1.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/25

(1)

Den 3. september 2009 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til EU af visse typer polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (»de pågældende lande«).

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til EU af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater og indledte en særskilt undersøgelse (»AD-proceduren«).

(3)

Antisubsidieproceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 20. juli 2009 af Polyethylene Terephthalate Committee of Plastics Europe (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 50 %, af EU's samlede produktion af visse typer polyethylenterephthalat. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der forekom subsidiering i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en antisubsidieprocedure.

(4)

Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, underrettede Kommissionen Irans, Pakistans og De Forenede Arabiske Emiraters regeringer om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af PET med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater forvolder EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. De respektive regeringer blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen med hensyn til indholdet af klagen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Samtlige regeringer tog imod tilbuddet om konsultationer, og der blev efterfølgende gennemført konsultationer. Det var ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning i forbindelse med konsultationerne. Der blev dog taget behørigt hensyn til bemærkningerne fra de pågældende landes myndigheder til påstandene i klagen om, at ordningerne ikke var udligningsberettigede. Under eller efter konsultationerne indsendte Pakistans og De Forenede Arabiske Emiraters regeringer redegørelser.

(5)

Kommissionen underrettede officielt de klagende producenter, andre kendte EU-producenter, importører/forhandlere og brugere, som den vidste var berørt af sagen, de eksporterende producenter og repræsentanter for de pågældende eksporterende lande om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(7)

I betragtning af det tilsyneladende store antal EU-producenter og importører blev det overvejet at anvende stikprøver i forbindelse med skadesundersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 27. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle EU-producenter og importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. juli 2008-30. juni 2009).

(8)

14 EU-producenter indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i en stikprøve. På grundlag af oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter udtog Kommissionen en stikprøve på fem EU-producenter, der tegner sig for 65 % af samtlige samarbejdsvillige EU-producenters salg.

(9)

8 importører indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i en stikprøve. På grundlag af oplysningerne fra de samarbejdsvillige importører udtog Kommissionen en stikprøve på 2 importører, der tegner sig for 83 % af samtlige samarbejdsvillige importørers import og 48 % af al import fra De Forenede Arabiske Emirater, Iran og Pakistan.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til myndighederne i de pågældende lande, de eksporterende producenter, EU-producenterne i stikprøven, importører i stikprøven og til alle brugere og leverandører, som den vidste, var berørt af sagen, samt til alle, der gav sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(11)

Der blev indsendt spørgeskemabesvarelser fra myndighederne i de pågældende lande, en eksporterende producent i Iran og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler, en eksporterende producent i Pakistan og en eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater, fem EU-producenter i stikprøven, en importør i stikprøven, ti brugere i EU og tre leverandører af råvarer. Desuden fremlagde syv samarbejdsvillige EU-producenter de nødvendige oplysninger til skadesanalysen.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de basisoplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(13)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende statslige myndigheder:

(14)

Der blev også aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(15)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(16)

Den pågældende vare er polyethylenterephthalat med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5 med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 3907 60 20.

(17)

PET er et kemisk produkt, som almindeligvis anvendes i plastindustrien, til fremstilling af flasker og plader. Da denne type PET er en homogen vare, blev den ikke yderligere opdelt i underkategorier.

(18)

Undersøgelsen viste, at det PET, der produceres og sælges i EU af EU-erhvervsgrenen, og det PET, der produceres og sælges på hjemmemarkederne i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater og eksporteres til EU stort set har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

(19)

På grundlag af oplysningerne i klagen og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at en offentlig myndighed yder subsidier:

(20)

I henhold til de retlige bestemmelser indrømmes en virksomhed, der er etableret i et særligt økonomisk område, fordelen ved toldfri import af råvarer, forudsat at de anvendes til produktion af en vare med henblik på eksport. Under verificeringen blev det desuden konkluderet, at virksomheder i særlige økonomiske områder også har fordel af toldfri import af kapitalgoder.

(21)

Den fuldstændige beskrivelse af ordningen for særlige økonomiske områder findes på nuværende tidspunkt i følgende love og forskrifter: »The Law for Establishment and Management of the Special Economic Zones in the Islamic Republic of Iran« No. 257/184168, iværksat den 19. maj 2005; Kommissionens godkendelse af art. 138 i Constitutional Act Secretariat of High Council of Free Industrial-Trade Zones af 27. maj 2007; Executive By-law for Establishment and Management of Special Economic Zone of the Islamic Republic of Iran; godkendt af Board of Ministers den 29. april 2006.

(22)

De særlige petrokemiske økonomiske områder blev grundlagt den 30. april 1997 (år 1376 ifølge den persiske kalender) ved lov nr. 58548, som blev offentliggjort i Irans statstidende nr. 15275 den 25. maj 1997.

(23)

Der findes ingen særlige regler om støtteberettigelse i de love/administrative bestemmelser, som den iranske regering har indsendt i forbindelse med undersøgelsen. Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Iran har sit produktionsanlæg i det petrokemiske SEZ i Mahshahr, Bandar Imam Khomeini. Ifølge oplysningerne fra de iranske myndigheder er dette område det eneste petrokemiske SEZ i Iran.

(24)

Et SEZ betragtes som beliggende uden for landets toldområde. Al import er derfor toldfri på betingelse af, at de importerede råvarer anvendes til produktion af varer, der eksporteres.

(25)

Med henblik på at overvåge mængden af toldfrit importerede råvarer, der anvendes i produktionen af den efterfølgende eksportvare, registrerer toldkontorerne både importtilladelsen og eksportforpligtelsen på tidspunktet for import og eksport på grundlag af standard input-output normer, som fremgår af et certifikat med titlen »produktionstilladelse«, som udstedes af Ministry of Health, General Department og er gyldigt i fem år. For hver transaktion udsteder toldkontorerne efter anmodning et kodenummer (B-Jack), som virksomhederne skal bruge til toldbehandling af deres varer.

(26)

Desuden indsender virksomheden regelmæssigt statistikker over påtænkt eksport- og hjemmemarkedssalg i det følgende år til den relevante myndighed. Ud fra ovenstående oplysninger overvåger toldkontorerne den korrekte brug af de fordele, virksomheden har benyttet.

(27)

Hvad angår hjemmemarkedssalg, altså salg fra SEZ til hovedlandet, lægges der told på en del af den toldfri import af råvarer, som er indarbejdet i den endelige vare i henhold til standard input/output-normer.

(28)

Under kontrolbesøget blev det konstateret, at der ikke foreligger konkrete, påkrævede og offentligt tilgængelige kriterier for den kompetente myndigheds beslutninger om, hvem der kan etablere sig i den petrokemiske SEZ. En virksomhed, der ønsker at etablere sig i det område, skal indgive en ansøgning til den kompetente myndighed, men der findes ingen retningslinjer, der viser grundlaget for accept af eller afslag på en ansøgning. Retsakten om oprettelse af det petrokemiske SEZ giver National Petrochemical Company (»NPC«) (aktionær i den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent) ret til at forvalte og organisere dette område med henblik på petrokemiske aktiviteter.

(29)

Der er konstateret alvorlige forskelle og fejl i systemet. De iranske myndigheder etablerede ikke en egentlig verifikationsordning til kontrol af mængden af toldfrit importerede råvarer, der anvendes til produktion af den efterfølgende eksportvare. STPC, den eneste samarbejdsvillige producent i Iran, indberettede ikke det faktiske afkast af råvarerne, og NPC har ikke gennemført en verifikationsordning med henblik på at bekræfte, at de råvarer der er fritaget for told, er blevet anvendt i produktionen af eksportvaren, og i hvilke mængder. Standard input/output-normerne er produktionskvoter, der foreslås af virksomheden og accepteres af regeringen på grundlag af den standard, der anvendes i den petrokemiske sektor.

(30)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent har haft fordel af ovennævnte ordning og af en toldfri import af kapitalgoder.

(31)

Ud fra ovenstående betragtes den toldfri import af råvarer i SEZ som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den iranske regering, der har medført en fordel for den undersøgte eksportør.

(32)

Ordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til dette område til kun at omfatte visse virksomheder i den petrokemiske produktionssektor.

(33)

Endvidere er ordningen retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til denne ordning.

(34)

Ordningen kan desuden ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), idet den ikke overholder de regler, der er fastsat i bilag I, særlig punkt i), bilag II og bilag III til grundforordningen.

(35)

Den iranske regering har navnlig ingen verifikationsordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, om der blev forbrugt råvarer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4 samt for substitutionsgodtgørelsesordninger grundforordningens bilag III, del II, punkt 2). Standard input/output-normerne kan ikke i sig selv betragtes som virksomhedsspecifikke standarder eller som en verifikationsordning vedrørende det faktiske forbrug. Denne type proces sætter ikke regeringen i stand til med tilstrækkelig præcision at verificere, hvilke mængder råvarer der er forbrugt i forbindelse med produktionen til eksport, og med hvilken standard input/output-norm de skal sammenlignes. Regeringen udøvedes desuden ikke effektiv kontrol på grundlag af en korrekt og ajourført fortegnelse over det faktiske forbrug. Den iranske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råvarer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (jf. grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og for substitutionsgodtgørelsesordninger bilag III, del II, punkt 3).

(36)

Fordelen i forbindelse med den ikke betalte told for import af kapitalgoder udgør også et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den iranske regering, der har medført en fordel for den undersøgte eksportør. Endvidere er ordningen retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til denne ordning.

(37)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning, da kapitalgoderne ikke forbruges i produktionsprocessen og derfor ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger i grundforordningens bilag I, punkt i).

(38)

Ud fra ovenstående betragtes de pågældende subsidier som udligningsberettigede.

(39)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, består fordelen i eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt betales ved import af råvarer. Det skal i denne henseende bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at eftergivelse af overskydende afgifter alene kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag I, punkt i), til grundforordningen kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende overvågningsprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet gælder den normale regel om, at det er de ubetalte afgifter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget.

(40)

Subsidiebeløbet for eksportøren i forbindelse med den toldfri import af råvarer blev beregnet på grundlag af de importafgifter, der var givet afkald på (basistold) på de varer, der blev importeret til den pågældende vare i løbet af UP (tæller). Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning for den pågældende vare i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(41)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 1,13 %.

(42)

Fordelen i forbindelse med den ikke betalte told på import af kapitalgoder kan desuden ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning, da den vedrører kapitalgoder, der ikke forbruges i produktionsprocessen. Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode på 15 år, der afspejler den normale minimumsafskrivningsperiode for de tre lande, der er involveret i denne undersøgelse, i den pågældende erhvervsgren. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for UP blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i UP i Iran blev anset for passende i den forbindelse.

(43)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder. Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under dette subsidie i løbet af UP beløber sig til 0,93 %.

(44)

Den samlede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 2,06 %.

(45)

Denne ordning består af en direkte overførsel af ikke-tilbagebetalingspligtige midler fra NPC til den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Iran.

(46)

Undersøgelsen slog fast, at NPC er den største aktionær i STPC og ejer 75 % af aktierne. De resterende aktionærer er Petroleum Ministry Retirement & Welfare Fund, som ejer 15 % af aktierne, og Justice Shares Broker Co., som ejer 10 % af aktierne. Det blev under kontrolbesøget konstateret, at NPC har finansieret en betydelig del af STPC's kapitalomkostninger og driftskapitalen samt STPC's afdrag på banklån på betalingsdatoen. De reviderede regnskaber for det regnskabsår, der dækker UP, viser da også klart, at den samarbejdsvillige eksporterende producents fortsatte aktivitet afhænger af den finansielle støtte fra hovedaktionæren, som ejes 100 % af National Iranian Oil Company, som hører under det iranske Ministry of Petroleum.

(47)

Desuden fremgår disse indskud af likviditet i STPC ikke af virksomhedens regnskaber som lån.

