrediterede parlamentariske assistenter er ansatte, som har ansættelseskontrakter med Parlamentet, mens lokale assistenter er omfattet af forskellige nationale lovgivninger;

    84.

    beklager, at evalueringsrapporten om anvendelsen af bestemmelserne om APA'er ikke blev forelagt CONT-udvalget inden udgangen af 2016 som krævet i beslutningen om decharge for regnskabsåret 2014, og at den stadig ikke er blevet forelagt;

    85.

    påpeger, at APA'er i forbindelse med chikane eller whistleblowing er i en særlig sårbar situation, idet deres kontrakter er baseret på gensidig tillid mellem medlemmet og hans eller hendes assistent; bemærker, at hvis denne tillid mangler, er det i sig selv en grund til at bringe kontrakten til ophør; bemærker endvidere, at hvis medlemmet træder tilbage som følge af imagetab som følge af en strafbar handling eller en anden lovovertrædelse, indebærer dette normalt, at kontrakterne med alle hans eller hendes assistenter ligeledes vil blive bragt til ophør; opfordrer derfor til, at repræsentationen af de akkrediterede parlamentariske assistenter omgående styrkes i det rådgivende udvalg om chikane, for at sikre at der er en kønsbalance, således som der blev anmodet om allerede i forbindelse med dechargeproceduren for 2013 og 2014; opfordrer Præsidiet til at afsætte tilstrækkelige midler til at dække rejse- og opholdsudgifter for APA-klagere, som ofte ikke har de nødvendige midler til at komme til Bruxelles for personligt at møde op og forelægge deres sag for udvalget om chikane; opfordrer også til mulighed for økonomiske kompensationsforanstaltninger for APA'er, der skal tages i betragtning i forbindelse med den næste revision af personalevedtægten, for at sikre ligebehandling af APA'er og anerkendelse af deres særlige sårbarhed i tilfælde af chikane eller whistleblowing;

    86.

    glæder sig over, at administrationen har til hensigt at indlede proceduren for tilpasning af faste godtgørelser, som APA'er modtager, når de rejser til Strasbourg, der er betydeligt lavere end dem, der gælder for fastansatte tjenestemænd; understreger, at denne tilpasning bør bygge på gennemsigtige beregningsmetoder, og at den bør være i direkte sammenhæng med den nylige opjustering af godtgørelser og lofterne for indkvartering for fastansatte tjenestemænd; understreger også, at der bør indføres automatisk indeksering af godtgørelser i forbindelse med fremtidige revisioner;

    87.

    beklager, at Præsidiet ikke har reageret på de anmodninger, som Parlamentet har fremlagt i sine beslutninger om decharge for 2013 og 2014, om at anvende de samme dagpenge for APA'er som for det øvrige personale; anmoder generalsekretæren om, inden eventuelle ændringer gennemføres, at fremlægge et skøn over de meromkostninger, der ville opstå gennem denne justering; understreger imidlertid, at de nuværende lofter for godtgørelse af tjenesterejser for APA'er ikke er blevet justeret siden 2009, og at forskellen mellem APA'er og det øvrige personale er steget med mindst 40 % efter indførelsen af nye lofter, som Rådet godkendte den 9. september 2016, og som hidtil fra den 10. september 2016 kun er blevet anvendt for tjenestemænd; opfordrer derfor Præsidiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på denne ulighed;

    88.

    beklager dybt, at ansættelsesperioden for en APA i tilfælde af dødsfald eller nedlæggelse af hans eller hendes medlems mandat ophører ved udgangen af den relevante kalendermåned; understreger, at dette kunne betyde, at en APA ikke ville have én dags opsigelsesvarsel, hvis det pågældende medlems mandat ophører den sidste dag i en given måned; opfordrer til, at denne uacceptable situation løses i forbindelse med den næste revision af personalevedtægten ved at forbinde opsigelsesvarslen til en bestemt periode, f.eks. fire uger, i stedet for kalendermåneder; opfordrer endvidere Præsidiet til snarest at indføre midlertidige foranstaltninger, som kan give en midlertidig løsning på dette problem, inden denne juridiske revision finder sted;

    89.

    er bekymret over den påståede praksis med medlemmer, der forpligter APA'er til at påtage sig rejser, navnlig til Strasbourg, uden tjenesterejseordrer, uden udgifter til tjenesterejser eller helt uden rejseudgifter; er af den opfattelse, at en sådan praksis åbner mulighed for misbrug: Hvor APA'er, der rejser uden en tjenesterejseordre, ikke kun skal betale for omkostningerne med egne midler, men er heller ikke omfattet af forsikringen på arbejdspladsen; opfordrer Præsidiet til at sikre, at personalevedtægten gennemføres behørigt og til at straffe medlemmer, der overtræder reglerne;

