EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R0165

Kommissionens forordning (EF) nr. 165/2003 af 30. januar 2003 om den anden offentliggørelse af de mængder af visse basisprodukter, som kan henføres under ordningen for aktiv forædling uden forudgående undersøgelse af de økonomiske forudsætninger

EFT L 26 af 31.1.2003, p. 10–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 18/01/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/165/oj

32003R0165

Kommissionens forordning (EF) nr. 165/2003 af 30. januar 2003 om den anden offentliggørelse af de mængder af visse basisprodukter, som kan henføres under ordningen for aktiv forædling uden forudgående undersøgelse af de økonomiske forudsætninger

EF-Tidende nr. L 026 af 31/01/2003 s. 0010 - 0011


Kommissionens forordning (EF) nr. 165/2003

af 30. januar 2003

om den anden offentliggørelse af de mængder af visse basisprodukter, som kan henføres under ordningen for aktiv forædling uden forudgående undersøgelse af de økonomiske forudsætninger

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000(2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/2001 af 19. juli 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 hvad angår henførsel af visse mængder af visse basisprodukter henhørende under traktatens bilag I under ordningen for aktiv forædling uden forudgående undersøgelse af de økonomiske forudsætninger(3), særlig artikel 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1488/2001 blev 60 % af mængderne af visse basisprodukter som offentliggjort i forordning (EF) nr. 1739/2002 af 30. september 2002 om den første offentliggørelse af de mængder af visse basisprodukter, som kan henføres under ordningen for aktiv forædling uden forudgående undersøgelse af de økonomiske forudsætninger(4), stillet til rådighed ved den første licenstranche.

(2) I henhold til forordning (EF) nr. 1488/2001 er opgørelsen som beskrevet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 3448/93 regelmæssigt blevet revideret af Kommissionen og behandlet af ekspertgruppen. Kommissionen har besluttet, at det er hensigtsmæssigt at foretage den anden offentliggørelse af de disponible mængder.

(3) De resterende mængder af visse basisprodukter angivet med deres kode i den ottecifrede kombinerede nomenklatur, som kan henføres under ordningen for aktiv forædling til anvendelse ved fremstillingen af varer uden forudgående undersøgelse af de økonomiske forudsætninger, bør derfor offentliggøres i form af den anden offentliggørelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De resterende mængder af visse basisprodukter, som er opført i bilag I til traktaten, og som kan henføres under ordningen for aktiv forædling uden forudgående undersøgelse af de økonomiske forudsætninger, er anført i bilaget til denne forordning i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1488/2001.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18.

(2) EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5.

(3) EFT L 196 af 19.7.2001, s. 9.

(4) EFT L 263 af 1.10.2002, s. 20.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top