(48)

STPC's gæld til NPC, som af STPC's reviderede regnskaber fremgår som afsluttet pr. 20. marts 2009, udgør 51 % af virksomhedens samlede aktiver. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det af artikel 141 i den iranske lov om ændring af handelsretten fremgår, at aktionæren skal træffe beslutning om opløsning eller videreførelse af virksomheden, når en virksomhed afsætter mindst halvdelen af sin kapital til dækning af tab.

(49)

NPC har i sin egenskab af hovedaktionær i STPC endnu ikke truffet beslutning om at øge STPC's kapital på grund af den finansielle situation, selv om det på generalforsamlingen den 3. juni 2009 blev besluttet, at virksomhedens gæld til NPC skulle afklares.

(50)

Undersøgelsen fastslog endvidere, at ovennævnte overførsel af midler er en tilbagevendende praksis, der har fundet sted i en årrække. STPC's reviderede regnskaber viser, at de ikke-tilbagebetalingspligtige midler er akkumuleret siden virksomhedens start, hvilket fremgår af de reviderede regnskaber siden regnskabsåret 2004.

(51)

Ud fra ovenstående kan den finansielle støtte fra NPC betragtes som et subsidie, da det er en statslig praksis, der yder et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), dvs. en direkte overførsel af midler i form af indsprøjtning af driftskapital og tilskud til at dække afdrag på lån. De ikke-tilbagebetalingspligtige midler er akkumuleret siden 2004, hvilket bekræfter, at dette er et tilbagevendende subsidie, som har til formål at opretholde driften hos den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Iran.

(52)

NPC skal desuden betragtes som et offentligt organ på grund af følgende faktorer: 1) statsligt ejerskab: NPC er 100 % statsejet, et datterselskab af National Iranian Oil Company, som fuldt ud ejes af Ministry of Petroleum; 2) NPC's vedtægter trådte i kraft som følge af en lovgivningsmæssig procedure; 3) generalforsamlingen af repræsentanter for aktionærerne består af seks ministre, inkl. statsministeren, og to af direktørerne fra National Iranian Oil Company, som vælges af bestyrelsesformanden og den administrerende direktør for National Iranian Oil Company. Regeringen har med andre ord fuld kontrol over NPC; 4) NPC har ansvaret for udvikling og drift af landets petrokemiske sektor og har derfor fået ansvar for forvaltning af Petrochemical Special Economic Zone.

(53)

Hvad angår den fordel, som modtagervirksomheden fik tildelt, viste undersøgelsen, at STPC i sin nuværende form ikke kunne fortsætte driften uden den finansielle støtte fra NPC. Denne praksis er i strid med private investorers sædvanlige investeringspraksis, da ingen handelsvirksomhed vil fortsætte med at indsprøjte ikke-tilbagebetalingspligtige midler i dette omfang.

(54)

NPC's finansieringsindgreb er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den subsidieydende myndighed udtrykkeligt begrænser adgangen til dette subsidie til STPC i henhold til politikken om udvikling af den petrokemiske sektor.

(55)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(56)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. Den fordel, som modtageren har opnået, betragtes som det samlede beløb af de ikke-tilbagebetalingspligtige midler, som er indberettet i den samarbejdsvillige eksporterende producents regnskaber. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(57)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den samarbejdsvillige eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 51,02 %.

(58)

I overensstemmelse med grundforordningen er det foreløbige udligningsberettigede subsidiebeløb for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Iran 53,08 %, udtrykt i værdi.

(59)

På grundlag af oplysningerne i klagen og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at en offentlig myndighed yder subsidier:

(60)

Denne ordning tillader toldfri import af råvarer, forudsat at de anvendes til produktion af en vare med henblik på eksport.

(61)

Ordningen er baseret på Customs Act 1969, som ændret den 30. juni 2008. I afsnit 219 (kapitel XX) i Customs Act bemyndiges Central Board of Revenue til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitik. Kapitel XV i Customs Rules 2001 (SRO 450(I)/2001, offentliggjort den 18. juni 2001) indeholder detaljerede regler for toldfritagelse for varer, der importeres til et manufacturing bond warehouse (produktionstoldlager).

(62)

For at anvende denne ordning skal ansøgere (person eller virksomhed )indhente en tilladelse hos Customs College, jf. proceduren i artikel 343 i Customs Rules 2001, kapitel XV.

(63)

Ved importen af råvarerne skal produktionsvirksomheden anføre SRO-nummer 450/(I)/2001 på toldangivelsesformularen, dvs. »vareangivelsen«. En tabskaution og efterdaterede checks, der svarer til toldbeløbet og omsætningsafgiften, deponeres hos Customs Department og er gyldige i en periode på tre år. Denne garanti frigøres af toldmyndighederne, når virksomheder har fremlagt bevis for eksport af de færdige varer.

(64)

Færdige varer, der fremstilles af importerede råvarer, optages i toldregistret (Bond Register) og råvarerne justeres i henhold til de råmaterialekvoter, der er certificeret i analysecertifikatet (Analysis Certificate). Dette certifikat udstedes af Customs Department og attesterer input/output-kvoterne for alle råvarer til fremstilling af 1 000 kg af den pågældende vare. Disse input/output-kvoter foreslås af virksomheden og accepteres af regeringen på grundlag af den standard, der anvendes i den petrokemiske sektor.

(65)

I forbindelse med eksporten udstedes en erklæring om vareangivelsen, hvoraf det fremgår, at eksporten sker fra Manufacturing Bond, og et forbrugsskema over råvarer, der er anvendt til fremstilling af de færdige varer til eksport, vedlægges vareangivelsen. Efter gennemgang af samtlige aspekter i vareangivelsen, giver den pågældende toldmedarbejder tilladelse til eksport af de færdige varer.

(66)

Når de importerede råvarer anvendes til den respektive eksport af færdige varer, som er opført i Bond Register, indsender virksomheden en skrivelse til Customs Department med en kopi af vareangivelsen til import og eksportforsendelsesdokumenterne med en oversigt over forbruget af råvarer og eksport heraf i form af færdige varer under Manufacturing Bond-ordningen. Toldmedarbejderen frigiver derefter tabskautionen og de efterdaterede checks, der blev deponeret i forbindelse med importen af råvarerne.

(67)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede fordele under Manufacturing Bond-ordningen.

(68)

Under kontrolbesøget fremgik det, at de pakistanske myndigheder ikke anvendte en passende verifikationsordning til at føre kontrol med mængden af toldfrit importerede råvarer, der forbruges til produktion af den efterfølgende eksportvare. Der er konstateret alvorlige forskelle og fejl i systemet i sammenligning med den godtgørelsesordning, der er oprettet ved lov (kapitel XV i Customs Rules 2001).

(69)

I manufacturing bond (produktionstoldlageret) var produktionsområdet og de særskilte lagre for færdige varer, kasserede materialer og affald ikke klart afmærkede. Kun de toldfrit importerede råvarer var adskilt fra de lokalt indkøbte varer. Lageret, dvs. toldlageret og produktionslageret, lå ikke i et område med en selvstændig indgang eller udgang og adskilt fra det offentlige område, og indgang og udgange var ikke korrekte i henhold til artikel 349 i førnævnte kapitel XV.

(70)

Den relevante fortegnelse over modtagne, fremstillede og eksporterede råvarer blev ikke ført på grundlag af det faktiske forbrug. Kun det teoretiske forbrug blev registreret i henhold til et analysecertifikat med input/output-kvoter for alle råvarer, der anvendes til fremstilling af 1 000 kg færdige varer. Disse input/output-normer fastsættes af myndighederne og revideres regelmæssigt, men der findes ingen klare regler eller dokumentation for, hvordan normerne revideres.

(71)

Desuden har Pakistans regering ikke gennemført en effektiv verifikationsordning. Myndighederne påstod, at de gennemfører revision af den dokumentation, som virksomhederne opbevarer, men dette sker ved at gennemgå virksomhedernes indberetninger pr. standard input/output-norm og ikke ved at se på det faktiske afkast af råvarerne.

(72)

Myndighederne påstod, at de relevante PET-analysecertifikater for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent blev revideret fra 2002 (da det første analysecertifikat blev udstedt) og indtil UP. Til støtte for denne påstand fremlagde myndighederne et eksemplar af en revision fra 2004. Denne revision resulterede ganske vist i en restriktion af mængden af råvarer, der kunne importeres toldfrit, men der blev ikke ført kontrol med eventuel for stor eftergivelse af importafgifter, som der var givet afkald på. Efter justeringen af analysecertifikater tilpassede den samarbejdsvillige eksporterende producent blot registreringen af mængder i toldregistret (Bond Register) i henhold til analysecertifikatet. Siden 2004 har der ikke været gennemført revision af analysecertifikatet eller undersøgelser af det faktiske forbrug af råvarer forbrugt af den samarbejdsvillige eksporterende producent, selv om det er indlysende, at produktionsprocessen kunne føre til bedre udbytte af råvarerne (og dermed for stor eftergivelse af told).

(73)

Ud fra ovenstående betragtes Manufacturing Bond Scheme som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden.

(74)

Denne subsidieordning kan desuden betragtes som specifik, da den indrømmes virksomheder, der fremstiller varer i produktionstoldlagre og efterfølgende eksporterer varer, og ordningen er således retligt betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).

(75)

Ordningen kan desuden ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den opfylder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II og bilag III.

(76)

Den pakistanske regering anvendte navnlig ikke sin verifikationsordning eller -procedure til at bekræfte, om der blev forbrugt råvarer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4 samt for substitutionsgodtgørelsesordninger grundforordningens bilag III, del II, punkt 2). Input/output-kvoterne kan ikke betragtes som virksomhedsspecifikke standarder eller som en verifikationsordning vedrørende det faktiske forbrug. Sådanne procedurer giver ikke regeringen mulighed for at verificere med tilstrækkelig nøjagtighed, hvilke mængder råvare, der forbruges i forbindelse med eksportproduktionen. Endvidere fører regeringen ikke effektiv kontrol på grundlag af korrekte registre over det faktiske forbrug. Den pakistanske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råvarer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3).

(77)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(78)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, består fordelen i eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt betales ved import af råvarer. Det skal i denne henseende bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at eftergivelse af overskydende afgifter alene kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende overvågningsprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet gælder derfor den normale regel om, at det er de ubetalte afgifter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget.

(79)

Subsidiebeløbet for eksportøren under Manufacturing Bond-ordningen, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold) for de varer, der var importeret i henhold til den underordning, som blev benyttet for den pågældende vare i undersøgelsesperioden (tæller). Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over eksportomsætningen fra den pågældende vare i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(80)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 2,57 %.

(81)

Med denne ordning kunne der toldfrit importeres anlæg og maskiner til Manufacturing Bond inden 30. juni 2004. Maskiner og reservedele, som ikke fremstilles lokalt, måtte importeres til etablering af en fremstillingsenhed eller til udvidelse, justering, modernisering og udskiftning af eksisterende enheder i toldlagre.

(82)

Ordningen er fastlagt i SRO nr. 554(I)/98 af 12. juni 1998.

(83)

For at anvende denne ordning skulle importøren overfor toldmyndighederne erklære, at maskinerne var blevet behørigt installeret eller anvendt i toldlageret.

(84)

Importøren skulle i forbindelse med importen bevise for toldmyndigheden, at maskinerne eller reservedelene var blevet importeret med henblik på etablering af en fremstillingsenhed i toldlageret og fremlægge en tabskaution på et beløb svarende til toldbeløbet. Denne tabskaution blev frigjort ved fremlæggelse af et installationscertifikat for de importerede maskiner.

(85)

Ordningen blev anvendt indtil juni 2004, og den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent udnyttede fordelene til import af en del af virksomhedens anlæg mellem 2002 og 2003.

(86)

Ud fra ovenstående betragtes ordningen som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden.

(87)

Denne subsidieordning kan betragtes som specifik, da den indrømmes virksomheder, der fremstiller varer i produktionstoldlagre og efterfølgende eksporterer varer, og ordningen er således retligt betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).