    90.

    bemærker, at praktikanter har ret til en rabat på 0,50 EUR på hovedretterne i alle selvbetjeningsrestauranter i Bruxelles og Luxembourg og en rabat på 0,80 EUR i Strasbourg; mener imidlertid, at under hensyntagen til deres gennemsnitlige lønniveau og de høje priser, der er blevet opkrævet i de sidste to år, er disse rabatter ikke engang er tilstrækkelige til at have en minimal indvirkning på deres økonomi; opfordrer generalsekretæren til at yde prisnedsættelser i overensstemmelse med deres løn;

    91.

    anmoder Præsidiet om at sikre, at sociale rettigheder og pensionsrettigheder er garanteret for APA'er, der uden afbrydelse har arbejdet i de sidste to valgperioder; anmoder i denne forbindelse administrationen om at forelægge et forslag, der tager hensyn til beslutningen om at afholde valget i 2014 tidligt, samt til den tid, der blev brugt i forbindelse med ansættelsesproceduren, ved beregningen af den 10-års ansættelsesperiode, der kræves i henhold til personalevedtægten;

    92.

    opfordrer Formandskonferencen til at genoverveje muligheden for, at APA'er, på visse betingelser, kan få lov til at ledsage medlemmer i forbindelse med Parlamentets officielle delegationsrejser og tjenesterejser, hvilket flere medlemmer allerede har anmodet om;

    93.

    opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at undersøge og løse de problemer, der hovedsageligt stammer fra den seneste ændring af kontraktvilkår i forhold til APA'er (såsom forsinkelser med indgåelse af kontrakter, afbrydelse af kontrakter, tidlige valg til Parlamentet, osv.), hvilket kan have alvorlige konsekvenser for APA'ers fremtidige erhvervelse af arbejdstagerrettigheder; anmoder om, at repræsentanter for APA'er inddrages i arbejdet med at finde løsninger;

    94.

    opfordrer Parlamentet til af hensyn til princippet om lige muligheder og respekt for arbejdstagerrettighederne at vedtage retningslinjer om indplacering af APA'er og til at udarbejde tilsvarende klare jobbeskrivelser, ansvarsområder og arbejdsopgaver for hver ansættelsesgruppe;

    95.

    bemærker, at antallet af opsigelser i 2015 blandt de ansatte var på 154, hvoraf 126 skyldtes pensionering, 13 invaliditet, 9 fratræden og 6 dødsfald; opfordrer generalsekretæren til strengt at håndhæve artikel 16, stk. 4, i personalevedtægten om potentielle interessekonflikter efter udtræden af tjenesten i Parlamentet, navnlig i tilfælde af fratræden, idet det er slående, at ingen tilfælde af potentielle interessekonflikter nogensinde er blevet offentliggjort;

    96.

    bemærker med bekymring, at der ikke er truffet nogen særlige forholdsregler for personalet, hvis en medlemsstat beslutter at forlade Den Europæiske Union; anerkender, at da dette spørgsmål er relevant for alle EU-institutioner, opfordres generalsekretæren til at indgå i en dialog med Kommissionen med henblik på at sikre, at britiske ansatte ikke bliver ofre i tilfælde af Brexit, og at deres vedtægtsmæssige, kontraktmæssige og erhvervede rettigheder fuldt ud sikres;

    97.

    opfordrer til en mere effektiv tilrettelæggelse af uddannelseskurser med henblik på at tilpasse dem til APA'ernes specifikke behov; opfordrer til, at administrationen tager hensyn til Parlamentets og MEP'ernes aktiviteter og fastlægger tilpassede tidsplaner og specifikke emner;

    98.

    påpeger, at 43 % af Parlamentets ansatte mener, at telearbejde vil have en positiv indvirkning på deres jobtilfredshed; understreger, at Parlamentet er den eneste institution, der ikke har indført telearbejde og en flekstidsordning, mens begge har eksisteret i mange år i de fleste af de andre institutioner, herunder Kommissionen, med dokumenterede resultater i form af øget produktivitet og bedre livskvalitet for de ansatte; bemærker, at Parlamentet har indført lejlighedsvist telearbejde i oktober 2016; anmoder generalsekretæren om at redegøre for alle interesserede tjenestegrene, herunder medlemmer og deres assistenter, om gennemførelsen af denne tjeneste; opfordrer ligeledes til, at »flekstidsordningen« hurtigst muligt integreres i Parlamentets arbejdsmetoder;

    99.

