Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1107

    Rådets afgørelse (EU) 2017/1107 af 8. juni 2017 om forlængelse af rettighedsperioden for audiovisuelle samproduktioner som fastsat i artikel 5 i protokollen om kulturelt samarbejde til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side

    EUT L 160 af 22.6.2017, p. 33–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1107/oj

    22.6.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 160/33


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1107

    af 8. juni 2017

    om forlængelse af rettighedsperioden for audiovisuelle samproduktioner som fastsat i artikel 5 i protokollen om kulturelt samarbejde til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til artikel 3, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) 2015/2169 af 1. oktober 2015 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (1),

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 1. oktober 2015 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2015/2169 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (»afgørelsen«).

    (2)

    Protokollen om kulturelt samarbejde (»protokollen«), der er knyttet som bilag til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side, fastsætter i artikel 1 rammerne for parternes samarbejde om at lette udvekslingen af kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser, herunder i den audiovisuelle sektor. I henhold til artikel 5, stk. 3, i protokollen bør parterne fremme samproduktioner mellem producenter fra EU og Korea, bl.a. ved at give samproduktioner ret til at nyde godt af deres respektive ordninger til fremme af lokalt og regionalt kulturelt indhold.

    (3)

    I henhold til artikel 5, stk. 8, litra b), i protokollen fornyes retten efter den oprindelige periode på tre år for en periode på tre år og bør derefter fornyes automatisk for yderligere efterfølgende perioder af samme varighed, medmindre en part bringer retten til ophør ved skriftlig meddelelse mindst tre måneder før udløbet af den oprindelige eller følgende perioder.

    (4)

    I henhold til artikel 3, stk. 1, i afgørelse (EU) 2015/2169 underretter Kommissionen Korea om Unionens hensigt om ikke at forlænge rettighedsperioden for audiovisuel samproduktion, jf. artikel 5 i protokollen, efter proceduren i artikel 5, stk. 8, heri, medmindre Rådet efter forslag fra Kommissionen fire måneder før udløbet af den periode, for hvilken retten gælder, indvilger i at videreføre denne. Hvis Rådet indvilger i at videreføre retten, finder bestemmelsen anvendelse på ny ved udløbet af den forlængede rettighedsperiode. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed for så vidt angår videreførelsen af rettighedsperioden.

    (5)

    Den 5. september 2016 afgav den nationale rådgivende gruppe, der er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 5, i protokollen, en positiv udtalelse om forlængelse af rettighedsperioden i overensstemmelse med protokollens artikel 5, stk. 8, litra a).

    (6)

    Rådet tilslutter sig forlængelsen af rettighedsperioden for audiovisuelle samproduktioners ret til støtte fra parternes respektive ordninger til fremme af lokalt og regionalt kulturelt indhold i overensstemmelse med protokollens artikel 5, stk. 4-7.

    (7)

    Denne afgørelse bør ikke berøre Unionens og medlemsstaternes respektive kompetencer —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Rettighedsperioden for audiovisuelle samproduktioners ret til støtte fra parternes respektive ordninger til fremme af lokalt og regionalt kulturelt indhold i overensstemmelse med protokollens artikel 5, stk. 4, 5, 6 og 7, forlænges for en periode på tre år fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2020.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 8. juni 2017.

    På Rådets vegne

    K. SIMSON

    Formand


    (1)  EUT L 307 af 25.11.2015, s. 2.


    Top