(88)

Fordelen i forbindelse med den ikke betalte told for import på kapitalgoder kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning, da kapitalgoderne ikke forbruges i produktionsprocessen og derfor ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger i grundforordningens bilag I, punkt i).

(89)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(90)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode på 15 år, der afspejler den normale minimumsafskrivningsperiode for de tre lande, der er involveret i denne undersøgelse, i den pågældende erhvervsgren. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for UP blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i UP i Pakistan blev anset for passende i den forbindelse.

(91)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(92)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 0,01 %.

(93)

Med ordningen ydes der en finansiel refusion for køb på hjemmemarkedet af PTA (det vigtigste råmateriale til fremstilling af PET) produceret i Pakistan på 7,5 % af fakturasalgsprisen.

(94)

Ordningen er fastlagt på grundlag af SRO nr. 1045(I)/2008 af 9. september 2008 og ændret ved SRO nr. 1299(I)/2008 af 22. december 2008 og giver alle forbrugere og brugere af PTA mulighed for at opnå en refusion på 7,5 % af deres køb af PTA på hjemmemarkedet.

(95)

Denne ordning er en kompensation til brugere eller forbrugere af PTA, som er opført i førnævnte SRO, og til andre brugere, der godkendes af Ministry of Textile Industry, som dermed bliver støtteberettigede i fremtiden. Kompensationsordningen skal udligne virkningen af lokalt købt eller importeret PTA gennem Pakistans nationalbank. Ansøgningsskemaerne til denne ordning findes i bilagene til SRO'erne. En liste over modtagervirksomheder under denne ordning findes desuden også i SRO nr. 1045(I)/2008.

(96)

Denne refusion er en kompensationsstøtte/toldbeskyttelse for polyesterindustrien og administreres af Pakistans nationalbank. Ved import af PTA opkræves der en told på 7,5 %.

(97)

Købes PTA fra en pakistansk fremstiller, der producerer PTA lokalt, fremgår en priskomponent på 7,5 % af den faktura, som PTA-producenten på hjemmemarkedet sender til køberen. Køberen opnår derefter efter anmodning en refusion på 7,5 %.

(98)

Undersøgelsen fastslog, at denne ordning i praksis udgør en direkte finansiering til polyesterindustrien i Pakistan. SRO'erne har til formål af gøre det lettere at anskaffe lokalt produceret PTA. Denne støtte til lokalt produceret PTA betragtes som en direkte finansiering til køberen. Undersøgelsen fastslog, at den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent udtrykkeligt fremgik af listen i den relevante SRO som modtager under denne ordning. Kun otte virksomheder fremgik af den relevante SRO som støtteberettigede parter under denne ordning. Den samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede således fordele af PTA-kompensationsordningen.

(99)

Ud fra ovenstående betragtes ordningen som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag i form af en direkte overførsel af midler, hvilket har medført en klar fordel for modtagervirksomheden.

(100)

Ordningen er desuden specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra b), idet subsidiet er betinget af anvendelsen af indenlandske varer frem for importerede varer.

(101)

Dette subsidie kan desuden også betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), idet lovgivningen udtrykkeligt begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte visse virksomheder i polyesterindustrien.

(102)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(103)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. Den fordel, som modtageren har opnået, betragtes som det samlede beløb af den finansielle refusion, som er indberettet i den samarbejdsvillige eksporterende producents regnskaber.

(104)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(105)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den samarbejdsvillige eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 2,38 %.

(106)

Under denne ordning kan en virksomhed få fordel af en særlig afgiftsordning for virksomhedens eksportomsætning.

(107)

Ordningen er fastlagt på grundlag af afsnit 154 og 169 i Income Tax Ordinance, 2001 (ITO) og afsnit IV af del III af First Schedule til ITO 2001.

(108)

Denne ordning er et system til opkrævning af indtægter på grundlag af eksportomsætning og er tilgængelig for alle eksportører i forbindelse med indtægter ved salg af varer.

(109)

En kildeskat på 1 % trækkes af en autoriseret bank fra værdien af eksporttransaktionen i forbindelse med indtjeningen i udenlandsk valuta, uanset om virksomheden opnår fortjeneste. Samtidig er virksomhedernes skattepligtige indkomst i forbindelse med deres hjemmemarkedsaktiviteter underlagt en indkomstskat på 35 %.

(110)

Dette skattefradrag, som anvendes direkte på indtjeningen i udenlandsk valuta, betragtes som en endelig indkomstskat som følge af eksporttransaktioner. Eventuelle udgifter i forbindelse med eksportomsætningen kan ikke fradrages.

(111)

Undersøgelsen fastslog, at ordningen i praksis giver eksportørerne en speciel og favorabel skattebehandling. Selv om andelen af udgifter i forbindelse med eksportomsætningen ikke kan trækkes fra, udgør den lave skattesats på 1 % af den samlede eksportomsætning en fordelagtig skatteordning i sammenligning med den normale skatteordning, hvor der anvendes en højere skattesats på 35 % på den normale indkomst, forudsat at fortjenesten fra eksport beskattes lavere end fortjenesten på hjemmemarkedssalg. Den samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede fordele under FTR-ordningen.

(112)

For så vidt, at denne skatteordning resulterer i fortjeneste, idet eksporten beskattes lavere end hjemmemarkedssalg, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, betragtes denne ordning som et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden.

(113)

Subsidiet kan desuden betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da subsidiet er betinget af eksportresultater.

(114)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(115)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. Den fordel, som modtageren har opnået, betragtes som det samlede beløb af den samlede skat, der skal betales, i henhold til indkomsten vedrørende de indtægter, der er underlagt FTR (eksport), efter fradrag af den FTR, der er betalt (1 % af eksportomsætningen). Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede eksportomsætning i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(116)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 1,95 %.

(117)

Formålet med langtidsfinansieringen for eksportorienterede projekter (LTF-EOP) er at give finansieringsinstitutter, der kan få adgang til ordningen, mulighed for at yde finansieringsmuligheder på attraktive vilkår til lånere til import af maskiner, anlæg og udstyr samt dertil.

(118)

Retsgrundlaget findes i afsnit 12(2)(a)/12(4)(c) og afsnit 22 sammenholdt med 7(2)(d) i State Bank of Pakistan Act fra 1956. De nærmere detaljer om ordningen findes i State Bank of Pakistan (»SBP«) Circular nr. 14 af 18. maj 2004.

(119)

Det fremgår udtrykkeligt af SBP Circular nr. 14 af 18. maj 2004, at virksomheder, der direkte eller indirekte eksporterer mindst 50 % af deres årlige produktion, er støtteberettigede til finansiering under denne ordning.

(120)

Deltagende finansieringsinstitutter, som er godkendt til FTF-EOP-ordningen, opfylder SBP's kapitaltilstrækkelighedskrav. Sådanne institutter kan yde langtidsfinansiering i indtil 7½ år til deres lånere.

(121)

Kreditter, der ydes til disse virksomheder, kan derefter anvendes til forskellige formål (modernisering af fabrikker, køb af lokalt fremstillede anlæg og maskiner, import af maskiner mv.).

(122)

Bankerne kan kræve en rente af låneren på op til 3 % over den rente, der er meddelt af SBP. Renterne ved finansiering under LTF-EOP-ordningen er benchmarkede med det vejede gennemsnitlige udbytte af 12-måneders statsgældsbeviser og treårige samt femårige pakistanske obligationer, afhængigt af finansieringsperioden.

(123)

Efter udbetaling af lånet kan bankerne henvende sig til det pågældende kontor i SBP og opnå refinansiering af det udbetalte lånebeløb.

(124)

Selv om denne ordning ophørte i juni 2007, har den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent stadig fordel af ordningen, da der er tale om en langtidsfinansiering, og fordelen blev anvendt i april 2005 for en periode på 7½ år.

(125)

Under denne ordning fastsætter SBP et obligatorisk loft for rentesatser, der gælder for langtidslån.

(126)

Eksportører kan således opnå langfristede lån til præferentielle rentesatser, der er gunstigere end rentesatserne for almindelige kommercielle kreditter, der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(127)

Denne ordning skal betragtes som et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), og artikel 3, stk. 2, da den omfatter et finansielt bidrag i form af en statslig praksis, der omfatter en offentlig myndighed (dvs. SBP), som altså er en del af regeringen, som instruerer forretningsbanker i at udføre de funktioner, der er opført i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), (dvs. direkte overførsel af midler i form af lån). Modtagervirksomheden opnår en fordel i form af præferentielle rentesatser.

(128)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at SBP falder under definitionen af en »regering«, jf. grundforordningens artikel 2, litra b). Den er 100 % statsejet og forfølger mål for den offentlige politik. SBP udfører alle de funktioner, der tildeles centralbanker, herunder udstedelse af pengesedler, forskrifter og tilsyn med det finansielle system, optræder som bankernes bank, udlåner i sidste instans, regeringens bank, fører valutapolitik, forvaltning af den offentlige gæld, forvalter udenlandsk valuta, udvikling af de finansielle rammer, institutionalisering af opsparing og investeringer, tilbyder uddannelsesmuligheder til bankerne og yder kredit til prioriterede sektorer.

(129)

Dette subsidie kan i betragtning af ovenstående betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da lovgivningen, hvad angår kriterierne for støtteberettigelse, udtrykkeligt yder et subsidie, der er betinget af eksportresultater.

(130)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(131)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I henhold til grundforordningens artikel 6, litra b), beregnes modtagerens fordel ved at tage højde for forskellen mellem centralbankens (State Bank of Pakistan) kreditloft og rentesatserne for kommercielle kreditter.

(132)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede eksportomsætning af den pågældende vare i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(133)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,60 %.

(134)

Med korttidsfinansiering under EFS-ordningen får eksportørerne finansieringsmuligheder via forretningsbanker til eksport af alle fremstillede varer. Denne ordning er primært en kortsigtet facilitet for driftskapital i en periode på højst 180 dage

(135)

Retsgrundlaget findes i afsnit 7(2)(a)/7(4)(c) og afsnit 22 sammenholdt med 7(2)(d) i State Bank of Pakistan Act fra 1956. De nærmere detaljer er fastlagt i SBP Circular nr. 35 af 28. september 2001 og Circular nr. 44 af 17. december 1998.

(136)

Eksportører kan få fordel under EFS-ordningen ved at ansøge en forretningsbank herom og opfylde de øvrige krav, som stilles af finansieringsinstituttet. Lånebeslutningen træffes af banken i henhold til dens interne lånepolitik.

(137)

Denne fordel kan indrømmes på grundlag af både eksporttransaktioner og eksportresultater.

(138)

Under denne transaktionsbaserede facilitet yder banken finansiering til en eksportør på grundlag af en fast eksportordre/-remburs for en periode på højst 180 dage. Finansieringsfaciliteten kan anvendes før forsendelse til anskaffelse af råvarer og til fremstilling af de varer, der skal eksporteres. Finansiering efter forsendelse kan ydes til varer, der allerede er sendt til importøren i udlandet, indtil de eksporterede varer bliver betalt eller i 180 dage, hvis dette er tidligere.

(139)

Under den resultatbaserede facilitet ydes denne revolverende finansiering til eksportører for indtil 50 % af virksomhedens eksportresultater i det foregående år. Eksportørerne kan gøre brug af denne finansieringsmulighed i en periode på 180 dage. Hele beløbet af faciliteten skal tilbagebetales efter anvendelse.

(140)

Denne ordning omfatter en kortfristet eksportkredit fra forretningsbanker til præferentielle rentesatser, som fastsættes af State Bank of Pakistan. Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent har fordel af denne ordning både i forbindelse med salg på hjemmemarkedet og til eksport.

(141)

Ordningens forhøjede sats benchmarkes med det vejede gennemsnitlige udbytte af 6-måneders pakistanske statsgældsbeviser.