    opfordrer Parlamentet til at ændre sine regler for praktikophold, der tilbydes af MEP'ere og politiske grupper for at forbedre situationen for praktikanter i Parlamentet, herunder anstændige lønninger, fastsættelse af en begrænset varighed af praktikophold og en uddannelsesaftale;

    GD FINS

    Kontrakter tildelt af Parlamentet

    100.

    bemærker med tilfredshed, at Parlamentet offentliggør en årlig komplet liste på sit websted over alle de kontrahenter, det har tildelt kontrakter til en værdi af mere end 15 000 EUR, og at denne liste indeholder kontrahenternes navn og adresse, kontrakttypen og -emnet, kontraktens varighed, værdi, udbudstypen og det ansvarlige generaldirektorat;

    101.

    påpeger, at denne liste er mere vidtgående end kravene til gennemsigtighed, der er fastsat i finansforordningen; opfordrer alle EU-institutionerne til at offentliggøre alle oplysninger om alle kontrahenter og kontrakter, der tildeles gennem offentlige udbud, herunder tilfælde af direkte tildeling eller begrænset udbud;

    102.

    glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at EU-institutionerne med henblik på at muliggøre en effektiv gennemsigtig og efterfølgende overvågning af deres udbudsaktiviteter skal oprette et fælles offentligt register med oplysninger om deres udbudsaktiviteter;

    103.

    påpeger, at trods tidligere opfordringer til forbedringer, er den service, som Parlamentets rejsebureau yder, fortsat utilfredsstillende, idet priserne er relativt høje, og rejsebureauet har ikke kunnet indgå aftaler med de største luftfartsselskaber for at sikre bedre priser og mere fleksibilitet i forbindelse med rejsearrangementer;

    104.

    opfordrer rejsebureauet til aktivt at søge at tilbyde lavere priser, uanset hvilket luftfartsselskab der kontaktes; anmoder om, at rejsebureauet indfører en mulighed for feedback (brugertilfredshedsundersøgelser) med henblik på at indkredse områder, hvor der kan gøres yderligere fremskridt;

    Frivillig pensionsfond

    105.

    noterer sig, at den frivillige pensionsfond øgede sit anslåede aktuarmæssige underskud til 276,8 mio. EUR ved udgangen af 2015; bemærker endvidere, at de nettoaktiver, der skal tages med i betragtning og den aktuarmæssige forpligtelse ved udgangen af 2015 udgør 155,5 mio. EUR og 432,3 mio. EUR;

    106.

    minder om, at disse forventede fremtidige forpligtelser er spredt over flere årtier, men bemærker, at det samlede beløb, der blev udbetalt i 2015 af den frivillige pensionsfond, udgør 15,8 mio. EUR;

    107.

    påpeger, at dette giver anledning til bekymring over, at fonden kunne løbe tør for midler, og at Parlamentet er garant for betalingen af pensionsrettighederne, når og hvis denne fond ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser;

    108.

    opfordrer på ny Præsidiet til hurtigst muligt at foretage en vurdering af den aktuelle situation for pensionsfonden;

    109.

    minder om punkt 112 i sidste års dechargebeslutning (5), der opfordrer til en vurdering af den aktuelle situation for pensionsfonden; beklager, at en sådan vurdering endnu ikke er blevet foretaget;

    110.

    minder om, at Domstolen i 2013 fastslog, at beslutningen om at hæve pensionsalderen for fondens medlemmer fra 60 til 63 år for at undgå, at kapitalen blev opbrugt for tidligt, og for at bringe den på linje med den nye statut for medlemmerne, var gyldig;

    111.

    mener, at de nationale pensionsfonde normalt skal opfylde strenge standarder og ikke kan have nogen aktuarmæssige underskud, og at den frivillige pensionsfond nu står over for et aktuarmæssigt underskud på 64 % af den aktuarmæssige forpligtelse; opfordrer generalsekretæren til at forelægge en omfattende handlingsplan for at undgå, at fondens midler opbruges for tidligt;

    Andre forhold

    112.

    beklager, at Parlamentet i forbindelse med udvælgelsen af de finansielle institutioner, som behandler dets betalinger og konti, ikke lægger vægt på disse institutioners politikker for virksomhedernes sociale ansvar, og opfordrer generalsekretæren til at sikre, at Parlamentet fremover primært anvender finansielle institutioner, der har investeringspolitikker, der fokuserer på bæredygtighed og andre aspekter af virksomheders sociale ansvar;

    113.

    understreger, at Parlamentet i 2015 i gennemsnit havde 106,25 mio. EUR stående på bankkonti, som overhovedet ikke gav nogen renteindtægter; opfordrer generalsekretæren til at undersøge, om det er nødvendigt at have et så stort likviditetsbeløb, og opfordrer ham navnlig til at forbedre likviditetsstyringen i denne henseende og om muligt finde måder til at øge afkastet af sådanne indskud;

