1.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/4

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 3. september 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelse«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse typer polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (»de pågældende lande«).

(2)

Proceduren blev indledt, efter at Polyethylene Terephthalate Committee of Plastics Europe (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af Unionens samlede produktion af visse typer polyethylenterephthalat, den 20. juli 2009 havde indgivet en klage. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der foregik dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, og at dette havde medført væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de klagende producenter, andre kendte EU-producenter, importører og forhandlere samt brugere, som den vidste var berørt af proceduren, eksporterende producenter og repræsentanter for de pågældende eksportlande om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

På grund af det tilsyneladende store antal EU-producenter og -importører fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle EU-producenter og -importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den undersøgte vare i undersøgelsesperioden (1. juli 2008 til 30. juni 2009).

(6)

14 EU-producenter afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i en stikprøve. På grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter har forelagt, udtog Kommissionen fem EU-producenter, der tegner sig for 65 % af alle de samarbejdsvillige EU-producenters salg, til en stikprøve.

(7)

Otte EU-importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i en stikprøve. På grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige importører har forelagt, udtog Kommissionen to importører, der tegner sig for 83 % af alle de samarbejdsvillige importørers import og 48 % af al import fra De Forenede Arabiske Emirater, Iran og Pakistan, til en stikprøve.

(8)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter, EU-producenter i stikprøven, importører i stikprøven og til alle brugere og leverandører, som den vidste var berørt af sagen, samt til parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(9)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra fem EU-producenter i stikprøven, en importør i stikprøven, ti brugere i Unionen, tre leverandører af råmaterialer, en eksporterende producent i Iran og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler, en eksporterende producent i Pakistan og en eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater. Desuden forelagde syv samarbejdsvillige EU-producenter de nødvendige generelle oplysninger til analysen af spørgsmålet om skade.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig afgørelse af, om der er tale om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(11)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(12)

Den pågældende vare er polyethylenterephthalat med et viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5 med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (»den pågældende vare«), henhørende under KN-kode 3907 60 20.

(13)

PET er et kemisk produkt, der normalt anvendes i plastindustrien til fremstilling af flasker og plader. Da denne type PET er en homogen vare, blev den ikke underopdelt yderligere i forskellige varetyper.

(14)

Undersøgelsen viste, at den type PET, som EU-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Unionen, og den type PET, som fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater og sælges til Unionen, har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og anvendelsesformål. Foreløbig anses de derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(15)

På grund af de betragtelige udsving i råmaterialepriserne og markedspriserne på PET, der er blevet konstateret i UP, blev det anset for passende at anvende kvartalsvise oplysninger ved fastsættelsen af den normale værdi og eksportprisen. Denne metode kunne dog ikke anvendes for Iran, fordi den eneste iranske producent ikke kunne forelægge fuldstændige kvartalsvise oplysninger om omkostningerne.

(16)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen undersøgte Kommissionen først, om den eneste iranske producents hjemmemarkedssalg var tilstrækkeligt repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev konstateret, at den eneste iranske producent havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(17)

Kommissionen undersøgte så, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for samme vare, som blev solgt på markedet i Iran, at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(18)

Da det fortjenstgivende salg af samme vare udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for det fortjenstgivende salg.

(19)

Da eksportsalget til Unionen blev foretaget gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed i Iran, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af denne forretningsmæssigt forbundne virksomheds priser ved salg til uafhængige kunder i Unionen.

(20)

Den normale værdi og eksportprisen for den eneste eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik.

(21)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i handelsled, omkostninger til transport, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og andre faktorer (bankgebyrer), når dette var relevant og berettiget.

(22)

Virksomheden krævede justeringer for forskelle i handelsled på grund af forskelle med hensyn til salgsmønstret mellem henholdsvis kunderne på hjemmemarkedet og kunderne på markedet i EU. Virksomheden blev indrømmet disse justeringer i de tilfælde, hvor den kunne godtgøre sit krav.

(23)

Den iranske eksporterende producent fremsatte desuden et bestemt krav, som vedrørte de påståede virkninger af de internationale sanktioner over for Iran. Virksomheden hævdede, at visse store amerikanske PET-kunder som f.eks. Coca-Cola og Pepsi ikke må købe PET fra Iran og følgelig ikke udsteder kvalitetscertifikater for PET fra Iran. Dette har angiveligt også virkninger for andre europæiske kunder, som kræver, at prisen for PET, der ikke er blevet certificeret af Coca-Cola eller Pepsi, er lavere. Den iranske eksporterende producent kunne dog ikke kvantificere sanktionernes påståede virkninger ved hjælp af dokumentation. Sluttelig mødte virksomheden tilsvarende problemer på hjemmemarkedet, hvor lokale Coca-Cola- og Pepsi-licenshavere ikke må købe PET fra iranske producenter og må importere fra andre lande. Følgelig burde sanktionerne også medføre et pres i nedadgående retning for priserne på hjemmemarkedet, og der findes således ingen indlysende forskelle, som er af relevans for prissammenligningen. Det blev derfor konkluderet, at der ikke var nogen grund til at foretage justeringer som følge af sanktionerne over for Iran.

(24)

Dumpingmargenen for den eneste iranske producent blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(25)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra den samarbejdsvillige iranske eksporterende producent og oplysningerne i klagen er der ingen andre kendte producenter af den pågældende vare i Iran. Den landsdækkende dumpingmargen, der fastsættes for Iran, bør derfor svare til den dumpingmargen, der fastsættes for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Iran.

(26)

Den foreløbige dumpingmargen for Iran, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til 28,6 %.

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den eneste pakistanske producents hjemmemarkedssalg var tilstrækkeligt repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev konstateret, at den eneste pakistanske producent havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(28)

Kommissionen undersøgte så, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for samme vare, som blev solgt på markedet i Pakistan, at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(29)

Da det fortjenstgivende salg af samme vare på hjemmemarkedet udgjorde over 80 % af det samlede salg, blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit af priserne ved alt salg af samme vare på hjemmemarkedet.

(30)

Den eneste eksporterende producent i Pakistan eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportpriserne blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales af disse uafhængige kunder for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(31)

De normale værdier og eksportprisen for den eneste eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik.

(32)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i afgifter ved import, rabatter, afslag, omkostninger til transport, forsikring, lastning og håndtering og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, omkostninger ved kundeservice (teknisk bistand og tjenesteydelser), provisioner samt andre faktorer (bankgebyrer), når dette var relevant og berettiget.