(142)

Eksportører kan således opnå finansieringsfaciliteter til præferentielle rentesatser, der er gunstigere end rentesatserne for almindelige kortfristede kommercielle kreditter, der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(143)

Denne ordning skal betragtes som et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), og artikel 3, stk. 2, da den omfatter et finansielt bidrag i form af en statslig praksis, der omfatter en offentlig myndighed (dvs. SBP), som instruerer forretningsbanker i at udføre de funktioner, der er opført i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), (dvs. direkte overførsel af midler i form af lån). Modtagervirksomheden opnår en fordel i form af præferentielle rentesatser.

(144)

Dette subsidie kan i betragtning af ovenstående desuden betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da lovgivningen vedrørende kriterierne for støtteberettigelse udtrykkeligt yder et subsidie, der er betinget af eksportresultater.

(145)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(146)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I henhold til grundforordningens artikel 6, litra b), beregnes modtagerens fordel ved at tage højde for forskellen mellem centralbankens (State Bank of Pakistan) kreditloft og rentesatserne for kommercielle kreditter.

(147)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede eksportomsætning i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(148)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 2,22 %.

(149)

Denne ordning omfatter en kortfristet finansieringsfacilitet til eksport og import, som ydes af forretningsbanker til præferentielle rentesatser, som fastsættes af State Bank of Pakistan.

(150)

Denne finansieringsfacilitet reguleres af F.E. Circular nr. 25 af 20. juni 1998, som ændret ved F.E. Circular nr. 05 af 23. august 2002.

(151)

Alle eksportører og importører kan gøre brug af denne kortfristede finansiering.

(152)

Under denne ordning kan bankerne bruge/investere dollarbeholdning til at finansiere importører og eksportører. Dette lån ydes ud af dollarbeholdninger/interbankinvesteringer i dollar, men udbetales i et tilsvarende beløb i rupees. Banker yder finansieringen i henhold til F.E. Circular nr. 25 (»F.E. 25«) på grundlag af dokumentation for handelstransaktioner.

(153)

Som det fremgår af F.E. Circular nr. 05 af 23. august 2002 er det i tilfælde af lån til eksportører muligt at tilpasse indtægterne i udenlandsk valuta fra eksport til tilbagebetaling af lånet og fortjenesten/renten i denne forbindelse, hvis eksportøren har afleveret hele låneprovenuet til en bank mod udbetaling i rupees. Den kommercielle lånefacilitet under F.E. 25-ordningen er fuldstændig selvlikviderende med indtægter fra eksporttransaktioner.

(154)

Som det fremgår af F.E. Circular nr. 05 af 23. august 2002 kan finansieringsfaciliteten for import kun anvendes fra datoen for den faktiske gennemførelse af importbetalingen i udenlandsk valuta ved at oprette et lån i udenlandsk valuta til importøren. Sådanne lån kan ikke overstige seks måneder fra datoen for udbetalingen til importøren.

(155)

Denne ordning omfatter en kortfristet eksportkredit fra forretningsbanker til præferentielle rentesatser, som fastsættes af State Bank of Pakistan.

(156)

Renten/den forhøjede sats for denne finansiering benchmarkes til LIBOR-renten plus en margen, som bankerne fastsætter.

(157)

Eksportører kan således opnå finansieringsfaciliteter til præferentielle rentesatser, der er gunstigere end rentesatserne for almindelige kortfristede kommercielle kreditter, der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(158)

Denne ordning skal betragtes som et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), og artikel 3, stk. 2, da den omfatter et finansielt bidrag i form af en statslig praksis, der omfatter en offentlig myndighed (dvs. SBP), som instruerer forretningsbanker i at udføre de funktioner, der er opført i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), (dvs. direkte overførsel af midler i form af lån). Modtagervirksomheden opnår en fordel i form af præferentielle rentesatser.

(159)

Dette subsidie kan i betragtning af ovenstående desuden betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da lovgivningen, hvad angår kriterierne for støtteberettigelse, udtrykkeligt yder et subsidie, der er betinget af eksportresultater.

(160)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(161)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I henhold til grundforordningens artikel 6, litra b), beregnes modtagerens fordel ved at tage højde for forskellen mellem centralbankens (State Bank of Pakistan) kreditloft og rentesatserne for kommercielle kreditter.

(162)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede eksportomsætning i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(163)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,06 %.

(164)

I overensstemmelse med grundforordningen er det foreløbige udligningsberettigede subsidiebeløb for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Pakistan 9,79 %, udtrykt i værdi.

(165)

På grundlag af oplysningerne i klagen og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at en offentlig myndighed yder subsidier:

(166)

Denne ordning giver mulighed for toldfri import af råvarer, pakningsmaterialer og kapitalgoder til nultold.

(167)

Ordningen er fastlagt på grundlag af Federal Law Nr. 1 af 1979, Organising Industrial Affairs.

(168)

For at gøre brug af fordele under ovennævnte Federal Law skal der indhentes en Industrial Licence (erhvervslicens), som udstedes af Ministry of Finance and Industry (finans- og erhvervsministeriet).

(169)

Licenser til erhvervsprojekter kan i henhold til artikel 8 i Federal Law udelukkende udstedes til borgere i De Forenede Arabiske Emirater eller til virksomheder, hvor mindst 51 % af aktiekapitalen er lokalt ejet, og forudsat at direktøren er fra De Forenede Arabiske Emirater, eller at bestyrelsen overvejende består af lokale borgere.

(170)

Samme Federal Law indeholder desuden en række andre krav til støtteberettigelse, som parterne skal opfylde: Anlægskapitalen skal mindst udgøre 250 000 Dirhams, der skal mindst være 10 medarbejdere, og den indsatte drivkraft skal overstige 5 hestekræfter (artikel 2). Et andet krav er, at 25 % af medarbejderne skal være lokale, men ministeren kan træffe beslutning om undtagelser herfor eller nedsætte procentsatsen (artikel 33). I henhold til artikel 13 vurderes ansøgningen om erhvervsprojekter ud fra følgende: erhvervsprojekter under programmet for erhvervsudvikling i De Forende Arabiske Emirater og aftaler med arabiske lande, krav om lokalt forbrug. Projekter, der opfylder kravene i artikel 13 og er konkurrencedygtige og eksportorienterede, får under artikel 21 særlig prioritet i forbindelse med tildeling af privilegier.

(171)

Ud fra ansøgningen og den medfølgende dokumentation anbefaler et relevant udvalg under finans- og erhvervsministeriet ministeren af godkende eller afvise ansøgningen. Ministeren træffer i henhold til artikel 12 i Federal Law No. 1 beslutning om at udstede tilladelsen.

(172)

Ansøgeren skal for at falde under anvendelsesområdet for ordningen overholde følgende procedure: Ansøgningen om erhvervslicens sendes til finans- og erhvervsministeriet; ministeriet udsteder erhvervslicensen; godkendelse af toldfri import gennem online-ansøgning.

(173)

Det pågældende ministerium har iværksat et Electronic Industrial System (»EIS«) til denne ordning og udgivet en brugermanual som vejledning for brugere af ordningen. EIS er et onlinesystem iværksat af ministeriet. Brugerne får direkte adgang til deres respektive licenser. Samtidig kan Industrial Development Department under ministeriet føre overordnet tilsyn med ordningen og kontrollere brugen af de fordele, som virksomhederne har fået tildelt.

(174)

Brugere af ordningen har særlig adgang til EIS, hvor de kan se lister over de respektive råvarer, de anvender i virksomhedens produktionsproces (varenavn, HS-kode, måleenhed, samlet mængde – dvs. varens mængde – og resterende mængde, dvs. resterende mængde af denne vare, som virksomheden kan få toldfritagelse for). Der skal indgives en onlineansøgning for hver importtransaktion for at få en særlig kode, der giver ret til at få varerne toldfrit gennem tolden. Industrial Development Department kan afvise ansøgninger om toldfritagelse for råvarer, hvis den ansøgte mængde overstiger den resterende mængde af denne vare. Industrial Development Department kan desuden afvise toldfritagelsen for kapitalgoder, der ikke indgår i erhvervsprojektet. I sidstnævnte tilfælde baseres beslutningen på de oplysninger, som virksomheden indsendte, da den tilmeldtes ordningen. Efter et afslag kan virksomheden i systemet gennemgå alle oplysninger og begrundelsen for afslaget og kan således anmode om yderligere begrundelser.

(175)

Under kontrolbesøget blev det konstateret, at den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent har fordel af en generel toldfritagelse på import af råvarer, pakningsmaterialer og kapitalgoder uden særlige betingelser som f.eks. eksport af den endelige vare. Virksomheden er ikke ifølge en national eller lokal bestemmelse forpligtet til at føre en fortegnelse med henblik på efterfølgende kontrol, som udføres af de kompetente myndigheder.

(176)

Virksomheden skal indgive sine ansøgninger gennem onlinesystemet EIS med henblik på toldfri import, men der er dog ikke fundet retningslinjer, der viser på hvilket grundlag ansøgninger afvises eller godtages.

(177)

De subsidieydende myndigheder har desuden ikke kendskab til det faktiske forbrug af toldfrit importerede råvarer. Virksomheden har kun indberettet det teoretiske forbrug via EIS. Siden virksomheden blev registeret i systemet, er de subsidieydende myndigheders kontrol udelukkende blevet udført elektronisk. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at input/output-materialeudbyttet fra den første registrering kontrolleres og verificeres i alle tilfælde. Desuden har De Forende Arabiske Emiraters regering ikke gennemført en effektiv verifikationsordning. Myndighederne påstod, at de gennemfører kontrol via EIS og på grundlag af den dokumentation, som alle virksomheder skal indsende hvert år med henblik på fornyelse af deres licenser (oplysninger vedrørende den lokale erhvervslicens, reviderede regnskaber, produktions- og salgsdata mv.). Dette sker ikke desto mindre ved at se på virksomhedernes årlige indberetninger og sammenligne med deres første registrering og ikke den faktiske produktion. Der blev ikke fremlagt oplysninger, der kunne bekræfte, at myndighederne på noget tidspunkt i proceduren har kendskab til faktiske produktionsudbytte af råvarerne hos den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent, der har fordel af denne ordning.

(178)

Ud fra ovenstående betragtes ordningen som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden, som får mulighed for toldfri import. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke kan afvises at betragte denne ordning som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, idet den ikke overholder de regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, særlig punkt i), bilag II og bilag III. De Forenede Arabiske Emiraters regering har påstået, at der ikke findes bestemmelser for toldgodtgørelsesordninger i De Forenede Arabiske Emirater.

(179)

Ordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet adgangen er begrænset til visse virksomheder, og der ikke findes nogen objektive kriterier til begrænsning af støtteberettigelsen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Hvad angår onlineansøgningerne, er den subsidieydende myndigheds kriterier for støtteberettigelse og udvælgelse af modtagere under ordningen en blanding af klare og objektive, men dog diskriminerende, kriterier (dvs. licenser kan kun udstedes til borgere fra De Forenede Arabiske Emirater, eller til virksomheder, hvor mindst 51 % af aktiekapitalen er lokalt ejet, og forudsat at direktøren er fra De Forenede Arabiske Emirater eller at bestyrelsen overvejende består af lokale borgere, 25 % af de ansatte skal være lokale borgere) og en række betingelser, som ikke er klart definerede (dvs. virksomhederne skal være etablerede i områder, som fastlægges af regeringen, opfylde betingelser i programmet for erhvervsudvikling i De Forende Arabiske Emirater og aftaler med arabiske lande, opfylde krav om lokalt forbrug, være konkurrencedygtige og eksportorienterede). Der findes ingen regler, der uddyber Industrial Development Departments rolle, som udelukkende er nævnt i ministeriets brugermanual og ikke i den Federal Law, som danner grundlag for ordningen.