    GD ITEC

    114.

    er tilfreds med gennemførelsen af GD ITEC's strategiske retningslinjer 2014-2019; mener, at mange ændringer i det elektroniske miljø for medlemmer og personalet er ved at blive gennemført, men at kendskabet til konsekvenserne af disse ændringer, herunder nye muligheder, er relativt begrænset og udvikles hovedsagelig inden for GD ITEC; opfordrer til et tættere samarbejde mellem GD ITEC og GD COMM for at forbedre den interne og eksterne kommunikation om de mange nyskabelser, som er blevet eller snart vil blive gennemført;

    115.

    har forståelse for GD ITEC's bestræbelser på at forbedre antallet af resultater for Parlamentets websider i forbindelse med Googles søgemaskine; er imidlertid også af den opfattelse, at søgemaskinen på Parlamentets webside også bør føre til meningsfulde resultater, således at brugerne rent faktisk kan bruge webstedets portal til hurtigt at komme hen til de relevante websider; er bekymret over, at denne søgemaskine for øjeblikket ikke fungerer efter hensigten, og opfordrer generalsekretæren til at finde en hurtig løsning på dette langvarige problem;

    116.

    bemærker med bekymring, at til trods for, at der inden for rammerne af GD ITEC er afholdt udgifter på årsbasis til erhvervelse af ny hardware, som beløber sig til mere end 35 mio. EUR, er der ingen klar politik for miljømæssigt og socialt bæredygtige indkøb, og opfordrer generalsekretæren til at udarbejde en handlingsplan i den henseende for at sikre, at samtlige fremtidige udbud omfatter miljømæssige og sociale kriterier for udvælgelse af hardware;

    117.

    opfordrer GD ITEC til at gøre alle Parlamentets websteder tilgængelige for bærbart udstyr, idet selv om størstedelen af besøgende på siderne anvender en iPad eller mobiltelefon til at få adgang til Parlamentets og de specialiserede udvalgs websteder, kan de nuværende grænseflader ikke anses for at være kompatible med bærbart udstyr; foreslår, at der gennemføres foranstaltninger til konkret og inden for en rimelig tidshorisont at forbedre adgangen til websider med bærbart udstyr;

    118.

    mener, at det er afgørende for medlemmernes mandat, at der stadig findes printere i deres kontorer; påpeger, at billige generiske blækpatroner muligvis kan føre til farlige niveauer af emissioner af partikler og sundhedsskader; kræver derfor, at GD ITEC og Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik (GD INLO) træffer foranstaltninger til at fremme indkøb af miljøvenlige printere, og at der kun anvendes originale blækpatroner, samtidig med at medlemmerne og deres personale får mulighed for at have printere placeret strategisk i nærheden, men ikke på deres kontorer;

    119.

    noterer sig, at Præsidiet den 7. september 2015 vedtog en sikkerhedspolitik for informations- og kommunikationsteknologiske systemer (»IKT-sikkerhedspolitik«); understreger, at der i den nuværende globale kontekst snarest muligt skal gennemføres en langt mere solid IKT-sikkerhedspolitik, der fuldt ud imødegår de risici, som er forbundet med internetsikkerheden; glæder sig i den forbindelse over udnævnelsen af en internetsikkerhedsmedarbejder i Parlamentet;

    120.

    gentager kravet i sin dechargebeslutning for 2014 om, at der etableres et hurtigt varslingssystem i krisesituationer, der gør det muligt for GD ITEC i samarbejde med Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse (GD SAFE) hurtigt at sende meddelelser pr. sms eller e-mail til medlemmer og ansatte, som accepterer, at deres kontaktoplysninger opføres på meddelelsesliste, der anvendes i specifikke nødsituationer;

    121.

    roser GD ITEC for at have indført wi-fi i alle Parlamentets bygninger; bemærker imidlertid, at wi-fien i mødesalen i Strasbourg er upålidelig, navnlig når mange medlemmer bruger systemet samtidigt under afstemningerne og de vigtigste debatter; opfordrer generalsekretæren til at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i den henseende;

    Generaldirektoratet for Unionens Eksterne Politikker

    122.

    glæder sig over den omstændighed, at visse offentlige møder i de interparlamentariske delegationer allerede udsendes via webstreaming; anmoder generalsekretæren om at fortsætte med at udvikle og udvide denne tjeneste og sammen med indholdet af delegationernes websider;

    GD INLO

    123.