(33)

Dumpingmargenen for den eneste pakistanske producent blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(34)

Den foreløbige dumpingmargen for den eneste pakistanske eksporterende producent, Novatex Limited, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, er fastsat til 1,5 %, dvs. under bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(35)

Da der ikke findes andre producenter af den pågældende vare i Pakistan, bør der ikke indføres foreløbige foranstaltninger.

(36)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen undersøgte Kommissionen først, om hjemmemarkedssalget for den eneste producent i De Forenede Arabiske Emirater var tilstrækkeligt repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev konstateret, at den eneste producent i De Forenede Arabiske Emirater havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(37)

Kommissionen undersøgte så, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for samme vare, som blev solgt på markedet i De Forenede Arabiske Emirater, at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(38)

Da det fortjenstgivende salg af samme vare udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for det fortjenstgivende salg.

(39)

Den eneste eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportpriserne blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales af disse uafhængige kunder for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(40)

Den normale værdi og eksportprisen for den eneste eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik.

(41)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kreditter og provisioner, når dette var relevant og berettiget.

(42)

Dumpingmargenen for den eneste producent i De Forenede Arabiske Emirater blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(43)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater og oplysningerne i klagen er der ingen andre kendte producenter af den pågældende vare i De Forenede Arabiske Emirater. Den landsdækkende dumpingmargen, der fastsættes for De Forenede Arabiske Emirater, bør derfor svare til den dumpingmargen, der fastsættes for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater.

(44)

Den foreløbige dumpingmargen for De Forenede Arabiske Emirater, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til 6,6 %.

(45)

I UP blev samme vare fremstillet af 17 producenter i Unionen. Disse producenters produktion (fastsat på grundlag af oplysninger indsamlet hos de samarbejdsvillige producenter og for de øvrige EU-producenters vedkommende fastsat på grundlag oplysninger i klagen) anses derfor for at udgøre EU-produktionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(46)

12 af disse 17 producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Det konstateredes, at disse 12 producenter tegnede sig for en betydelig del af EU-produktionen — i dette tilfælde mere end 80 % — af samme vare. De 12 samarbejdsvillige producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i EU (i det følgende benævnt »EU-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De resterende EU-producenter vil herefter blive omtalt som »de øvrige EU-producenter«. Disse øvrige EU-producenter har ikke aktivt støttet eller modsat sig klagen.

(47)

Det skal bemærkes, at EU-markedet for PET er præget af et relativt stort antal producenter, som normalt indgår i større koncerner med hovedkvarter uden for EU. Markedet er i en konsolideringsproces, og en række virksomheder er blevet overtaget eller lukket i den senere tid. Siden 2009 er f.eks. PET-produktionsanlæggene tilhørende Tergal Fibers (Frankrig), Invista (Tyskland) og Artenius (Det Forenede Kongerige) blevet lukket, mens Indorama har overtaget Eastmans anlæg i Det Forenede Kongerige og Nederlandene.

(48)

Som nævnt i betragtning 6 blev der udtaget fem individuelle producenter, som tegner sig for 65 % af alle samarbejdsvillige EU-producenters salg, til en stikprøve. En af virksomhederne var ikke i stand til at forelægge alle de ønskede oplysninger, og stikprøven måtte følgelig begrænses til fire virksomheder, som tegner sig for 47 % af alle samarbejdsvillige producenters salg.

(49)

EU-forbruget blev beregnet ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, Eurostats oplysninger om importmængden til EU-markedet og for de øvrige EU-producenters vedkommende på basis af skøn foretaget på grundlag af oplysninger i klagen.

(50)

EU-forbruget af den undersøgte vare steg med 11 % mellem 2006 og UP. Mere nøjagtigt steg den tilsyneladende efterspørgsel med 8 % i 2007, faldt lidt mellem 2007 og 2008 (med to procentpoint) og steg med yderligere fem procentpoint mellem 2008 og UP.

Tabel 1

(51)

Kommissionen undersøgte, om importen af PET med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(52)

Da den dumpingmargen, der er konstateret for Pakistan, er under bagatelgrænsen, anses det, at virkningerne af denne import ikke kan vurderes sammen med dumpingimporten fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater.

(53)

Hvad angår virkningerne af importen med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater og Iran, viste undersøgelsen, at dumpingmargenerne var over bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3, og mængden af dumpingimport fra disse to lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(54)

Hvad angår vilkårene for konkurrence mellem henholdsvis import fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater og samme vare, afslørede undersøgelsen, at producenterne fra disse lande bruger de samme salgskanaler og sælger til de samme kategorier af kunder. Undersøgelsen viste desuden også, at der var en stigende tendens i importen fra begge disse lande i den betragtede periode.

(55)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, opfyldes, og at importen fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater bør undersøges kumulativt.

(56)

Mængdemæssigt blev dumpingimporten af den pågældende vare til EU næsten tyvedoblet mellem 2006 og UP og nåede op på 212 198 ton i UP. Mere specifikt blev importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran næsten tredoblet mellem 2006 og 2007, og den blev desuden firedoblet mellem 2007 og 2008 og næsten fordoblet mellem 2008 og UP.

Tabel 2

(57)

Markedsandelen for dumpingimport fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran var på 0,4 % i 2006 og steg støt med næsten 7 procentpoint i løbet af den betragtede periode. Mere specifikt steg den med 0,8 procentpoint mellem 2006 og 2007, med yderligere 3,4 procentpoint mellem 2007 og 2008 og med 2,5 procentpoint mellem 2008 og UP. Markedsandelen for dumpingimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran var på 7,1 % i UP.

(58)

Det skal bemærkes, at De Forenede Arabiske Emirater først kom ind på markedet i 2007, men hurtigt havde held til at vinde betydelige markedsandele.

(59)

Den gennemsnitlige importpris faldt med 15 % i den betragtede periode, og det mest markante fald indtraf mellem 2008 og UP. Mere specifikt faldt gennemsnitsprisen med 1 % i 2007 og med yderligere et procentpoint i 2008, hvorefter den faldt med yderligere 13 procentpoint i UP.

Tabel 3

(60)

Da priserne på og omkostningerne til den pågældende vare var genstand for betragtelige udsving i UP, blev der på grundlag af de indsamlede oplysninger beregnet gennemsnitlige salgspriser og omkostninger pr. kvartal, og der blev foretaget en kvartalsopdelt beregning af underbud og målprisunderbud.