(180)

Der foreligger desuden ikke bevis for, at tildelingen af subsidier ikke er automatisk. I den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, får ministeren beføjelser til at træffe den endelige afgørelse om udstedelse af erhvervslicens uden nogen form for dokumentation, der viser, på hvilket grundlag ansøgningerne accepteres eller afvises. Myndighederne står desuden altid i en position, hvor de efter skøn kan tildele eller afvise de ønskede toldfritagelser.

(181)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(182)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden, dvs. den ubetalte told på importen af råvarer i undersøgelsesperioden. Dette subsidiebeløb (tæller) er blevet fordelt over virksomhedens samlede salgsomsætning af den pågældende vare i UP.

(183)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 5,02 %.

(184)

Den eksporterende producent opererede under ordningen for Free Trade Zone of Ras Al Khaimah (frihandelsområde) fra oprettelsen og indtil maj 2008 og gjorde brug af fordelene ved toldfri import af kapitalgoder.

(185)

Der findes ingen lovgivning vedrørende etableringen og forvaltningen af frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater. Hvert emirat udsteder sin egen lovgivning og sine egne regler og har ansvaret for gennem toldmyndighederne at føre tilsyn med frihandelsområderne.

(186)

Der findes ingen særlige regler eller begrænsninger for støtteberettigelse med henblik på at etablere virksomhed i frihandelsområdet Ras Al Khaimah: alle nationale eller fuldt ejede udenlandske virksomheder kan etablere sig i frihandelsområdet.

(187)

De vigtigste fordele ved at etablere virksomhed i et frihandelsområde er, at man kan importere alle varer toldfrit (råvarer og andre vigtige materialer, hjælpematerialer, halvfabrikata, kapitalgoder) og træffe beslutning om virksomhedens ejerforhold uden statsligt indførte forudsætninger herfor. Varer, der fremstilles i et frihandelsområde, betragtes vedrørende oprindelse som varer fra De Forenede Arabiske Emirater. Når varerne udføres fra et frihandelsområde til hjemmemarkedet i De Forenede Arabiske Emirater, behandles de ikke desto mindre som udenlandske varer, dvs. der pålægges importafgifter ved varernes overgang til fri omsætning.

(188)

Selv om en virksomhed i et frihandelsområde har fordel af toldfri import og eksport, skal der indsendes toldangivelser til det kompetente toldkontor i forbindelse med importen. Virksomheden skal forsyne toldmyndigheden på importstedet med en bankgaranti. De importerede varer toldbehandles af myndighederne via en indgangs-/udgangsformular. Ved modtagelse af varerne på frihandelsområdets indgangs-/importsted inspicerer toldmyndighederne i området de modtagne varer og undertegner derefter indgangs-/udgangsformularen, hvis alt er i orden. Denne formular, som er underskrevet af det modtagende toldkontrolsted, sendes tilbage til toldmyndighederne på indgangsstedet med henblik på at frigive bankgarantien.

(189)

Under kontrolbesøget blev det konstateret, at der ikke findes konkrete, obligatoriske og offentligt tilgængelige kriterier, som lægges til grund for den subsidieydende myndigheds beslutning om, hvem der kan etablere virksomhed i frihandelsområdet. En virksomhed, der ønsker at etablere sig i dette område, skal indgive en ansøgning til myndighederne i Emiratet Ras Al Khaimah, men der findes ingen lovgivning eller retningslinjer for, på hvilket grundlag en ansøgning accepteres eller afvises.

(190)

Hvad angår de forskellige frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater, fastslog undersøgelsen, at der ikke findes ensartede lovbestemte kriterier for etablering og forvaltning af frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater. Der blev ikke fundet dokumentation for, at alle frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater fungerer inden for de samme lovgivningsmæssig rammer og følger de samme driftsmæssige regler. Der blev desuden rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt berettigelsen til at etablere virksomhed i et frihandelsområde kunne begrænses til visse typer erhverv. Ud fra de foreliggende oplysninger fremgår det nemlig, at visse frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater udelukkende er åbne for visse typer erhverv (dvs. Dudai Auto Free Zone, International Media Production Free Zone, Dubai Flower Centre Free Zone etc.).

(191)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent havde fordel af toldfri import af kapitalgoder.

(192)

Ud fra ovenstående må ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden.

(193)

Ordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da disse fordele kun er tilgængelige for virksomheder i frihandelsområder, dvs., at adgangen til subsidiet er begrænset til virksomheder i visse områder, der opererer under ordningen for frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater. Undersøgelsen fastslog desuden, at frihandelsområder oprettes efter skøn og ikke følger neutrale eller objektive kriterier, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). I mangel af federal lovgivning vedrørende etablering og forvaltning af frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater giver de subsidieydende myndigheder i hvert af de syv emirater, der udgør De Forenede Arabiske Emirater, adgang til frihandelsområder efter deres egne regler. Da der ikke findes lovgivning eller retningslinjer i emiratet Ras Al Khaimah, træffer den relevante myndighed beslutninger efter skøn om, hvilke virksomheder der kan få adgang til frihandelsområdet.

(194)

Fordelen i forbindelse med den ikke betalte told på import af kapitalgoder kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning, da kapitalgoderne ikke forbruges i produktionsprocessen og derfor ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger i grundforordningens bilag I, punkt i).

(195)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(196)

Da virksomheden var etableret i frihandelsområdet fra starten og indtil maj 2008, men produktionsprocessen for PET først startede i september 2007 og virksomheden siden januar 2008 producerede på en midlertidig erhvervslicens i henhold til Federal Law nr. 1 af 1979, må det subsidie, der blev gjort brug af i UP, betragtes udelukkende som den toldfri import af kapitalgoder.

(197)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode på 15 år, der afspejler den normale minimumsafskrivningsperiode for de tre lande, der er involveret i denne undersøgelse, i den pågældende erhvervsgren. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for UP blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i UP i De Forenede Arabiske Emirater blev anset for passende i den forbindelse.

(198)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den samlede omsætning i undersøgelsesperioden, da tildelingen af fordelen ikke er betinget af eksportresultater

(199)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 0,11 %.

(200)

I overensstemmelse med grundforordningen er det foreløbige udligningsberettigede subsidiebeløb for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater 5,13 %, udtrykt i værdi.

(201)

I UP blev den samme vare produceret af 17 producenter i EU. Disse EU-producenters produktion anses således for at udgøre Unionens samlede produktion i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(202)

Ud af disse 17 producenter samarbejdede 12 producenter i forbindelse med undersøgelsen. Det konstateredes, at disse 12 producenter tegnede sig for en stor del af EU-produktionen — i dette tilfælde mere end 80 % — af samme vare. De 12 samarbejdsvillige producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Unionen og vil i det følgende omtales som »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 6. De resterende EU-producenter vil herefter blive omtalt som »de andre EU-producenter«. Disse andre EU-producenter har ikke aktivt støttet eller modsat sig klagen.

(203)

Det skal bemærkes, at EU-markedet for PET er kendetegnet ved et forholdsvis stort antal producenter, der generelt tilhører større grupper med hovedsæde uden for EU. Der foregår på markedet en konsolidering, der indebærer en række nylige virksomhedsovertagelser og –lukninger. Eksempelvis er PET-produktionsanlæggene i Tergal Fibers (Frankrig), Invista (Tyskland) og Artenius (Det Forenede Kongerige) blevet lukket, mens Indorama overtog de tidligere Eastman-fabrikker i Det Forenede Kongerige og Nederlandene.

(204)

Som det fremgår af betragtning 8, blev der udtaget en stikprøve af fem individuelle producenter, som tegnede sig for 65 % af alle samarbejdsvillige EU-producenters salg. En virksomhed var ikke i stand til at fremlægge de ønskede oplysninger, og stikprøven blev derfor reduceret til fire virksomheder, der tegnede sig for 47 % af alle samarbejdsvillige producenters salg.

(205)

EU-forbruget blev beregnet ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, Eurostatoplysninger om importmængden til EU-markedet og for de andre EU-producenters vedkommende på basis af skøn ud fra klagen.

(206)

EU-forbruget af den pågældende vare steg i perioden mellem 2006 og UP med 11 %. Den tilsyneladende efterspørgsel steg nærmere beskrevet i 2007 med 8 %, faldt let mellem 2007 og 2008 (2 procentpoint) og steg derefter med yderligere 5 procentpoint mellem 2008 og UP.

Tabel 1

(207)

Kommissionen undersøgte, om importen af PET med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 3.

(208)

Hvad angår virkningerne af importen fra De Forenede Arabiske Emirater, Iran og Pakistan, viste undersøgelsen, at subsidiemargenerne lå over bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5, og at mængden af subsidieret import fra disse lande ikke var ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 9.

(209)

Hvad angår konkurrencevilkårene mellem importen fra Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater og den samme vare, viste undersøgelsen, at producenterne fra disse lande anvender de samme salgskanaler og sælger til lignende kundekategorier. Undersøgelsen viste desuden også, at importen fra de pågældende lande fulgte en stigende tendens i den betragtede periode.

(210)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen derfor foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 8, stk. 3, var opfyldt, og at importen fra Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater burde undersøges kumulativt.

(211)

Mængden af subsidieret import af den pågældende vare til EU mere end femdobledes i perioden mellem 2006 og UP og udgjorde 304 202 tons i UP. Importen fra de pågældende lande steg mere specifikt med 20 % mellem 2006 og 2007, før den steg med yderligere 270 procentpoint i 2008 i forhold til 2007 og igen med 154 procentpoint mellem 2008 og UP.

Tabel 2

(212)

Markedsandelen for den subsidierede import fra de pågældende lande var på 2,1 % i 2006 og voksede støt med 8 procentpoint i løbet af den betragtede periode. Mere specifikt steg den med 0,2 procentpoint mellem 2006 og 2007, yderligere 5,3 procentpoint mellem 2007 og 2008, og med 2,6 procentpoint mellem 2008 og UP. I UP var markedsandelen for den subsidierede import fra de pågældende lande 10,2 %.

(213)

Det skal bemærkes, at De Forenede Arabiske Emirater først trængte ind på markedet i 2007, men hurtigt opnåede en betydelig markedsandel.

(214)

Den gennemsnitlige importpris faldt med 14 % i den betragtede periode, og faldet var mest markant mellem 2008 og UP. Den gennemsnitlige pris faldt mere specifikt med 1 % i 2007 og lå tæt på samme niveau i 2008, før den faldt med yderligere 13 procentpoint i UP.

Tabel 3

(215)

Da priserne på og omkostningerne til den pågældende vare var udsat for store udsving i UP, blev salgspriserne og omkostningerne indsamlet på kvartalsbasis, og underbudsberegningerne blev foretaget på kvartalsbasis.

(216)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspriser for ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitspriser på import fra de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for omkostninger efter importen og forskelle i handelsled.

(217)

Sammenligningen viste, at den subsidierede import fra De Forenede Arabiske Emirater, som i UP blev solgt i EU, underbød EU-erhvervsgrenens priser med 3,9 %. Den subsidierede import fra Iran, som blev solgt i EU, underbød EU-erhvervsgrenens priser med 3,2 %. Den subsidierede import fra Pakistan, som blev solgt i EU, underbød EU-erhvervsgrenens priser med 1,4 %. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for de pågældende lande var i UP på 3,2 %.

(218)

I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den subsidierede imports virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(219)

I betragtning af det store antal EU-producenter måtte der, som nævnt ovenfor, anvendes stikprøver. Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:

(220)

EU-produktionen faldt med 4 % i perioden mellem 2006 og UP. Mere specifikt steg den med 5 % i 2007 til ca. 2 570 000 tons, men faldt markant med 10 procentpoint i 2008 sammenlignet med 2007 og steg svagt med 1 procentpoint mellem 2008 og UP, hvor den var på ca. 23 000 000 tons.

Tabel 4

(221)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg med 15 % i løbet af den betragtede periode. Produktionskapaciteten steg med 1 % i 2007, med yderligere 5 procentpoint i 2008 og endelig med 9 procentpoint i UP.

