Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0814

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 814/2014 af 23. juli 2014 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pancetta Piacentina (BOB))

    EUT L 222 af 26.7.2014, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/814/oj

    26.7.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 222/4


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 814/2014

    af 23. juli 2014

    om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pancetta Piacentina (BOB))

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pancetta Piacentina«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96 (2) som ændret ved forordning (EU) nr. 1170/2010 (3).

    (2)

    Eftersom der ikke er tale om en ændring af mindre omfang, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i nævnte forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (4).

    (3)

    Kommissionen har ikke modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, og ændringen af varespecifikationen bør derfor godkendes —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den ændring af varespecifikationen for »Pancetta Piacentina« (BOB), der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, godkendes.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Dacian CIOLOȘ

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96 af 1. juli 1996 om ændring af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 19).

    (3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1170/2010 af 10. december 2010 om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pancetta Piacentina (BOB)) (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 26).

    (4)  EUT C 86 af 25.3.2014, s. 8.


    Top