(61)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige priser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Unionen, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran ved salg til den første uafhængige kunde på markedet i EU, fastsat på cif-basis med en passende justering for omkostninger efter importen og forskelle i handelsled.

(62)

Sammenligningen viste, at dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater ved salg i Unionen underbød EU-erhvervsgrenens priser med 3,9 %. Ved salg i Unionen af dumpingvarer med oprindelse i Iran blev EU-erhvervsgrenens priser underbudt med 3,2 %. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for begge lande var på 3,8 % i UP.

(63)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(64)

Som beskrevet ovenfor måtte der anvendes stikprøver på grund af det store antal EU-producenter. Med henblik på skadesanalysen er der blevet fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:

(65)

EU-produktionen faldt med 4 % mellem 2006 og UP. Mere specifikt steg den i 2007 med 5 % til ca. 2 570 000 ton, men faldt drastisk med 10 procentpoint mellem 2007 og 2008 og steg med 1 procentpoint mellem 2008 og UP, hvor den nåede op på ca. 2 300 000 ton.

Tabel 4

(66)

EU-producenternes produktionskapacitet steg med 15 % i løbet af den betragtede periode. Mere specifikt steg den med 1 % i 2007, med yderligere 5 procentpoint i 2008 og med endnu 9 procentpoint i UP.

Tabel 5

(67)

Kapacitetsudnyttelsen var på 83 % i 2006, steg til 87 % i 2007, men faldt senere til 75 % i 2008 og til kun 69 % i UP. Faldet i kapacitetsudnyttelsesgraden i 2008 og UP afspejler et fald i produktionen og en stigning i produktionskapaciteten i denne periode.

(68)

EU-producenternes salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet udviste et beskedent fald i den betragtede periode. Salget steg med 5 % i 2007, men faldt lidt det følgende år til lige under niveauet for 2006, og i UP var det 3 % lavere end i 2006, dvs. ca. 2 100 000 ton. På baggrund af de beskedne varelagre er der nøje sammenhæng mellem udviklingen i salget og udviklingen i produktionen.

Tabel 6

(69)

I den betragtede periode faldt EU-producenternes markedsandel med 10 procentpoint, og den faldt således fra 85 % i 2006 til 75 % i UP. Dette fald i markedsandelen afspejler, at EU-industriens salg faldt med 3 % i den betragtede periode på trods af en stigning i forbruget. Det skal bemærkes, at denne faldende tendens også kunne konstateres for EU-producenterne i stikprøven.

Tabel 7

(70)

Mens EU-forbruget steg med 11 %, faldt EU-producenternes salg med 3 % mellem 2006 og UP, og EU-producenternes markedsandel faldt med 10 procentpoint. På den anden side steg dumpingimportens markedsandel fra 0,4 % til 7,1 % i samme periode. Det konkluderes derfor, at EU-producenterne ikke kunne udnytte væksten på markedet.

(71)

EU-producenternes beskæftigelse faldt med 15 % mellem 2006 og UP. Mere specifikt faldt antallet af ansatte betragteligt fra 2 400 i 2006 til 2 100 i 2007, dvs. med 13 %, og forblev på dette niveau i 2008 og UP. Faldet i 2007 afspejler en række EU-producenters omstruktureringsbestræbelser.

Tabel 8

(72)

Produktiviteten for EU-producenternes arbejdsstyrke, målt som produktion (ton) pr. ansat pr. år, steg med 12 % i den betragtede periode. Dette afspejler, at produktionen faldt langsommere end beskæftigelsen, og viser en øget effektivitet blandt EU-producenterne. Dette er navnlig tydeligt i 2007, hvor produktionen steg, mens beskæftigelsen faldt, og produktiviteten var 21 % højere end i 2006.

Tabel 9

(73)

EU-producenternes årlige gennemsnitspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet forblev stabile på ca. 1 100 EUR pr. ton mellem 2006 og 2008. I UP faldt den årlige gennemsnitspris med 12 %, og den nåede ned på 977 EUR pr. ton. De årlige gennemsnitlige salgspriser afspejler hverken månedlige eller daglige prisudsving for PET på det europæiske marked og verdensmarkedet, men de anses for at være tilstrækkelige til at vise tendensen i den betragtede periode. Salgspriserne for PET følger normalt pristendenserne for de vigtigste råmaterialer (hovedsageligt PTA og MEG), da de tegner sig for op til 80 % af de samlede omkostninger til PET.

Tabel 10

(74)

Som anført ovenfor blev EU-erhvervsgrenens salgspriser underbudt ved hjælp af dumpingimport fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran.

(75)

På baggrund af mængden, markedsandelen og priserne på import fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelige. Det er vigtigt at huske på, at der siden 2000 har været indført antidumpingforanstaltninger over for importen af PET fra Indien, Indonesien, Republikken Korea, Malaysia, Taiwan, Thailand og siden 2004 Folkerepublikken Kina. Da EU-erhvervsgrenen i den periode, som er genstand for denne undersøgelse, mistede markedsandele og oplevede større tab, kan der ikke påvises nogen genrejsning efter tidligere dumping, og det konkluderes, at EU-produktionen stadig er sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(76)

Slutlagrene for producenterne i stikprøven faldt med 22 % mellem 2006 og UP. Det skal bemærkes, at lagrene udgør mindre end 5 % af den årlige produktion, og denne indikators relevans for skadesanalysen er derfor begrænset.

Tabel 11

(77)

De årlige arbejdskraftomkostninger steg med 11 % mellem 2006 og 2007, før de faldt med 2 procentpoint mellem 2007 og 2008 og med yderligere 9 procentpoint mellem 2008 og UP og således nåede ned på samme niveau som i 2006. Overordnet set forblev arbejdskraftomkostningerne altså stabile.

Tabel 12

(78)

Rentabiliteten for det salg af samme vare, som producenterne i stikprøven havde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, udtrykt som procentdel af nettosalget, forblev i den betragtede periode negativ, og den faldt endog fra –6,9 % til –7,5 %. Mere specifikt forbedredes rentabiliteten for producenterne i stikprøven i 2007, hvor nettotabene kun udgjorde –1,5 % af nettosalget, men tabene blev markant større i 2008, dvs. –9,3 %. Situationen forbedredes lidt i UP.

Tabel 13

(79)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Det steg fra –9,6 % i 2006 til –3,1 % i 2007. Det faldt til –16,8 % i 2008 og steg igen til –12,3 % i UP. Generelt forblev investeringsafkastet negativt og faldt med 2,7 procentpoint i den betragtede periode.