Tabel 5

(222)

Kapacitetsudnyttelsen var på 83 % i 2006, steg til 87 % i 2007, men faldt efterfølgende til 75 % i 2008 og til kun 69 % i UP. Den faldende kapacitetsudnyttelse i 2008 og UP afspejler den faldende produktion og den stigende produktionskapacitet i denne periode.

(223)

EU-producenternes salgsmængde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt let i den betragtede periode. Salget steg med 5 % i 2007, men faldt i det efterfølgende år til lige under 2006-niveauet, og i UP var salget 3 % lavere end i 2006, nemlig ca. 2 100 000 tons. Da lagerbeholdningerne var begrænsede, afspejler udviklingen i salget udviklingen i produktionen.

Tabel 6

(224)

I den betragtede periode mistede EU-producenterne 10 procentpoint af deres markedsandel, som faldt fra 85 % i 2006 til 75 % i UP. Dette tab af markedsandele viser, at EU-erhvervsgrenens salg faldt med 3 % i den betragtede periode til trods for en stigning i forbruget. Det skal bemærkes, at den faldende tendens også gjaldt for EU-producenterne i stikprøven.

Tabel 7

(225)

Mellem 2006 og UP, hvor EU-forbruget steg med 11 %, steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet med kun 3 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 10 procentpoint. Samtidig steg markedsandelen for den subsidierede import fra 2,1 % til 10,2 % i samme periode. Det konkluderedes således, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af væksten på markedet.

(226)

Beskæftigelsesniveauet hos EU-producenterne faldt med 15 % mellem 2006 og UP. Antallet af ansatte faldt betydeligt fra 2 400 i 2006 til 2 100 i 2007, altså med 13 %, og lå tæt på dette niveau i 2008 og UP. Faldet i 2007 skyldes omstruktureringsbestræbelser hos en række EU-producenter.

Tabel 8

(227)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion (i tons) pr. ansat steg med 12 % i den betragtede periode. Dette skyldes, at produktionen faldt i et langsommere tempo end beskæftigelsesniveauet og viser EU-producenternes øgede effektivitet. Dette ses især tydeligt i 2007, hvor produktionen steg, mens beskæftigelsesniveauet faldt, og produktiviteten var 21 % højere end i 2006.

Tabel 9

(228)

EU-producenternes årlige gennemsnitssalgspriser på EU-markedet til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder var stabile i perioden mellem 2006 og 2008 og lå på ca. 1 100 EUR pr. ton. I UP faldt de årlige gennemsnitssalgspriser med 12 % og lå på 977 EUR pr. ton. De årlige gennemsnitssalgspriser afspejler ikke de månedlige eller endda daglige udsving for PET på EU-markedet (og verdensmarkedet), men betragtes som tilstrækkelige til at vise tendensen i den betragtede periode. Salgspriserne for PET følger sædvanligvis pristendensen for de vigtige råvarer (hovedsagelig PTA og MEG), da de udgør op til 80 % af de samlede omkostninger til PET.

Tabel 10

(229)

Som det fremgår af ovenstående blev EU-erhvervsgrenen underbudt af den subsidierede import fra de pågældende lande.

(230)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på de pågældende landes import kan den faktiske subsidiemargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for ubetydelig. Der skal mindes om, at der siden 2000 har været indført antidumpingforanstaltninger over for importen af PET fra Indien, Indonesien, Republikken Korea, Malaysia, Taiwan og Thailand, og siden 2004 fra Folkerepublikken Kina. Der har desuden siden 2000 været indført udligningsforanstaltninger over for importen fra Indien. Da EU-erhvervsgrenen i den periode, der betragtes i denne undersøgelse, mistede markedsandele og forværrede sit tab, kan der ikke drages konklusioner om egentlig genrejsning efter tidligere dumping og subsidiering, og det konkluderes, at EU-produktionen fortsat er udsat for den skadevoldende virkning af enhver subsidieret import til EU-markedet.

(231)

Slutlagrene hos EU-producenterne i stikprøven faldt med 22 % mellem 2006 og UP. Det skal bemærkes, at lagrene udgør mindre end 5 % af den årlige produktion, og denne indikators relevans for skadesanalysen er derfor begrænset.

Tabel 11

(232)

De årlige arbejdskraftomkostninger steg med 11 % mellem 2006 og 2007, før de faldt med 2 procentpoint i 2008 sammenlignet med 2007 og yderligere 9 procentpoint i UP sammenlignet med 2008 og var på samme niveau som i 2006. Overordnet set var arbejdskraftomkostningerne altså stabile.

Tabel 12

(233)

Rentabiliten for det salg af samme vare, som producenterne i stikprøven havde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, udtrykt som procentdel af nettosalget, forblev i den betragtede periode negativ, og den faldt endda fra -6,9 % til -7,5 %. Rentabilitetssituationen hos producenterne i stikprøven forbedredes i 2007, hvor nettotabet kun var på -1,5 % af nettosalget, men faldt markant i 2008 til -9,3 %. Situationen forbedredes en anelse i UP.

Tabel 13

(234)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Det steg fra –9,6 % i 2006 til –3,1 % i 2007. Det faldt til –16,8 % i 2008 og steg igen i UP til –12,3 %. Generelt forblev investeringsafkastet negativt og forværredes med 2,7 procentpoint i den betragtede periode.

(235)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne var negativ og lå på 18,5 mio. EUR i 2006. Den forbedredes betydeligt i 2007, hvor den blev positiv med 19,5 % mio. EUR, men forværredes drastisk i 2008 (-42 mio. EUR), før den nåede et negativt niveau på –11 mio. EUR i UP. Overordnet set forbedredes likviditeten i den betragtede periode, selv om den forblev negativ.

(236)

Der var ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen havde vanskeligt ved at rejse kapital, hvilket især skyldes, at visse af producenterne indgår i større koncerner.

Tabel 14

(237)

De årlige investeringer i produktionen af samme vare foretaget af virksomhederne i stikprøven faldt med 34 % mellem 2006 og 2007, med yderligere 59 procentpoint mellem 2007 og 2008 og faldt derefter kun lidt mellem UP og 2008. Det samlede fald i investeringerne var på 96 % i den betragtede periode. Dette markante fald i investeringerne kan i et vist omfang forklares ved, at der i 2006 og 2007 blev etableret nye produktionslinjer med henblik på at øge kapaciteten.

Tabel 15

(238)

Analysen af de makroøkonomiske data viser, at EU-producenterne havde et fald i produktion og salg i den betragtede periode. Selv om det konstaterede fald ikke i sig selv var dramatisk, skal det ses i sammenhæng med den øgede efterspørgsel i perioden mellem 2006 og UP, som resulterede i et fald i EU-producenternes markedsandel på 10 procentpoint til 75 %.

(239)

Samtidig viser de relevante mikroøkonomiske indikatorer en tydelig forværring af den økonomiske situation hos EU-producenterne i stikprøven. Rentabiliteten og investeringsafkastet var hele tiden negative og faldt yderligere mellem 2006 og UP. Likviditeten var også negativ i UP til trods for en generelt positiv udvikling.

(240)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 4.

(241)

I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 5 og 6, undersøgte Kommissionen, om den subsidierede import havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, der samtidig kunne have tilføjet EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import.

(242)

Mellem 2006 og UP mere end femdobledes mængden af subsidieret import af den pågældende vare til 304 200 tons, og markedsandelen steg med næsten 8 procentpoint (fra 2,1 % til 10,2 %). Samtidig mistede EU-erhvervsgrenen næsten 10 procentpoint af sin markedsandel (fra 84,9 % til 72,1 %). Den gennemsnitlige pris på denne import faldt mellem 2006 og UP og forblev betydeligt lavere end EU-producenternes gennemsnitspris.

(243)

Prisunderbuddet som følge af den subsidierede import var, jf. betragtning 217, på 3,2 % i gennemsnit. Selv om prisunderbuddet var på under 4 %, kan det ikke betragtes som ubetydeligt, da PET er en råvare, og da der især konkurreres på prisen.

(244)

Den iranske eksportør påstod, at importen af PET fra Iran ikke kunne have forårsaget EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, da omfanget af denne import kun lå en anelse over bagatelgrænsen for import. Importen fra Iran i UP svarede imidlertid til en markedsandel på 1,9 % og oversteg derfor bagatelgrænsen i grundforordningen. De iranske importpriser underbød desuden EU-erhvervsgrenens salgspriser. På denne baggrund afvises den iranske eksportørs påstand.

(245)

Da EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt af importen fra de pågældende lande, konkluderes det, at denne subsidierede import medførte et negativt pres på priserne, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at bevare sine salgspriser på det niveau, der var nødvendigt for at dække omkostningerne og opnå fortjeneste. Det konkluderes derfor, at der er en klar årsagssammenhæng mellem denne import og den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

(246)

En interesseret part påstod, at eventuel skade skyldtes EU-producenternes ringe eksportaktivitet. Som det fremgår af nedenstående tabel, steg EU-erhvervsgrenens eksportmængde i den betragtede periode med 11 %. Eksportpriserne faldt i samme periode med 10 %, hvilket medførte, at værdien af eksportsalget var stabil i hele den betragtede periode. Der er således intet, der tyder på, at eksportaktiviteterne bidrog til EU-erhvervsgrenens væsentlige skade.

Tabel 16

(247)

En anden interesseret part påstod, at EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet var kunstigt høje. Den interesserede part påstod, at dette især sås ved, at priserne på EU-markedet var stabile, mens eksportsalgspriserne faldt. Undersøgelsen har dog vist, at EU-erhvervsgrenens årlige gennemsnitssalgspriser på EU-markedet faldt med 12 % i løbet af den betragtede periode i takt med faldet i eksportpriserne i samme periode. Påstanden afvises derfor.

(248)

Republikken Korea har siden 2000 været pålagt antidumpingtold. To koreanske virksomheder er dog pålagt nultold, og undersøgelsen viste, at importen fra Republikken Korea fortsat var omfattende og steg betydeligt i den betragtede periode. Importen fra Korea steg med næsten 150 % mellem 2006 og UP, og den tilsvarende markedsandel steg fra 3,5 % i 2006 til 7,7 % i UP.

Tabel 17

(249)

Gennemsnitsprisen for importen fra Korea var generelt en anelse lavere end EU-producenternes gennemsnitspriser. De koreanske priser var dog højere end gennemsnitspriserne for importen fra de pågældende lande. Selv om det ikke kan udelukkes, at importen fra Republikken Korea bidrog til den skade, EU-erhvervsgrenens har lidt, bidrog denne import kun i begrænset omfang, og det konkluderes, at den ikke har brudt årsagssammenhængen, hvad angår den subsidierede import fra de pågældende lande

(250)

Den iranske eksportør påstod, at en eventuel stigning i importen fra Iran skyldtes et fald i importen fra Sydkorea, og at denne derfor ikke skete på bekostning af EU-producenterne. Eurostats oplysninger fra den betragtede periode viser dog, at importmængderne fra begge lande steg støt. Det kan derfor ikke konkluderes, at importen fra Iran udelukkende erstattede importen fra Sydkorea.

(251)

Priserne på import fra andre lande var generelt væsentligt højere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser. Dertil kommer, at der var et fald i markedsandelen for denne import i den betragtede periode. Denne import betragtes derfor ikke som en mulig årsag til EU-erhvervsgrenens skade

Tabel 18

(252)

Visse interesserede parter påstod, at den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, skyldes konkurrence fra ikke-samarbejdsvillige producenter i Unionen. 5 EU-producenter samarbejdede ikke i forbindelse med denne undersøgelse. En af dem indstillede sin produktion allerede i UP, men to andre indstillede deres produktion kort efter. Disse ikke-samarbejdsvillige producenters salgsmængder er blevet anslået på grundlag af oplysningerne i klagen. På grundlag af disse oplysninger har disse producenter tilsyneladende mistet markedsandele i den betragtede periode med et fald fra 20,5 % i 2006 til 16 % i UP. Undersøgelsen har ikke afsløret, om disse producenters adfærd har brudt årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

Tabel 19

(253)

Den finansielle og økonomiske krise i 2008 førte til en langsommere markedsvækst end forventet, som var usædvanlig i forhold til de første år i dette tiår med årlige vækstrater på 10 %. Der var for første gang et fald i efterspørgslen efter PET i 2008. Dette havde tydeligvis en virkning for EU-erhvervsgrenens overordnede resultater.

