Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0930

    2014/930/EU: Rådets afgørelse af 16. december 2014 om Regionsudvalgets sammensætning

    EUT L 365 af 19.12.2014, p. 143–144 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/930/oj

    19.12.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 365/143


    RÅDETS AFGØRELSE

    af 16. december 2014

    om Regionsudvalgets sammensætning

    (2014/930/EU)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Artikel 300 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter reglerne for Regionsudvalgets sammensætning.

    (2)

    I henhold til artikel 305 i TEUF skal Rådet træffe afgørelse om Regionsudvalgets sammensætning. Antallet af medlemmer må ikke overstige 350.

    (3)

    Regionsudvalget vedtog den 6. oktober 2010 henstillinger til Kommissionen og Rådet om den fremtidige sammensætning af Regionsudvalget (1).

    (4)

    Den nuværende fordeling af pladserne i Regionsudvalget bør så vidt muligt fastholdes, da den er et resultat af flere regeringskonferencer.

    (5)

    Denne afgørelse er en overgangsordning, da den vedtages for at løse et specifikt retligt spørgsmål, nemlig den uoverensstemmelse, der er mellem Regionsudvalgets samlede antal medlemmer som følge af rækken af regeringskonferencer og det maksimale antal medlemmer, jf. artikel 305 i TEUF.

    (6)

    Denne afgørelse vedtages i forbindelse med særlige omstændigheder, der vedrører Regionsudvalget, og danner ikke præcedens for nogen institutions sammensætning.

    (7)

    Denne afgørelse revideres af Rådet på forslag af Kommissionen i god tid inden den mandatperiode, som udvalget påbegynder i 2020, eller i hvert fald med henblik på næste udvidelse.

    (8)

    Revisionen skal baseres på resultatet af nærværende afgørelse, dvs. respektere det antal pladser, der er fastlagt herved, for så vidt angår de medlemsstater, der berøres af den nuværende ændring. Som resultat af denne revision vil en yderligere reduktion af pladser ikke gælde for de medlemsstater, der berøres af nærværende afgørelse.

    (9)

    For at Regionsudvalget indtil udløbet af de nuværende medlemmers mandatperiode kan være sammensat i henhold til artikel 24 i akten vedrørende Kroatiens tiltrædelse, bør tidspunktet for, hvornår nærværende afgørelse får virkning, udsættes indtil mandatperiodens udløb —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Pladserne i Regionsudvalget fordeles således:

    Belgien

    12

    Bulgarien

    12

    Den Tjekkiske Republik

    12

    Danmark

    9

    Tyskland

    24

    Estland

    6

    Irland

    9

    Grækenland

    12

    Spanien

    21

    Frankrig

    24

    Kroatien

    9

    Italien

    24

    Cypern

    5

    Letland

    7

    Litauen

    9

    Luxembourg

    5

    Ungarn

    12

    Μalta

    5

    Nederlandene

    12

    Østrig

    12

    Polen

    21

    Portugal

    12

    Rumænien

    15

    Slovenien

    7

    Slovakiet

    9

    Finland

    9

    Sverige

    12

    Det Forenede Kongerige

    24.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 26. januar 2015.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2014.

    På Rådets vegne

    S. GOZI

    Formand


    (1)  CdR 137/2010 fin (https://dm.cor.europa.eu/corDocumentSearch/Pages/redsearch.aspx).


    Top