(80)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne var negativ (–18,5 mio. EUR) i 2006. Den blev forbedret betydeligt i 2007, hvor den blev positiv (19,5 mio. EUR), men blev stærkt forringet i 2008 (–42 mio. EUR), før den endte på –11 mio. EUR i UP. Overordnet set blev likviditeten forbedret i den betragtede periode, selv om den forblev negativ.

(81)

Der var ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen havde vanskeligheder med at rejse kapital, hvilket hovedsagelig skyldes, at en række producenter indgår i større koncerner.

Tabel 14

(82)

De årlige investeringer i produktionen af samme vare foretaget af virksomhederne i stikprøven faldt med 34 % mellem 2006 og 2007, med yderligere 59 procentpoint mellem 2007 og 2008 og derefter kun lidt mellem 2008 og UP. Det samlede fald i investeringerne var på 96 % i den betragtede periode. Dette markante fald i investeringerne kan i et vist omfang forklares med, at der i 2006 og 2007 blev etableret nye produktionslinjer med henblik på at øge kapaciteten.

Tabel 15

(83)

Analysen af de makroøkonomiske data viser et fald i EU-producenternes produktion og salg i den betragtede periode. Selv om det konstaterede fald ikke var dramatisk som sådan, skal det ses i sammenhæng med stigningen i efterspørgslen mellem 2006 og UP, som resulterede i, at EU-producenternes markedsandel faldt med 10 procentpoint til 75 %.

(84)

De relevante mikroøkonomiske indikatorer viser samtidig en klar forværring af den økonomiske situation for EU-producenterne i stikprøven. Rentabiliteten og investeringsafkastet forblev negative, og overordnet set blev situationen, hvad angår disse to indikatorer, yderligere forværret mellem 2006 og UP. På trods af en generelt positiv udvikling forblev likviditeten også negativ i UP.

(85)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(86)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten med oprindelse i Iran og De Forenede Arabiske Emirater havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(87)

Mellem 2006 og UP næsten tyvedobledes dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater og Iran til 212 200 ton, og deres markedsandel steg med næsten 7 procentpoint (fra 0,4 % til 7,1 %). Samtidig oplevede EU-erhvervsgrenen et fald i markedsandelen på ca. 10 procentpoint (fra 84,9 % til 75,1 %). Den gennemsnitlige pris på denne import faldt mellem 2006 og UP og forblev lavere end gennemsnitsprisen for EU-producenterne.

(88)

Som anført i betragtning 62 var prisunderbuddet i forbindelse med dumpingimporten på 3,9 % for De Forenede Arabiske Emiraters vedkommende og på 3,2 % for Irans vedkommende. Selv om prisunderbuddet var på under 4 %, kan det ikke betragtes som ubetydeligt, da PET er en råvare, og der hovedsageligt konkurreres på prisen.

(89)

Den iranske eksportør hævdede, at den iranske import af PET ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, da denne import kun oversteg bagatelgrænsen for import marginalt. I UP oversteg importen fra Iran, som havde en markedsandel på 1,9 %, ikke desto mindre den bagatelgrænse, der er fastsat i grundforordningen. De iranske importpriser underbød desuden EU-erhvervsgrenens salgspriser. Den iranske eksportørs argument afvises på denne baggrund.

(90)

Da EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt af importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran, finder Kommissionen, at denne dumpingimport medførte et negativt pres på priserne, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at bevare sine salgspriser på det niveau, der var nødvendigt for at dække omkostningerne og opnå fortjeneste. Det konkluderes derfor, at der er årsagssammenhæng mellem denne import og den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

(91)

En af de interesserede parter hævdede, at en eventuel skade kunne tilskrives EU-producenternes dårlige resultater på eksportmarkedet. Som det fremgår af nedenstående tabel, steg EU-erhvervsgrenens eksportmængde med 11 % i den betragtede periode. Eksportpriserne faldt i samme periode med 10 %, hvilket medførte, at værdien af eksportsalget forblev stabil i den betragtede periode. Følgelig er der ikke tegn på, at eksportresultaterne bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led.

Tabel 16

(92)

En anden interesseret part hævdede, at EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet var kunstigt høje. Ifølge den interesserede part fremgår dette af, at priserne på EU-markedet forblev stabile, hvorimod eksportsalgspriserne faldt. Undersøgelsen har dog vist, at EU-erhvervsgrenens årlige gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet faldt med 12 % i den betragtede periode, hvilket er i overensstemmelse med faldet i eksportpriserne i samme periode. Argumentet afvises derfor.

(93)

Selv om det blev konstateret, at importen fra Pakistan ikke blev dumpet, er det nødvendigt at analysere, om denne import ikke desto mindre bidrog til den skade, som EU-producenterne led. Importen fra Pakistan blev fordoblet i løbet af den betragtede periode. Mere specifikt faldt den med 25 % mellem 2006 og 2007 for derefter at stige betragteligt — med 117 procentpoint — mellem 2007 og 2008 og med yderligere 16 procentpoint mellem 2008 og UP, hvorved den nåede op på 92 000 ton. Den tilsvarende markedsandel, som importen fra disse lande udgør, steg fra 1,6 % i 2006 til 3,1 % i UP.

Tabel 17

(94)

Gennemsnitsprisen for importen fra Pakistan forblev generelt lavere end EU-producenternes gennemsnitspris. Den detaljerede analyse af prisoplysningerne fra den samarbejdsvillige eksportør i Pakistan viste dog, at dennes priser underbød EU-producenternes priser med under 1,5 %, dvs. under halvdelen af det underbudsniveau, der er blevet fastsat for importen fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater. Selv om det ikke kan udelukkes, at importen fra Pakistan bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var denne imports bidrag således kun begrænset og kan ikke have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(95)

Republikken Korea har siden 2000 været pålagt antidumpingtold. To koreanske virksomheder er dog pålagt en nultold, og undersøgelsen viste, at importen fra Republikken Korea stadig er omfattende og steg betragteligt i den betragtede periode. Den koreanske import steg med næsten 150 % mellem 2006 og UP, og den tilsvarende markedsandel steg fra 3,5 % i 2006 til 7,7 % i UP.

Tabel 18

(96)

Gennemsnitsprisen for importen fra Korea forblev generelt lidt lavere end EU-producenternes gennemsnitspris. De koreanske priser var dog højere end De Forenede Arabiske Emiraters og Irans gennemsnitspriser, og de var også højere end Pakistans gennemsnitspriser. Selv om det ikke kan udelukkes, at importen fra Republikken Korea bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var denne imports bidrag således kun begrænset, og det konstateres, at den ikke kan have brudt den årsagssammenhæng, der er konstateret for dumpingimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran.