(254)

Den økonomiske krises negative virkning og faldet i efterspørgslen blev dog forværret af den stigende subsidierede import fra de pågældende lande, som underbød EU-erhvervsgrenens priser. Selv om det således kan konkluderes, at den økonomiske krise bidrog til den skade, der blev forvoldt fra begyndelsen af det sidste kvartal af 2008, kan dette på ingen måde formindske den skadevoldende virkning af subsidieret import til lave priser på EU-markedet i løbet af hele den betragtede periode. Selv i en situation med faldende salg burde EU-erhvervsgrenen være i stand til at opretholde et acceptabelt prisniveau og dermed begrænse den negative virkning af en eventuel nedgang i væksten i forbruget, men dog kun uden urimelig konkurrence fra lavprisimporten på markedet.

(255)

Den økonomiske afmatning har desuden heller ikke haft nogen virkning for den konstaterede skade, der forvoldtes allerede inden det sidste kvartal af 2008.

(256)

Den økonomiske afmatning må således betragtes som et element, der kun har bidraget til EU-erhvervsgrenens skade fra og med det sidste kvartal af 2008, og kan i betragtning af dens globale karakter ikke betragtes som en mulig årsag, der kan bryde årsagssammenhængen mellem den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, og den subsidierede import fra de pågældende lande.

(257)

Visse interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenens eventuelle skade først og fremmest skyldtes, at i det mindste en del af EU-producenterne har en ufordelagtig placering (dvs. langt fra en havn, hvilket medfører unødvendige supplerende omkostninger til transport af råvarer og den endelige vare).

(258)

Det skal i forbindelse med denne påstand erkendes, at en placering, som ikke er nemt tilgængelig med relativt billige transportmidler ganske rigtigt indebærer visse ulemper i form af omkostninger til levering af både råvarer fra leverandører og levering af den endelige vare til forbrugerne. Undersøgelsen og de efterprøvede data fra EU-producenterne i stikprøven (to af dem er placeret nær ved en havn og to andre længere inde i landet) viste dog ingen væsentlig sammenhæng mellem EU-producenternes geografiske placering og deres økonomiske resultater. Den konstaterede skade vedrørte nemlig også de producenter, der var placeret nær ved en havn.

(259)

Det konkluderes derfor, at den geografiske placering ikke i væsentligt omfang bidrager til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(260)

Visse interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenens skade skyldtes, at mange EU-producenter ikke er vertikalt integrerede (hvad angår produktion af PTA) og altså er betydeligt dårligere stillet, hvad angår omkostninger, end de integrerede eksportører. De efterprøvede data fra EU-producenterne i stikprøven viste ingen væsentlig sammenhæng mellem vertikal integration af PTA-produktionen og EU-producenternes økonomiske resultater.

(261)

Det konkluderes derfor, at manglende vertikal integration af PTA-produktionen ikke synes at bidrage til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(262)

På baggrund af det tidsmæssige sammenfald mellem den øgede subsidierede import fra de pågældende lande, dens voksende markedsandel og det konstaterede underbud på den ene side og EU-erhvervsgrenens tydeligt forværrede situation på den anden side kan det konkluderes, at den subsidierede import er årsag til den væsentlige skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

(263)

Andre faktorer blev analyseret, men det konstateredes, at de ikke brød årsagssammenhængen mellem virkningerne af den subsidierede import og den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen. Importen fra Republikken Korea kan have bidraget til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, men i betragtning af den ringe prisforskel mellem disse importerede varer og EU-markedet konkluderes det, at den ikke brød den konstaterede årsagssammenhæng mellem den subsidierede import fra de pågældende lande og EU-erhvervsgrenens situation. Som følge af den svindende markedsandel og det høje prisniveau er der ikke bevis for, at importen fra andre tredjelande har bidraget til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen. Desuden har ingen andre kendte faktorer, f.eks. EU-erhvervsgrenens eksportresultater, konkurrence fra andre EU-producenter, den økonomiske krise, geografisk placering og manglende vertikal integration, bidraget til EU-erhvervsgrenens skade i et omfang, der kan bryde årsagssammenhængen.

(264)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der omhyggeligt er gjort rede for alle kendte faktorers virkninger på EU-erhvervsgrenens situation og den subsidierede imports skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at importen fra de pågældende lande har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

(265)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 31, om der til trods for konklusionerne om subsidiering, skade og årsagssammenhæng tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til grundforordningens artikel 31, stk. 1, undersøgte Kommissionen den sandsynlige virkning af eventuelle foranstaltninger for de interesserede parter såvel som de sandsynlige konsekvenser af ikke at træffe foranstaltninger.

(266)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til uafhængige importører, leverandører af råvarer, brugere og deres sammenslutninger. I alt blev der udsendt over 50 spørgeskemaer, men der blev kun modtaget 13 besvarelser inden for de fastsatte frister. Desuden gav 22 brugere sig til kende i løbet af undersøgelsen og fremsendte redegørelser, hvori de gjorde indsigelser imod indførelsen af eventuelle foranstaltninger i dette tilfælde.

(267)

Det forventes, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra de pågældende lande vil forhindre yderligere markedsforvridninger og pristryk og genoprette rimelige konkurrencevilkår på markedet. Dette vil samtidig give EU-erhvervsgrenen en mulighed for at forbedre sin situation på grund af øgede priser, salgsmængder og markedsandele.

(268)

Uden foranstaltninger forventes det, at importen fra de pågældende lande fortsat vil øges til lave priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser. I så fald vil EU-erhvervsgrenen ikke få mulighed for at forbedre sin situation. I betragtning af EU-erhvervsgrenens vanskelige økonomiske situation kan der forventes flere lukninger med deraf følgende tab af arbejdspladser.

(269)

Der er ingen tegn på, at de andre EU-producenter, der ikke aktivt samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, har andre interesser end EU-erhvervsgrenens interesser.

(270)

Den iranske virksomhed påstod, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil hjælpe EU-erhvervsgrenen, idet det kun vil føre til nye investeringer i andre eksporterende lande. Denne påstand kan ikke accepteres, da det i yderste konsekvens ville betyde, at der aldrig kunne indføres udligningsforanstaltninger på varer, for hvilke investeringerne kan overføres til andre lande. Det ville samtidig udelukke beskyttelse mod urimelig handel på grund af muligheden for ny konkurrence fra andre tredjelande.

(271)

Samme interesserede part påstod, at eventuelle foranstaltninger ikke kunne afhjælpe en strukturel konkurrencemæssigt ufordelagtig situation for EU-erhvervsgrenens produktion af PET sammenlignet med PET-produktionen i Asien og Mellemøsten. Denne påstand var dog ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Det skal bemærkes, at visse EU-producenter i stikprøven, som er vertikalt integrerede, også befinder sig i en vanskelig økonomisk situation. Det konstateredes desuden, at de eksporterende producenter modtog udligningsberettigede subsidier, også selv om der måtte være konkurrencemæssige fordele (f.eks. gennem billigere adgang til råvarer).

(272)

Det konkluderes foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres udligningsforanstaltninger.

(273)

Som det fremgår ovenfor, blev der anvendt stikprøver for de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, og ud af to virksomheder i stikprøven har kun en importerende agent (Global Services International eller »G.S.I.«) samarbejdet fuldt ud i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Den import, som den samarbejdsvillige agent indberettede, udgør en væsentlig del af den samlede import fra de pågældende lande i UP. Provision for importen af PET udgør den største del af G.S.I.'s aktiviteter. Da agenten arbejder på provisionsbasis, forventes indførelsen af en eventuel told ikke at få en væsentlig indflydelse på agentens resultater, da en eventuel stigning i importprisen sandsynligvis vil blive væltet over på virksomhedens kunder.

(274)

Ingen andre importører indsendte relevante oplysninger. Da importen fra andre lande, som for øjeblikket er pålagt antidumping- og/eller udligningsforanstaltninger, ikke ophørte, og da der kan importeres fra lande, som ikke er omfattet af handelsbeskyttelsesforanstaltninger (f.eks. Oman, USA, Brasilien), konkluderes det, at importørerne kan importere fra disse lande.

(275)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger ikke i væsentligt omfang vil få negative virkninger for EU-importørernes interesser.

(276)

Tre råvareleverandører (to PTA-leverandører og en MEG-leverandør) samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende spørgeskemabesvarelser inden for den fastsatte frist. Ca. 700 ansatte i deres europæiske anlæg er involveret i produktionen af PTA/MEG.

(277)

De samarbejdsvillige PTA-producenter tegner sig for ca. 50 % af det samlede salg af PTA til EU-producenterne i stikprøven. PTA-producenterne er i høj grad afhængige af PET-producenternes situation, da disse er deres største kunder. Lave priser på PET medfører lavere priser på PTA og lavere margener for PTA-producenter. Det skal bemærkes, at der pågår en antidumping- og antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af PTA fra Thailand, hvilket betyder, at EU-producenterne af PTA også kan være udsat for urimelig konkurrence fra den thailandske import. Det konkluderes derfor, at indførelsen af foranstaltninger over for den subsidierede import af PET vil være en fordel for PTA-producenterne.

(278)

For den samarbejdsvillige MEG-leverandør udgør MEG mindre end 10 % af virksomhedens omsætning. Vedrørende MEG skal det bemærkes, at PET ikke er den eneste eller største mulige anvendelse, og MEG-producenter er mindre afhængige af situationen i PET-industrien. Ikke desto mindre kan den vanskelige situation i PET-industrien have en vis indvirkning på MEG-leverandørerne i hvert på kort til mellemlang sigt.

(279)

Ud fra ovenstående konkluderes der foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger over for den subsidierede import fra de pågældende lande vil være i råvareleverandørernes interesser.

(280)

Den type PET, der er omfattet af denne undersøgelse (dvs. med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover, den såkaldte »flaskekvalitet«) anvendes hovedsagelig til fremstilling af flasker til vand og andre drikkevarer. Den anvendes i stigende, om end stadig begrænset, omfang til fremstilling af anden emballage (fødevarer i fast form eller rengøringsmidler) og til fremstilling af plader. PET-flasker produceres i to faser: i) først fremstilles en præform ved sprøjtestøbning af PET i forme og ii) senere varmes præformen og blæses i form til en flaske. Flaskeproduktionen kan være en integreret proces (dvs. den samme virksomhed køber PET, producerer en præform og blæser den i form til en flaske) eller være begrænset til anden fase (blæse præformen til en flaske). Præforme kan relativt let transporteres, da de er små og tætte, mens tomme flasker er ustabile og på grund af deres størrelse meget dyre at transportere.

(281)

Aftapningsvirksomheder (»tapperier«) fylder PET-flaskerne med vand og/eller andre drikkevarer. Aftapningsvirksomhederne er ofte involveret i PET-industrien enten via integrerede flaskeproduktionsaktiviteter eller via forarbejdningsaftaler med konverteringsvirksomheder, der har fået opgaven i underentreprise, og/eller flaskeproducenter, på hvis vegne de forhandler om PET-prisen med producenten (»soft tolling«) eller endog køber PET til deres egne flasker (»hard tolling«).