    noterer sig, at strategien for bygningspolitikken på mellemlang sigt fra 2010 for øjeblikket er ved at blive revideret; opfordrer til, at denne strategi udvides til at omfatte et langsigtet perspektiv, og at det omfatter en undersøgelse af de sandsynlige konsekvenser af Brexit;

    124.

    glæder sig over, at kontorarealet for medlemmerne og deres assistenter i Strasbourg fra og med 2019 vil blive øget; opfordrer generalsekretæren til at sikre, så længe at der ikke er fundet nogen løsning med ét arbejdssted for Parlamentet, at sørge for, at der vil blive sikret et minimum af kvadratmeter pr. assistent i overensstemmelse med de nuværende regler om arbejdsvilkår, idet Parlamentets holdning til dette spørgsmål er sårbart, idet det bevidst overtræder disse reglerne om kontorarealernes minimumsstørrelse;

    125.

    beklager dybt beslutningen om at udskifte møblerne i medlemmernes og deres assistenters kontorer i Bruxelles, og opfordrer til, at dette øjeblikkeligt bringes til ophør; bemærker, at de fleste møbler er fuldt ud funktionsdygtige og præsentable, og at der derfor absolut ikke er nogen grund til at skifte dem ud; mener, at feedback fra en række medlemmer — i modsætning til en generel undersøgelse — ikke i sig selv er en tilstrækkelig begrundelse for udskiftningen, mens argumenter fra administrationen om spørgsmål om smag, mode eller forældet stil er lige så utilstrækkelige; mener, at individuelle møbler kun bør skiftes ud, hvis der er klare tegn på forringelse, betydelig slid eller sundhedsrisici på arbejdspladsen af en specifik eller generel karakter (som f.eks. en eventuel udvikling af mere ergonomiske kontorstole); påpeger, at i en tid med økonomisk krise, der resulterede i vores nuværende vanskelige finansielle forhold, kan en sådan bekymring for ydre detaljer i alvorlig grad bringe troværdigheden af Parlamentet og dets medlemmer i fare, navnlig over for borgerne og offentligheden;

    126.

    erkender, at der i de nye cateringkontrakter i overensstemmelse med Præsidiets afgørelser fra 2013 og 2015 ikke er fastsat nogen direkte tilskud fra Parlamentets budget; er imidlertid bekymret over, at visse tjenester blev udbudt til højere priser end 2015-markedspriser; henviser i den forbindelse til servering af kaffe under møder; bemærker priserne blev revideret i august 2016;

    127.

    beklager dybt de vilkårlige, subjektive og uforholdsmæssige kriterier, der anvendes til at ansætte chauffører, og internaliseringen af denne tjeneste, der blev indledt i 2016 af sikkerhedsmæssige årsager; beklager, at proceduren ikke tog hensyn til de kvalifikationer og den erfaring, som chaufførerne har opnået med i en årrække at have arbejdet i direkte kontakt med medlemmerne og det tillidsforhold, der er etableret imellem dem, og den omstændighed, at de derefter var uden arbejde, hvoraf mange af dem allerede har en alder, hvor det er vanskeligt at finde arbejde;

    Generaldirektoratet for Tolkning og Konferencer (GD INTE)

    128.

    er bekymret over den problematiske sociale dialog mellem GD INTE og repræsentanterne for tolkene, der begyndte i januar 2014, og som hidtil ikke har ført til nogen aftale; opfordrer generalsekretæren til at indlede mægling mellem de berørte parter for at forbedre den gensidige forståelse af holdninger og at finde løsninger, der er acceptable for alle;

    129.

    udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der allerede er opnået i moderniseringen af GD INTE, navnlig med hensyn til forbedret tilgængelighed af tolke, den moderate stigning i antallet af timer, som tolke anvender til tolkning, og den forbedrede fordeling af tolkenes arbejdsbyrde; bemærker, at beregningsmetoden med hensyn til statistikker er blevet præciseret, og at al årlig ferie og sygefravær nu ikke indgår i beregningen af det gennemsnitlige antal timer, som tolkene er i kabinen;

    130.

    anmoder om oplysninger fra generalsekretæren vedrørende de foranstaltninger, der er truffet siden vedtagelsen af beslutningen om decharge for budgettet for 2014 for at opnå større ressourceeffektivitet og effektivitet i tilrettelæggelsen af møder ved at strømline konferenceadministrationen i Parlamentet;

    GD SAFE

    131.