(97)

Den iranske eksportør hævdede, at en eventuel stigning i importen fra Iran skyldtes et fald i importen fra Sydkorea og derfor ikke var sket på de europæiske producenters bekostning. Eurostats oplysninger viser dog, at importmængderne fra begge lande er steget støt og parallelt med hinanden i den betragtede periode. Det kan således ikke konkluderes, at importen fra Iran blot har erstattet importen fra Sydkorea.

(98)

Priserne på importen fra andre lande var generelt væsentligt højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Dertil kommer, at der var et fald i markedsandelen for denne import i den betragtede periode. Derfor anses denne import ikke for at være en mulig kilde til skade for EU-erhvervsgrenen.

Tabel 19

(99)

Visse interesserede parter hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, kan tilskrives konkurrence fra de ikke-samarbejdsvillige producenter i Unionen. Fem EU-producenter samarbejdede ikke i forbindelse med denne procedure. En af dem stoppede sin produktion allerede i UP, mens to andre stoppede produktionen kort efter. Der er blevet foretaget et skøn over de ikke-samarbejdsvillige producenters salgsmængde på grundlag af oplysningerne i klagen. Vurderet på grundlag af de foreliggende oplysninger fremgår det, at disse producenters markedsandel i den betragtede periode faldt fra 20,5 % i 2006 til 16 % i UP. Undersøgelsen har ikke givet bevis for, at disse producenters adfærd har brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som det er blevet konstateret, at EU-erhvervsgrenen har lidt.

Tabel 20

(100)

Den finansielle og økonomiske krise i 2008 medførte en markedsvækst, som var lavere end forventet og usædvanlig i forhold til de første år efter årtusindskiftet, hvor der kunne konstateres årlige vækstrater på ca. 10 %. I 2008 var der for første gang et fald i efterspørgslen efter PET. Dette havde tydeligvis virkninger for EU-erhvervsgrenens samlede resultater.

(101)

De negative virkninger af den økonomiske afmatning og faldet i efterspørgslen blev dog forværret af den øgede mængde dumpingimport fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater, som underbød EU-erhvervsgrenens priser. Selv om det således kan konstateres, at den økonomiske afmatning bidrog til den skade, som blev forvoldt fra sidste kvartal i 2008, kan dette dog på ingen måde formindske de skadevoldende virkninger af dumpingimport til lave priser på EU-markedet i hele den betragtede periode. Selv i en situation med et faldende salg burde EU-erhvervsgrenen være i stand til opretholde et acceptabelt prisniveau og således begrænse de negative virkninger af et eventuelt fald i væksten i forbruget, hvis der ikke var tale om en situation med urimelig konkurrence i form af dumpingimport til lave priser på markedet.

(102)

Den økonomiske afmatning har heller ikke haft nogen virkninger for den skade, som er blevet forvoldt og konstateret allerede før sidste kvartal i 2008.

(103)

Følgelig må den økonomiske afmatning betragtes som et element, som kun har bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, fra og med sidste kvartal i 2008, og da den er verdensomspændende, kan den ikke betragtes som en årsag, der bryder årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran.

(104)

En række interesserede parter hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt er blevet forvoldt, først og fremmest skyldes, at i det mindste en del af EU-producenterne har en ugunstig geografisk placering (dvs. langt fra en havn, hvilket indebærer yderligere omkostninger til transport af råmaterialerne og højere priser for færdigvaren).

(105)

Det anerkendes i den forbindelse, at en placering, som er sværttilgængelig for relativt set billigere transportmidler, indebærer visse ulemper, både hvad angår leverandørernes leverancer af råmaterialer og leverancer af færdigvaren til kunderne. Undersøgelsen og efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven (to af dem med geografisk placering tæt på en havn og to andre med en placering længere inde i landet) viste dog ingen tegn på nogen nærmere sammenhæng mellem den geografiske placering og EU-producenternes økonomiske resultater. Det blev rent faktisk konstateret, at producenter med geografisk placering tæt på en havn også havde lidt skade.

(106)

Følgelig konkluderes det, at den geografiske placering ikke i noget væsentligt omfang bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(107)

En række interesserede parter hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt har lidt, skyldes, at mange EU-producenter ikke er vertikalt integrerede (hvad angår produktion af PTA) og således er betydeligt dårligere stillet end integrerede eksportører, hvad angår omkostninger. De efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne viste ingen signifikant sammenhæng mellem vertikal integration i PTA-produktionen og EU-producenternes økonomiske resultater.

(108)

Følgelig konkluderes det, at fraværet af vertikal integration i PTA-produktionen ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(109)

Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran, større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og forringelsen af EU-producenternes situation på den anden side fører til den konklusion, at dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(110)

Andre faktorer blev også undersøgt, men det blev konstateret, at de ikke brød årsagssammenhængen mellem virkningerne af dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen led. Hvad angår Pakistan, konkluderes det, at importen ikke i noget væsentligt omfang bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led, da underbuddet var meget begrænset. Importen fra Republikken Korea kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen led, men på grund af den beskedne prisforskel mellem priserne på denne import og EU-producenternes priser anses det, at denne import ikke har brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran og EU-erhvervsgrenens situation. På baggrund af den faldende markedsandel og det høje prisniveau foreligger der ikke bevis for, at importen fra andre tredjelande har bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Desuden har ingen andre kendte faktorer — dvs. EU-erhvervsgrenens eksportresultater, konkurrence fra de øvrige EU-producenter, den økonomiske afmatning, den geografiske placering og fraværet af vertikal integration — bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, i et omfang, som bryder årsagssammenhængen.

(111)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EU-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(112)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, undersøgte Kommissionen den sandsynlige virkning af eventuelle foranstaltninger for de berørte parter såvel som de sandsynlige konsekvenser af ikke at træffe foranstaltninger.

(113)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til uafhængige importører, leverandører af råmaterialer, brugere og deres sammenslutninger. I alt blev der udsendt mere end 50 spørgeskemaer, men der blev kun modtaget 13 besvarelser inden for de fastsatte frister. Desuden gav 22 brugere sig til kende senere i proceduren og fremsendte skrivelser, hvori de giver udtryk for deres modstand mod indførelsen af eventuelle foranstaltninger i dette tilfælde.