(282)

Følgelig kan der skelnes mellem to brugergrupper:

(283)

De vigtigste brugere af PET i flaskekvalitet er producenterne af præforme. Fire konverteringsvirksomheder, der tegner sig for 16 % af EU-forbruget i UP, samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen (dvs. at de fremsendte fuldstændige spørgeskemabesvarelser inden for fristerne). Som nævnt ovenfor gav et betragteligt antal konverteringsvirksomheder sig også til kende senere i proceduren og gav udtryk for deres modstand, men de forelagde ikke verificerbare oplysninger om deres forbrug. Den samarbejdsvillige importerende agent hævdede under en høring, at over 80 % af EU-brugerne er imod foranstaltningerne. Der forelå dog ikke tilstrækkelig dokumentation for denne påstand, og den kunne ikke efterprøves.

(284)

En sammenslutning, som repræsenterer de europæiske plastkonverteringsvirksomheder (EuPC), tilkendegav under en høring, at den forholder sig neutralt til denne procedure. Selv om nogle af sammenslutningens medlemmer vil være imod enhver form for foranstaltninger, er det ikke holdbart med de nuværende priser på PET på det europæiske marked for de virksomheder, som genanvender PET. Virksomheder, som genanvender PET (og som også repræsenteres af EuPC), vil gå ind for foranstaltninger. På et senere tidspunkt i undersøgelsen ændrede sammenslutningen holdning og gjorde indsigelser mod indførelsen af foranstaltninger. Sammenslutningen påstod, at indførelsen af foranstaltninger ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for EU-plastkonverteringsvirksomhederne, som overvejende består af små og mellemstore virksomheder. Sammenslutningen påstod, at disse små og mellemstore virksomheder ikke vil være i stand til at absorbere højere PET-priser, hvilket enten vil tvinge dem til at indstille deres aktiviteter eller tilskynde dem til at flytte til lande uden for EU. Der forelå ikke yderligere dokumentation for disse påstande på dette tidspunkt.

(285)

De samarbejdsvillige konverteringsvirksomheder har i alt 1 300 ansatte, mens de konverteringsvirksomheder, som gav sig til kende senere i proceduren, har anført, at de har yderligere 6 000 ansatte. Den importerende agent og hans kunder anførte under høringen, at konverteringsvirksomhederne har ca. 20 000 ansatte. Disse oplysninger om beskæftigelsen er endnu ikke blevet efterprøvet.

(286)

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at PET, der anvendes til produktion af præforme, tegner sig for 70-80 % af konverteringsvirksomhedernes samlede produktionsomkostninger. Der er således tale om en væsentlig omkostningskomponent for disse virksomheder. Indtil videre har undersøgelsen vist, at de samarbejdsvillige konverteringsvirksomheder overordnet set lider tab i et vist omfang. Da størstedelen af konverteringsvirksomhederne er små og mellemstore lokale virksomheder, har de på kort og mellemlang sigt muligvis kun begrænsede muligheder for at overvælte eventuelle omkostningsstigninger på deres kunder, navnlig hvis disse (aftapningsvirksomhederne) er større aktører, som er i en meget bedre forhandlingsposition. Kontrakterne (som normalt forhandles en gang om året) vedrørende salg af præforme og/eller flasker omfatter dog ofte en mekanisme, som skal sikre, at der tages hensyn til udsvingene i PET-priserne.

(287)

Konverteringsvirksomhederne og den samarbejdsvillige importerende agent hævdede, at foranstaltninger vil medføre, at visse større producenter af præforme vil flytte deres standardiserede produktionslinjer til EU's nabolande. Da omkostningerne for transport af præforme over en begrænset afstand er relativt lave, sker dette allerede i et vist omfang. Indtil videre synes overvejelser vedrørende en placering tæt på kunderne og fleksible leverancer dog stadig at kompensere for de fordele, som nabolandene eventuelt kan tilbyde. Da der foreslås foranstaltninger af et beskedent omfang, konkluderes det foreløbigt, at fordelene ved at fremstille præforme uden for EU ikke vil opveje de nuværende ulemper. På grund af transportomkostningerne forventes udflytning desuden kun at være et alternativ for virksomheder, hvis kunder befinder sig tæt på EU's grænser, men ikke for konverteringsvirksomheder, hvis kunder befinder sig i andre dele af EU.

(288)

Konverteringsvirksomhederne og den samarbejdsvillige importerende agent hævdede også, at foranstaltningerne kun kan give PET-producenterne en lettelse på kort sigt. De hævdede, at på mellemlang til lang sigt, når producenterne af præforme flytter ud af EU, vil der være utilstrækkelig efterspørgsel på EU-markedet for PET-producenterne, og de faldende priser vil i sidste ende tvinge PET-producenterne til at lukke eller flytte ud af EU. På baggrund af overvejelserne i den foregående betragtning, og da det blev foreløbigt konkluderet, at producenterne af præforme endnu ikke er tvunget til at flytte ud af EU af økonomiske årsager, synes et sådant scenario at være usandsynligt.

(289)

Foreløbigt kan det således ikke udelukkes, at indførelsen af foranstaltninger vil få betydelige virkninger for konverteringsvirksomhedernes produktionsomkostninger. På grund af usikkerheden med hensyn til præform- og/eller flaskeproducenternes muligheder for at overvælte de øgede omkostninger på kunderne er det umuligt at drage klare konklusioner om virkningerne for konverteringsvirksomhedernes rentabilitet og overordnede resultater i denne indledende fase.

(290)

Seks tapperier, herunder afdelinger af Coca-Cola Co., Nestle Waters, Danone og Orangina, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, dvs. at de fremsendte fuldstændige spørgeskemabesvarelser inden for fristerne. De tegner sig for ca. 11 % af EU-forbruget af PET i UP. Arten af de forelagte oplysninger gør det vanskeligt at fastlægge, hvor mange ansatte der er direkte involveret i den produktion, hvor der anvendes PET. Det anslås dog foreløbigt, at der er tale om 6 000 ansatte. På grundlag af de foreliggende oplysninger skønnes det, at den samlede tapperibranche i Unionen har 40 000-60 000 ansatte, som er direkte involveret i den produktion, hvor der anvendes PET.

(291)

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at de samarbejdsvillige tapperiers omkostninger til PET udgør 1-14 % af de samlede omkostninger, alt afhængigt af omkostningerne til de andre komponenter, der indgår i produktionen af deres forskellige varer. De foreliggende oplysninger tyder på, at PET ofte er en større omkostningsfaktor for mineralvandsproducenter (navnlig når der ikke er tale om mærkevarer), mens disse omkostninger kun er af marginal betydning for en række sodavandstapperier. Sagens oplysninger viser, at omkostningerne til PET i visse tilfælde kan udgøre op til 20 % af den slutpris, som kunderne skal betale for mineralvand. Det anslås, at omkostningerne til PET i gennemsnit kan udgøre op til 10 % af tapperiernes samlede omkostninger.

(292)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at en eventuel stigning i prisen på PET efter indførelsen af de foreslåede foranstaltninger kun vil have begrænsede virkninger (en omkostningsstigning på under 2 %) for tapperiernes overordnede situation, selv hvis de, som det hævdes, skulle få vanskeligheder med at overvælte de øgede omkostninger på deres kunder, hvilket i det mindste på mellemlang sigt er usandsynligt.

(293)

En lang række interesserede parter påstod, at indførelsen af foranstaltninger vil medføre mangel på PET på EU-markedet, og at EU-producenterne ikke har tilstrækkelig kapacitet til at dække den nuværende efterspørgsel.

(294)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-producenterne kun udnyttede 69 % af deres kapacitet i UP og har tilstrækkelig overskydende kapacitet til at erstatte importen fra de pågældende lande, hvis det bliver nødvendigt. Toldens formål bør dog ikke være at modvirke import, men blot at genetablere rimelige konkurrencevilkår på markedet. Der er desuden også adgang til andre forsyningskilder.

(295)

Derudover forventes det, at PET-genbrugsindustrien vil øge produktionen, hvis prisen på ny PET i EU fastholdes på et rimeligt niveau og ikke får lov at falde som følge af urimelig konkurrence.

(296)

Den iranske eksportør påstod, at indførelsen af foranstaltninger mod PET fra Iran vil få en uforholdsmæssig negativ virkning i betragtning af landets status som udviklingsland, og idet de iranske eksportører allerede er udsat for alvorlige ulemper som følge af internationale sanktioner. Det er Kommissionens almindelige praksis at træffe antisubsidieforanstaltninger over for udviklingslande såvel som udviklede lande, når de retlige bestemmelser måtte foranledige en sådan handling. Desuden er de internationale sanktioner mod Iran ikke en relevant betragtning i forbindelse med de gældende antisubsidieregler.

(297)

Det konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra de pågældende lande forventes at give EU-erhvervsgrenen og andre EU-producenter mulighed for at forbedre deres situation gennem en forøgelse af salgsmængderne og -priserne samt markedsandelene. Der kan ganske vist optræde en række negative virkninger i form af omkostningsstigninger for brugerne (hovedsagelig konverteringsvirksomhederne), men disse vil sandsynligvis blive opvejet af de forventede fordele for producenterne og deres leverandører.

(298)

Genetablering af rimelige konkurrencevilkår og opretholdelse af et rimeligt prisniveau i EU vil tilskynde til genanvendelse af PET og således bidrage til beskyttelse af miljøet. I lyset af ovenstående har Kommissionen foreløbig konkluderet, at der overordnet set ikke er nogen tvingende grunde, som taler imod indførelsen af foranstaltninger i det foreliggende tilfælde. Denne foreløbige vurdering skal muligvis revideres senere efter kontrol af brugernes spørgeskemabesvarelser og yderligere undersøgelser.

(299)

I betragtning af de foreløbige konklusioner vedrørende subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser bør der træffes midlertidige foranstaltninger mod import af den pågældende vare fra Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater for at hindre, at den subsidierede import forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(300)

De midlertidige foranstaltninger i forbindelse med import med oprindelse i de pågældende lande bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som den subsidierede import har forvoldt EU-erhvervsgrenen, uden at overstige den konstaterede subsidiemargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende subsidiering, findes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden subsidieret import.

(301)

Unionen krævede samme målfortjeneste, som blev anvendt i proceduren mod Folkerepublikken Kina, dvs. 7,5 %. EU-erhvervsgrenen opnåede dog aldrig en sådan fortjeneste i den betragtede periode (den opnåede rent faktisk aldrig en fortjeneste), og den bemærkede mere overordnet, at den normalt har en relativt begrænset fortjenstmargen. Den højeste fortjeneste, som blev opnået af de to virksomheder i stikprøven i løbet af en periode på et år i den betragtede periode, var på 3 %. Under disse omstændigheder blev 5 % foreløbigt anset som den mest passende målfortjeneste.

(302)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at fratrække prisen, ab fabrik, den faktiske fortjenstmargen og at lægge ovennævnte målfortjenstmargen til den således beregnede nulpunktspris.

(303)

Da der i UP var betydelige udsving i råvarepriserne og dermed PET-priserne på EU-markedet, blev det anset for passende at beregne skadestærskelen ved hjælp af kvartalsvise oplysninger.

(304)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, stk. 1, indføres en midlertidig udligningstoldtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater svarende til den lavest konstaterede subsidiemargen og skadestærskel i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(305)

På grundlag af ovenstående og i henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, konkluderes det, at der bør indføres en midlertidig udligningstold på importen med oprindelse i Iran svarende til den konstaterede skadesmargen, mens der for importen med oprindelse i Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater indføres en midlertidig udligningstold svarende til den konstaterede subsidiemargen.

(306)

Det skal bemærkes, at der har været betydelige udsving i omkostningerne til og prisen på PET over en relativt kort periode. Det ansås derfor for passende at indføre told i form af et specifikt beløb pr. ton. Dette beløb følger af den anvendelse af udligningstolden på cif-eksportpriserne, som blev benyttet ved beregningen i den sideløbende antidumpingsag.

(307)

På grundlag af ovenstående foreslås følgende udligningstold, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(308)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —