11.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/57

(1)

Medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud, jf. traktatens artikel 104.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

Det fastsættes i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter traktatens artikel 104, at der træffes en beslutning om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (1) indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

(4)

Traktatens artikel 104, stk. 5, fastsætter, at Kommissionen skal afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Kommissionen afgav en sådan udtalelse om Italien til Rådet den 29. juni 2005. Med henvisning til sin egen rapport udarbejdet i henhold til traktatens artikel 104, stk. 3, og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til traktatens artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien. Ved afgivelsen af sin vurdering har Kommissionen taget hensyn til Økofin-Rådets rapport til Det Europæiske Råd om en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten, der blev godkendt af sidstnævnte den 22. marts 2005.

(5)

Traktatens artikel 104, stk. 6, fastsætter, at Rådet skal tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Den generelle vurdering fører til følgende konklusioner:

(6)

I henhold til de hidtidige tal for 2003 og 2004 lå underskudskvoten over, men tæt på referenceværdien på 3 % af BNP i begge år. Overskridelsen af referenceværdien på 3 % i 2003 og 2004 skyldtes ikke usædvanlige begivenheder uden for de italienske myndigheders kontrol eller et alvorligt økonomisk tilbageslag i stabilitets- og vækstpagtens forstand. Den økonomiske vækst har de sidste tre år været positiv, men lav (0,4 %, 0,3 % og 1,2 % i henholdsvis 2002, 2003 og 2004). Outputgabet skønnes at være vendt fra 2,1 % af det potentielle BNP i 2001 til – 1,3 % af det potentielle BNP i 2004. Situationen med langsom vækst i 2003 og 2004 kan som sådan ikke betragtes som exceptionel i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand.

(7)

Overskridelsen af referenceværdien kan ikke betegnes som midlertidig, eftersom underskuddet, efter at have overskredet referenceværdien i 2003 og 2004 (men som dog fortsat ligger tæt på), ifølge Kommissionens beregninger også forventes at overskride de 3 % i 2005 og 2006 med et godt stykke, hvis der tages udgangspunkt i standardformodningen om uændrede politikker. Dette peger i retning af, at traktatens krav til det offentlige underskud ikke er opfyldt.

(8)

Gældskvoten på omkring 106-107 % af BNP i 2004 ligger desuden klart over traktatens referenceværdi og er ikke faldet i et tilfredsstillende tempo de seneste år. Tempoet i gældsreduktionen er blevet påvirket af gældsforøgende below-the-line-foranstaltninger. Det aktuelle primære overskud (mindre end 2 % af BNP i 2004) giver desuden ikke sikkerhed for et tilfredsstillende fald i gældskvoten. Dette peger i retning af, at traktatens krav til den offentlige bruttogæld heller ikke er opfyldt.

(9)

Rådet har gennemgået andre relevante faktorer, der er omhandlet i Kommissionens rapport i henhold til traktatens artikel 104, stk. 3, og set nærmere på de supplerende forhold, som de italienske myndigheder pegede på i deres brev af 6. juni 2005. I sin rapport til Det Europæiske Råd om en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten understregede Økofin-Rådet, at hensyntagen til »andre relevante forhold« i Rådets beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til traktatens artikel 104, stk. 6, »skal være betinget af det overordnede princip — inden andre relevante faktorer tages i betragtning — at overskridelsen af referenceværdien er midlertidig, og at underskuddet fortsat ligger tæt på referenceværdien«. I Italiens tilfælde er den første betingelse ikke opfyldt. Med henblik på Rådets beslutning i henhold til traktatens artikel 104, stk. 6, tages der derfor ikke hensyn til andre relevante faktorer i Italiens tilfælde —