(114)

Det forventes, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran vil forhindre yderligere markedsfordrejninger og pristryk og genskabe redelige konkurrencevilkår. Dette vil til gengæld give EU-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin situation gennem øgede priser, salgsmængder og markedsandele.

(115)

Uden foranstaltninger forventes det, at lavprisimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran fortsat vil stige og underbyde EU-erhvervsgrenens priser. EU-erhvervsgrenen vil i så fald ikke have mulighed for at forbedre sin situation. På baggrund af EU-erhvervsgrenens vanskelige økonomiske situation vil der kunne forventes flere lukninger og dermed en nedgang i beskæftigelsen.

(116)

Der er ingen tegn på, at de andre EU-producenter, der ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, har andre interesser end EU-erhvervsgrenens interesser.

(117)

Den iranske virksomhed hævdede, at indførelse af foranstaltninger ikke ville hjælpe EU-erhvervsgrenen, da det kun ville føre til nye investeringer i andre eksportlande. Dette argument kan ikke accepteres, da dette i yderste logiske konsekvens ville betyde, at der ikke kan indføres antidumpingforanstaltninger over for varer, hvis investeringerne i de pågældende varer kan flyttes til andre lande. Det ville også betyde, at der ikke indføres beskyttelsesforanstaltninger som en reaktion på illoyal handelspraksis, fordi der kan komme konkurrence fra andre tredjelande.

(118)

Samme interesserede part hævdede, at eventuelle foranstaltninger ikke kan afhjælpe de strukturelle konkurrencemæssige ulemper, som præger EU's PET-fremstillingsindustri set i forhold til PET-fremstillingsindustrien i Asien og Mellemøsten. Der blev imidlertid ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for denne påstand. Det skal bemærkes, at en række EU-producenter i stikprøven, som er vertikalt integrerede, også er i en vanskelig finansiel situation. Selv om der eventuelt var tale om konkurrencemæssige fordele (f.eks. billigere adgang til råmaterialer), blev det desuden stadig konstateret, at de eksporterende producenter foretog dumping.

(119)

Den foreløbige konklusion er, at det helt klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger.

(120)

Som anført ovenfor blev der udtaget stikprøver blandt de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, og af de to virksomheder i stikprøven har kun en importerende agent (Global Services International, »G.S.I.«) samarbejdet fuldt ud i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Den import, som den samarbejdsvillige agent har anført, udgør en væsentlig andel af den samlede import fra de pågældende lande i UP. Provision for import af PET tegner sig for størstedelen af G.S.I.'s omsætning. Da agenten arbejder på provisionsbasis, forventes eventuel indførelse af told ikke at få betydelige virkninger for hans resultater, da en eventuel stigning i importprisen sandsynligvis vil blive overvæltet på hans kunder.

(121)

Ingen andre importører forelagde relevante oplysninger. Da importen fra andre lande, som for øjeblikket er pålagt antidumpingforanstaltninger, ikke stoppede, og der er adgang til import fra lande, som ikke er pålagt antidumpingforanstaltninger (f.eks. Oman, USA og Brasilien), konkluderes det, at importørerne kan importere fra disse lande.

(122)

Den foreløbige konklusion er derfor, at det ikke vil have væsentlige negative virkninger for EU-importørernes interesser, hvis der indføres foreløbige foranstaltninger.

(123)

Tre råvareleverandører (to leverandører af PTA og en leverandør af MEG) samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende spørgeskemabesvarelser inden for den fastsatte frist. Ca. 700 ansatte i deres europæiske anlæg var involveret i produktionen af PTA/MEG.

(124)

De samarbejdsvillige PTA-producenter tegner sig for ca. 50 % af det samlede salg af PTA til EU-producenterne i stikprøven. PTA-producenterne er stærkt afhængige af PET-producenternes situation, da PET-producenterne er deres vigtigste kunder. Lave priser på PET betyder lavere priser på PTA og lavere fortjenstmargener for PTA-producenterne. Det skal bemærkes, at en antidumping- og en antisubsidieundersøgelse vedrørende import af PTA med oprindelse i Thailand er i gang, hvilket betyder, at PTA-producenterne i EU måske også er udsat for urimelig konkurrence fra import fra Thailand. Følgelig konkluderes det, at indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimporten af PET vil være til fordel for PTA-producenterne.

(125)

MEG tegner sig for under 10 % af den samarbejdsvillige MEG-leverandørs samlede omsætning. Det skal bemærkes, at PET ikke er den eneste eller vigtigste anvendelsesmulighed for MEG, og MEG-producenterne er mindre påvirkede af PET-industriens situation. Ikke desto mindre kan vanskelighederne i PET-industrien have en række begrænsede virkninger for MEG-leverandørerne, i det mindste på kort og mellemlang sigt.

(126)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimport fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran vil være i råvareleverandørernes interesse.

(127)

Den type PET, der er genstand for denne undersøgelse (dvs. med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover, den såkaldte »flaskekvalitet«), anvendes mest til fremstilling af flasker til vand og andre drikkevarer. Den anvendes i stigende, om end stadig begrænset, omfang til fremstilling af andre emballagetyper (til fødevarer i fast form eller rengøringsmidler) og plader. PET-flasker fremstilles i to faser: i) der fremstilles først en præform ved hjælp af indsprøjtning af PET i forme, og ii) senere opvarmes denne præform og blæses til en flaske. Flaskefremstillingen kan være en integreret proces (dvs. at samme virksomhed køber PET, fremstiller en præform og blæser den til en flaske) eller være begrænset til anden fase, hvor præformen blæses til en flaske. Præforme kan forholdsvis let transporteres, fordi de er små og tætte, mens tomme flasker er ustabile og meget dyre at transportere på grund af deres størrelse.

(128)

Aftapningsvirksomhederne (»tapperierne«) fylder PET-flaskerne med vand og/eller andre drikkevarer. Aftapningsvirksomhederne er ofte involveret i PET-branchen enten gennem integrerede flaskefremstillingsaktiviteter eller gennem forarbejdningsaftaler med konverteringsvirksomheder, der har fået opgaven i underentreprise, og/eller flaskeproducenter, på hvis vegne de forhandler om PET-prisen med producenten (»soft tolling«) eller endog køber PET til deres egne flasker (»hard tolling«).