    glæder sig over de fortsatte bestræbelser på at skabe sikkerhed og tryghed i og omkring Parlamentets bygninger; erkender, at sikkerheden i Parlamentet skal søge at opnå en fin balance mellem opnåelse af sikkerhed ved at tage en række beskyttelsesforanstaltninger i betragtning og ved at indføre en alt for sikkerhedsbaseret ordning, der forsinker Parlamentets aktiviteter; fastholder dog, at Parlamentets sikkerhed yderligere bør styrkes, og opfordrer generalsekretæren til at sikre, at personalet er korrekt uddannet og i stand til at udføre deres opgaver professionelt, herunder i nødsituationer;

    132.

    opfordrer generalsekretæren til at sikre, at samarbejdet med de øvrige EU-institutioner aktivt fortsættes i lighed med samarbejdet med de belgiske, franske og luxembourgske myndigheder;

    133.

    opfordrer GD ITEC og GD SAFE til at styrke cyberforsvarskapaciteter i lyset af den øgede fare for cyberangreb i de seneste måneder;

    Et miljøvenligt Parlament

    134.

    minder om, at Præsidiet iværksatte projektet vedrørende et miljøledelsessystem (EMAS) i Parlamentet den 19. april 2004; bemærker, at Præsidiet i 2016 vedtog en revideret miljøpolitik, som fastholder og gentager Parlamentets forpligtelse til at gennemføre løbende miljøforbedringer;

    135.

    glæder sig over oprettelsen af en interinstitutionel helpdesk for grønne offentlige udbud, som nu skal gennemføres fuldt ud ved at fastsætte klare mål på området samt øge den interne information, markedsføring og effektive forvaltning af grønne offentlige udbud; understreger også, at tjenesteudbydere, der er underleverandører, også skal overholde reglerne; beklager det høje forbrug af plastikflasker, kopper, beholdere og emballage i Parlamentet i denne forbindelse;

    136.

    minder om, at Parlamentet forpligtede sig til en reduktion på 30 % pr. FTÆ af sine CO2-emissioner inden 2020 sammenlignet med 2006; glæder sig over, at denne indikator mellem 2006 og 2015 faldt med ca. 24,3 %;

    137.

    anser det derfor for at være af allerstørste vigtighed, at Parlamentet fastsætter sig nye, mere udfordrende, kvantitative mål, og at disse mål bør vurderes med regelmæssige mellemrum af de ansvarlige tjenestegrene; bemærker i denne forbindelse Præsidiets afgørelse fra 2015 om at udligne Parlamentets samlede kulstofemissioner, herunder emissionerne fra medlemmernes flyvninger mellem deres hjemland og Parlamentets arbejdssteder;

    138.

    minder Parlamentet om dets engagement i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (6) om energieffektivitet, hvori det hedder, at det »med forbehold af gældende budget- og indkøbsregler vil forpligte sig til at stille de samme krav til de bygninger, det ejer og benytter, som dem, der gælder for medlemsstaternes statslige bygninger i henhold til artikel 5 og 6« på grund af bygningernes store synlighed og den ledende rolle, som det bør spille med hensyn til bygningers energimæssige ydeevne; understreger, at der er et presserende behov for overensstemmelse med denne erklæring, ikke mindst af hensyn til dets egen troværdighed i den igangværende revision af direktiverne om bygningers energimæssige ydeevne og energieffektivitet;

    139.

    opfordrer Præsidiet til at undersøge muligheden for en incitamentsordning til fremme af en mere bæredygtig og effektiv transport til strækninger mellem hjem og arbejdssted;

    140.

    glæder sig over Parlamentets initiativ med hensyn til gennemførelse af en omfattende politik for reduktion af fødevarespild; opfordrer Parlamentet til at sikre, at fødevarespild aktivt forebygges af alle cateringudbydere i alle Parlamentets bygninger; opfordrer Parlamentet til at optrappe praksis for donation af usolgte fødevarer til velgørende formål;

    141.

    antager, at indførelsen af et effektivt system til reservation af mødelokaler og et register til forvaltning af faciliteter kan give et betydeligt potentiale for så vidt angår Parlamentets omkostninger og miljøindsats, og opfordrer generalsekretæren til at arbejde videre med denne fremgangsmåde i overensstemmelse hermed;

    Politiske grupper (konto 4 0 0)

    142.

    noterer sig, at bevillingerne til de politiske grupper og løsgængere på konto 4 0 0 i 2015 blev anvendt som følger:

    Gruppe

    2015

    2014 (*2)

    Årlige bevillinger

    Egne indtægter og fremførte bevillinger (*1)

    Udgifter

    Udnyttelsesgrad for årlige bevillinger (%)

    Fremført til næste periode

    Årlige bevillinger

    Egne indtægter og fremførte bevillinger

    Udgifter

    Udnyttelsesgrad for årlige bevillinger (%)

    Fremført til næste periode (2011)

    EPP

    17 440

    10 198

    17 101

    98,06

    8 720

    19 919

    7 908

    17 796

    89,34

    9 960

    S

    15 256

    5 748

    15 379

    100,81

    5 625

    15 619

    4 653

    14 850

    95,07

    5 422

    ECR

    5 959

    1 614

    5 065

    84,99

    2 509

    5 014

    1 060

    4 476

    105,43

    1 598

    ALDE

    5 692

    2 517

    5 865

    103,03

    2 344

    6 214

    1 774

    5 491

    88,35

    2 498

    GUE/NGL

    4 305

    1 256

    3 832

    89,02

    1 729

    3 527

    417

    2 689

    76,62

    1 255

    Verts/ALE

    4 153

    1 293

    3 890

    93,67

    1 556

    4 292

    1 389

    4 396

    88,41

    1 287

    EFDD

    3 843

    1 643

    3 629

    94,45

    1 856

    3 231

    1 142

    2 708

    88,83

    1 615

    ENF

    1 587

    0

    827

    52,09

    760

     

     

     

     

     

    Løsgængere

    1 627

    533

    1 001

    61,51

    214

    1 991

    441

    1 281

    64,32

    533

    I alt

    59 860

    24 803

    56 588

    94,53

    25 312

    59 807

    18 784

    53 687

    89,76

    24 168

    143.

    minder om, at Revisionsretten i sin årsberetning anbefalede, at Parlamentet »bør gennemgå sin ramme for kontrol af anvendelsen af de budgetbevillinger, der tildeles de politiske grupper, og endvidere at Parlamentet bør give bedre vejledning via styrket overvågning af gruppernes anvendelse af reglerne for godkendelse og betaling af udgifter og af reglerne vedrørende indkøbsprocedurer;«;

    Europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

    144.

    noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 2 i 2015 blev anvendt som følger (7):

    Parti

    Forkortelse

    Egne indtægter (*3)

    Tilskud fra EP

    Indtægter i alt

    EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)

    Indtægtsoverskud (overførsel til reserven) eller -underskud

    Det Europæiske Folkeparti

    EPP

    1 926

    8 053

    12 241

    85

    363

    De Europæiske Socialdemokraters Parti

    PES

    1 246

    5 828

    8 024

    85

    40

    Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

    ALDE

    561

    2 093

    2 789

    85

    90

    Det Europæiske Grønne Parti

    EGP

    480

    1 666

    2 245

    85

    83

    Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister

    AECR

    395

    1 952

    2 401

    85

    8

    Det Europæiske Venstrefløjsparti

    EL

    372

    1 484

    2 044

    85

    71

    Det Europæiske Demokratiske Parti

    EDP/PDE

    120

    457

    577

    85

    0

    EU-Demokraterne

    EUD

    55

    292

    370

    85

    3

    Den Europæiske Fri Alliance

    EFA

    127

    636

    845

    85

    0

    European Christian Political Movement

    ECPM

    87

    461

    560

    85

    4

    Den Europæiske Frihedsalliance

    EAF

    94

    494

    588

    85

    7

    European Alliance of National Movements

    AENM

    53

    292

    399

    85

    0

    Bevægelsen for et Nationernes og Frihedens Europa

    MENF

    161

    401

    562

    85

    0

    Alliancen for Direkte Demokrati i Europa

    ADDE

    250

    821

    1 070

    85

    – 403

    Bevægelsen for et Frihedens og Demokratiets Europa

    MELD

    91

    44

    226

    85

    – 208

    I alt

     

    6 017

    24 974

    34 943

    85

    59

    145.

    noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 3 i 2015 blev anvendt som følger (8):

    Fond

    Forkortelse

    Tilknyttet partiet

    Egne indtægter (*4)

    Tilskud fra EP

    Indtægter i alt

    EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)

    Wilfried Martins Centre for European Studies

    WMCES

    EPP

    949

    4 725

    5 674

    85

    Foundation for European Progressive Studies

    FEPS

    PES

    847

    3 848

    4 695

    85

    Europæisk Liberalt Forum

    ELF

    ALDE

    183

    880

    1 063

    85

    Green European Foundation

    GEF

    EGP

    163

    914

    1 077

    85

    Transform Europe

    TE

    EL

    159

    847

    1 066

    85

    Institute of European Democrats

    IED

    PDE

    47

    284

    331

    85

    Centre Maurits Coppieters

    CMC

    EFA

    57

    241

    298

    85

    New Direction — Foundation for European Reform

    ND

    AECR

    323

    1 100

    1 423

    85

    European Foundation for Freedom

    EFF

    EAF

    47

    268

    315

    85

    Organisation For European Interstate Cooperation

    OEIC

    EUD

    33

    132

    165

    85

    Christian Political Foundation for Europe

    CPFE

    ECPM

    51

    267

    318

    85

    Instituttet for et Frihedens og Demokratiets Europa

    FELD

    MELD

    50

    248

    298

    85

    Instituttet for Direkte Demokrati i Europa

    IDDE

    ADDE

    144

    673

    817

    85

    European Identities and Traditions

    EIT

    AENM

    32

    169

    201

    85

    I alt

     

     

    3 085

    14 596

    17 681

    85

    146.

    noterer sig med bekymring, at der i forbindelse med Alliancen for Direkte Demokrati i Europa, Bevægelsen for et Frihedens og Demokratiets Europa, Instituttet for Direkte Demokrati i Europa og Instituttet for et Frihedens og Demokratiets Europa er blevet konstateret betydelige uregelmæssigheder med hensyn til forbud mod direkte eller indirekte finansiering af nationale partier og donationer;

    147.

    udtrykker sin bekymring over den omdømmemæssige risiko for Parlamentet, som disse uregelmæssigheder udgør, og er overbevist om behovet for en hurtig og effektiv indsats for at forebygge og tackle eventuelle lignende uregelmæssigheder i fremtiden; mener imidlertid, at disse uregelmæssigheder er begrænset til et mindre antal politiske partier og fonde; er af den opfattelse, at disse uregelmæssigheder ikke bør anfægte den finansielle forvaltning af andre politiske partier og fonde;

    148.

    er klar over, at de nye forordninger, navnlig forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1142/2014 af 22. oktober 2014 (9) vil påvirke finansieringen af de europæiske politiske partier og fonde i regnskabsåret 2018, og den vigtige rolle, som den nyligt oprettede myndighed for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde vil have, samt de igangværende drøftelser i Præsidiet om generalsekretærens forslag om at behandle en række spørgsmål, der ikke blev løst ved hjælp af disse forordninger; opfordrer Parlamentets interne revisor til at udarbejde en ny revisionsrapport om finansiering af de europæiske politiske partier og fonde snarest muligt efter ikrafttrædelsen af den nye forordning;

    149.

    mener, at det i denne forbindelse er afgørende at undersøge eventuelle mangler i den nuværende ordning med interne og eksterne kontroller med hensyn til at undgå alvorlige uregelmæssigheder; noterer sig erklæringerne fra den eksterne revisor, EY, om, at revisionen havde til formål at få rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation, og at enheden har overholdt regler og bestemmelser, og at de omfatter en stikprøvevis undersøgelse af den dokumentation, der understøtter erklæringen; bemærker imidlertid, at undersøgelserne ikke omfatter undersøgelser af mulige svigagtige erklæringer og dokumenter og giver derfor kun en noget begrænset indsigt i de undersøgte finansielle aktiviteter;

    150.

    noterer sig de begrænsede menneskelige ressourcer (2 FTÆ'er) i GD FINS, der er afsat til at kontrollere regnskaberne for de europæiske politiske partier og fonde; er af den faste overbevisning, at der i betragtning af den høje omdømmemæssige risici kunne afsættes flere ressourcer til denne aktivitet;

    151.

    opfordrer Præsidiet, for så vidt som princippet om fortrolighed gør det muligt, at lette adgangen til de underliggende dokumenter, der indgår i de endelige rapporter fra europæiske politiske partier og fonde, navnlig regnskaberne og de gennemførte revisioner;

    152.

    anmoder den nyetablerede myndighed om at sende en statusrapport til Parlamentet efter dens første aktivitetsår, dvs. 2017; opfordrer generalsekretæren til at sikre, at myndigheden vil råde over de nødvendige ressourcer til at udføre sine opgaver.


    (1)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

    (3)  EUT C 436 af 24.11.2016, s. 2.

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1).

    (5)  EUT L 246 af 14.9.2016, s. 3.

    (6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

    (*1)  Alle beløb i 1 000 EUR.

    (*2)  2014 bestod af to regnskabsår som følge af valget til Parlamentet i maj 2014. Beløbene for 2014 i tabellen er konsoliderede beløb.

    (7)  

    Noter:

    Alle beløb i 1 000 EUR.

    Note indtægter i alt omfatter det foregående års fremførsel i overensstemmelse med finansforordningens artikel 125, stk. 6.

    (*3)  alle beløb i 1 000 EUR.

    (8)  

    Noter:

    Alle beløb i 1 000 EUR.

    (*4)  Alle beløb i 1 000 EUR.

    (9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1142/2014 af 22. oktober 2014 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for så vidt angår finansiering af europæiske politiske partier (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 28).


    Top