(129)

Følgelig kan der sondres mellem to brugergrupper:

(130)

De vigtigste brugere af PET i flaskekvalitet er producenterne af præforme. Fire konverteringsvirksomheder, der tegner sig for 16 % af EU-forbruget i UP, samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen (dvs. at de fremsendte fuldstændige spørgeskemabesvarelser inden for fristerne). Som nævnt ovenfor gav et betragteligt antal konverteringsvirksomheder sig også til kende senere i proceduren og gav udtryk for deres modstand, men de forelagde ikke verificerbare oplysninger om deres forbrug. Den samarbejdsvillige importerende agent hævdede under en høring, at over 80 % af EU-brugerne er imod foranstaltningerne. Der forelå dog ikke tilstrækkelig dokumentation for denne påstand, og den kunne ikke efterprøves.

(131)

En sammenslutning, som repræsenterer de europæiske plastikkonverteringsvirksomheder (EuPC), tilkendegav under en høring, at den forholder sig neutralt til denne procedure. Selv om nogle af sammenslutningens medlemmer vil være imod nogen form for foranstaltninger, er det ikke holdbart med de nuværende priser på PET på det europæiske marked for de virksomheder, som genanvender PET. Virksomheder, som genanvender PET (og som også repræsenteres af EuPC), vil gå ind for foranstaltninger. I en senere fase af undersøgelsen ændrede sammenslutningen dog holdning og gav udtryk for, at den var imod indførelsen af foranstaltninger. Sammenslutningen hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville medføre omkostninger, der ligger ud over det sædvanlige, for plastikkonverteringsindustrien i EU, som hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Sammenslutningen hævdede, at disse SMV'er ikke ville være i stand til at absorbere højere PET-priser, og de vil blive tvunget til enten at stoppe deres aktiviteter eller tilskyndet til at flytte uden for EU. Der blev ikke forelagt dokumentation for disse påstande i denne fase.

(132)

De samarbejdsvillige konverteringsvirksomheder har i alt 1 300 ansatte, mens de konverteringsvirksomheder, som gav sig til kende senere i proceduren, har anført, at de har yderligere 6 000 ansatte. Den importerende agent og hans kunder anførte under høringen, at konverteringsvirksomhederne har ca. 20 000 ansatte. Disse oplysninger om beskæftigelsen er endnu ikke blevet efterprøvet.

(133)

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at PET, der anvendes til produktion af præforme, tegner sig for 70-80 % af konverteringsvirksomhedernes samlede produktionsomkostninger Der er således tale om en væsentlig omkostningskomponent for disse virksomheder. Indtil videre har undersøgelsen vist, at de samarbejdsvillige konverteringsvirksomheder overordnet set lider tab i et vist omfang. Da størstedelen af konverteringsvirksomhederne er små og mellemstore lokale virksomheder, har de på kort og mellemlang sigt muligvis kun begrænsede muligheder for at overvælte eventuelle omkostningsstigninger på deres kunder, navnlig hvis disse (aftapningsvirksomhederne) er større aktører, som er i en meget bedre forhandlingsposition. Kontrakterne (som normalt forhandles en gang om året) vedrørende salg af præforme og/eller flasker omfatter dog ofte en mekanisme, som skal sikre, at der tages hensyn til udsvingene i PET-priserne.

(134)

Konverteringsvirksomhederne og den samarbejdsvillige importerende agent hævdede, at foranstaltninger vil medføre, at visse større producenter af præforme vil flytte deres standardiserede produktionslinjer til EU's nabolande. Da omkostningerne for transport af præforme over en begrænset afstand er relativt lave, sker dette allerede i et vist omfang. Indtil videre synes overvejelser vedrørende en placering tæt på kunderne og leverancer dog stadig at kompensere for de fordele, som nabolandene eventuelt kan tilbyde. Da der foreslås foranstaltninger af et beskedent omfang, konkluderes det foreløbigt, at fordelene ved at fremstille præforme uden for EU ikke vil opveje de nuværende ulemper. På grund af transportomkostningerne forventes udflytning desuden kun at være et alternativ for virksomheder, hvis kunder befinder sig tæt på EU's grænser, men ikke for konverteringsvirksomheder, hvis kunder befinder sig i andre dele af EU.

(135)

Konverteringsvirksomhederne og den samarbejdsvillige importerende agent hævdede også, at foranstaltningerne kun kan give PET-producenterne en lettelse på kort sigt. De hævdede, at på mellemlang til lang sigt, når producenterne af præforme flytter ud af EU, vil der være utilstrækkelig efterspørgsel på EU-markedet for PET-producenterne, og de faldende priser vil i sidste ende tvinge PET-producenterne til at lukke eller flytte ud af EU. På baggrund af overvejelserne i den foregående betragtning, og da det blev foreløbigt konkluderet, at producenterne af præforme endnu ikke er tvunget til at flytte ud af EU af økonomiske årsager, synes et sådant scenario at være usandsynligt.

(136)

Foreløbigt kan det således ikke udelukkes, at indførelsen af foranstaltninger vil få betydelige virkninger for konverteringsvirksomhedernes produktionsomkostninger. På grund af usikkerheden med hensyn til præform- og flaskeproducenternes muligheder for at overvælte de øgede omkostninger på kunderne er det umuligt at drage klare konklusioner om virkningerne for konverteringsvirksomhedernes rentabilitet og overordnede resultater i denne indledende fase.

(137)

Seks tapperier, herunder afdelinger af Coca-Cola Co., Nestle Waters, Danone og Orangina, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, dvs. at de fremsendte fuldstændige spørgeskemabesvarelser inden for fristerne. De tegnede sig for ca. 11 % af EU-forbruget af PET i UP. Arten af de forelagte oplysninger gør det vanskeligt at fastlægge, hvor mange ansatte der er direkte involveret i den produktion, hvor der anvendes PET. Det anslås dog foreløbigt, at der er tale om 6 000 ansatte. På grundlag af de foreliggende oplysninger skønnes det, at den samlede tapperibranche i Unionen har 40 000-60 000 ansatte, som er direkte involveret i den produktion, hvor der anvendes PET.

(138)

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at de samarbejdsvillige tapperiers omkostninger til PET udgør 1-14 % af de samlede omkostninger, alt afhængigt af omkostningerne til de andre komponenter, der indgår i produktionen af deres forskellige varer. De foreliggende oplysninger tyder på, at PET ofte er en større omkostningsfaktor for mineralvandsproducenter (navnlig når der ikke er tale om mærkevarer), mens disse omkostninger kun er af marginal betydning for en række sodavandstapperier. Sagens oplysninger viser, at omkostningerne til PET i visse tilfælde kan udgøre op til 20 % af den slutpris, som kunderne skal betale for mineralvand. Det anslås, at omkostningerne til PET i gennemsnit kan udgøre op til 10 % af tapperiernes samlede omkostninger.

(139)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at en eventuel stigning i prisen på PET efter indførelsen af de foreslåede foranstaltninger kun vil have begrænsede virkninger (en omkostningsstigning på under 2 %) for tapperiernes overordnede situation, selv hvis de, som det hævdes, skulle få vanskeligheder med at overvælte de øgede omkostninger på deres kunder, hvilket i det mindste på mellemlang sigt er usandsynligt.

(140)

En lang række interesserede parter hævdede, at indførelsen af foranstaltninger vil medføre mangel på PET på EU-markedet, og at EU-producenterne ikke har tilstrækkelig kapacitet til at dække den nuværende efterspørgsel.

(141)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-producenterne kun udnyttede 69 % af deres kapacitet i UP og har tilstrækkelig overskydende kapacitet til at erstatte importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran, hvis det bliver nødvendigt. Toldens formål bør dog ikke være at modvirke import, men blot at genetablere rimelige konkurrencevilkår på markedet. Der er desuden også adgang til andre forsyningskilder.

(142)

Derudover forventes det, at PET-genbrugsindustrien vil øge produktionen, hvis prisen på ny PET i EU fastholdes på et rimeligt niveau og ikke får lov at falde som følge af urimelig konkurrence.

(143)

Den iranske eksportør hævdede, at indførelsen af foranstaltninger over for iransk PET vil få uforholdsmæssigt store negative virkninger, fordi landet har status som udviklingsland, og fordi de iranske eksportører allerede oplever alvorlige ulemper på grund af internationale sanktioner. Det er Kommissionens konsekvente praksis at træffe antidumpingforanstaltninger over for både udviklings- og industrilande, hvis der er retsgrundlag for sådanne foranstaltninger. I henhold til de gældende antidumpingregler er det desuden irrelevant, at der er indført sanktioner over for Iran.

(144)

Det konkluderes, at det forventes, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran vil give EU-erhvervsgrenen og andre EU-producenter mulighed for at forbedre deres situation gennem en forøgelse af salgsmængderne og –priserne samt markedsandelene. Der kan ganske vist optræde en række negative virkninger i form af omkostningsstigninger for brugerne (hovedsagelig konverteringsvirksomhederne), men disse vil sandsynligvis blive opvejet af de forventede fordele for producenterne og deres leverandører.

(145)

Genetablering af rimelige konkurrencevilkår og opretholdelse af et rimeligt prisniveau i EU vil tilskynde til genanvendelse af PET og således bidrage til beskyttelse af miljøet. I lyset af ovenstående har Kommissionen foreløbig konkluderet, at der overordnet set ikke er nogen tvingende grunde, som taler imod indførelsen af foranstaltninger i det foreliggende tilfælde. Denne foreløbige vurdering skal muligvis revideres senere efter kontrol af brugernes spørgeskemabesvarelser og yderligere undersøgelser.

(146)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger over for import af den pågældende vare med oprindelse i Iran og De Forenede Arabiske Emirater for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(147)

For så vidt angår import af den pågældende vare med oprindelse i Pakistan, konstateredes der ikke dumping, se ovenfor. Derfor bør der ikke indføres nogen midlertidige foranstaltninger.

(148)

De midlertidige foranstaltninger i forbindelse med import med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater og Iran bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen, uden at overstige den konstaterede dumpingmargin. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, findes det, at enhver foranstaltning bør gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(149)

Unionen krævede samme målfortjeneste, som blev anvendt i proceduren mod Folkerepublikken Kina, dvs. 7,5 %. EU-erhvervsgrenen opnåede dog aldrig en sådan fortjeneste i den betragtede periode (den opnåede rent faktisk aldrig en fortjeneste), og den bemærkede mere overordnet, at den normalt har en relativt begrænset fortjenstmargen. Den højeste fortjeneste, som blev opnået af de to virksomheder i stikprøven i løbet af en periode på et år i den betragtede periode, var på 3 %. Under disse omstændigheder blev 5 % foreløbigt anset som den mest passende målfortjeneste.

(150)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at fratrække prisen, ab fabrik, den faktiske fortjenstmargen og at lægge ovennævnte målfortjenstmargen til den således beregnede nulpunktspris.

(151)

Da der i UP var betydelige udsving i råvarepriserne og dermed PET-priserne på EU-markedet, blev det anset for passende at beregne skadestærskelen ved hjælp af kvartalsvise oplysninger.

(152)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Iran og De Forenede Arabiske Emirater svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadestærskel i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(153)

På grundlag af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, konkluderes det, at den foreslåede toldsats for den pågældende vare med oprindelse i Iran bør baseres på skadestærskelen på 17 %. Desuden bør den foreslåede toldsats for den pågældende vare med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater baseres på dumpingsatsen på 6,6 %. Der bør ikke indføres midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Pakistan.

(154)

Det skal bemærkes, at der samtidig med antidumpingundersøgelsen blev gennemført en antisubsidieundersøgelse vedrørende import af PET for Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater. Da det er fastsat i grundforordningens artikel 14, stk. 1, at ingen vare må pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering, blev det anset for nødvendigt at fastslå, hvorvidt og i hvilket omfang subsidiebeløbene og dumpingmargenerne skyldes samme situation.

(155)

Hvad angår de subsidieordninger, der udgjorde eksportsubsidier i henhold til artikel 4, stk. 4, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (3), kan de midlertidige dumpingmargener, der er fastsat for den eksporterende producent i Iran, til dels forklares med, at der er tale om udligningsberettigede eksportsubsidier. Da der anvendes samme skadestærskel i både antidumping- og antisubsidieundersøgelsen, foreslås der dog ingen midlertidig antidumpingtold over for Iran.

(156)

Som nævnt i betragtning 15 har der været betydelige udsving i omkostningerne til og prisen på PET over en relativt kort periode. Det ansås derfor for passende at indføre told i form af et specifikt beløb pr. ton. Dette beløb følger af den anvendelse af antidumpingtolden på cif-eksportpriserne, som blev benyttet ved beregningen af dumpingmargenen.

(157)

På grundlag af ovenstående og under hensyntagen til de i forordningen om indførelse af en midlertidig udligningstold omhandlede resultater (Kommissionens forordning (EU) nr. 473/2010) (4) fastsættes den foreslåede antidumpingtold, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, midlertidigt til følgende:

(158)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —